| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Virksomhedsregnskab 2001

Bilag 2 a:
Grønt regnskab 2001

Miljøstyrelsens arbejde med det grønne regnskab er en del af styrelsens samlede interne miljøpolitik og handlingsplan for 2001 - 2004. Den overordnede målsætning i ministeriets politik er, at vi skal løse vores opgaver med en så lille miljøpåvirkning som muligt. De overordnede indsatsområder er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling.

I Miljøstyrelsens interne miljøhandlingsplan er herudover i 2001 yderligere sat fokus på forholdet mellem miljø og arbejdsmiljø.

Miljøstyrelsen arbejder mod at blive EMAS -registreret i 2002. Der er nedsat en styregruppe for arbejdet, og udpeget 6 arbejdsgrupper bestående af deltagere fra alle Miljøstyrelsens kontorer, samt udarbejdet en indledende miljøgennemgang.

I samarbejde med ministeriets øvrige institutioner er der indarbejdet en række miljøvilkår i ministeriets nye retningslinier for tjenesterejser, herunder reduktion i antallet af nationale flyrejser, fremme af offentlig tranport med tog og bus m.m. Miljøstyrelsens erfaringer med transportområdet blev formidlet på møder, og på baggrund af vores erfaringer er der gennemført transportundersøgelser i resten af ministeriet, ekskl. GEUS. Resultaterne er brugt til at udarbejde en transportplan for ministeriet.

Indkøb

Der købes så vidt mulig miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m.Vi arbejder løbende på at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel x.

Nye Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen 2001

   
Forbrug

Vi har i 2001 særligt fokuseret på styring af energiforbruget og indkøbsområdet. Ud over konkrete indsatser er det annonceret via opslag i elevatorer, og via nyhedsbreve på intranettet, hvorledes medarbejderne selv kan gøre en grøn indsats. Herudover er der på alle introduktionsmøder for nyansatte et fast indlæg om Miljøstyrelsens interne miljøarbejde.

Miljøstyrelsens samlede papirforbrug er faldet i 2001 med ca. 1 mio. ark i forhold til 2000, dvs. til det laveste niveau registreret siden 1993, hvor der var ca. 100 færre medarbejdere. En stor del af dette fald skyldes at en stor del af vores publikationer nu kun lægges op på internettet.

Elforbruget i Miljøstyrelsen er faldet markant i forhold til 2000. I Strandgade er elforbruget faldet med 8 % til det laveste siden 1993. På Wilders Plads er elforbruget faldet en anelse i forhold til 1999, men med hele 33 % i forhold til 2000. Det undersøges primo 2002 hvorfor forbruget var ekstraordinært højt i 2000.

Vores samlede klimakorrigerede varmeforbrug er faldet med 8% i forhold til 2000, primært ved et jævnt faldende forbrug på Wilders Plads.

Miljøstyrelsens vandforbrug stiger fortsat svagt til trods for at der er installeret vandbesparende foranstaltninger. Stigningen er begrundet i øget badning og bedre badefaciliteter i forbindelse med cykling til arbejde. Stigningen er mest markant i Strandgade 29 ( 10 % ), hvor de fleste badefaciliteter er placeret. Det øgede vandforbrug må delvist forventes at modsvares af et tilsvarende lavere forbrug i medarbejdernes hjem.

Forbrug af fjernvarme, el, vand og papir. 1997-2001 (Indeks 1993=100 ).

Ovenfor vises alene udviklingen i vand-, fjernvarme og elforbrug i Strandgade 29. Energiforbruget i Miljøstyrelsens øvrige lejemål er angivet i nedenstående talbilag. Udviklingen i papirforbrug gælder dog for hele Miljøstyrelsen.

Udvikling i udsortering af papir fra det brændbare affald.

Miljøstyrelsens affaldsmængder er i 2001 umiddelbart steget med 17 tons. Dette tal inkluderer returnering af 36 t. papir/pap arkivalier fra Rigsarkivet til Makulering, så reelt er affaldsproduktionen faldet med 18 tons på papir- og papområdet, og samtidig med 1 tons på brændbart affald.

Udsortering af papir fra det brændbare affald.¹⁹

Arbejdsmiljø

Med revisionen af Miljøministeriets miljøpolitik er miljø- og arbejdsmiljøarbejdet blevet samlet under et fælles sundhedsbegreb, hvorfor arbejdsmiljøarbejdet fremover også rapporteres i det grønne regnskab.

Miljøstyrelsens miljø- og arbejdsmiljøarbejde er forankret i et nyoprettet fælles Miljø- og sikkerhedsudvalg ( MISU), med det mål at tage både pludseligt opståede, samt fremadrettede problematikker op, og løse disse ud fra både miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn. For langsigtede indsatsområder udarbejdes handlingsplaner til vores miljøhandlingsplan.

Miljøstyrelsen gennemfører én gang årligt en Arbejdspladsvurdering (APV), for at tage pulsen på arbejdsmiljøet. Målet med en APV er at sikre et godt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø. Gennemgangen af hovedtemaerne i APV'en for 2001 viste, at medarbejderne hovedsageligt oplevede indeklimaet og rengøringen som de største årsager til et dårligt arbejdsmiljø. Endvidere blev problemer med støj, rygproblemer (ergoterapeutproblemer) og stress også nævnt.

Derudover kan det nævnes, at der i 1999, 2000 og 2001 ikke er registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær på grund af arbejdsskader.

Værdien af årets miljøindsats:

Som noget nyt har vi i år beregnet besparelsen ved miljøindsatsen. Miljøindsatser har både direkte og indirekte effekter. Eksempelvis har papirforbruget en direkte sammenhæng med kopierings- og printeropgaven. Derfor vil der være en række indirekte effekter som mindre elforbrug, mindre forbrug af toner, mindre transportarbejde m.m., når papirforbruget falder. Alle disse faktorer kan beregnes, men her tages blot udgangspunkt i de direkte effekter indenfor de valgte indsatsområder.

Teoretisk værdi af miljøbesparelser i 2001.

* Der blev i 2000 registreret et usædvanligt højt elforbrug. I 2001 er der registreret et forbrug på niveau med 1999. Miljøstyrelsen undersøger om der er andre forhold end et (tidligere) IT-serverforbrug, der kan have haft indflydelse på forbruget.

Vores teoretiske besparelse i 2001 opgjort direkte i kr. var altså i 2001 ca. 317.000, kr. set i forhold til forbruget i 2000. Imidlertid har der været en prisudvikling fra 2000, til 2001, der reducerer denne besparelse betragteligt. Eksempelvis steg papirprisen fra 2000 til 2001 med ca. 50 %, hvilket reducerer besparelsen betydeligt.

På trods af prisudviklingen har vi sparet knap 200.000,- kr. på bedre kontrol og miljøadfærd i 2001. Resultaterne viser hermed at miljøindsatsen kan betale sig.

Kommende indsatser

Grønt regnskab 2001 i tal:

Energiforbrug. 1997-2001, Strandgade 29

  
Energiforbrug. 1997-2001, Wilders Plads, bygning O, D, L og W

  
Vandforbrug. 1997-2001 (Strandgade 29).

  
Vandforbrug. 1997-2001 (Wilders Plads).

  
Papirforbrug. 1997-2001.

   
Affaldsmængder. 1997-2001.

   
CO2 emission, Strandgade 29

  
CO2 emission, Wilders Plads

   
Omkostningsdækkede aktiviteter

Resultatopgørelse for gebyrer 2001 i 1.000 kr

   
Akkumuleret resultat 1998-2001 i 1.000 kr.

  
Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (bl.a. udarbejdelse af analyser) i 2001 i 1000 kr