Indsamling

Investeringen i sækkestativ er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,1049 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 10 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,2559 (udregnet med en levetid på 10 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative afkastmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,1317, jf. bilagstabel 11. Dernæst er investeringen multipliceret med den generelle nettoafgiftsfaktor på 1,17, da det antages, at sækkestativerne er nationalt producerede. Den velfærdsøkonomiske pris bliver da 0,1541, jf. bilagstabel 11. De årlige investeringer i sækkestativer er da 45 kr. Investeringen i container er udregnet på samme måde.

Tømningspriserne for enfamilies- og etageboliger er multipliceret med gennemsnittet på 1,21 af nettoafgiftsfaktoren for nationalt producerede goder på 1,17 og internationalt handlede goder på 1,25. Der findes ikke oplysninger om sammensætningen af tømningsprisen på arbejdskraft, investering og vedligeholdelse af lastbil, brændstof etc., hvorfor der er anvendt et simpelt gennemsnit af de to faktorer (dvs. halvdelen antages at være nationalt produceret og halvdelen importeret). Sækkeprisen er forhøjet med 1,17, da de antages at være nationalt producerede.

Samlede udgifter til indsamling

Forberegning af udgifter pr. tons og vægtningen mellem de to husstandstyper henvises til bilagsboks 1.

Forbrænding

Investeringen i forbrændingsanlægget er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,0543 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 25 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,5224 (udregnet med en levetid på 25 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative afkastmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,0827, jf. bilagstabel 11. Dernæst er investeringen multipliceret med en sammenvejet nettoafgiftsfaktor på 1,21 (gennemsnittet af 1,17 og 1,25, idet det ikke har været muligt af få oplyst importandelen, hvorfor det er antaget, at halvdelen er importeret). Den velfærdsøkonomiske pris bliver da 0,1000, jf. bilagstabel 11. De årlige velfærdsøkonomiske investeringer til forbrændingsanlægbliver da ca. 200 mill.kr .

Investeringer i varmedistributionsdelen er er udregnet på tilsvarende måde, dog med en levetid på 40 år. Herved bliver kapitalinvindingsfaktoren 0,0415 og forrentningsfaktoren 1,6934, således at produktet af de to bliver 0,0702, jf. bilagstabel 11.

De årlige investeringer i alt bliver ca. 260 mill.kr., jf. bilagstabel 11.

Vedligeholdelse af maskiner og bygninger er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

Lønnen samt pension er ligeledes mulitpliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

For råvarer gælder, at kalk er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandsk producerede goder. Kemikalierne samt lud antages at være importerede, hvorfor der er anvendt nettoafgiftsfaktoren for internationelt handlede goder på 1,25.

Det har ikke været muligt at få oplyst import/eksportprisen for naturgas fra Energistyrelsen, da den er fortrolig. (der handles kun med to lande). Derfor er anvendt den budgetøkonomiske pris forhøjet ned nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder. For olie er anvendt importprisen forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder. Naturgas og olie til spidsbelastning er ligeledes forhøjet med 1,25.

Som beregningspris på el er anvendt markedsprisen fra den nordiske elbørs på 23,4 øre/kWh forhøjet med nettoafgiftsfaktoren på 1,25. Denne pris er oplyst af Energistyrelsen, jf. tabel 1 i bilag H i bilagsrapport til "Samfundsøkonomisk prioritering på klimaområdet", 2001.

Alle posterne under "andet" er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

Priserne for bortskaffelse af restprodukt er begge multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

Totale omkostninger

De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger bliver ca. 483 mill.kr. , eller 1.000 kr./tons.

Produktion

Salgsprisen for el er elbørsprisen forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25 (jf. ovenfor. Salgsprisen for varme er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

Nettoomkostninger

De samlede nettoomkostninger til forbrænding udgør ca. 261 mill.kr., eller 540 kr./tons. Nettoomkostningerne til forbrænding inkl. Indsamling udgør 1.319 kr.7tons.

Miljøkonsekvenser

De anvendte priser stammer fra Finansministeriet (2001).

For udledning, der har global effekt – CO₂ – er anvendt én pris, mens der for udledning med mere lokale og regionale miljøeffekter (SO₂, NO_x) er brugt priser, der afhænger af miljøeffektens karakter.

