| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion

2. Produktorienteret miljøindsats i relation til landbrugets primærproduktion

Livscyklus- og produkt-tankegangen har indtil nu især fundet indpas i fremstillingsindustrien, og kun i mindre grad i forbindelse med landbrugsprodukter.

Dog har der siden 1993 været afholdt internationale møder og konferencer om "Livscyklusvurdering af levnedsmidler¹," og der er allerede en del levnedsmiddel-virksomheder, der har erfaringer med den produktorienterede tankegang. Disse virksomheder omfatter bl.a. Unilever, SydGrönt, Swedish Meats, Cerealia og Arla.

Landbrugsraadets "Forum for virksomhedsmiljø" har en arbejdsgruppe for "Renere produkter" og er repræsenteret i Miljørådet for Renere Produkter.

Både i Danmark og Sverige er der for tiden relativt omfattende projekter i gang om livscyklusvurdering af basislevnedsmidler. Projekterne ledes af henholdsvis Danmarks JordbrugsForskning (se www.lcafood.dk) og Lantbrukarnas Riksförbund. Landbrugsraadet er med i styregruppen for det danske projekt.

Disse projekter sigter bl.a. mod – i løbet af de næste to år - at frembringe en database hvori landbrugets miljøpåvirkning er opgjort per produceret enhed, dvs. f.eks. pr. ton hvede, per kg slagtesvin, eller per 1000 kg mælk. Endvidere omfatter projekterne forarbejdningsindustrien og de øvrige faser i produkternes livscyklus.

Både for den enkelte landmand og for landbruget som helhed vil det at være i stand til også at udtrykke miljøpåvirkningen per produceret enhed på bedriften, og holde dette op imod tilsvarende normtal, sandsynligvis kunne føre til nye erkendelser, der kan påvirke forskellige dispositioner.

Her følger to eksempler, der illustrerer sådanne nye erkendelser og de mulige dispositioner de kan give anledning til. Eksemplerne er mere uddybende beskrevet i bilag C og D:

Eksempel 1. Bekæmpelse af skadevoldere: Den nuværende bekæmpelse af skadevoldere med pesticider er reguleret gennem en afgift (udtrykt i procent af pesticidets pris) samt en målsætning om reduktion af behandlingsintensiteten (antal sprøjtninger med normal dosis). I forhold hertil vil en produktorienteret tilgang søge at sammenligne den faktisk forventede miljøpåvirkning fra forskellige pesticidbehandlinger, også set i forhold til det forventede merudbytte og i forhold til mulige alternative behandlinger, såsom mekaniske og biologiske behandlingsformer. Dette forudsætter at miljøpåvirkningen ved pesticidbehandlingerne udtrykkes i form af toxicitets-ækvivalenter eller lignende (se bilag C for en mere uddybende beskrivelse). Dette kunne benyttes som supplement til de økonomiske skadetærskler således at man også kan afgøre hvornår en behandling vil være en miljømæssig fordel, set i forhold til at en evt. nedgang i udbytte vil blive kompenseret ved en forøgelse af produktionen andetsteds. Dette giver altså en mere konkret styringsmulighed af miljøpåvirkningen, der kan indarbejdes i landmandens beslutningsstøtte- og planlægningsværktøjer samt i udformningen af pesticidafgifter og anden regulering af pesticidbehandling.

Eksempel 2. Kvælstofoverskud på malkekvægsbedrifter: Den nuværende regulering af kvælstof er bl.a. baseret på dyretætheden (antallet af dyreenheder per ha). Da der er en klar sammenhæng mellem dyretæthed og den potentielle kvæstofbelastning udtrykt som kvælstofoverskud (se figur 1 i den sammenfattende artikel), peger dette på én bestemt måde til at reducere påvirkningen, nemlig at reducere belægningsgraden og dermed producere mindre på samme areal. Ser vi derimod produktorienteret på kvælstofoverskuddet, dvs. per produceret enhed (figur 2 i den sammenfattende artikel), ser vi et helt andet billede med en meget stor spredning og dermed meget store potentialer for at reducere miljøpåvirkningen samtidig med at produktionen fastholdes eller endda udvides, dvs. en høj grad af effektivisering. Dette skyldes at kvælstofoverskuddet per produkt hænger sammen både med fodereffektivitet og produktion per hektar og per tilført mængde kvælstof. Dermed kan bestræbelsen på at reducere miljøpåvirkningen gå hånd i hånd med landmandens økonomiske interesser. Se bilag D for en mere uddybende beskrivelse af dette eksempel, også for svinebedrifter.