|
Bearbejdning af målinger af regnbetingede udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med NOVA 2003 4 Øvrige danske målinger4.1 RegnafstrømningVed regnafstrømning forstås i denne sammenhæng udledninger af nedbør, der er strømmet af befæstede overflader så som veje, pladser og tage og ledes til en recipient gennem separate afløbssystemer, evt. efter først at have passeret et opsamlingsbassin eller lignende. Det er valgt at fokusere på undersøgelser, der er foretaget efter 1990 idet det vurderes, at der for mange stoffer (både miljøfremmede stoffer og tungmetaller) er sket så store ændringer i anvendelsesmønster og emissioner i forhold til tidligere, at inddragelse af ældre data ville kunne afstedkomme misvisende fortolkninger. Vurdering af NPO-stoffer er ikke inddraget, da målingerne er tilstrækkelige til at opstille typetal uden at inddrage yderligere information. 4.1.1 Organiske miljøfremmede stofferDer foreligger øjensynligt kun en enkelt dansk undersøgelse, der i større omfang belyser indholdet af organiske miljøfremmede stoffer i regnafstrømning. Det drejer sig om:
I dette projekt er i perioden december 1995 til september 1996 gennemført seks runder flowproportional prøvetagning af regnafstrømning fra befæstede arealer i to separatkloakerede oplande i Nordkøbenhavn. Det ene opland repræsenterede et område med villaveje (Skovlunde), mens det andet udgjordes af et stykke af Hillerødmotorvejen ved Bagsværd. To andre, nyere undersøgelser har i begrænset omfang inkluderet organiske miljøfremmede stoffer:
Miljøprojekt 610 drejede sig primært om økotoksikologisk testning af vejvand, men der blev i begrænset omfang også foretaget kemisk karakterisering af flowproportionale prøver, herunder af mineralolie (THC) og BTEX. De to oplande, et stykke af Lyngbyvejen ved Gentofte Sø og nogle villaveje i Vangede (Gentofte), var lokaliseret ganske tæt ved hinanden. Projektet omfattede kun to prøvetagningsrunder (efterår 2000) i hvert opland. Mens der i de førnævnte projekter er taget prøver i inspektionsbrønde i afløbssystemerne, har man i POLMIT-projektet opsamlet vejvand ved hjælp af en slags tagrender monteret direkte langs kanten af kørebanerne i nordgående retning på de to motorveje, der blev udvalgt til projektet. Det drejer sig om Helsingørmotorvejen (E47) ved Vejenbrød (Nivå) og den jyske motorvej (E45) ved Rud syd for Randers. Der er på hver lokalitet gennemført 18 prøvetagningsrunder i perioden juli 1998 til december 1999. Hovedresultaterne fra de tre nævnte undersøgelser er sammenfattet som koncentrationsintervaller i tabel 4.1. Tabel 4.1
i.m. = ikke målt Det må konstateres, at hvad angår organiske miljøfremmede stoffer er det kun for total hydrocarboner (THC » mineralolie) og til dels PAH, at der foreligger et større antal måledata fra flere danske undersøgelser. Til gengæld er der, især for THC, betydelig spredning på resultaterne (mere end en faktor 100), hvorfor det kan være svært at fastsætte typetal ud fra danske data alene. Den observerede spredning på data kan f.eks. bero på forskelle mht.:
For øvrige stofgrupper må datagrundlaget i nærværende sammenhæng betegnes som spinkelt. 4.1.2 TungmetallerTungmetaller i regnafstrømning er en smule bedre undersøgt end de miljøfremmede stoffer, idet alle tre undersøgelser, der er beskrevet i det foregående afsnit indeholder data for tungmetaller og der tillige foreligger en undersøgelse af vejvand fra to østjyske veje:
Undersøgelsen fra Århus Amt er foretaget i 1991 på to lokaliteter; et stykke af den jyske motorvej (E45) ved Stilling og ved en amtsvej ved Hammel. Begge steder er der taget prøver af indløb til vejvandsbassiner. Prøverne (9 stk. ved Stilling og 13 ved Hammel) er taget fra tidligt i 1991 til hen på efteråret samme år. Tabel 4.2 giver en oversigt over de fundne koncentrationsintervaller. Tabel 4.2 Resultaterne fra Stilling afviger betydeligt fra de øvrige data fra motorveje og bør derfor tillægges mindre vægt ved den samlede vurdering af data. Der foreligger ikke tilstrækkeligt med tekniske oplysninger om prøvetagning og analyser til at kunne bedømme, hvad årsagen til de lavere koncentrationer kan være. Ellers er der forholdsvis god overensstemmelse mellem resultaterne, især hvis man ser bort fra en særlig situation i Miljøprojekt 355, hvor nedbørsprøverne i april 1996 blev taget efter en usædvanlig lang forudgående tørvejrsperiode. Der blev ved den lejlighed påvist markant højere stofkoncentrationer i afstrømningen fra begge oplande end ved de øvrige prøvetagninger. Tallene uden resultaterne fra april 1996 er angivet i parentes i tabel 4.2. Ved en gennemgang af de øvrige tungmetaldata fremgår det, at resultaterne fra Lyngbyvej i Miljøprojekt 610 og de to sæt data fra POLMIT-projektet ligger meget tæt på hinanden, mens resultaterne fra Hillerødmotorvejen ved Bagsværd (Miljøprojekt 355) ligger noget højere (typisk omkring en faktor 3). Dette kan enten skyldes en systematisk forskel med rod i de anvendte teknikker og procedurer til udtagning, oparbejdning og analyse af prøverne, eller at data fra Miljøprojekt 355 er lidt ældre (3-4 år) end de to andre, og at belastningen fra trafikken rent faktisk er blevet mindre i den forløbne periode. I tabel 4.3 angives resultater for motorveje fra de tre nævnte undersøgelser for stofferne bly, cadmium, chrom, kobber og zink. Det skal bemærkes, at der fra POLMIT-projektet kun er medtaget resultater fra målingerne i de sidste 12 måneder (pga. ændringer i designet i de første måneder). Tabel 4.3
Man bemærker ved sammenligning af tabel 4.3 og tabel 4.4 at metalindholdene i vejvand i løbet af de omkring 20 år, der ligger mellem de to sæt af data er faldet betydeligt. Dette gælder naturligvis især bly eftersom blyfri benzin i realiteten var ukendt for 20-25 år siden, men også for cadmium og zink bemærkes en vis reduktion. Også i forhold til de typetal, der blev anbefalet af Miljøstyrelsen (1990a) for 12 år siden er der sket et fald, dog ikke for kobber. Tabel 4.4
4.2 Udledninger fra fællessystemerDer er i Miljøstyrelsen (1990b) angivet typetal for fire tungmetaller, se tabel 4.5. Det må forventes, at specielt koncentrationen for bly har ændret sig væsentligt og i dag er mindre end skønnet på det tidspunkt. Tabel 4.5
Hovedresultaterne er opstillet i tabel 4.6 - 4.7. Endvidere blev analyseret for 16 PAH-forbindelser, der alle havde median-værdier under detektionsgrænsen på 0,05 mg/l. Ligeledes blev der analyseret for 7 BTEXer, som alle lå under detektionsgrænsen på 0,2-1 mg/l. Der er analyseret en række pesticider, men kun to er med i NOVA 2003 programmet. Disse er medtaget i tabel 4.7, ligesom alle analyser af halogenerede kulbrinter er medtaget. Tabel 4.6
4.3 SpildevandVurdering af indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevandsandelen vil kun omfatte danske undersøgelser. Begrundelsen er, at der foreligger danske måleresultater og at det derfor ikke er anset for afgørende at inkludere resultater af en oprindelse, som ikke nødvendigvis er repræsentative for danske forhold. Koncentrationsniveauerne af miljøfremmede stoffer i spildevand er i den foreliggende rapport blevet identificeret ved hjælp af et litteratursammendrag, der er baseret på Miljøstyrelsens undersøgelsesprogram "Intensivt måleprogram for miljøfremmede stoffer og hygiejnisk kvalitet af kommunalt spildevand". Programmets enkelte dele er blevet rapporteret i følgende Miljøprojekter:
