|
Bearbejdning af målinger af regnbetingede udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med NOVA 2003 5 Internationale erfaringer5.1 RegnafstrømningInformation vedrørende koncentrationsniveauer af tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer i regnvand opsamlet fra befæstede arealer er for nyligt blevet indsamlet i Miljøstyrelses projektet "Identifikation af potentielt problematiske parametre i regnvand opsamlet fra tage og befæstede arealer" (Ledin et al., 2002). Denne undersøgelse gennemgik artikler, rapporter etc., som omhandler karakterstik af regnvand og som er publiceret i den åbne litteratur i perioden 1980-2001. Samlet blev der fundet 150 relevante publikationer, der giver information vedrørende fysiske og generelle kemiske parametre, indhold af metaller og organiske miljøfremmede stoffer, samt mikroorganismer og målinger af toksicitet. Antallet af fundne måleparametre var 544, fordelt på 60 tungmetaller, alkali- og jordalkalimetaller samt overgangslementer, 313 forskellige organiske miljøfremmede stoffer, 33 fysiske, 86 kemiske og 22 mikrobielle parametre, samt information vedrørende økotoksicitet. Tabel 5.1
Af tabel 5.1 ses det, at der er fundet målinger i litteraturen for samtlige metaller som indgår i NOVA 2003s måleprogram for spildevand: As, Pb, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni og Zn. Derudover er der fundet information om koncentrationsniveauer for yderligere 18 metaller (Ag, Al, Co, Fe, Mn, Mo, Sb, Tl, V samt en række alkali- og jordalkalimetaller). I tabel 5.2 optræder ekstremkoncentrationer for nogle metaller, f eks. zink, hvor målingen stammer fra regnvand afstrømmet fra et zinktag (Ledin et al., 2002). Tabel 5.1 viser desuden, at der er målt for stoffer tilhørende 13 forskellige grupper af organiske miljøfremmede stoffer, samt en gruppe indeholdende 32 sumparametre. Ud af de 277 forskellige organiske miljøfremmede stoffer, som er fundet i opsamlet regnvand, er det et relativt stort antal, som kun er fundet i en enkelt eller højst et par af referencerne, se tabel 5.2. Endvidere er der for 65 af de organiske miljøfremmede stoffer og en sumparameter, som indgår i NOVA 2003s måleprogram for spildevand, ikke fundet resultater for målinger i afstrømmende regnvand. PAH-forbindelser samt pesticider er generelt de mest undersøgte stofgrupper. Som eksempel kan nævnes, at der er fundet 34 PAH-forbindelser i afstrømmende regnvand. Femten af disse indgår i NOVA 2003s måleprogram for spildevand, men da dette måleprogram indholder 22 PAHere mangler der information vedrørende 7 forskellige PAH forbindelser. Det kan noteres, at de målte koncentrationer varierer indenfor relativt brede intervaller; f.eks. er den laveste målte koncentration af Benzo(b)fluoranthen 0,7 ng/L, mens den maksimale observerede koncentration er 260 µg/L. Tilsvarende er der fundet information vedrørende 55 forskellige pesticider i afstrømmende regnvand. Kun seks af disse indgår i NOVA 2003s måleprogram for spildevand, mens der er tre af de stoffer, som indgår i NOVA 2003, hvor der ikke er fundet nogen information om forekomst af disse i afstrømmende regnvand. Tre af de stofgrupper, der er indeholdt i NOVA 2003s måleprogram for spildevand, er der ikke er fundet nogen information om nemlig alifatiske aminer samt anioniske og kationiske detergenter, se tabel 5.1. Tabel 5.2
* markerer, at nogle specifikke stoffer fra denne gruppe er med i måleprogrammet for spildevand. 5.2 Udledning fra fællessystemerI dette afsnit præsenteres de parametre, der tidligere er blevet undersøgt for i overløb fra fælleskloakerede områder samt fundne koncentrationer/ koncentrationsintervaller. Undersøgelsen af hvilke stoffer, der udledes med overløb fra de fælleskloakerede områder samt i hvilke koncentrationer disse optræder, er foretaget udfra en omfattende litteratursøgning, se bilag B. Søgningen af litteratur er fortaget ved fire forskellige fremgangsmåder:
