| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

Bilag C.
Eksempel: Bekæmpelse af skadevoldere

Den nuværende bekæmpelse af skadevoldere med pesticider er reguleret gennem en afgift (udtrykt i procent af pesticidets pris) samt en målsætning om reduktion af behandlingsintensiteten (antal sprøjtninger med normal dosis).

I forhold hertil vil en produktorienteret tilgang søge at sammenligne den faktisk forventede miljøpåvirkning fra forskellige pesticidbehandlinger, også set i forhold til det forventede merudbytte og i forhold til mulige alternative behandlinger, såsom mekaniske og biologiske behandlingsformer. Dette kan ske ved brug af en standardiseret model for de enkelte pesticiders spredning i miljøet, hvilket giver mængden af pesticid der når delmiljøerne luft, overfladevand, jord og grundvand (Hauschild 1999), kombineret med en miljøvurdering af disse pesticidmængder, f.eks. ved hjælp af UMIP-metoden (Hauschild et al. 1998) eller tilsvarende metoder, der udtrykker human og økosystem-påvirkning i separate toxicitets-ækvivalenter, eller evt. mindre detaljerede miljøindeks-metoder (Reus et al. 1999). Fordelen ved at benytte UMIP-metoden vil være at resultaterne herved bliver sammenlignelige med tilsvarende toksicitets-data for andre stoffer anvendt andetsteds i livscyklus eller i andre produkter som det enkelte landbrugsprodukt sammenlignes med (særligt relevant for non-food produkter).

I projektet "Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler" foregår p.t. en forbedring af UMIP-metodens evne til at miljøvurdere pesticider, hvilket vil kunne medvirke til at få dette aspekt indbygget som en standard i Grønt Regnskab. I den forbindelse vil det blive vurderet om der er enkelte parametre i modellerne der er særligt følsomme overfor lokale variationer, og for hvilke det derfor kunne være hensigtsmæssigt at give mulighed for at benytte bedrifts-specifikke data i stedet for modellernes standard-antagelser.

Når pesticidbehandlingens miljøpåvirkning kan udtrykkes i toxicitets-ækvivalenter eller lignende miljøindex vil der kunne differentieres direkte mellem pesticider med forskellig miljøpåvirkning uden at inddrage irrelevante parametre som pesticidernes pris eller indirekte mål som behandlingsintensitet. Det vil være oplagt at anvende dette som grundlag for reguleringen, f.eks. for pesticidafgifterne, da det fulde udbytte af den produktorienterede tilgang ellers ikke vil kunne opnås.

For den enkelte landmand vil det give en bedre mulighed for at sammenligne betydningen af forskellige pesticidbehandlinger, også set i forhold til det forventede merudbytte og mulige alternative behandlinger, såsom mekaniske og biologiske behandlingsformer. Dette kunne benyttes som supplement til de økonomiske skadetærskler således at man også kan afgøre hvornår en behandling vil være en miljømæssig fordel, set i forhold til at en evt. nedgang i udbytte vil blive kompenseret ved en forøgelse af produktionen andetsteds. Dette giver altså en mere konkret styringsmulighed af miljøpåvirkningen, der kan indarbejdes i landmandens beslutningsstøtte- og planlægningsværktøjer.

Litteraturhenvisning

Hauschild M. (1999). Estimating pesticide emissions for LCA of agricultural products. Side 64-79 i Weidema & Meeusen (eds.): Agricultural data for life cycle assessments. Vol. 2. The Hague: Agricultural Economics Research Institute (LEI). Report 2.00.01. ISBN 90-5242-563-9.

Hauschild M, Wenzel H. (1998). Environmental assessment of products. Volume 2: Scientific background. London: Chapman & Hall.

Reus J, Leendertse P, Bockstaller C, Fomsgaard I, Gitsche V, Lewis K, Nilsson C, Pussemier L, Trevisan M, van der Werf H, Alfarroba F, Blümel S, Isart J, McGrath D, Seppälä T. (1999). Comparing environmental risk indicators for pesticides. Results of the European CAPER project. Utrecht: Centre for Agriculture and Environment. (CLM 426).