4 Budgetøkonomisk analyse (direkte økonomiske effekter), Miljøstyrelsen

Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af plastflaske- og dunkeaffald fra husholdninger

4 Budgetøkonomisk analyse (direkte økonomiske effekter)

4.1	Alternativ 1. Forbrænding
4.2	Alternativ 2. Indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt behandling i Danmark.
4.2.1	Økonomisk påvirkning af kommunen
4.2.2	Økonomisk påvirkning af virksomhed
4.3	Alternativ 3. Indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt eksport.
4.3.1	Økonomisk påvirkning af kommunen
4.4	Alternativ 4. Indsamling på genbrugsstationer og eksport
4.5	Sammenligning af de fire alternativer.

En budgetøkonomisk analyse viser de direkte umiddelbare økonomiske konsekvenser for hver af de berørte sektorer for hver af de fire alternative måder at bortskaffe plastflasker/dunke på. De påvirkede sektorer er

Kommunen

Husholdninger

Genanvendelsesvirksomheden

Udover kommunen og genanvendelsesvirksomheden vil også en række øvrige parter blive økonomisk påvirket af de alternative bortskaffelsesmetoder. Vognmanden og firmaet, der står for eksport, har forskellige indtægter fra transporten ved hhv. forbrænding og genanvendelse. Staten har forskellige indtægter fra grønne afgifter. Alle disse påvirkninger er dog af begrænset størrelse sammenlignet med påvirkningen af kommunen og genanvendelsesvirksomhed og er derfor ikke opgjort separat.

I boks 3 er nærmere redegjort for opgørelsen af de budgetøkonomiske omkostninger.

Boks 3.
Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger

Omkostningerne omfatter både kapital- og driftsudgifter. Omkostningerne er beregnet på basis af det fysiske forbrug af ressourcer opgjort i mængder (f.eks. tons, stk., timer, km osv.) fra kapitel 3. Dette ressourceforbrug er derefter ganget med de tilhørende priser, hvorved omkostningerne fås.

Kapitaludgifterne er investeringer i bygninger og maskiner. Investeringerne er fordelt ud på den forventede levetid som en annuitet (årlige omkostninger). Investeringen annuiseres ved at multiplicere med følgende kapitalindvindingsfaktor, jf. Flemming Møller m.fl. (2000), afsnit 4.1: r(1+r)^T/(1+r)^T+1-1. Som kalkulationsrente er anvendt 6 pct. p.a. Den anvendte kapitalindvindinsfaktor forudsætter, at annuiteten udbetales allerede fra år nul.

Driftsomkostningerne består af omkostninger til arbejdskraft, råvareforbrug (energi, kemikalier, vand m.m.) og vedligeholdelse. Endelig er der udgifter til bortskaffelse af restprodukter.

Der regnes i løbende priser (2000-priser). Der bruges de priser, som er relevante for virksomheden, dvs. gældende markedspriser fratrukket refunderbare afgifter. Ved refunderbare afgifter forstås afgifter, som virksomheden får refunderet, og som derfor ikke belaster virksomhedens økonomi, typisk moms. Alle øvrige afgifter, som virksomheden betaler (inkl. grønne afgifter), er medtaget i priserne.

4.1 Alternativ 1. Forbrænding

Kommunens udgifter til indsamling af husholdningsaffald udgør 643 kr./tons, jf. tabel 4. De kommunale udgifter til forbrænding er 764 kr./tons. Hertil kommer affaldsafgift til staten for forbrænding på 330 kr./tons, således at de samlede udgifter kommer op på 1.736 kr./tons. Indtægt fra salg af el og varme udgør 414 kr./tons, således at nettoomkostningerne udgør 1.322 kr./tons.

Tabel 4.
Budgetøkonomiske omkostninger for fire alternative bortskaffelsesmetoder. Kr. pr. tons.

Se her!

4.2 Alternativ 2. Indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt behandling i Danmark.

4.2.1 Økonomisk påvirkning af kommunen

Der indsamles 40 pct. af husholdningernes plastflaske- og dunkeaffald, svarende til 5.000 tons. Der indsamles 75 pct. på affaldsøer og 25 pct. på genbrugsstation.

Kommunens omkostninger til indsamling er 1.859 kr./tons, fordelt med 2.108 kr./tons på affaldsøer og 1.113 kr./tons på genbrugsstation. Det er således ca. dobbelt så dyrt at indsamle på affaldsøer som på genbrugsstation. Det er især udgifterne til arbejdskraft, der gør indsamlingen på affaldsøerne dyrere.

Sorteringen koster stort set det samme som indsamlingen, nemlig 1.838 kr./tons. Transporten til behandlingsvirksomhed i Danmark udgør 175 kr./tons. I alt bliver kommunens udgifter til indsamling, sortering og transport 3.872 kr./tons.