Prisen på udledning af CO₂ for alle anvendelser (både indsamling og forbrænding) er 260 kr. pr. tons og stammer fra Finansministeriet (2001), kapitel 9. Finansministeriet beregner med to sæt priser: hhv. 45 kr. og 260 kr. per tons. I denne analyse er valgt 260 kr. pr. tons ud fra en forsigtighedsbetragtning, så alle miljøkonsekvenser af CO₂-udledning er medtaget. Der laves en følsomhedsberegning med prisen 45 kr. pr. tons.

For de øvrige emissioner (SO₂, NO_x, PM_10, CO og VOC) er anvendt følgende:

For transport på land (dvs. indsamling) er anvendt priserne fra Finansministeriet (2001), tabel 9.6 for kategorien trafikafgift og køretøjer. Prisen er 90 kr./kg for NO_x 60 kr./kg for SO_2, 200 kr./kg for PM₁₀ , 0,010 kr./kg for CO og 50 kr./kg for VOC. Disse priser bygger på undersøgelser primært over transport på land, der tager hensyn til, at det er lokale effekter, der emitteres i en forholdsvis lav højde til skade for cyklister og fodgængere – især børn – bygninger m.m. Disse priser vurderes at kunne anvendes for transporten i forbindelse med indsamling.

For forbrændingsprocessen er anvendt priserne fra Finansministeriet (2001), tabel 9.6, kategorien energipolitik og energiafgift. Det drejer sig om emission fra store faste anlæg med en vis skorstenshøjde, der spredes over et større område. Disse priser er for et gennemsnitligt kraftværk og indeholder påvirkningen på mennesker og sundhed (primært helbredseffekter). Disse priser antages også at være gældende for forbrændingsanlægget. Prisen er 35 kr./kg for NO_{x ,} 30 kr./kg for SO₂, 50 kr./kg for PM₁₀ , 0,010 kr./kg for CO og 50 kr./kg for VOC.

Priserne på SO₂ og NO_x for store faste anlæg (forbrændingsanlæg) er lavere end for transport, da emissionen spredes over et større område og foregår i en større højde.

Udledningen af COD, ultrafine partiklersamt dioxin er ikke søgt værdisat. Det har ikke været muligt at finde undersøgelser, der indeholder priser herpå.

Værdien af de prissatte miljøkonsekvenser er 14 kr./tons for indsamling og 871 kr./tons for forbrænding, alt 885 kr./tons. Det er primært forbrænding, der bidrager til værdien af miljøeffekterne som følge af CO₂-emission (værdien heraf udgør 813 kr./tons eller 92 pct.).

Samlede udgifter (inkl. miljøeffekter)

Indsamling

Kapitalomkostninger

Investeringen i kuber er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,1049 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 10 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,2559 (udregnet med en levetid på 10 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative placeringsmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,1318, jf. bilagstabel 12. Dernæst er investeringen multipliceret med den generelle nettoafgiftsfaktor på 1,17, da det antages at kuberne er nationalt producerede. Den velfærdsøkonomiske pris bliver da 0,1542. De årlige investeringer i kuber bliver da ca. 2,4 mill.kr.

Investeringer i lastbilen er udregnet på tilsvarende måde, dog med en levetid på 12 år. Herved bliver kapitalinvindingsfaktoren 0,0913 og forrentningsfaktoren 1,2986, således at produktet af de to bliver 0,1186, jf. bilagstabel 13. Der er anvendt nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25, da lastbilen er importeret. De årlige investeringer bliver ca. 2,3 mill.kr..

Driftsomkostninger

Timelønnen er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17. Vedligeholdelse af anlægget er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17. Der er anvendt importprisen for diesel på 1,89 kr./liter (oplyst af Energistyrelsen), der er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25

De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger for indsamling udgør ca. 7 mill.kr.

Kapitalomkostninger

Investeringen i containere er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,1049 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 10 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,2559 (udregnet med en levetid på 10 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative placeringsmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,1318, jf. bilagstabel 12. Dernæst er investeringen multipliceret med den generelle nettoafgiftsfaktor på 1,25, da det antages, at containerne er importerede. Den velfærdsøkonomiske pris bliver da 0,1647, jf. bilagstabel 12. De årlige investeringer i containere bliver da ca. 1,1mill. kr.

Investeringer i lastbilen er udregnet på tilsvarende måde, idet lastbilen har en skønnet levetid på ca. 10 år og antages at være importeret. De årlige investeringer bliver ca. 72.000 kr. jf., bilagstabel 12.

