DEHP i husholdningsaffald

2 Biologisk behandling af husholdningsaffald i Danmark

2.1 Oversigt
2.2 Biogasanlæg
2.2.1 Studsgård Biogasanlæg
2.2.2 Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg
2.2.3 Grindsted Biogasanlæg
2.2.4 Århus Biogasanlæg
2.2.5 Andre biogasanlæg
2.3 Komposteringsanlæg
2.3.1 AFAV Komposteringsanlæg
2.3.2 Vejle Komposteringsanlæg
2.3.3 Audebo Komposteringsanlæg
2.3.4 Århus Komposteringsanlæg
2.3.5 Fredericia Komposteringsanlæg

2.1 Oversigt

Biologisk behandling af husholdningsaffald1 udføres i dag på en lang række anlæg, beliggende jævnt fordelt over landet. Behandlingen gennemføres i henhold til to forskellige metoder, nemlig ved bioforgasning og ved kompostering. Kompostering af husholdningsaffald har stor udbredelse, mens bioforgasning af denne affaldstype er begrænset.

Der er nu truffet beslutning om at lukke det største danske forgasningsanlæg for husholdningsaffald, Nordsjællands Biogasanlæg, og dette anlæg vil derfor ikke blive omtalt yderligere i det følgende.

I dette kapitel præsenteres de biogas- og komposteringsanlæg, der har størst kapacitet og driftserfaring mht. behandling af husholdningsaffald. Endvidere præsenteres udvalgte, mindre anlæg, der behandler eller har planer om at behandle husholdningsaffald. Kriteriet for udvælgelsen af disse anlæg er, at de i indretning/proces adskiller sig fra de allerede beskrevne behandlingsanlæg. Anlægsbeskrivelserne er udarbejdet som grundlag for udvælgelsen af anlæg til den konkrete undersøgelse af DEHP i husholdningsaffald, der blev gennemført i efteråret 2000 (se kapitel 5).

Beskrivelsen omfatter følgende anlæg:
Studsgaard Biogasanlæg
Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg
Grindsted Biogasanlæg
Århus Biogasanlæg.
AFAV Komposteringsanlæg (Frederikssund)
Vejle Komposteringsanlæg
Audebo Komposteringsanlæg
Århus Komposteringsanlæg
Fredericia Kompostanlæg.

Det skal bemærkes, at biogasanlægget ved Sinding-Ørre indgår i beskrivelsen af anlægget ved Studsgaard. Endvidere skal det bemærkes, at Århus Komposteringsanlæg ikke for tiden er i drift.

Anlægsbeskrivelserne i dette kapitel giver en oversigtlig præsentation med hensyn til beliggenhed, opland, indretning og drift, behandlede affaldstyper og frembragte gødningsprodukter, mens der i kapitel 3 (afsnit 3.3) gås mere i detaljer med anlæggenes indretning og håndtering af de forskellige affaldstyper ud fra en prøvetagningssynsvinkel.

2.2 Biogasanlæg

2.2.1 Studsgård Biogasanlæg

2.2.1.1 Beliggenhed og opland

Biogasanlægget er beliggende i den sydvestlige del af Herning Kommune. Anlæggets opland omfatter udvalgte indsamlingsområder i Herning Kommune samt kommuner, der i forbindelse med pilotforsøg har fået adgang til behandlingskapacitet. Oplandet omfatter både have- og etageboliger. Det skal bemærkes, at anlægget har et søsteranlæg beliggende ved Sinding-Ørre. De to anlæg anvendes parallelt således at husholdningsaffaldet behandles dér, hvor der aktuelt er kapacitet til behandling af denne type biomasse.

2.2.1.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Studsgård Biogasanlæg har en kapacitet på 7.000 tons dagrenovation/ år (anlægget ved Sinding-Ørre kan behandle ca. 4.500 tons/ år).

Anlægget er indrettet som et termofilt behandlingsanlæg for husdyrgødning og erhvervsaffald. Anlægskomponenterne består af modtagetanke, hygiejniseringstank, biogasreaktorer, efterhygiejniseringstanke samt lagertanke.

