|
Verificering af plastemballagemængden på det danske marked 2 Metodeanvendelse
Forsyningsmængden af plastemballage beregnes som summen af følgende 2 komponenter:
Netto-forsyningen af tomme plastemballager opgøres ved at lægge den indenlandske produktion af plastemballager sammen med importen af tomme plastemballager og fratrække eksporten af tomme plastemballager. På tilsvarende vis opgøres netto-forsyningen af fyldte plastemballager ved at opgøre importen af fyldte plastemballager og fratrække eksportmængden af fyldte plastemballager. Generelt er usikkerheden størst ved den sidst nævnte del-mængde, men den udgør som regel også den mindste mængde. Den største usikkerhed ved opgørelsen er om alt det, som medtages som værende emballage i forsyningsstatistikken, reelt er emballage. Det drejer sig hovedsageligt om de varepositioner, som omhandler plastfolier. Der anvendes f.eks. meget plastfolie inden for landbrug og byggeri. Der er derfor behov for at verificere plastemballagemængden ved at anvende andre kilder til at fremskaffe data for forsyning af plastemballage. Her tænkes f.eks. på data fra affaldsanalyser, data fra brancheorganisationer og store producenter samt data fra FDB emballagedatabase. 2.1 ArbejdsplanProjektet er gennemført efter følgende fase-opdelt arbejdsplan: Fase 1. Principel og faktuel metoderedegørelse af den hidtidige opgørelse af plastemballageforsyningsmængden I denne fase foretages der en beskrivelse af den metode, der er anvendt ved opgørelsen af den danske emballageforsyning. Materialet hertil hentes i stor udstrækning fra selve den senest gennemførte emballagekortlægning, som dækker emballageforsyningen for 1999. I tilknytning hertil redegøres der for de usikkerheder, der ligger i opgørelsesmetoden. I fasen redegøres der også for sammensætningen af den opgjorte plastemballageforsyning med hensyn til, hvilke mængder undersøgelsen er kommet frem til. Det er denne mængdeopgørelse, som arbejdet i dette projekt skal holdes op imod. Fase 2. Gennemcheck af emballageforsyningsopgørelsen for plastemballager Fasen omfatter en yderligere kvalitetssikring af de data, der indgår i emballageforsyningsopgørelsen. Det drejer sig om følgende 2 elementer:
I denne fase bliver der foretaget et check af om de forsyningsmængder, der er opgjort under emballageforsyningsopgørelsen, er nogenlunde korrekte i forhold til de største emballagepositioner – der hvor der findes de største plastforsyningsmængder. I emballageforsyningsopgørelsen er der allerede foretaget et sådant check, så der burde ikke findes tal som på afgørende vis bør korrigeres. Fase 3. Check af data i forhold til den "nye emballageopgørelsesmetode" I forlængelse af emballageforsyningsopgørelsen for 1999 er der foretaget en fordeling af det samlede emballageforbrug ud på de 10.400 varepositioner, som der findes i Danmarks Statistiks vareforsyningsopgørelse. I modsætning til hovedopgørelsen kan man her slå den samlede anvendte emballagemængde til et konkret produkt op. Selv om der på en række punkter anvendes det samme datagrundlag som i hovedopgørelsen, er der nogle steder anvendt andre data, men der er i stor udstrækning tale om en "matematisk" kalkulation. Når man summerer data for plastemballagemængderne op efter denne metode, kommer man til et andet resultat end ved hovedopgørelsesmetoden. I fasen her foretages der et yderligere check af plastemballagedatamængderne fra den "nye emballageopgørelsesmetode". Fase 4. Check af forsyningen af den indenlandske produktion samt import og eksport af tomme plastemballager Ved den 2-delte emballageopgørelse fremkommer langt den største mængde plastemballager gennem nettoforsyningen af tomme plastemballager – altså den indenlandske produktion af plastemballager tillagt importen af tomme plastemballager og fratrukket eksportmængden. Gennem kontakt til producenter og importører af tomme plastemballager vil det blive forsøgt at få verificeret om de data, som de samme virksomheder har indrapporteret til Danmarks Statistik, også er korrekt angivet som emballage. Samtidig bedes producenter angive den andel, der vurderes at blive anvendt til emballageformål. Fase 5. FDB-datacheck og opregning til et total markedstal for salgsemballager I 1997 gennemførte FDB en kortlægning af emballageforbruget til ca. 5.000 af de varenumre, der sælges i deres butikker. I denne undersøgelse er hver eneste emballage specificeret m.h.t. materiale og vægt. Disse data er så koblet sammen med antal solgte enheder i den aktuelle periode. Herigennem er det således muligt at opregne den samlede plastemballagemængde, der sælges i FDB-systemet. Dog er undersøgelsen ikke alt omfattende – for en række varegrupper er der ikke indsamlet data, ligesom at der ikke er indrapporteret data for alle varer i de aktuelle varegrupper. Der er f.eks. ikke indrapporteret data fra