I alt er der fundet 29 forskellige anvendelige referencer til kortlægningen af stoffer og koncentrationer i udledninger fra fællessystemer. Meget af den litteratur, der beskæftiger sig med udledninger fra fælleskloakerede områder, omhandler kun NPO-stofferne. En del af den fundne litteratur oplyser, hvilke koncentrationer af tungmetaller, der er fundet i overvand/overløbsvand fra fælleskloakerede områder, mens kun et fåtal omhandler organiske miljøfremmede stoffer. Den amerikanske undersøgelse i King County [King County, 2001] er en undtagelse. Resultater fra denne undersøgelse er fundet ved søgning på Internettet under "combined sewer overflow". King County-studiet bygger på resultater fra en række målestationer og måledata præsenteres på en hjemmeside på Internettet (http://dnr.metrokc.gov/wlr/waterres/wqa/wqdata.htm). Der er ikke fundet tilsvarende danske eller skandinaviske undersøgelser og resultater. For det enkelte stof er antallet af undersøgelser meget begrænset, og hovedparten af stofferne er kun fundet i en enkelt eller højest et par af referencerne. De fleste stoffer er fundet i referencen King County (2001), se tabel 5.4. Et generelt problem er, at der oftest ikke er defineret, hvor der er udtaget prøver til analyse af stofindhold. Således er det ofte ikke rapporteret, hvorvidt der er tale om overvand (prøve i fælleskloak hvor tørvejrsbidraget er trukket fra) eller i overløbsvand (fra selve overløbet). Fra andre undersøgelser vides det dog, at i undersøgelser udenfor Skandinavien undersøges som regel overløbsvand. Tabel 5.3
* i litteraturen er ikke angivet hvilke stoffer der er undersøgt indenfor gruppen. I tabel 5.3 ses en liste over antallet af miljøfremmede stoffer, inddelt efter de samme stofgrupper som i NOVA 2003s måleprogram. I udledninger fra fællessystemer er der undersøgt for 70 forskellige miljøfremmede stoffer og to sumparametre (AOX og "total hydrocarboner"). Af disse findes 37 miljøfremmede stoffer i NOVA 2003s måleprogram for spildevand, mens der mangler oplysninger for de resterende 108 stoffer, som indgår i måleprogrammet for spildevand. Der er for fire at stofgrupperne i NOVA 2003s måleprogram for spildevand ikke fundet nogen information om koncentrationer i udledninger fra fællessystemer (phosphor-tri-estere, ethere, anioniske og kationiske detergenter). Af tabel 5.3 ses det, at der er fundet informationer i litteraturen for alle metallerne (As, Pb, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni og Zn), der indgår i NOVA 2003s måleprogram for spildevand og der udover 11 andre metaller (Sb, Ba, Be, Co, Fe, Mo, Se, Sr, Ag, Th og V), se tabel 5.3 og 5.4. Desuden er der målt for stoffer tilhørende 12 stofgrupper og to sumparametre samt ydereligere 9 andre stoffer, der falder udenfor stofgrupperne i NOVA 2003. Gennemgangen af artikler og rapporter viser, at der på internationalt plan ikke er foretaget mange undersøgelser af regnbetingede udledninger fra fællessystemer, og at der i de fleste undersøgelser kun er målt/analyseret for tungmetaller, primært Pb, Cu og Zn. Omkring halvdelen af referencerne beskæftiger sig udelukkende med metaller. Nogle få referencer omhandler tungmetaller og et par miljøfremmede organiske stoffer, som Shear et al. (1996), der angiver koncentrationer fra tre regnhændelser for olie og total hydrocarbon samt tungmetallerne Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn. Næst efter tungmetallerne er de polyaromatiske kulbrinter de mest undersøgte. Der er fundet koncentrationsintervaller for 14 polyaromatiske kulbrinter, se tabel 5.3. Koncentrationerne for de polyaromatiske kulbrinter går fra 0,012 mg/l til 2,38 mg/l, tabel 5.4, hvor den højest koncentration er målt for phenanthren. For nogle af stofferne varierer koncentrationsintervallerne meget, f.eks. bly, hvor den lavest koncentration målt er på 0,7 mg/L og den største er på 1280 mg/L, tabel 5.4. Varitionerne kan skyldes forskellige forhold; et stort antal af referencer, variationer fra hændelse til hændelse og variationer fra sted til sted. Tabel 5.4
