Dette kapitel indeholder en opgørelse af de fysiske konsekvenser, dvs.
ressourceforbruget, for hver af de fire alternative bortskaffelsesmetoder. Ved fysiske
konsekvenser forstås ressourceforbruget opgjort i mængdemæssige enheder (dvs. tons,
stk., km, timer etc.)
Det har været forsøgt at indhente oplysninger om omkostninger ved indsamling af
husholdningsaffald til forbrænding fra indsamlingsfirmaer (vognmænd o.l.). Det viste sig
imidlertid meget vanskeligt at få de fornødne oplysninger om ressourceforbruget
(investering i lastbiler, dieselforbrug, antal kørte km, arbejdstid etc.) forbundet med
indsamlingen. Firmaerne henholdt sig til, at der var tale om fortrolige oplysninger, som
man ikke ville offentliggøre af konkurrencemæssige årsager. Det blev i øvrigt oplyst,
at avancen på indsamling af husholdningsaffald er nær nul (den ligger primært på
erhvervsaffald). Miljøstyrelsen har derfor set sig nødsaget til at anvende
tømningspriser (dvs. kommunernes betaling til indsamlingsfirmaerne). Derved bliver selve
ressourceforbruget ikke afdækket, men da avancen efter det oplyste vurderes at være
ubetydelig, må det formodes, at disse tømningspriser afspejler det reelle
ressourceforbrug forbundet med indsamlingen.
Oplysningerne om indsamling stammer derfor fra en stikprøve på i alt 15 kommuner.
Kommunerne er valgt, så de både repræsenterer storby-, provinsby- og landkommuner.
For enfamilieshuse er det valgt at bruge 110 l sæk med ugentlig tømning som en
repræsentativ indsamlingsmetode for udelt indsamling af husholdningsaffald. Dette gælder
ligeledes for landejendomme. Disse boligtyper har således en ugentlig kapacitet på 110
l. For etageejendomme er det valgt at bruge 660 l container med ugentlig tømning som
indsamlingsmetode. Det antages, at en 660 l container dækker 8 husstande, således at en
husstand i en etageejendom har en ugentlig kapacitet på 82,5 l.
Tømningspriserne er udregnet som et simpelt gennemsnit af de tømningspriser, der er
opgivet af de valgte kommuner. Der udregnes indsamlingsomkostninger for to boligtyper;
enfamilieshuse og etageejendomme. Indsamlingsomkostningerne er dernæst vægtet og opgjort
pr. tons23.
Oplysningerne om forbrænding stammer fra Vestforbrænding I/S, som repræsenterer
et stort velfungerende forbrændingsanlæg. Anlægget har en teknisk standard og
effektivitet, der svarer til, hvad man i dag ville opføre. De fysiske konsekvenser for
indsamling er vist i bilagstabel 1 og nærmere forklaret i bilagsboks 1, og
for forbrænding i bilagstabel 2 og bilagsboks 2.
Oplysningerne om indsamling stammer fra forsøg i Nyborg Kommune, som forløb i et
halvt år fra oktober 2000 til marts 200124.
I forsøget blev indsamlet plastflasker- og dunke på kommunens nærgenbrugsstationer
("affaldsøer" ) samt genbrugsstation. Der blev opstillet 69 kuber (400 liter
plastcontainer med låg) placeret på kommunens 66 "affaldsøer" i både
parcelhus- og etageboligkvarterer, og der blev placeret en container på kommunens
genbrugsstation. Der blev i alt indsamlet en mængde svarende til 24,7 tons pr. år,
fordelt ligeligt mellem kuber og genbrugsstation. En del af den indsamlede mængde på
genbrugsstationen stammer imidlertid fra erhverv. Det vurderes, at ca. 1/3 af den
indsamlede mængde på genbrugsstation stammer fra husholdninger og 2/3 fra erhverv25. Den indsamlede mængde fra husholdninger
bliver da 16,5 tons/år, fordelt med 12,5 tons fra affaldsøer og 4,0 tons fra
genbrugsstationen, svarende til hhv. 75 pct. og 25 pct. Dette svarer til 2,0 kg pr.
husstand. Indsamlingsraten var 49 pct. Den indsamlede mængde blev eksporteret til
Tyskland.
I det følgende ses bort fra den indsamlede mængde fra erhverv, da det er en analyse
af plastflaske- og –dunke fra husholdninger. Der vil evt. senere blive foretaget en
analyse af plastflaske og –dunkeaffald fra erhverv.
På baggrund af erfaringerne fra forsøget i Nyborg er konstrueret et revideret
indsamlings- og sorteringssystem på landsplan. Indsamlingen og sorteringen efter modellen
i Nyborg er relativt dyr (ca. 7.200 kr./tons for indsamling, sortering og transport og
ekskl. eksportindtægt , jf. bilagstabel 8). Det er søgt at få omkostningerne reduceret
ved bl.a. at udnytte stordriftsfordele ved et system på landsplan. Således er anvendt
større, men et mindre antal kuber, der er placeret med større afstande end i Nyborg, og
indsamlingen foretages hver 4. uge i stedet for hver 2. uge. Sorteringen sker på større
anlæg, der dækker flere kommuner i stedet for i hver enkelt kommune. Dette medfører
omvendt et større transportbehov.
Kapitel 6 indeholder en følsomhedsberegning, hvor indsamlingen på landsplan foregår
på samme måde som ved forsøget i Nyborg.
Boks 2.
Indsamlingen på affaldsøer og genbrugsstationer i alternativ 2, 3 og 4