| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af plastflaske- og dunkeaffald fra husholdninger

2 Opstilling af alternative bortskaffelsesmetoder og analytisk metode

2.1 Opstilling af alternative bortskaffelsesmetoder og analytisk metode

Der er analyseret følgende alternative bortskaffelsesmetoder af plastflaske- og dunkeaffald:

1. Forbrænding med energiindvinding (nuværende ordning)
2. Genanvendelse
1. indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt behandling i Danmark
2. indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt eksport
3. indsamling på genbrugsstationer og eksport

Den potentielle mængde af plastflaske- og dunkeaffald fra husholdninger udgør minimum 10.000 tons¹⁹. Den potentielle mængde af plastflaske- og dunkeaffald fra husholdninger er skønnet til 10-15.000 tons. I denne analyse er der taget udgangspunkt i et potentiale på 12.500 tons.

2.1.1 Alternativ 1. Forbrænding

Forbrænding er den nuværende behandlingsform. Plastflasker og -dunke indgår som en del af den almindelige dagrenovation og transporteres til det kommunale forbrændingsanlæg til forbrænding, jf. figur 1. Der forbrændes med energiindvinding med produktion af el og varme. Affaldet fra forbrændingsanlægget transporteres til deponering eller genanvendelse. Der forudsættes fuld kapacitetsudnyttelse.

De resterende tre alternativer omfatter alle genanvendelse.

Se her!

Figur 1.
Alternative bortskaffelsesmetoder for plastflaske og –dunkeaffald fra husholdninger.

2.1.2 Alternativ 2. Genanvendelse, indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt behandling i Danmark

Plastflaske og -dunkeaffaldet transporteres af husholdningerne til de opstillede kuber på affaldsøerne, jf. fig. 1. Disse tømmes, og plastaffaldet transporteres til genbrugsstation. Affaldet kan også afleveres direkte af husholdningerne på genbrugsstationen. På genbrugsstationen bliver affaldet sorteret i forskellige plasttyper og presset i baller. Derefter transporteres det til genanvendelsesvirksomhed i Danmark, hvor der foregår en vask, kværning, smeltning og øvrig bearbejdning. Regeneratet sælges til genanvendelse. Affald fra genanvendelsesvirksomheden deponeres på losseplads.

Ved indsamling på affaldsøer og genbrugsstation er der skønnet en indsamlingsrate på ca. 40 pct., svarende til en indsamlet mængde på 5.000 tons, fordelt med 75 pct. på affaldsøer og 25 pct. på genbrugsstationen. På genbrugsstationen vil der evt. også i de opstillede containere blive afleveret plastflaske- og dunkeaffald fra erhverv. Der vil blive set bort fra den indsamlede mængde fra erhverv i denne analyse.

2.1.3 Alternativ 3. Genanvendelse, indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt eksport

Indsamling og sortering foregår som i alternativ 2. Plastflaske- og dunkeaffaldet transporteres til Tyskland (Hamborg) til tilsvarende behandling som i Danmark, dvs. vask, kværning, smeltning og øvrig bearbejdning. Kommunen får en valutaindtægt. I analyserne medtages økonomiske og miljømæssige konsekvenser kun for Danmark og ikke for eksportlandet. Dette indebærer, at konsekvenserne vedrørende processen for genanvendelse (der jo foregår i udlandet) ikke indgår²⁰.

2.1.4 Alternativ 4. Genanvendelse, indsamling på genbrugsstationer og eksport

I dette alternativ reduceres indsamlingen til udelukkende at foregå på genbrugsstation. Dette betyder en mindre indsamlet mængde, da det er mere besværligt for husholdningerne at aflevere affaldet, end hvis det også kan afleveres på affaldsøerne. Skønnet over indsamlingsraten er halveret til ca. 20 pct., svarende til en indsamlet mængde på 2.500 tons. Den indsamlede mængde vurderes at være for lille til at kunne bære etablering og drift af en dansk virksomhed til behandling, hvorfor affaldet forudsættes eksporteret til Tyskland.

For mere generelle bemærkninger til alternativerne henvises til kapitel 1.

2.2 Metode

Der gennemføres to typer af analyser: en budgetøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse. Analyserne er baseret på metoderne beskrevet i Flemming Møller m.fl. (2000).

Den budgetøkonomiske analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer for hver af de fire alternative bortskaffelsesmetoder. Den budgetøkonomiske analyse viser således de betalingsstrømme, som den enkelte bortskaffelseform giver anledning til. Den budgetøkonomiske analyse kan dermed afdække de økonomiske vindere og tabere ved det enkelte alternativ.

I den velfærdsøkonomiske analyse opgøres det velfærdsøkonomiske tab, som samfundet under ét påføres ved at anvende bortskaffelse i hver af de fire alternativer. Hertil kommer velfærdstabet som følge af de miljømæssige konsekvenser. Nogle af miljøkonsekvenserne er, hvor det har været muligt, søgt værdisat – dvs. opgjort i kroner og ører - mens resten alene er opgjort kvantitativt, dvs. i fysiske størrelser.