1) Lee og Bang, 2000; 2) Flores-Rodriguez et al.,1993; 3) Benoist og Lijklema, 1990; 4) Chambers et al., 1997; 5) D'andrea og Maunder, 1993; 6) Eganhouse og Sherblom, 2001; 7) Ellis, 1986; 8) Ellis, 1988; 9) Geiger, 1990; 10) Hahn, 1993; 11) Hall et al., 1998; 12) Hall og Kreutzberger, 1993; 13) Hogland, 1986; 14) House et al., 1993; 15) King County, 2001; 16) Kuribayashi og Nakamura, 1980; 17) Loganathan et al., 1997; 18) Michelbach og Wöhrle, 1993; 19) Moffa, 1994; 20) Mulliss et al., 1997; 21) NWRW, 1991; 22) Pratt et al., 1995; 23) Reemtsma et al., 2000; 24) Schulz et al., 1994; 25) Seidl et al., 1998; 26) Shear et al., 1996; 27) Xanthopoulos og Hahn, 1994; 28) Bingham et al., 1994. De fleste oplysninger i tabel 5.4 stammer fra den amerikanske undersøgelsen King County (2001). I de resterende 28 referencer er der fundet informationer om tungmetaller samt følgende organiske stoffer/sumparametre; linear alkyl benzener (LAB), PCBer, total hydrocarboner (THC), mineralolie, olie, PAH, benzo(a)pyren, n-hexan, fluoren, chrysen, anthrancen, benzo(ghi)perylen, dieldrin, lindan (gamma-HCH), pentachlorbenzen, phenanthren, 1,2,4-trichlorbenzen og AOX. Det skal noteres at der ikke er nogen af de miljøfremmede organiske forbindelser som er målt for på mere end 8 steder totalt. King County (2001) omhandler en nyere undersøgelse foretaget fra 1996 til 1997 i USA. Området, der blev undersøgt, var en blanding af delområder med industriel udnyttelse, beboelse- og erhvervsområder samt små arealer af uudnyttet land. Undersøgelsens formål var at afklare, hvorledes floden Duwamish River, og bugten Elliot Bay blev påvirket af udledninger fra fællessystemer, således at der kunne dannes et grundlag for den fremtidige kontrol af udledninger fra fællessystemerne. Den del af undersøgelsen i King County der beskæftigede sig med udløb fra fællessystemer omfattede 1-6 lokaliteter, hvor der blev analyseret for organiske stoffer og 5, hvor indholdet af metaller blev undersøgt. Der blev analyseret for 139 organiske stoffer og 17 metaller. Referencen indeholder dog kun koncentrationer for 38 miljøfremmede organiske stoffer. I D’andrea et al. (1993) findes oplysninger om undersøgelser foretaget i USA og Canada. Her er der undersøgt for metaller (Cu, Fe, Pb og Zn), PAH’er (anthracen, benzo(a)pyren, benzo(ghi)perylen og phenantren), pesticider (dieldrin og gamma-Lindan), chlorerede benzener (pentachlorbenzen og 1,2,4-trichlorbenzen) og n-hexan. I en canadisk undersøgelse (Hall et al., 1998) er der undersøgt for indholdet af Cu, Pb, Zn, benzo(a)pyren, chrysen og trichlormethan i udløbet fra fællessystemer. Der er udtaget prøver i tre typer af områder: Et beboelsesområde, et område med let industri og et område præget af tung industri. I udløbet fra området med tung industri fandtes de højeste koncentrationer, mens der blandt de to første områder ikke var store variationer med undtagelse af trichlormethan. Trichlormethan koncentrationen var størst i området med let industri. Lognathan et al. (1997) præsenterer resultaterne af en undersøgelse af PCBer i udløb fra fællessystemer i New York. I undersøgelsen er der undersøgt for mere end 30 PCBer, der er dog ingen af disse der er optaget i NOVA 2003s måleprogram over miljøfremmede stoffer. Den totale koncentration af PCBer er på 60,064 mg/l. Koncentrationen af PCBer sammenlignes i Lognathan et al. (1997) med koncentrationen af PCBer fra en fransk undersøgelse, hvor man fandt et koncentrationsinterval på 0,036-2,60 mg/l. Generelt er der fundet få oplysninger for pesticider. Kun tre pesticider er fundet undersøgt (dieldrin, isophoron og gamma-lindan (HCH)). De laveste koncentrationer er målt for dieldrin og gamma-lindan (HCH), mens der for isophoron er målt koncentrationer fra 0,27-0,46 mg/l, se tabel 5.4. Ligeledes