|
Verificering af plastemballagemængden på det danske marked 7 Undersøgelse gennem FDB´s-emballage- databaseI 1997 gennemførte FDB en kortlægning af emballageforbruget til ca. 5.000 af de varenumre, der sælges i deres butikker. I denne undersøgelse er hver eneste emballage specificeret m.h.t. materiale og vægt. Disse data er så koblet sammen med antal solgte enheder i den aktuelle periode. Herigennem er det muligt at opregne den samlede plastemballagemængde. De væsentlige leverandører til FDB er blevet bedt om, at indrapportere specifikke data for de emballager, de anvender til deres produkter. Der drejer sig om emballagetype, materialer, vægt og volumen af emballagerne. På denne baggrund er der således opbygget en database over den anvendte emballage til ca. 5.000 produkter. Dog er undersøgelsen ikke alt omfattende – for en række varegrupper er der ikke indsamlet data, ligesom at der ikke er indrapporteret data for alle varer i de aktuelle varegrupper. Der er f.eks. ikke indrapporteret data fra detailpakket kød, hvor der ligger et stort plastemballageforbrug. Men gennem anvendelse af FDB-databasen med opjusteringer for de manglende produkter samt en opjustering til et totalt markedstal på basis af markedsandelsberegninger kan man komme frem til et nogenlunde tal for anvendelsen af plastemballage. Disse opjusteringer er bl.a. foretaget med basis i de opgørelser, som Danmarks Statistik foretager af husholdningernes forbrug. Det drejer sig især om de varegrupper, hvor butikkerne eller kunder selv pakker produkterne – altså fersk kød samt frugt og grønt. I FDB-databasen indgår der ingen data om transportemballager, hvorfor disse ikke indgår i opgørelsen. Da FDB databasen indeholder salgsdata, kan resultater direkte fra databasen ikke gengives i materialet her. Men på basis af opjusteringer til de totale varegrupper samt til hele dagligvaremarkedet på basis af en samlet markedsandelsbetragtning for FDB contra den resterende del af dagligvarehandelen – eksklusiv specialhandelen – kan man beregne sig frem til et samlet plastemballageforbrug for de varegrupper, der er indeholdt i FDB´s emballagedatabase. Af nedenstående liste ses den med basis i FDB´s emballagedatabase beregnede opgørelse af salgsemballage-salget opregnet på landsbasis: Plastfordeling
Ad. Salg/emballageforbrug af de samme produkter og varegrupper gennem specialhandel, cateringgrossister og "cash and carry"-butikker m.v. De samme produkter og samme produktgrupper sælges også gennem andre salgskanaler end dagligvarehandelen, som inkluderer alle supermarkeder, varehuse, minimarkeder, kiosker og tankstationer. Der er ca. 10.000 af den type butikker. Af øvrige butikker, der sælger visse af de aktuelle dagligvare-produkter, kan nævnes specialhandel, cateringgrossister og "cash and carry"-butikker. Specialhandelen omfatter f.eks. bagere, slagtere, Matas m.v. Cateringgrossister leverer til restauranter, kantiner og institutioner. "Cash-and-carry"-butikker er Metro, INCO og S-Engros, hvor mindre handlende, mindre restauranter, kantiner og privathandel til momsregistrerede virksomheder kan købe varer. Der eksisterer ikke nogen præcis statistik over, hvad disse butikker sælger af plastemballerede produkter. Et kvalificeret skøn vil ligge på omkring 20% af den mængde, der er opgjort i emballagedatabasen med tilhørende justeringer. Hvis de 20% er korrekt vil det svare til 11.413 tons plastemballage pr. år. Ad. Salg/emballageforbrug for de produktgrupper der ikke indgår i FDB-emballagedatabasen I FDB-databasen indgår de fleste varegrupper inden for kategorien af dagligvarer med undtagelse af kød samt frugt og grønt som behandles i de efterfølgende punkter. Det samme gør sig gældende med øl og læskedrikke. Derudover drejer det sig om en række non-food-varegrupper, som ikke er medtaget som f.eks. legetøj, en række kemisk tekniske produkter, beklædning, isenkram m.v. En kvalificeret vurdering siger, at det højst drejer sig om en lille procentandel af den samlede dagligvareforsyning. Hvis man siger, at plastemballageforbruget til disse varegrupper udgør 10% af forbruget til dagligvarer kommer man frem til en mængde på omkring 3.000 tons. Ad. Salg/emballageforbrug gennem detailhandelspakkede kødprodukter I emballagedatabasen indgår der kun de kød-produkter som leveres centralpakket – pakket af leverandøren som f.eks. langtidsholdbart kød, røgvarer etc. Det vil sige, at emballagen til alle de produkter der pakkes af butiksslagteren og i delikatesse-afdelinger ikke indgår. Eftersom forbruget kød i de danske husholdninger er stort, findes der et tilsvarende stort forbrug af kød-salgsemballager. Fra Danmarks Statistik forsyningsopgørelse fremgår at den samlede indenlandske forsyning af fersk kød ligger på 726.000 tons pr. år. Af denne mængde går en del videre til bearbejdede kødprodukter, som derfor ikke sælges som ferske kødprodukter og benytter sig af en salgsemballage. På basis af oplysninger om husstandenes indkøb af kødprodukter kommer man frem til en samlet