Bearbejdning af målinger af regnbetingede udledninger af Npo og miljøfremmede stoffer fra fællessystemer i forbindelse med NOVA 2003

7 Konklusion

Udgangspunktet for nærværende undersøgelse var at bearbejde danske måledata indsamlet fra fælleskloakerede områder under det nationale overvågningsprogram NOVA 2003. Af de planlagte tre måleoplande har det kun været muligt at benytte data fra det ene opland, hvor der er udtaget prøver fra i alt ni afstrømningshændelser. Datamaterialet har dermed været meget spinkelt og kunne ikke retfærdiggøre den bearbejdning der var lagt op til.

Bearbejdningen af det nærværende datamateriale giver ikke grund til at ændre på de typetalskoncentrationer der er opgivet for overvand for NPO-stoffer i Miljøstyrelsen (2000c), den seneste bearbejdning.

Projektet har dermed fået en drejning således at der har været lagt væsentligt mere vægt på andre undersøgelser, såvel danske som udenlandske. På baggrund af den samlede information er det søgt at opstille koncentrationsintervaller for variationer af gennemsnitlige stofudledninger fra fællessystemer i Danmark.

Det er vurderet, at der er tilstrækkelig information til at opstille koncentrationsintervaller for 24 stoffer i overløbsvand i NOVA 2003s måleprogram. Det drejer sig om alle 8 tungmetaller, 4 aromatiske kulbrinter, nonylphenoler, 7 polyaromatiske hydrocarboner og 3 blødgørere. Dette er en klar forbedring i forhold til hidtil, hvor der kun har været opstillet koncentrationsintervaller for 4 tungmetaller. Der er dog stadig store mangler i datamaterialet før der kan opstilles koncentrationsintervaller for alle 146 parametre. Den indsamlede viden er opstillet så det skulle være muligt at regne på f.eks. worst case scenarier også for en del af de 124 stoffer, hvor der ikke er opstillet koncentrationsintervaller.

En vigtig erkendelse i løbet af projektet er, at det ikke er muligt at opstille simple massebalancer for stofferne. De primære kilder er spildevandet, regnvandets afvaskning af overfladerne og resuspension fra afløbssystemerne. Ved opstilling af en massebalance opstår modstrid i form af negative bidrag for flere af de stoffer, hvor der er viden nok til at opstille en sådan massebalance. Opstilling af sådanne massebalancer kræver væsentlig større viden om stoffernes opførsel med hensyn til f.eks. sorption, fasefordeling, nedbrydning og fordampning. Det samme gør sig gældende for NPO-stofferne, hvor flere undersøgelser har påvist, at der i praksis sker en fraktionering, således at man i moderne bygværker ikke kan regne med ideel opblanding af stof.

Det har vist sig at være vanskeligt at håndtere de mange analyser. Den indsamlede information kan med fordel benyttes til at udvælge de parametre som det er vigtigst at måle på ud fra det nuværende vidensniveau suppleret med viden om stoffernes opførsel og en farlighedsidentifikation.