er der kun fundet resultater for to alifatiske aminer (N-nitrosodimethylamin og N-nitrosodiphenylamin), som er målt henholdsvis et og to steder i koncentrationer fra 0,3-1 mg/l, se tabel 5.4. Målinger for aromatiske kulbrinter, halognerede alifatiske kulbrinter, halogenerede aromatiske kulbrinter, chlorphenoler, dioxiner og furaner er også få. Der er kun fundet fire aromatiske kulbrinter i to referencer (King County (2001) og Eganhouse og Sherblom (2001)). Trichlormethan er den eneste halognerede alifatiske kulbrinte der er fundet, og dibenzofuran er ligeledes det eneste stof der er fundet tilhørende gruppen "dioxiner og furaner". I stofgrupperne "halogenerede aromatiske kulbrinter" og "chlorphenoler" er der fundet målinger for henholdsvis tre og to stoffer. Oplysningerne for blødgørerne stammer alle fra den samme reference (King County, 2001). Blødgørerne er fundet i koncentrationer fra ca. 0,1 mg/l til 23,8 mg/l. De to største koncentrationer målt er for butylbenzylphthalat (23,8 mg/l) og dibutylphthalat (17,6 mg/l), men disse er også atypiske sammenlignet med de koncentrationer, der ellers er målt i undersøgelsen King County (2001). Ses der bort fra disse atypiske koncentrationer, vil de maksimale koncentrationer i stedet være på henholdsvis 3,45 mg/l og 5,98 mg/l. 5.3 Biofilm og sedimenterAfrivning af biofilm og erosion af sediment fra afløbssystemer vil typisk finde sted i forbindelse med regnafstrømning på grund af en forøget forskydningsspænding. De forurenende stoffer, som er knyttet til henholdsvis biofilm og sediment overføres dermed til spildevandsfasen. Stofbidraget herfra bliver således sammen med bidragene fra tørvejrsspildevandsstrømmen og byoverfladerne den ene af de tre hovedkilder til overvandets stofindhold. Forekomsten af stoffer i biofilm og sediment vil blive behandlet under ét. Grunden hertil er dels et manglende detailkendskab, men også det faktum, at der i praksis er en glidende overgang mellem hvad der er biofilm og hvad der er sediment. For eksempel vil der på overfladen af et sediment dannes en biofilm, som i procesmæssig henseende fungerer sammen med det underliggende sedimentlag, bl. a. i form af en stofudveksling. Tilstedeværelse af biofilm og sediment i et afløbssystem afhænger af den aktuelle belastning, men også afløbssystemets udformning spiller en væsentlig rolle. I særlig grad har afløbssystemets udformning betydning for, om en midlertidig eller mere permanent akkumulering af sediment finder sted og i områder med ringe turbulens og dermed lav forskydningsspænding vil en særlig kraftig biofilm kunne udvikles. Endelig spiller de enkelte forurenende stoffers egenskaber i form af mulighed for adsorption til biofilmen og tilknytning til det udsedimenterede stof en central rolle for det samlede indhold af stof. Variabiliteten i belastning, stofegenskaber og afløbssystemkarakteristika medfører derfor en tilsvarende meget stor variabilitet i tilstedeværelsen af forurenende stoffer i såvel biofilm som sediment. På det generelle plan vil der derfor kun være mulighed for at skønne et niveau for dette stofindhold. Indholdet af miljøfremmede stoffer i biofilm og sediment er ikke alene et resultat af belastningen med spildevand fra oplandet under tørvejr, men mindre regnhændelser, der ikke nødvendigvis giver overløb, vil ligeledes kunne give et tilskud stammende fra byoverfladen. Ikke mindst korte, forholdsvis intensive og volumenmæssigt relativt små hændelser må i denne sammenhæng forventes at kunne give et væsentligt bidrag af forurenende stoffer i sedimentet af et fælleskloakeret afløbssystem. Ud over vanskeligheden med at skønne selve stofindholdet i biofilm og sediment er der naturligvis et tilsvarende problem i form af fastlæggelse af biofilmens og sedimentets relative betydning for det samlede stofindhold i overvandet. I traditionel beregningsmæssig henseende tillægges overvandet sit stofindhold fra to af de tre