| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

1. Den produktorienterede miljøindsats

Produktorientering er et relativt nyt begreb indenfor miljøpolitikken. Tidligere har miljøindsatsen primært været rettet direkte mod bestemte miljøskadelige stoffer (f.eks. regulering af tungmetaller, nitrat osv.) eller mod bestemte sted-specifikke problemer (f.eks. reguleret med miljøgodkendelser). Den produktorienterede indsats er mere helhedsorienteret i sin tilgang, idet den tager udgangspunkt i produktet og omfatter alle de processer det gennemløber fra råvare til endelig bortskaffelse. Derved søger man at omfatte alle miljøpåvirkninger (både de der hidtil er blevet reguleret og de ikke-regulerede) uanset hvor i produktets livscyklus de opstår.

Fokus flyttes altså fra de enkelte miljøpåvirkninger, der skal reduceres, til den samlede effektivitet i de processer og samspil, der er årsag til miljøpåvirkningerne. Især indenfor fremstillingsindustrien er der blevet udviklet en række nye redskaber til at håndtere denne udfordring, bl.a. livscyklusvurderinger, miljødesign af produkter og miljøledelse i produktkæden.

En af de væsentlige fordele ved en produkt-synsvinkel er at den giver et større overblik, netop fordi den søger at inddrage samtlige miljøpåvirkninger fra et produkt. Når man har overblik spilder man ikke tiden på det uvæsentlige, men kan fokusere på det væsentlige. Når man har overblik undgår man sub-optimering, dvs. at løse et problem isoleret, uden at det samlede resultat er en forbedring.

Det overblik man får via produkt-tilgangen kan man nedfælde som dokumentation, f.eks. til leverandører, myndigheder eller til kunderne, f.eks. i en miljøvare-deklaration. Men først og fremmest giver produkt-synsvinklen et redskab til at understøtte valg, der reducerer miljøpåvirkningen mest muligt. Man får svar på spørgsmål af typen: "Hvilke af de alternative produkter eller udviklingsmuligheder reducerer miljøpåvirkningen mest?" Fokusering, dokumentation og beslutninger der reducerer miljøpåvirkningen forventes at give konkurrencefordele, både gennem direkte besparelser og gennem muligheder for øgede markedsandele.

Den produktorienterede tilgang er ikke et alternativ men derimod et supplement til den hidtidige stof- eller steds-orienterede regulering. Imidlertid kan den produktorienterede tilgang godt give inspiration til ændringer i den hidtidige måde at regulere på, hvilket der også vil blive givet eksempler sidst i dette kapitel.

Den produktorienterede tilgang giver også mulighed for anvendelse af en række virkemidler, der retter sig mod kontaktfladen mellem sælger og køber. Eksempler på sådanne markedsorienterede virkemidler er miljømærker og differentierede afgifter. F.eks. er emballageafgifterne for nyligt blevet omlagt, så de i højere grad afspejler miljøpåvirkningerne i de enkelte emballagematerialers livscyklus.

I Danmark blev den produktorienterede miljøpolitik for alvor sat på dagsordenen i regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse fra 1995. En central konklusion heri var, at den hidtidige miljøbeskyttelse skal suppleres, så den sætter ind over for alle dele af produkternes livscyklus. Dette udmøntedes i et debatoplæg "En styrket produktorienteret miljøindsats" fra Miljøstyrelsen i 1996. Den aktuelle indsats er baseret på Miljøstyrelsens "Redegørelse om den produktorienterede miljøindsats" fra 1998 (revideret maj 2001), som beskriver status for den produktorienterede miljøindsats og opstiller en række konkrete initiativer for perioden 1998-2002.

Yderligere oplysninger om disse tiltag kan findes på

http://www.mst.dk/produkt/06000000.htm.

EU-Kommissionen offentliggjorde den 8. februar 2001 en "Grønbog om en integreret produktpolitik" (http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/gpr/2001/ com2001_0068da01.pdf). Grønbogen er et idé- og debatoplæg, og ikke møntet specifikt på fødevarer, men det vil være et af de områder, som naturligt vil være i fokus. Grønbogen søger at afdække hvilke faktorer, der kan danne basis for en produktorienteret miljøpolitik, og behandler en række forskellige instrumenter og problemstillinger i så henseende. Kommissionen forventes at fremlægge Hvidbog i første halvår 2002 mens behandlingen i rådet forventes at ske i efteråret 2002 - under det danske EU-formandsskab.

Livscyklus- og produkt-tankegangen har også en fremtrædende plads i Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling "udvikling med omtanke – fælles ansvar" fra juni 2001 (http://www.mst.dk/tvær/07000000.htm). Den nationale strategi er svaret på opfordringen i Agenda 21-dokumentet fra Rio-konferencen. Strategien eller en opdatering heraf vil sammen med et tilhørende indikatorsæt indgå som en del af det danske bidrag til Verdenstopmødet i Sydafrika september 2002. Den danske strategi for bæredygtig udvikling skal ses i sammenhæng med de internationale bæredygtighedsstrategier, som f.eks. EU’s 6. miljøhandlings-program, EU’s strategi for bæredygtig udvikling, samt det arbejde som foregår om bæredygtighed både i OECD-regi og i Nordisk Råd.