Driftsomkostninger

Timelønnen og vedligeholdelse af containere og lastbil er alle mulitpliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17. Der er anvendt importprisen for diesel på 1,89 kr./liter (oplyst af Energistyrelsen), der er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25

Indsamlingen på affaldsøerne koster ca. 9,4 mill.kr., svarende til 2.500 kr./tons, og indsamlingen på genbrugsstationerne koster ca. 1,7 mill.kr., svarende til ca. 1.400 kr./tons, for, i alt ca. 11 mill.kr. eller ca. 2.200 kr./tons.

Sortering

Investeringen i sorteringsanlæg er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,1049 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 10 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,2559 (udregnet med en levetid på 10 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative placeringsmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,1318, jf. bilagstabel 12. Dernæst er investeringen multipliceret med en sammenvejet nettoafgiftsfaktor på 1,21, idet det antages, at halvdelen er importeret.

Timelønnen og vedligeholdelse er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

For beregningsprisen på el henvises til bilagsboks 12.

De samlede udgifter til sortering bliver 11,2 mill.kr. eller 2.246 kr./tons.

Transport

Principielt burde man have kendskab til, hvilken type lastbil der benyttes, hvor meget den har kostet, samt hvor længe dens levetid er i lighed med transporten for indsamling, jf. ovenfor. På dette grundlag kan man gennem en annuitetsberegning beregne, hvor stor den årlige omkostning ved at benytte lastbilen er. I det aktuelle tilfælde har det ikke været muligt at fremskaffe de fornødne oplysninger til at gennemføre de skildrede beregninger. Der er i stedet indhentet oplysninger for prisen per tons for transport. Denne pris omfatter afskrivning samt vedligeholdelse af lastbilen, aflønning af chauffør, brændstofforbrug samt fortjeneste. Da dette både er indenlandske samt importerede goder, er anvendt en nettoafgiftsfaktor vægtet efter en skønnet sammensætning heraf (antaget 25 pct. afskrivning og 75 pct. brændstof og arbejdskraft, hvilket giver en afgiftsfaktor på 1,19). Prisen er ikke forhøjet med forrentningsfaktoren på kapital. Dette skyldes, at vognmanden i sin annuitetsberegning af investeringen i lastbilen allerede har benyttet en kalkulationsrente, der afspejler finansieringsomkostningerne.

Behandling

Investeringen i bygninger er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,0630 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 20 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,4463 (udregnet med en levetid på 20 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative afkastmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,0911, jf. bilagstabel 12. Dernæst er investeringen multipliceret med en sammenvejet nettoafgiftsfaktor på 1,21 da det antages, at halvdelen er importeret.

Maskinerne har en forventet levetid på 10 år, således at investeringen er multipliceret med 0,1318, jf. omtalen af investering i kuber ovenfor. Investeringen i maskiner er opdelt i import og indenlandsk producerede og er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for hhv. internationalt handlede og indenlandsk producerede.

Lønnen, vedligeholdelse samt vand er alle multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

De anvendte kemikalier antages at være importerede og er derfor forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25.

For beregningsprisen på el henvises til bilagsboks 12.

Transport til deponering er forhøjet med 1,19, jf. omtalen under transport til genanvendelsesvirksomhed. Priserne for bortskaffelse af restprodukt er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17.

Totale omkostninger

De samlede velfærdskonomiske omkostninger til indsamling, sortering, transport og behandling bliver ca. 40 mill.kr., eller ca. 8.000 kr. /tons.

Produktion

Salgsprisen for regeneratet er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25, idet det er et internationalt handlet gode.

Nettoomkostninger

De samlede nettoomkostninger udgør ca. 20,4 mill.kr., eller 4.075 kr./tons.

Miljøkonsekvenser

Der er anvendt de samme priser for emissioner af CO₂, NO_x, SO_2, PM_10, CO og VOC som for alternativ 1, forbrænding, jf. bilagsboks 12. Priserne for NO_x og SO₂ for store faste anlæg (forbrændingsanlægget) vurderes også at være gældende for emissioner fra genanvendelsesvirksomheden.

Udledningen af COD, ultrafine partikler samt dioxin er ikke søgt værdisat. Det har ikke været muligt at finde undersøgelser, der indeholder priser herpå.