Forbehandlingen, der udføres på et sorteringsanlæg beliggende ved Knudmoseværket i Herning (det kommunale forbrændingsanlæg), omfatter poseoplukning med skruekværn, grovsigtning på rullesigte, frasigtning af de tunge fraktioner samt fin neddeling.

Den biologiske behandling omfatter to adskilte linier, hvoraf kun det ene behandler husholdningsaffald. I linien med husholdningsaffald omfatter processen iblanding af forbehandlet husholdningsaffald i husdyrgødning, hygiejnisering, udrådning (16 dage) samt separering af fibre (>3mm) og væske. Væsken oplagres i lagertank før videre transport til landbrug og fibre køres til forbrænding.

2.2.1.3 Affaldssortering og -indsamling

Vejledningen for affaldssortering foreskriver udsortering af madaffald af vegetabilsk og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber fra kæledyr ekskl. kattegrus. Bleer accepteres ikke.

Indsamlingssystemet i Herning Kommune omfatter to-delte udendørs beholdere med kamre til opsamling af henholdsvis organisk affald og restaffald. Der er ikke stillet specifikke krav til typen af indendørs opsamlingsmateriel. Indsamling af affaldet foretages hver 2. uge. Øvrige kommuner anvender andre systemer.

2.2.1.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af dagrenovation (10-11%) samt husdyrgødning inkl. den tilladte mængde slagteriaffald (89-90%). Den behandlede totalmængde husholdningsaffald udgjorde i 2000 ca. 3.000 tons.

2.2.1.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af det indsamlede husholdningsaffald er meget varierende, afhængigt af oprindelsessted herunder boligtypen. Affald fra selve Herning Kommune har normalt en relativt god renhedsgrad, mens affaldskvaliteten fra øvrige kommuner i oplandet ofte er mere svingende.

2.2.1.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Det frembragte gødningsprodukt produceret af biomasse med indhold af husholdningsaffald sammenblandes med øvrige gødningsprodukter og anvendes til udbringning på landbrugsjord.

2.2.2 Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg

2.2.2.1 Beliggenhed og opland

Biogasanlægget er beliggende i den sydøstlige del af Ålborg Kommune. Anlæggets opland omfatter udvalgte indsamlingsområder i kommunen. Oplandet omfatter både have- og etageboliger.

2.2.2.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg har en beregnet kapacitet på ca. 4.000 tons dagrenovation/ år. Anlægget er indrettet som et termofilt behandlingsanlæg for husdyrgødning og erhvervsaffald. Anlægskomponenterne består af fortanke, rådnetanke og lagertanke. Den biologiske behandling af husholdningsaffald foregår i en separat behandlingslinie, og først efter afgasning blandes affaldet med de andre materialer.

Forbehandling af husholdningsaffald foretages i en såkaldt DeWaster, der separerer plast og andre større emner fra biomassen. Biomassen neddeles i samme proces til en grødagtig masse. Den videre behandling af husholdningsaffaldet omfatter forbehandling, udrådning (opholdstid p.t. mindst 200 døgn pga. meget lille belastning) samt oplagring. Udrådning sker i en 300 m3 tank. Oplagring sker sammenblandet med afgasset gylle.

2.2.2.3 Affaldssortering og -indsamling

Vejledning for affaldssortering foreskriver udsortering af madaffald af vegetabilsk og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber fra kæledyr ekskl. kattegrus. Bleer accepteres ikke. Indsamlingssystemer er under afprøvning. Der anvendes plastposer indendørs og papirposer udendørs. Indsamling sker hver 14. dag henholdsvis hver uge i have- henholdsvis etageboligområder.

2.2.2.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter husholdningsaffald (90%) og affald fra små erhvervskøkkener (10%) i den separate linie for husholdningsaffald. Selve biogasanlægget benytter gylle inkl. slagteriaffald som grundmasse. Den behandlede totalmængde husholdningsaffald udgjorde i 2000 ca. 600 tons.