hovedkilder, nemlig dels byoverfladen, dels sediment/biofilmen. Følgende eksempel illustrerer den relative betydning af den afrevne biofilm og det resuspenderede sediment for overvandets stofindhold: For COD som en central parameter for organisk materiale er et typisk indhold i afstrømmet regnvand (primært svarende til bidraget fra byoverfladen) ca. 40 - 50 mg COD/l . Den tilsvarende overvandskoncentration i fællessystemer er på 130 - 160 mgCOD/l, svarende til, at bidraget fra biofilm og sediment typisk er ca. 90 mgCOD/l. Bidraget af COD fra sedimenter og biofilm er dermed større end selve regnafstrømningens bidrag. Eksemplet er baseret på et skøn og naturligvis ikke generelt, idet de relative bidrag vil variere fra stof til stof afhængig af den primære kilde til stoffet. Imidlertid er det et klart eksempel på biofilmens og sedimentets potentielle betydning for stofindholdet i overvandet. Dette gælder også for miljøfremmede stoffer, hvoraf mange har en væsentlig grad af tilknytning til det organiske, partikulære materiale. Formålet med afsnittet er, på basis af et udsnit af den internationale litteratur, at give et skønnet niveau for indholdet af forurenende stoffer i biofilm og sediment som ét af enkeltbidragene til overvandets stofindhold. I den udstrækning det er muligt vil der især blive lagt vægt på de miljøfremmede stoffer. 5.3.1 Karakteristika af biofilm i afløbsledningerBiofilm i afløbsledninger udvikles på alle overflader, som kommer i kontakt med spildevandet. I nogen grad gælder dette også de overflader, som under normal tørvejrsdrift forekommer over vandoverfladen, og som udsættes for stænk og høj luftfugtighed. Biofilm i afløbssystemer, der ofte benævnes kloakhud, består hovedsagelig af mikroorganismer, extracellulært polymert stof (EPS) og adsorberede uorganiske og organiske stoffer, som stammer fra spildevandet. Aerobe biofilm, som under danske forhold typisk udvikles i gravitationsledninger, har en tykkelse på få mm afhængig af de strømningsmæssige forhold. Anaerobe biofilm, som normalt udvikles i trykledninger, er generelt tyndere svarende til maksimalt nogle få hundrede µm. Den tynde film i trykledninger udvikles med en ret glat overflade hvorimod biofilmen i en gravitationsledning normalt er dunet. Den aerobe biofilm i gravitationsledninger har derfor en tilsvarende stor overflade med mulighed for adsorption af såvel mindre partikler som opløste forbindelser, herunder både organiske og uorganiske miljøfremmede stoffer. 5.3.2 Karakteristika af sedimenter i afløbsledningerTilstedeværelse (akkumulering) af sediment i et afløbssystem er primært bestemt af spildevandets indhold af partikulært materiale og de hydrauliske forhold. Som udgangspunkt bør et afløbssystem være designet til ikke at give en permanent akkumulering af sedimenterbart materiale. Virkeligheden er ofte anderledes. Især i ledningssystemer i fælleskloakerede systemer vil sediment kunne aflejres under tørvejr for efterfølgende at blive eroderet i forbindelse med regnbegivenheder, når strømningshastigheden og forskydningsspændingen øges. Crabtree (1989) har foretaget en opdeling af sedimentet, som primært baserer sig på de fysiske egenskaber, men som bliver relevant set i relation til sedimentet som en kilde til overvandets stofindhold, tabel 5.5. Taksonomien er baseret på fire primære klasser, som suppleres med en femte klasse B, der består af cementeret klasse A materiale. Denne type er ikke særlig almindelig i Danmark og er derfor ikke medtaget i tabel 5.5. Table 5.5
5.3.3 Stofindhold i biofilm og sediment fra afløbssystemerSammenfattende må forekomsten af miljøfremmede stoffer i biofilm og sediment forventes at være påvirket af især følgende faktorer:
Der er gennemført meget få undersøgelser af forekomsten af miljøfremmede stoffer i biofilm og sediment fra afløbssystemer. Den systematik, som ovennævnte fire punkter afspejler, kan generelt ikke genfindes som elementer i de få undersøgelser, som er refereret i litteraturen. De efterfølgende resultater fra litteraturen er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for et typisk dansk niveau. Den følgende oversigt over stofindholdet i sediment er ikke nødvendigvis fuldt dækkende for hvad der internationalt foreligger. Oversigten refererer primært til undersøgelser, som har været foretaget i UK, Frankrig, Belgien og Tyskland. Så vidt det har været muligt er der valgt resultater fra afløbssystemer, som er sammenlignelige med hvad der kan forekomme i Danmark. Tabel 5.6 viser en række udvalgte og basale stofparametre for klasse A sediment. Tabellen viser resultater fra en lang række undersøgelser gennemført i UK, Tyskland og Belgien. Tabel 5.6
* tørvægt Crabtree (1986) har fremlagt teorien om at sediment i afløbssystemer er underkastet en "ældningsproces" forårsaget af processer mellem sediment og spildevand. Efterfølgende har Ristenpart (1995b) undersøgt forekomsten af denne ældningsproces udtrykt gennem variabiliteten i stofindholdet i sediment af varierende alder, se tabel 5.7. Tabel 5.7
Meget få undersøgelser har været gennemført vedrørende indhold af tungmetaller i sediment fra afløbssystemer. Tabel 5.8 gengiver resultater fra to undersøgelser udført i Tyskland, (Brombach et al., 1992; Ristenpart, 1995a). Tabel 5.8
* opland: beboelse Resultaterne fra de to undersøgelser som er gengivet i tabel 5.8 er ret forskellige. En lang række forhold kan være medvirkende hertil, herunder forskellige oplandskarakteristika. Den mere finkornede fraktion fra undersøgelsen i Hildesheim vil alt andet lige resultere i et højere indhold af tungmetal end de ikke-fraktionerede prøver fra Bad Mergentheim. I forlængelse af undersøgelsen gennemført af Brombach et al. (1992) har Michelbach and Whörle (1994) undersøgt og sammenlignet indholdet af zink og totalindholdet af polyaromatiske hydrocarboner (PAH) i biofilm og sediment fra afløbssystemer, se tabel 5.9. Tabellen giver niveauer for dette stofindhold. Tabel 5.9
Sørensen og Andersen (1992) undersøgte indholdet af tungmetallerne nikkel (Ni) og chrom (Cr) i biofilm udtaget fra afløbssystemet i en middelstor dansk provinsby. Spildevandet i byen er generelt typisk husspildevand, men på visse ledningsstrækninger forekommer industrispildevand med en potentiel belastning af tungmetaller fra industrier. Tabel 5.10 viser resultatet af undersøgelsen, som omfattede ialt 64 prøvetagninger af biofilm i et bredt udsnit af byens afløbssystem. Tabel 5.10.
5.3.4 Sammenfatning og vurderingSammenfattende kan det konstateres, at information om indholdet af miljøfremmede stoffer i biofilm og sediment fra afløbssystemer er særdeles begrænset, men trods dette kvalitativt værdifuldt. Især er den foreliggende viden om indholdet af organiske miljøfremmede stoffer meget sparsom. Der er grund til at antage, at indholdet af både tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer i biofilm og sediment i afløbssystemer fra fælleskloakerede oplande er sammenlignelig med – og i visse tilfælde højere end – det tilsvarende indhold i partiklerne fra spildevand og urbane overflader. Denne antagelse er begrundet i følgende:
Det må således skønnes, at både biofilm og sediment – sammenlignet med bidragene fra tørvejrsspildevandsstrømmen og byoverfladerne – er en væsentlig kilde til belastning af recipienter med miljøfremmede stoffer. Især biofilm og mobilt – og dermed nyligt sedimenteret – finkornet materiale må anses for at være en vigtig kilde. Materialet, som eroderes i afløbssystemet og efterfølgende transporteres i vandfasen og aflastes til en recipient i forbindelse med en regnbegivenhed vil generelt være finkornet. Indholdet af både tungmetaller og organiske miljøfremmede stoffer i denne fraktion må generelt vurderes at være tilsvarende højere end det, der vil blive bestemt i en ikke-fraktioneret prøve.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
