| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion
2. Produktorienteret miljøindsats i relation til landbrugets primærproduktion
Livscyklus- og produkt-tankegangen har indtil nu især fundet indpas i
fremstillingsindustrien, og kun i mindre grad i forbindelse med landbrugsprodukter.
Dog har der siden 1993 været afholdt internationale møder og konferencer om
"Livscyklusvurdering af levnedsmidler1,"
og der er allerede en del levnedsmiddel-virksomheder, der har erfaringer med den
produktorienterede tankegang. Disse virksomheder omfatter bl.a. Unilever, SydGrönt,
Swedish Meats, Cerealia og Arla.
Landbrugsraadets "Forum for virksomhedsmiljø" har en arbejdsgruppe for
"Renere produkter" og er repræsenteret i Miljørådet for Renere Produkter.
Både i Danmark og Sverige er der for tiden relativt omfattende projekter i gang om
livscyklusvurdering af basislevnedsmidler. Projekterne ledes af henholdsvis Danmarks
JordbrugsForskning (se www.lcafood.dk) og Lantbrukarnas Riksförbund. Landbrugsraadet er
med i styregruppen for det danske projekt.
Disse projekter sigter bl.a. mod i løbet af de næste to år - at frembringe en
database hvori landbrugets miljøpåvirkning er opgjort per produceret enhed, dvs. f.eks.
pr. ton hvede, per kg slagtesvin, eller per 1000 kg mælk. Endvidere omfatter projekterne
forarbejdningsindustrien og de øvrige faser i produkternes livscyklus.
Både for den enkelte landmand og for landbruget som helhed vil det at være i stand
til også at udtrykke miljøpåvirkningen per produceret enhed på bedriften, og holde
dette op imod tilsvarende normtal, sandsynligvis kunne føre til nye erkendelser, der kan
påvirke forskellige dispositioner.
Her følger to eksempler, der illustrerer sådanne nye erkendelser og de mulige
dispositioner de kan give anledning til. Eksemplerne er mere uddybende beskrevet i bilag C
og D:
Eksempel 1. Bekæmpelse af skadevoldere: Den nuværende bekæmpelse af
skadevoldere med pesticider er reguleret gennem en afgift (udtrykt i procent af
pesticidets pris) samt en målsætning om reduktion af behandlingsintensiteten (antal
sprøjtninger med normal dosis). I forhold hertil vil en produktorienteret tilgang søge
at sammenligne den faktisk forventede miljøpåvirkning fra forskellige
pesticidbehandlinger, også set i forhold til det forventede merudbytte og i forhold til
mulige alternative behandlinger, såsom mekaniske og biologiske behandlingsformer. Dette
forudsætter at miljøpåvirkningen ved pesticidbehandlingerne udtrykkes i form af
toxicitets-ækvivalenter eller lignende (se bilag C for en mere uddybende beskrivelse).
Dette kunne benyttes som supplement til de økonomiske skadetærskler således at man
også kan afgøre hvornår en behandling vil være en miljømæssig fordel, set i forhold
til at en evt. nedgang i udbytte vil blive kompenseret ved en forøgelse af produktionen
andetsteds. Dette giver altså en mere konkret styringsmulighed af miljøpåvirkningen,
der kan indarbejdes i landmandens beslutningsstøtte- og planlægningsværktøjer samt i
udformningen af pesticidafgifter og anden regulering af pesticidbehandling.
Eksempel 2. Kvælstofoverskud på malkekvægsbedrifter: Den nuværende
regulering af kvælstof er bl.a. baseret på dyretætheden (antallet af dyreenheder per
ha). Da der er en klar sammenhæng mellem dyretæthed og den potentielle
kvæstofbelastning udtrykt som kvælstofoverskud (se figur 1 i den sammenfattende
artikel), peger dette på én bestemt måde til at reducere påvirkningen, nemlig at
reducere belægningsgraden og dermed producere mindre på samme areal. Ser vi derimod
produktorienteret på kvælstofoverskuddet, dvs. per produceret enhed (figur 2 i den
sammenfattende artikel), ser vi et helt andet billede med en meget stor spredning og
dermed meget store potentialer for at reducere miljøpåvirkningen samtidig med at
produktionen fastholdes eller endda udvides, dvs. en høj grad af effektivisering. Dette
skyldes at kvælstofoverskuddet per produkt hænger sammen både med fodereffektivitet og
produktion per hektar og per tilført mængde kvælstof. Dermed kan bestræbelsen på at
reducere miljøpåvirkningen gå hånd i hånd med landmandens økonomiske interesser. Se
bilag D for en mere uddybende beskrivelse af dette eksempel, også for svinebedrifter.