For begge typer af analyser indgår ikke de afledte effekter for samfundet, herunder bl.a. påvirkning af indkomstfordeling, beskæftigelse, udenrigshandel etc. Inddragelse heraf vil kræve en nationaløkonomisk analyse. De indirekte miljøkonsekvenser²¹, dvs. de reducerede miljøbelastninger, der opstår ved at ressourcer trækkes bort fra anden anvendelse, er ligeledes udeladt af analysen. Det skyldes, at de vurderes at være af relativ mindre omfang.

For begge typer af analyser antages, at man står over for en teknikvalgsproblemstilling. Det vil sige, at samfundet står i en situation, hvor der skal vælges mellem forskellige teknikker (i dette tilfælde mellem forbrænding og genanvendelse af plastaffald). Dette indebærer, at man starter helt fra nulpunktet, hvor det skal besluttes hvilket af alternativerne, der er det mest hensigtsmæssige. I en samfundsøkonomisk beregning bør der anlægges en længere tidshorisont og ikke skeles til allerede foretagne valg og investeringer. Samfundet bør ikke være bundet af allerede foretagne valg og investeringer, når det skal besluttes hvilken teknik, der er den bedste. Derfor medregnes de fulde investeringer i alle fire alternativer - også de allerede afholdte.

Teknikvalgsproblematikken medtager alle omkostninger ved et givet teknikvalg og angiver derfor det optimale teknikvalg uafhængigt af den nuværende situation. En supplerende analyse, hvor der tages hensyn til, hvorvidt investeringerne allerede er afholdt eller ej (f.eks. er forbrændingsanlæggene og de to genanvendelsesvirksomheder allerede opført), og hvor lang levetid anlæggene har tilbage, kan vise, hvornår det i givet fald er optimalt at udskifte den pågældende teknologi. I kapitel 6 vises en følsomhedsberegning, hvor investeringer i de allerede opførte anlæg ikke indgår.

Regenerat er et mellemprodukt, som bruges til at fremstille færdigvarer (elkabler, vandledninger, affaldssække etc.). Det kunne derfor argumenteres for, at det burde være det endelige slutprodukt, som forbrugerne betaler for, der burde indgå i analysen (dvs. f.eks. elkabler), idet det jo er befolkningens forbrugsmuligheder, der skal belyses. Da regenerat imidlertid omsættes på et marked i stil med primær plast og dermed har en markedspris, er det valgt at betragte regeneratet som slutproduktet i analysen. Det kan oplyses, at primær plast er ca. dobbelt så dyr som regenerat. Prisen på primær plast var således medio 2001 på ca. 6-6½ kr./kg²², mens prisen på regenerat er ca. 3½ kr./kg som forudsat i denne analyse.

I denne analyse er anlagt den synsvinkel, at samfundet står med en mængde affald, der skal bortskaffes. Der er set på, hvad det koster at bortskaffe i hvert alternativ, og hvilken værdi produktionen har i hvert alternativ (dvs. salgsværdi). Miljøeffekterne i hvert alternativ indgår også.

En anden tilgangsvinkel ville være at forudsætte, at samfundet skal have uændret produktion af el, varme og plast i hvert alternativ. Opgaven bliver da at undersøge, hvad det koster at lave produktionen i hvert alternativ, altså omkostningerne forbundet hermed og ikke salgsværdien af produktionen. Ved denne metode vil der indgå substitutionseffekter, dvs. erstatningen af import af ny (dvs. primær) plast med regenerat samt erstatningen af den frigjorte forbrændingskapacitet med andet brændsel.

Hvis værdien af produktionen (dvs. salgsprisen på regenerat, el og varme) er korrekte, dvs. afspejler de velfærdsøkonomiske omkostninger ved at producere produkterne, vil de to metoder dog give samme resultat.

Husholdningernes forbrug af ressourcer (tid, brændstof m.m.) til sortering, rengøring og aflevering af plastflaskerne på affaldsøer eller genbrugsstationer indgår ikke i beregningerne. Det er forudsat, at husstanden transporterer sine plastflasker og dunke i forbindelse med aflevering af andet storskrald. I kapitel 6 er udført en følsomhedsberegning, hvor husholdningernes ressourcer (vand, energi til opvarmning af vand og transport) er medtaget.

Det antages, at de mest rengøringskrævende emballager (f.eks. remoulade- og mayonnaiseflasker) ikke er medtaget i indsamlingsordningen.

Oplysningerne om miljøkonsekvenser stammer fra Miljøprojekt nr. 657 "Miljømæssige fordele og ulemper ved genvinding af plast – eksempler med udgangspunkt i konkrete produkter", 2001. Oplysninger om potentialer m.m. stammer fra Miljøprojekt nr. 637, "Indsamlingssystemer for plastflasker og –dunke, 2001".