Derudover er forskellige aspekter af projektet nærmere belyst i følgende rapporter:
De enkelte delprojekter omfatter dels husholdningsspildevand, dels spildevand i tilløbet til renseanlæg. Formålet med afsnittet er på basis af ovennævnte litteratur at give et skønnet niveau for indholdet af miljøfremmede stoffer i spildevand som ét af enkeltbidragene til overvandets stofindhold. 4.3.1 Organiske miljøfremmede stofferDe danske undersøgelser vedrørende organiske miljøfremmede stoffer har hver især været gennemført for at tilgodese specifikke formål. Tabel 4.8 relaterer sig til spildevand og giver en sammenfattende oversigt over de væsentligste resultater fra undersøgelserne. I tabel 4.9 er angivet den kildestyrke som husholdningerne forventes at have. Hvis husholdningerne forventes at udgøre stort set hele bidraget er koncentrationen i regnafstrømningen lav. Tabel 4.8
På basis af dansk og skandinavisk viden – til en vis grad suppleret med international erfaring – vurderer Jensen et al. (2001), at typiske koncentrationsniveauer for DEHP og LAS i husspildevand er henholdsvis 40 µg/l og 3.000 µg/l. Tabel 4.9
I forbindelse med Miljøstyrelsens undersøgelsesprogram "Intensivt måleprogram for miljøfremmede stoffer og hygiejnisk kvalitet af kommunalt spildevand" er der gennemført analyser for en række miljøfremmede stoffer i spildevand. De fleste koncentrationer ligger i området 1 - 10 µg/l, men nonylphenoler og phthalater forekommer generelt i højere koncentrationer, op til 50 - 100 µg/l. Lejlighedsvis forekommer også phenol og cresoler i høj koncentration. Der er konstateret væsentlige forskelle i indholdet af miljøfremmede stoffer i husspildevand og spildevand med afledning fra industriområder. En væsentlig andel af detergenterne i spildevandet er fundet at stamme fra husholdninger, mens nonylphenol overvejende stammer fra andre kilder. Det kan konstateres, at næsten alle koncentrationerne er på niveau med tilsvarende svenske og norske undersøgelser. Århus Amt har i perioden 1998-2001 undersøgt indholdet af organiske miljøfremmede stoffer i spildevand i tilløbet til 8 mindre og 4 større renseanlæg (Århus Amt, 2001). Tabel 4.10 viser undersøgelsens hovedresultater opdelt på husspildevand (primært de mindre anlæg) og blandet hus- og industrispildevand (primært de større anlæg). Det antages, at PAH og NPE kan stamme fra industrielle kilder, hvorimod LAS vurderes primært at have oprindelse i tilledning fra husholdninger. Der er en tendens til at renseanlæg, hvor oplandet er fælleskloakeret, modtager de højeste koncentrationer af PAH svarende til et relativt højt PAH-indhold i vejvand. 4.3.2 TungmetallerSom det er tilfældet for de organiske miljøfremmede stoffer, stammer spildevandets indhold af tungmetaller fra såvel boligområder og industri mv. Tabel 4.11 sammenfatter resultater for tilløbskoncentrationer i spildevandet til en række udvalgte danske renseanlæg, (Miljøstyrelsen, 1994; 1997a). De to kilder, som der er henvist til i tabel 4.11 viser under hensyntagen til en forventet variation identiske niveauer. Sammenlignes resultaterne med niveauer for tungmetaller målt i dansk spildevand fra begyndelsen af 1980’erne, kan der imidlertid konstateres generelt kraftigt reducerede værdier. Tabel 4.10
U.d.: Under detektionsgrænsen Tabel 4.11
Tabel 4.12
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