Værdien af de prissatte miljøkonsekvenser er 181 kr./tons, fordelt med 26 kr./tons for indsamling og 155 kr./tons for genanvendelse. Det er primært CO₂- og NO_x-emission fra behandlingen på genanvendelsesvirksomheden, der bidrager til værdien af miljøeffekterne (hhv. 57 pct. og 18 pct. af de totale miljøeffekter).

Samlede udgifter (inkl. miljøeffekter)

Indsamling, sortering og transport

Indsamling og sortering er opgjort på samme måde som for indsamling i kuber og behandling i Danmark, jf. bilagsboks 13. Ligeledes er transporten opgjort på samme måde, idet prisen pr. tons er den samme, uanset om der køres til en dansk behandlingsvirksomhed eller en tysk.

Indtægt fra eksport

Eksportprisen for de indsamlede plastflasker og -dunke er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25, idet det er et internationalt handlet gode.

Nettoomkostninger

De samlede nettoomkostninger udgør ca. 18,1 mill.kr., eller ca. 3.628 kr./tons.

Miljøkonsekvenser

Miljøkonsekvenserne stammer fra indsamlingen og er primært CO₂-emission. Der er anvendt de samme priser for miljøkonsekvenserne som i alternativ 1 og 2, jf. bilagsboks 12 og 13. Værdien af miljøskaderne bliver 26 kr./tons.

Nettoudgifter i alt

Indsamling

Investeringen i containere er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,1049 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 10 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,2559 (udregnet med en levetid på 10 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative placeringsmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,1318, jf. bilagstabel 14. Dernæst er investeringen multipliceret med den generelle nettoafgiftsfaktor på 1,25, da det antages, at containerne er importerede. Den velfærdsøkonomiske pris bliver da 0,1647, jf. bilagstabel 14. De årlige investeringer i containere bliver da ca. 1,1 mill.kr.

Investeringer i lastbilen er udregnet på tilsvarende måde, idet lastbilen har en skønnet levetid på ca. 10 år og antages at være importeret. De årlige investeringer bliver ca. 240.000 kr. jf. bilagstabel 14.

Timelønnen og vedligeholdelse af containere og af lastbil er alle multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17. Der er anvendt importprisen for diesel på 1,89 kr./liter (oplyst af Energistyrelsen), der er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25

De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger for indsamling udgør ca. 2,6 mill.kr., eller 1.038 kr./tons.

Sortering

Investeringen i sorteringsanlæg er multipliceret med en kapitalindvindingsfaktor på 0,1049 (udregnet ved en rente på 3 pct. og en levetid på 10 år), hvorved investeringen omdannes til årlige udgifter (annuiseres). Investeringen er dernæst multipliceret med forrentningsfaktoren på 1,2559 (udregnet med en levetid på 10 år, rente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct.), der udtrykker de alternative placeringsmuligheder. Produktet af disse to faktorer bliver 0,1318, jf. bilagstabel 14. Dernæst er investeringen multipliceret med en sammenvejet nettoafgiftsfaktor på 1,21, idet halvdelen antages at være importeret.

Timelønnen samt vedligeholdelse af anlægget er multipliceret med nettoafgiftsfaktoren for indenlandske goder på 1,17. For beregningspris på el, jf. bilagsboks 12.

Transport

Transporten til Tyskland er beregnet på samme måde som ved indsamling på affaldsøer og eksport, jf. bilagsboks 14.

Totale omkostninger

De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger til indsamling, sortering og transport bliver ca. 8,7 mill.kr., eller ca. 3.500 kr. /tons.

Indtægt fra eksport

Eksportprisen for de indsamlede plastflasker og -dunke er forhøjet med nettoafgiftsfaktoren for internationalt handlede goder på 1,25, idet det er et internationalt handlet gode.

Nettoomkostninger

De samlede nettoomkostninger udgør ca. 6,1 mill.kr., eller ca. 2.400 kr./tons.

Miljøkonsekvenser

Miljøkonsekvenserne stammer fra indsamlingen og er primært CO₂-emission. Der er anvendt de samme priser for miljøkonsekvenserne som de øvrige tre alternativer , jf. bilagsboks 12-14. Værdien af miljøskaderne bliver ca. 13 kr./tons. Værdien er lavere end for alternativ 2 og 3, idet der alene indsamles på genbrugsstation i alternativ 4.