detailpakket kød, hvor der ligger et stort plastemballageforbrug. Men gennem anvendelse af FDB-databasen med opjusteringer for de manglende produkter samt en opjustering til et totalt markedstal på basis af markedsandelsberegninger kan man komme frem til et nogenlunde tal for anvendelsen af plastemballage. Det drejer sig vel og mærket kun om salgsemballagemængden. I FDB-databasen indgår der ingen data om transportemballager. Disse opjusteringer vil bl.a. blive foretaget med basis i de opgørelser, som Danmarks Statistik foretager af husholdningernes forbrug. Fase 6. Affald og indsamlingscheck af mængder I de forgående faser har arbejdet udelukkende bestået i at kortlægge de mængder plastemballage, der bringes på markedet. Men de samme emballager forlader også markedet igen enten som emballageaffald, eller som materiale der indgår i genvindingsprocesser. Der er løbende foretaget opgørelser af, hvilke fraktioner som de samlede affaldsmængder består af, ligesom der findes opgørelser af, hvilke mængder plastmateriale der går til genvinding. Gennem en analyse af disse mængdeopgørelser er det muligt til en vis grænse at få verificeret plastemballageforsyningsmængden, når man ser det fra out-put-situationen. I denne fase vil der også indgå nye data fra det projekt, der i øjeblikket pågår, hvor affaldet fra dagligvarebutikker sorteres i 7 forskellige fraktioner, med henblik på at opgøre genanvendelsespotentialet. Fase 7. Omfanget af plastemballager der anvendes til andre formål som f.eks. til afdækning i gartnerierhvervet og i byggeriet En række plastprodukter kan anvendes til såvel emballage- som til andre formål. Ud fra statistikken kan man ikke adskille, til hvilket formål det pågældende produkt anvendes. Dette forhold vedrører især plastfolie, idet der anvendes store mængder inden for landbrugs- og gartnerierhvervet samt i byggeriet. Derfor skal det nærmere analyseres, hvor store mængder af de aktuelle plastprodukter der anvendes til andre formål end til emballageformål. Dette vil bl.a. ske gennem kontakter til de afsætningskanaler, der f.eks. sælger produkter til de nævnte erhverv samt til de aktuelle producenter og importører. Fase 8. Opgørelse af plastemballageforsyningsmængder i andre europæiske lande I det fleste europæiske lande foretages der en opgørelse emballageforsyningsmængderne. Der anvendes forskellige metoder til opgørelserne – og baggrunden for dem ligger ofte som følge af forskellige indsamlingsordninger for emballager. I fasen her kommer der listning over data fra forskellige andre lande. Specielt vil der blive lagt vægt på at analysere data fra det hollandske system. Ved sammenligning af data fra andre lande skal der selvfølgelig tages hensyn til de forskelle, der er i emballageanvendelsen – f.eks. i relation til anvendelsen af engangsplastflasker til sodavand og almindelig drikkevand. Fase 9. Samlet opgørelse af plastemballageforsyningsmængden og udarbejdelse projektrapport I denne fase udarbejdes en samlet projektrapport, som beskriver de resultater, der er fremkommet gennem projektarbejdet. Projektrapporten vil omfatte en konklusion på spørgsmålet om den forsyningsmængde af plastemballager, der er fremkommet i den årlige emballageforsyningsopgørelse, befinder sig på det rette niveau, eller om den skal justeres. 2.2 Øvrige bemærkningerI relation til EU opgørelserne er det primært det totale plastmængdetal, der er interessant. Men eftersom de fleste plasttal i de foreliggende statistikker og opgørelser er fordelt ud på hovedplastmaterialerne, vil rapporteringen også i stor udstrækning blive foretaget på et materialefordelt niveau. Men hovedkonklusionen bliver om den samlede plastemballageforsyningsmængde i emballageforsyningsopgørelsen ligger på det rette niveau, eller om den eventuelt må justeres. 2.3 Organisering af arbejdetArbejdet er gennemført af konsulentfirmaet LOGISYS A/S, som også har gennemført opgaven med kortlægning af emballageforsyningen for 1999. Projektleder for arbejdet har været seniorkonsulent Jan Jakobsen, som også er projektleder for opgørelsen af emballageforsyningen for 1999 og 2000. Derudover har brancheforeningen "Plastindustrien i Danmark" været meget behjælpelig ved projektets gennemførelse i form af løbende konsultation samt ved kontakter til medlemsvirksomheder. Fra "Plastindustrien i Danmark" har miljøchef Lars Blom deltaget. 2.4 Resultater fra projektetVed gennemførslen af projektet får Miljøstyrelsen verificeret om de hidtidige opgjorte tal for plastemballageforsyningsmængden ligger på det rette niveau, eller om mængderne skal justeres. Såfremt det viser sig, at mængderne skal justeres, vil de justeringsfaktorer, der fremkommer heri projektet, blive anvendt i de fremtidige opgørelser af emballageforsyningen – og såfremt det ønskes kan de tidligere års emballagekortlægninger justeres tilsvarende.
|