4.2.2 Økonomisk påvirkning af virksomhed

Der er forudsat, at virksomheden ikke modtager betaling for behandling af affaldet.

Behandlingen på genanvendelsesvirksomheden er forbundet med omkostninger på 2.832 kr./tons. Salgsindtægten for det fremstillede regenerat er 3.150 kr. pr. indsamlet tons. (Selve salgsprisen er 3.500 kr./tons, men da der er et spild i behandlingsprocessen på 10 pct., bliver prisen pr. indsamlet tons lavere).

Nettoindtægten ved behandling bliver da 318 kr./tons.

4.3 Alternativ 3. Indsamling på affaldsøer og genbrugsstationer samt eksport.

4.3.1 Økonomisk påvirkning af kommunen

De kommunale udgifter til indsamling, sortering og transport er de samme som for alternativ 2, dvs. 3.872 kr./tons. Indsamlingen og sorteringen foregår på nøjagtig samme måde, og prisen til transport er den samme, uanset om der køres til behandling i Danmark eller i Tyskland (fast pris pr. tons).

Kommunen opnår en eksportindtægt på 850 kr./tons, således at nettoudgifterne reduceres til 3.022 kr./tons.

Eksportprisen varierer meget alt efter udbud og efterspørgsel. Den indsamlede mængde fra forsøget i Nyborg oktober 2000-marts 2001 blev eksporteret til Tyskland og opnåede en eksportpris på 850 kr./tons. Ved eksport til fjernøsten kan der sandsynligvis opnås en højere pris, og priser op til 1.500 kr./tons har været nævnt. I denne analyse er anvendt en eksportpris på 850 kr./tons, svarende til forsøget i Nyborg. Der er udarbejdet følsomhedsanalyser på eksportprisen i kapitel 6.

4.4 Alternativ 4. Indsamling på genbrugsstationer og eksport

I dette alternativ foregår indsamlingen udelukkende på genbrugsstation. Den indsamlede mængde fra husholdningerne bliver da lavere, og indsamlingsraten er skønnet til 20 pct., svarende til en indsamlet mængde på 2.500 tons (halvdelen af mængden i alternativ 2 og 3).

Kommunens udgifter til indsamling bliver 916 kr./tons. Indsamlingen bliver lidt billigere pr. tons sammenlignet med alternativ 2 og 3 (hvor udgifterne udgør 1.113 kr./tons på genbrugsstationen). Det skyldes, at der (i forhold til alternativ 2 og 3) med det samme udstyr indsamles den dobbelte mængde på genbrugsstation i alternativ 4, men til gengæld skal containerne tømmes hyppigere, og der skal køres længere til sorteringsanlæg, som der nu kun er 5 af (mod 10 i alternativ 2 og 3).

Sorteringen per tons koster det samme som i alternativ 2 og 3. Indsamling af den halve mængde kræver det halve antal sorteringsanlæg således at udgiften pr. tons forbliver uændret. Udgifterne til transport til Tyskland pr. tons er også uændret 175 kr./tons.

Kommunens samlede udgifter til indsamling, sortering og transport bliver 2.929 kr./tons. Eksportindtægten på 850 kr./tons bevirker, at nettoudgifterne kommer ned på 2.079 kr./tons.

4.5 Sammenligning af de fire alternativer.

Kommunen har de højeste nettoudgifter ved alternativ 2, hvor genanvendelsen sker ved indsamling på affaldsøer samt genbrugsstationer, og behandlingen foregår i Danmark (ca. 3.900 kr./tons).

Kommunens nettoudgifter reduceres med ca. 900 kr. til ca. 3.000 kr./tons, hvis affaldet i stedet eksporteres til Tyskland (alternativ 3).

Indsamling alene på genbrugsstation og eksport (alternativ 4) er endnu billigere. Nettoudgifterne udgør ca. 2.100 kr./tons.

Det billigste for kommunen er forbrænding, der koster netto ca. 1.300 kr./tons.

Virksomheden har under alternativ 2 en nettoindtægt på ca. 300 kr./tons, men selvsagt ingen indtægt under de øvrige alternativer.

Bilagstabel 6 – 10 med tilhørende bilagsboks 7 - 11 viser beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for hver af de berørte parter i hvert af de fire alternativer. De budgetøkonomiske omkostninger ved indsamling af dagrenovation til forbrænding er vist i bilagstabel 1 samt bilagsboks 1.

Bilagstabel 3, 4 og 5 viser opgørelsen af det fysiske ressourceforbrug for alternativ 2, 3 og 4. Opgørelsen er yderligere forklaret i de tilhørende bilagsbokse 3, 4, 5 og 6.