indenlandsk forsyning af fersk kød på 262.000 tons, hvilket svarer til et brutto pr. capita forbrug pr. dag på 0,133 kg. Brutto skal i denne sammenhæng forstås uden spild m.v. En gennemsnitlig plastkødbakke vejer 19 gram. Dertil kommer et folieforbrug på 2 gram. Hvilket giver et samlet emballageforbrug på 21 gram pr. emballeret enhed. Hvis hver enhed i gennemsnit vejer 500 gram, kommer man med den samlede kødforsyningsmængde på 262.000 tons frem til, at der årligt bruges 524.000 detailpakkede salgsenheder af fersk kød. Herved kan det samlede emballageforbrug hertil opgøres til 11.000 tons plastemballage pr. år. Herfra skal dog trækkes andelen af centralpakket kød, som indgår i opgørelsen. Emballageforbruget hertil er i alt på 550 tons. Derved bliver tillægget fra kødemballager i alt på 10.450 tons. Ad. Salg/emballageforbrug gennem detailhandelspakket frugt og grønt Samlet set er frugt og grønt dårligt repræsenteret i FDB´s emballagedatabase. For visse centralpakkede produkter indgår emballagen, mens den ikke gør det for andre produkter. Al den emballage, der bliver anvendt til af forbrugerne til "pluk-selv" indgår ikke. Men da hver "pluk-selv-pose" kun vejer 2 gram, bliver det ikke til de store mængder. Hvis man siger, at hver husstand i gennemsnit køber 3 "pluk-selv-poser" pr. uge bliver plastemballagemængden herfra på ca. 750 tons. pr. år. Ad. Salg/emballageforbrug gennem kassation af genbrugsemballager til øl og læskedrikke På trods at øl og læskedrikke kun må sælges på genbrugsemballager, opstår der også emballageaffaldsmængder herfra. Først og fremmest drejer det sig om kapslen fra plastflasker. Den genbruges ikke også selvom de fleste forbrugere afleverer flasken med kapslen påskruet. Ligeledes sker der konstant en udfasning af en mængde genbrugsflasker. I branchen kalkulerer man med et triptal på omkring 20 for hver plastemballage. Med et årligt salg af øl og læskedrikke på plastflasker på 1 mia. enheder kommer man frem til, at der årligt kasseres 50 mio. flasker, som svarer til en plastemballagemængde på 3.000 tons fra plastgenbrugsflasker. En plastflaske er sat til at veje 60 gram. Disse flasker ender hos bryggerierne hvorfra de fjernes fra flaskebeholdningen og erstattes af nye emballager. Bryggerierne sender de kasserede flasker til materialemæssig genvinding. Udover den nævnte flaskemængde bliver plast-kapslen fra, hver eneste gang en PET-flaske cirkulerer, kasseret. Hver kapsel har en vægt på 6 gram. Med en samlet PET-flaske-salgsmængde på omkring 1 mia. flasker resulterer dette i en plastemballagemængde på 6.000 tons pr. år. Ad. Salg/plastemballageforbrug gennem laminatemballager I FDB-emballagedatabasen er bl.a. kartonner til mejeriprodukter rubriceret som værende fremstillet af laminat uden, at det er opdelt, hvor stor en andel af laminatmaterialet der henholdsvis er pap og plast. I emballageforsyningsopgørelsen findes der ingen emballagetype, der hedder "laminat", men de enkelte materialeandele er indplaceret i de respektive materialekategorier. Derfor skal plast-andelen fra laminat materialer tillægges hertil. Derfor er der gennemført en opsplitning af emballageforsyningen under gruppen "laminater". Denne opsplitning er sket på følgende 2 typer af laminater:
Først er alle rene plastlaminater emballager sorteret ud. Herefter er emballagemængden opgjort og justeret op til et samlet dagligvaremarkedsniveau. Derved fremkommer en samlet mængde på 5.576 tons plastemballage. Derefter er mængden af de resterende laminat-emballager opgjort. Det drejer sig om drikkevarekartoner samt emballager til dybfrostprodukter. I disse emballager findes der et tyndt lag PE-plast, som skal gøre kartonen væsketæt. I en typisk mælkekarton, som i alt vejer 27 gram, udgør kartonnagedelen ca. 89% af den samlede vægt og plastdelen de resterende 11%. For samtlige pap-laminatemballager er den samlede plastdel opgjort ved at gange de aktuelle totale emballagevægte igennem med de 11%. Derved fremkommer der en samlet plastmængde fra disse emballager på 1.991 tons efter justering op til et fuldt dagligvaremarked. Selvom den sidstnævnte emballagemængde fra kartonlaminater ikke umiddelbart er "tilgængelig" f.eks. i forbindelse med materialemæssig genvinding, indgår den i den samlede emballageopgørelse med den aktuelle plastmængde. I denne forbindelse skal det dog nævnes, at fra og med opgørelsen for år 2000 bliver disse laminatemballagemængder opgjort i deres egen materialegruppe, således at man får en direkte mængdeopgørelse i statistikken. Samlet opgørelse af plast-salgsemballagemængden På basis af de gennemførte delopgørelser af plastsalgsemballagemængden kommer man frem til følgende samlede resultat: Samlet opgørelse af salgsemballager fremstillet af plast
På denne baggrund må man konkludere, at den opgjorte mængde salgsemballage i emballageforsyningsopgørelsen ligger lidt over den mængde, der fremkommer, når man tager en varesalgsmæssigt indgang. Der skal således ske en nedjustering af mængden af plastsalgsemballager.
|
