Indsamling af papir og pap til genanvendelse fra virksomheder

3 Mængder

3.1 Mængder på landsplan
3.2 Mængder for de enkelte virksomheder

3.1 Mængder på landsplan

Det samlede forbrug af papir og pap i Danmark var i 1998 1.304.000 tons3. Heraf 520.000 tons hos private husstande4 og 780.000 tons hos virksomheder.

Af disse 780.000 tons skønnes de 700.000 tons at være egnet til genanvendelse. Af disse 700.000 tons blev der i 1998 indsamlet 414.000 tons5, svarende til knap 60% (59%) af potentialet.

3.2 Mængder for de enkelte virksomheder

I dag findes der ikke potentialer for papir og pap fordelt på virksomheder, virksomhedstyper eller brancher. Dog skal affaldsproducerende virksomheder der er listevirksomheder føre register over deres affaldsproduktion og på anmodning indberette oplysningerne til kommunalbestyrelsen. Disse oplysninger kan indhentes.

Den mest præcise kortlægning af papir- og papmængden hos kommunens virksomheder og institutioner opnås ved besøg på den enkelte virksomhed/institution. Dette er imidlertid en meget ressourcekrævende måde at kortlægge de potentielle indsamlingsmængder på, ikke mindst fordi det set ud fra et rationelt synspunkt vil være fornuftigt samtidig at benytte lejligheden til at kortlægge de øvrige affaldsmængder i virksomhederne og institutionerne.

Det kan derfor anbefales, at der i første omgang gennemføres en spørgeskemaundersøgelse enten hos alle kommunens virksomheder eller hos de virksomheder, der skønnes relevante.

Hvis spørgeskemaundersøgelsen kun foretages hos udvalgte virksomheder, kan det anbefales at udvælge f.eks. handel, kontor og institutioner, hvor genanvendelsen ikke er steget så kraftigt som forventet6 i de senere år. Ligeledes er der hos en del fremstillingsvirksomheder ofte tale om, at der er etableret en ordning for f.eks. pap fra produktionen, men ikke en indsamling af kontorpapir fra de administrative arbejdspladser.

En anden form for afgrænsning af antallet af virksomheder, der inddrages i en spørgeskemaundersøgelse, kan være kun at medtage virksomheder med f.eks. 5 ansatte og derover.

Oplysningerne om mængder/potentialer, der fremkommer ved anvendelse af en spørgeskemaundersøgelse, vil være præget af en vis usikkerhed. Det viste diagram kan være til hjælp, når man skal forsøge at sikre sig, at man har de samlede papir- og papstrømme med for den enkelte virksomhed.

Papir- og papstrømme for den enkelte virksomhed

3 Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse: "Returpapirstatistik 1998"
   
4 Notat om papir og pap forsyning og indsamling, Miljøstyrelsen, 17. juni 1998
   
5 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2000: "Affaldsstatistik 1998"
   
6 Miljøprojekt nr. 441, 1998: "Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet erhvervsaffald", Miljøstyrelsen