| Forside | | Indhold | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

Forord

Dette er slutrapporten fra projektet "Produktorientering i landbrugets primærproduktion" finansieret af Miljøstyrelsens udviklingsordning under Program for renere produkter mv.

Projektets formål

Projektets formål er at tilvejebringe et grundlag for en prioritering af en fremtidig produktorienteret miljøindsats overfor landbrugets primærproduktion, set i et livscyklusperspektiv.

Projektets målgruppe er beslutningstagere i ministerier og erhvervsorganisationer, der skal tilrettelægge en fremtidig produktorienteret miljøindsats overfor landbrugets primærproduktion. Projektet har også omfattet en bredere formidling af projektets resultater til landbruget, herunder organisationsfolk og konsulenter, i form af artikler til Landsbladet og Studielandbrugenes Årsskrift og i form af præsentationer på et møde på Axelborg og i forbindelse med Studielandbrugenes Årsmøde.

Projektets metode

Projektet er udført af en analysegruppe under ledelse af konsulentfirmaet 2.-0 LCA consultants og med deltagelse fra Danmarks JordbrugsForskning, Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby (Landskontoret for Planteavl) og Landbrugsraadet. Konsulentfirmaet PlanMiljø har udført ekstern kvalitetskontrol af projektet.

Projektets følgegruppe har bestået af repræsentanter for organisationerne i analysegruppen samt Rikke Petersen, Skov- og Naturstyrelsens Landbrugs- og Bioteknologikontor (formand), Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Morten Løber og Rikke Traberg, Miljøstyrelsen, Flemming Lehbert Sørensen, Dansk Familielandbrug, Ulla Blicher Mathiesen og Lene Vejbæk, Direktoratet for FødevareErhverv, og Anne Marie Zinck, De danske Landboforeninger. Der har været afholdt 3 møder i følgegruppen.

Projektet er gennemført i perioden februar 2001 til november 2001 og har omfattet dels en teoretisk analyse af mulige virkemidler, dels en aktøranalyse omfattende centrale aktører i ministerier, landbrugsorganisationer, forarbejdningsindustrien, samt med nogle udvalgte landmænd, og endelig en analyse af den mulige miljøeffekt af de forskellige virkemidler.

Projektets teoretiske analyse er gennemført under anvendelse af en analysemetode, der kaldes Logical Framework Approach (LFA). LFA tager udgangspunkt i det centrale problem, der skal søges løst. De forskellige årsager til det centrale problem placeres dernæst i forhold til det centrale problem i et såkaldt problemtræ, der er hierarkisk og logisk struktureret. Problemtræet kan derefter "vendes" eller "spejles" til et måltræ, således at man beholder den samme hierarkiske struktur, men i stedet for at fokusere på problemerne og deres årsager, fokuserer på løsningerne og de virkemidler, der kan fjerne problemernes årsager. LFA kan derfor anvendes til at belyse om forskellige virkemidler er centrale eller perifere i forhold til problemet.

De LFA-problem- og måltræer, der er blevet udarbejdet i projektet, præsenteres i bilag A til denne rapport.

Projektets aktør-analyse har haft til formål at undersøge centrale aktørers opfattelse af fordele, ulemper, muligheder og begrænsninger ved de forskellige virkemidler. Aktør-analysen har omfattet interviews med kontorchef i Fødevareministeriets departement Astrid Ravnsbæk, kontorchef i Skov- og Naturstyrelsens landbrugskontor Søren Kjær, kontorchef i Miljøstyrelsens kontor for Renere Produkter Preben Kristensen, salgsdirektør i Danish Crown Jens Haven Christensen, Arbejdsgruppen for Renere Produkter under Landbrugsraadets Forum for Virksomhedsmiljø, Landboforeningernes 1. viceformand Henrik Høegh, Dansk Familielandbrugs formand Peder Thomsen, samt yderligere 3 udvalgte landmænd (kvægavler Eirik Vinsand, svineavler Karsten Vig Jensen og svineavler Lars Andersen). Interviewene gennemførtes ud fra en fælles interview-skabelon, der er gengivet i bilag B. Som det fremgår, er der tale om en begrænset, kvalitativ undersøgelse baseret på udvalgte, centrale aktører. Undersøgelsen har således ikke haft til formål at være repræsentativ for nogen af aktørgrupperne.