Nettoudgifter i alt

Husholdningernes transport

Det forudsættes, at husholdningerne kører plastaffaldet til genbrugsstationerne, men går eller cykler til kuberne. Det er derfor alene den afleverede mængde på genbrugsstationerne, der er relevant i forbindelse med opgørelse af kørselsbehovet.

Til vurdering af husholdningernes transport i forbindelse med aflevering af affaldet er anvendt data fra Miljøprojekt nr. 379, Borgernes adfærd og holdning på affaldsområdet, 1998. Denne analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der er brugt data for aflevering af storskrald, og det er udregnet, hvor stor en andel plastflaskerne tegner sig af den samlede kørsel til genbrugsstationerne.

I Miljøprojekt nr. 379 er beregnet, at der opskaleret til landsplan er en kørsel (frem og tilbage) på i alt ca. 35 mill. km årligt alene med det formål at aflevere storskrald/haveaffald på genbrugsstationen. Dette er baseret på, at ca. 55 pct. af husholdninger i enfamilieboliger, svarende til 780.000 husholdninger, kører til genbrugsstationen (frem og tilbage) alene for at aflevere på genbrugsstation. De har i gennemsnit ca. 4,2 km til genbrugsstationen og benytter den ca. 5,4 gange om året. (Kørselen bliver 780.000 husholdninger x 4,2 km x 2 x 5,4 gange = ca. 35 mill. km)

I alternativ 2 og 3 indsamles 5.000 tons plastflaske- og –dunkeaffald pr. år, svarende til 2,0 kg pr. husstand. Disse fordeler sig med 25 pct. på genbrugsstation og 75 pct. på affaldsøer. Husholdningerne afleverer således 0,5 kg pr. husstand årligt på genbrugsstationen.

Den samlede mængde storskrald kan opgøres til ca. 300 kg pr. husstand, jf. Affaldsstatistikken 1999. Mængden af plastflaske- og dunkeaffald på 0,5 kg pr. husstand svarer dermed til 0,17 pct. Andelen for plastflasker- og dunke af kørselsbehovet til genbrugsstationen udgør dermed 0,17 pct. af 35 mill. km, svarende til ca. 60.000 km. De 780.000 husstande, der kører, afleverer hver 0,5 kg plastaffald, i alt 390 tons.

For alternativ 4 indsamles alene på genbrugsstationen. Der indsamles 2.500 tons plastaffald pr. år, svarende til 1,0 kg pr. husstand. Andelen for plastflasker- og dunke af kørselsbehovet til genbrugsstationen udgør dermed 0,34 pct. af 35 mill. km, svarende til ca. 120.000 km. De 780.000 husstande, der kører til genbrugsstationen, afleverer 1 kg hver, dvs. i alt 780 tons.

Emissionen fra denne kørsel er beregnet ved hjælp af Trafikministeriets model TEMA2000. Der er fundet emissionerne fra en køretur på 4,2 km, der derefter er ganget op til den samlede årlige kørsel på landsplan på hhv. 60.000 km og 120.000 km. Der er anvendt biler af typen (EURO-normer): Pre EURO benzinbil uden katalysator, EURO II benzinbil med katalysator, PreEURO diesel uden katalysator og EURO dieselbil med katalysator. Der er forudsat 30 pct. uden katalysator og 70 pct. med katalysator for både benzin- og dieselbiler, og der er forudsat 90 pct. benzinbiler og 10 pct. dieselbiler, jf. nedenfor. Emissionerne pr. tons plast bliver ens i alternativ 2 og 3 sammenlignet med alternativ 4, idet der i alternativ 4 køres den dobbelte mængde den dobbelte afstand.

Emissionerne i kg/tons er værdisat. For emissioner er anvendt følgende priser: 260 kr./tons CO₂, 90 kr./kg NO_x, 60 kr./kg SO₂, 200 kr./kg PM₁₀, 0,010 kr./kg CO og 21 kr./kg HC, jf. omtalen af priserne for emissioner af transport i kapitel 5.

Værdien af emissionerne for transport i de tre alternativer bliver 29 kr./tons.

