|
Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion 3. Værktøjer til det enkelte landbrugSom det fremgår af de to eksempler i slutningen af foregående kapitel, er det en forudsætning for en produktorienteret indsats, at man overhovedet kan opgøre miljøpåvirkningen per produceret enhed, dvs. f.eks. pr. ton hvede, per kg slagtesvin, eller per 1000 kg mælk, og ikke som i dag kun per arealenhed eller per bedrift. Der findes i dag en række værktøjer til at beskrive miljøpåvirkningen på bedriftsniveau. Et af disse er det forholdsvis nye PC-program Grønt Regnskab fra Landbrugets Rådgivningscenter. Det omfatter:
I den oprindelige model for grønne regnskaber er endvidere beskrevet et afsnit om natur og landskab, bestående af en registrering og karakterisering af de natur- og landskabselementer, der findes på bedriften, f.eks. vandhuller, læhegn, grøfter, diger, vandløb, søer, enligt stående træer osv., omfattende udstrækning/areal/antal, type og tilstand. Det forventes, at 3-4000 bedrifter vil udarbejde grønne regnskaber i løbet af de næste par år. De nøgletal, der p.t. indgår i det grønne regnskab, udtrykker generelt ikke den direkte miljøpåvirkning. Næringsstofoverskud pr. ha og forbrug af pesticider, energi, vand mv. pr. ha og pr. DE er først og fremmest udtryk for bedriftens ressource-udnyttelse og ressourceforbrug. PC-programmet Bedriftsløsning indeholder en række fagmoduler til produktionsplanlægning og -registrering. De mark- og gødningsplaner, der udarbejdes med Bedriftsløsningen dækker mellem 70 og 80% af det samlede landbrugsareal i Danmark. De kan i vid udstrækning håndtere de gældende miljøregler, så det i forbindelse med planlægningen sikres, at reglerne overholdes. Der er også eksempler på, at der i forbindelse med produktionsplanlægningen beregnes egentlige miljønøgletal, f.eks. for behandlingsindeks i henhold til pesticidhandlingsplan II. For at kunne bruges i en produktorienteret indsats på den enkelte bedrift skal de nævnte værktøjer imidlertid udvides, således at
Miljøstyrelsen har endvidere påpeget det hensigtsmæssige i at medtage forbruget af andre kemikalier end pesticider, f.eks. rengøringsmidler. De nævnte udvidelser af de eksisterende værktøjer er tekniske forbedringer, som vi betragter som en forudsætning for alle andre eventuelle tiltag. De nødvendige forbedringer er beskrevet mere detaljeret i bilag E. Når miljøpåvirkningen således kan udtrykkes per produceret enhed på bedriften, vil dette kunne bruges som beslutningsstøtte i en lang række konkrete situationer, jf. de to eksempler der er præsenteret ovenfor (afgørelse af om en behandling af skadevoldere vil være den miljømæssigt set mest hensigtsmæssige, reduktion af N-overskuddet per kg mælk). Opgørelsen per produceret enhed på bedriften vil endvidere kunne benyttes:
Projektets aktør-analyse viser at der på baggrund af de hidtidige erfaringer med "Kvamilla" (certificeret kvalitets- og miljøstyring) og udviklingen af "Grønt regnskab" er en udbredt positiv holdning til disse værktøjer både blandt landmænd og myndigheder. Alle de interviewede landmænd nævnte spontant at de var blevet opmærksom på betydningen af parametre de ellers ikke ville have optimeret på, f.eks. drikkevandforbrug (udskiftning til drikkekopper), behandlingsindeks for pesticider og proteinindhold i foder (tilsætning af aminosyrer). En tilsvarende virkning forventes umiddelbart af at værktøjerne udvides med opgørelser per produceret enhed. En af de interviewede landmænd nævnte symbioseløsninger mellem forskellige produktioner (med forbillede i den industrielle symbiose i Kalundborg). Han efterlyste i øvrigt redskaber der kunne hjælpe ham til at være på forkant f.eks. på pesticidområdet og i forhold til den begyndende debat om fosfor. Vores aktøranalyse viser en forventning til at en mindre del af bedrifterne umiddelbart vil benytte mulighederne ved en opgørelse per produceret enhed så snart denne mulighed foreligger. Dette