Med henblik på at uddybe den foreløbige aktøranalyse afholdtes i august 2001 et møde i projektets følgegruppe, der omfatter repræsentanter for projektets målgruppe, samt et møde med 21 landmænd fra Vejle-egnen, arrangeret i samarbejde med Den østjyske Fælleslandboforening. På disse møder blev der taget udgangspunkt i de foreløbige resultater fra den teoretiske analyse og aktøranalysen, således som de på det tidspunkt var præsenteret i projektets midtvejsrapport.

Projektets analyse af den mulige miljøeffekt af de forskellige virkemidler er gennemført af Danmarks JordbrugsForskning ved hjælp af bedriftsmodellen SAMSPIL. Der er gennemført modelberegninger af mulige forbedringer på udvalgte bedriftstyper med udgangspunkt i data fra studielandbrugene for potentielt tab af kvælstof, udtrykt ved bedrifternes N-overskud per produkt (hhv. mælk og svinekød), justeret for indkøbt proteinfoder og salg af bi-produkter (salgsafgrøder, fedekalve, smågrise og husdyrgødning). Modelberegningerne er suppleret med teoretiske overvejelser om forbedringsmulighederne for andre miljøpåvirkninger de forskellige virkemidlers rækkevidde i forhold hertil.

Projektets afgrænsning

Projektet er afgrænset til at analysere mulige virkemidler i forhold til produkt-orientering af dansk landbrugs aktuelle produktsammensætning og markedsforhold. Det betyder at projektet ikke omfatter virkemidler, der retter sig mod at ændre produktsammensætningen for landbruget som helhed (f.eks. virkemidler til ændring af befolkningens kost-sammensætning), og ikke forholder sig til spørgsmål som "Hvilke produkter kunne dansk landbrug fremstille mest miljøvenligt?" eller "Kan den aktuelle produktion med (miljø-)fordel placeres udenfor Danmarks grænser?" Dette betyder dog ikke at der i analysen er set bort fra udenlandske leverandører til den aktuelle danske landbrugsproduktion.

Produktorientering er et relativt nyt begreb indenfor miljøpolitikken, bl.a. lanceret i regeringens Natur- og Miljøpolitiske redegørelse fra 1995, og senest i EU-kommissionens "Grønbog om en integreret produktpolitik" fra februar 2001. Det problem, som den produktorienterede indsats søger at løse er imidlertid ikke formuleret eksplicit, hverken i disse eller andre officielle publikationer om emnet eller anden faglitteratur. Indledningsvis formulerede vi det centrale problem som: Landbrugets miljøpåvirkning er ikke optimeret per produkt. Dette fanger efter vores opfattelse det centrale ved den produktorienterede miljøindsats, nemlig at den sigter mod at optimere miljøpåvirkningen per produkt, og dermed undgå sub-optimeringer både mellem forskellige processer i et produkts livscyklus, mellem forskellige substituerbare produkter, og forskellige former for miljøpåvirkninger.

Landbrugets muligheder for at optimere per produkt afhænger både af forhold som den enkelte landbrugsbedrift har indflydelse på, og forhold der er bestemt af den aktuelle offentlige regulering af landbruget, herunder miljøreguleringen. Nærværende projekt har imidlertid ikke til formål at analysere den eksisterende regulering i detaljer fra et produktorienteret synspunkt, men derimod at analysere de mulige produktorienterede virkemidler der kan tages i anvendelse i forhold til primærproduktionen, dvs. landbruget på bedriftsniveau. Projektets centrale problem blev derfor afgrænset til: Miljøpåvirkning per produkt indgår ikke eller kun delvist som parameter i landbrugsbedrifternes produktionsoptimering. Produktionsoptimeringen sker i dag overvejende i forhold til økonomi, og miljøpåvirkningen indgår kun som en begrænsende faktor eller rammebetingelse. Endvidere optimeres miljøpåvirkningerne som regel kun isoleret per bedrift, arealenhed og/eller per stof(gruppe).