Husholdningernes udgifter til denne kørsel er beregnet ved hjælp af FDM’s enhedspriser pr. kørt km, jf. FDM's medlemsblad Motor, februar 2001, nr.2 (p.81) i deres "Bilbudget 2001". Der er anvendt en pris på 3,44 kr./km for benzinbiler og 2,72 kr./km for dieselbiler. Disse priser pr. km omfatter både investering og drift (brændstof). Fordelingen mellem benzin- og dieselbiler er sat til 90 pct. benzinbiler og 10 pct. dieselbiler efter oplysning fra FDM. Den vægtede pris bliver dermed 3,37 kr./km. I alternativ 2 og 3 køres 390 tons 60.000 km Udgifterne til kørselen er 202.000 kr., svarende til 518 kr. /tons. I alternativ 4 køres den dobbelte mængde det dobbelte antal km. Udgifterne bliver 404.000 kr., svarende til 518 kr./tons.

De samlede udgifter til transport (både udgifter og miljøeffekter) i alternativ 2, 3 og 4 bliver dermed 547 kr./tons.

Husholdningernes vask og rengøring af plastflaske- og dunkeaffald.

I Miljøprojekt nr. 657 er udført forsøg med rengøring af plastflasker og – dunke, og der er foretaget skøn over udledning af COD, vandforbrug samt forbrug af energi til vandopvarmning, jf. bilag D side 106 i Miljøprojekt nr. 657.

Energiforbrug. Der bruges 0-10.000 MJ/tons. (For remoulade og mayonnaise er forbruget 20 MJ/kg, men disse typer forudsættes ikke at indgå i indsamlingsordningen).Forbruget sættes til 5.000 MJ/tons i de efterfølgende beregninger udfra en skønsmæssig fordeling på typer af plastflasker/dunke. Fordelingen mellem olie og naturgas til vandopvarmning er sat til 60 pct. olie og 40 pct. naturgas. På basis af standardemissionskoefficienter for udledning af CO₂, NO_x etc. kan beregnes miljøbelastningen fra energiforbruget til vandopvarmning. Dette giver udledning i kg/tons på: 334 for CO₂, 0,135 for NO_x, 0,0715 for SO₂, 0,000275 for PM₁₀, 0,000225 for ultrafine partikler 0g 0,055 for CO. Der er ingen data for dioxin, og udledningen af VOC er 0.

Udgifterne til miljøkonsekvenser fra vandopvarmning bliver dermed 94 kr./tons. Der er anvendt de samme priser som for forbrændingsproces og produktion af regenerat, jf. omtalen i kapitel 5: 260 kr./tons CO₂, 35 kr./kg NO_x, 30 kr./kg SO₂, 50 kr./kg PM₁₀, og 0,010 kr./kg CO.

Udgifterne til energiforbruget til vandopvarmning er fundet ved at fordele energiforbruget opgjort i MJ i hhv. liter olie og m³ naturgas. Dernæst er olie- og naturgasforbruget multipliceret med de respektive forbrugerpriser (oplyst af Energistyrelsen). Udgifterne til energiforbruget er ca. 2,1 mill. kr. eller 422 kr./tons.

Vandforbruget er 7 l for 1 MJ, dvs. 35.000 l/tons eller 35 m³ vand/tons. Husholdningernes udgifter hertil er fundet ved at multiplicere med den gennemsnitlige vandpris pr. m³ for hele landet. Denne er opgjort til 32,00 kr./m³ i 2000, jf. Vandforsyningsstatistik 2000. Der er ikke forhøjet med nettoafgiftsfaktoren, da denne vandpris er den endelige forbrugerpris inkl. Moms og afgifter. Udgifterne til vandforbruget er 5,6 mill.kr., svarende til 1.115 kr./tons.

COD belastningen kan skønnes til 500-700 kg COD/tons.

De samlede udgifter til vask og rengøring af plastflaskerne (udgifter og miljøkonsekvenser) bliver dermed 1.631 kr./tons.

Husholdningernes samlede udgifter til kørsel samt vask og rengøring af plastflaskerne udgør dermed (kørsel 547 kr. + vask/rengøring 1.631 kr. =) 2.179 kr./tons. Langt hovedparten (75 pct.) skyldes vask og rengøring, mens transporten tegner sig for de resterende 25 pct. Det er udgifterne til selve vandforbruget, der udgør den største post. Miljøkonsekvenserne tegner sig for en beskeden andel af de samlede udgifter (6 pct.).

Udgifterne pr. tons er de samme i alternativ 2, 3 og 4. I alternativ 4 køres ganske vist dobbelt så mange kilometre, men til gengæld med den dobbelte mængde.