bestyrkes af erfaringerne med "Grønt Regnskab." Det vil være landmænd der ønsker at være på forkant, og for hvem miljøbevidsthed og ressourceoptimering udgør væsentlige motivationsfaktorer. Selvom værktøjerne altså vurderes som værdifulde internt på bedrifterne, er der blandt landmændene derudover en klar forventning om at indsatsen bør resultere i afsætningsfordele eller andre økonomiske fordele. UK-grise (med en totalkødprocent på minimum 58 % og født og opvokset i sohold, hvor alle søer er løsgående) blev nævnt som et eksempel på en certificeringsordning der er slået hurtigt igennem, og hvor der på grund af merprisen (p.t. 30 øre per kg) er en positiv holdning til ordningen. I vores interview med Peder Thomsen, formand for dansk Familielandbrug gør han dog opmærksom på at man ikke skal forvente at dokumentationen i sig selv udløser en merpris, men at den vil blive en forudsætning for at blive på markederne. Disse forhold uddybes i kapitel 4 af nærværende rapport. Endvidere er der blandt landmændene en forhåbning om at en opgørelse per produkt vil kunne føre til en mere fleksibel offentlig regulering med en større grad af valg- og metodefrihed. Hos myndighederne matches denne forventning af et ønske om en mere effektiv og mere helhedsorienteret regulering der kan rettes mere præcist mod de faktiske miljøpåvirkninger. Dette forhold uddybes i kapitel 5 af nærværende rapport. Det vil indebære en betydelig rationaliserings-gevinst hvis opgørelserne kan baseres på et standardformat, som kan benyttes af alle de forskellige interessenter (aftagerne, kommunerne, plantetilsynet, det lokale bibliotek), som afløsning for de mange forskellige skemaer der i dag skal udfyldes. Der bør også sikres en synergi med det stigende behov for og krav om sporbarhed, der forudsætter en tilsvarende produktrelateret dokumentation. Det må endvidere forventes, at den øgede globale standardisering, af f.eks. avlsmateriale, teknologi og foder i produktionen af kyllinger, svin og mejeriprodukter, også vil stille større krav til at data gøres sammenlignelige. Opgørelsen per produkt vil kræve en del merarbejde på det enkelte landbrug, især til registreringer og planlægning. Landmændene i vores aktør-analyse vurderer dog at et merarbejde er acceptabelt, hvis det er på samme niveau som deres hidtidige erfaringer med "Grønt Regnskab." Det skal dog hertil bemærkes at en stor del af arbejdet med grønne regnskaber i pilotprojektet blev udført af konsulenterne, der regner med et gennemsnitligt tidsforbrug på 12-15 timer for et grønt regnskab. Da der ikke skal registreres voldsomt mange flere data for at lave opgørelserne produktorienteret, vil vi anslå et ekstra tidsforbrug på 5-8 timer per bedrift. I aktør-analysen blev fremført som en mulig anstødssten for indførelsen af opgørelser per produceret enhed at der vil være landbrug med bestemte jordbundstyper, dyrkningsformer og produkter, som vil blive marginaliseret fordi de klarer sig særligt dårligt i en sammenligning på miljøpåvirkning per produceret enhed. Det forventes at landbrugets rådgivere, herunder fagkonsulenterne vil spille en central rolle for en vellykket indførelse af de forbedrede værktøjer, ligesom landbrugs-skolerne skal inddrages. Der vil endvidere kunne oprettes erfa-grupper o.l. Sammenfattende kan vi sige, at hvis miljøpåvirkningen per produkt opgøres, vil dette sandsynligvis have en vis effekt i sig selv, blot på grund af at dette forhold bliver synliggjort for den enkelte driftsleder og andre interessenter. Forbedret omdømme kan være en ikke uvæsentlig motivationsfaktor, og der vil også være visse umiddelbare gevinster i form af mere effektiv ressourceanvendelse og dermed reducerede omkostninger. Imidlertid kan det kun forventes at et mindretal af bedrifter vil foretage sådanne opgørelser uden at der foreligger yderligere incitamenter eller krav. I de følgende kapitler behandles forskellige mulige yderligere incitamenter eller krav.
|