2.2.2.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af husholdningsaffald, der anvendes på nuværende tidspunkt, er på et niveau, der ikke giver store driftsforstyrrelser. Dette forventes forbedret yderligere, når DeWasteren er endeligt udviklet og indkørt.

2.2.2.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Det frembragte gødningsprodukt afsættes til jordbrugsformål.

2.2.3 Grindsted Biogasanlæg

2.2.3.1 Beliggenhed og opland

Bioforgasningen af husholdningsaffald foregår i det kommunale renseanlægs rådnetank, hvor der desuden udrådnes spildevandsslam og organisk erhvervsaffald. Anlægget er beliggende på åben mark et par kilometer vest for Grindsted by. Oplandet omfatter udvalgte indsamlingsområder i Grindsted Kommune og der indgår både have- og etageboliger.

2.2.3.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Grindsted Biogasanlæg har en planlagt kapacitet på 3.500 tons dagrenovation/ år. Anlægget er indrettet som et mesofilt behandlingsanlæg med indbygget hygiejnisering for slam og husholdningsaffald. Anlægskomponenterne består af modtagesilo, forbehandlingsanlæg, pulper, mellemlagringstanke, rådnetank (biogasreaktor) samt separationsanlæg.

Forbehandlingen af husholdningsaffaldet omfatter grovneddeling vha. tromlekværn, metalseparation samt finneddeling. Det forbehandlede affald blandes med slam i en pulper, hvorefter den pulpede masse via en masserator ledes til mellemlagringstanke.

Bioforgasningen udføres i en udrådningstank og omfatter et hygiejniseringstrin (1 time ved 70 grader) før processen gøres færdig ved 40 grader. Efter udrådning separeres biomassen i fast stof og i en væskefraktion.

2.2.3.3 Affaldssortering og -indsamling

Vejledning for affaldssortering i husstandene foreskriver udsortering af madaffald af vegetabilsk og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber fra kæledyr ekskl. kattegrus. Bleer accepteres ikke.

Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis organisk og restaffald: Der er stillet krav om anvendelse af papirposer indendørs. Indsamling af affaldet foretages hver anden uge.

2.2.3.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter husholdningsaffald (10%), erhvervsaffald (10%) samt slam (80%). Den behandlede totalmængde husholdningsaffald udgjorde i 2000 ca. 1.200 tons.

2.2.3.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af det indleverede husholdningsaffald er generelt høj.

2.2.3.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Det frembragte gødningsprodukt, der hovedsageligt består af behandlet spildevandsslam, afsættes til jordbrugsformål.

2.2.4 Århus Biogasanlæg

2.2.4.1 Beliggenhed og opland

Biogasanlægget er beliggende i landlige omgivelser i den nordvestlige del af Århus Kommune. Anlæggets opland vil pr. 1. februar 2001 omfatte udvalgte indsamlingsområder i Århus by. Oplandet vil omfatte både have- og etageboliger.

2.2.4.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Århus Biogasanlæg har en planlagt kapacitet på 17.000 tons dagrenovation/ år. Anlægget er i dag indrettet som et mesofilt behandlingsanlæg for husdyrgødning og erhvervsaffald, men kan om nødvendigt omstilles til termofil drift. Anlægskomponenterne består af eksternt forbehandlingsenhed, blandetank, hygiejniserings-/ hydrolysetank, biogasreaktor samt separationstank og lagertank.

Forbehandlingen vil omfatte en optisk separering af indleverede affaldsposer, poseoplukning med opriver samt grovsigtning og moderat neddeling.

Den biologiske proces vil omfatte sammenblanding af de forskellige typer biomasse. Biomassen hygiejniseres inden tilførsel til rådnetanken. Efter udrådning separeres biomassen i fibre og gødningsvæske. Væsken oplagres før anvendelse til landbrugsformål.

2.2.4.3 Affaldssortering og -indsamling

Vejledning for affaldssortering i husstandene vil foreskrive udsortering af madaffald af vegetabilsk og animalsk oprindelse, aftørringspapir samt efterladenskaber fra kæledyr ekskl. kattegrus. Bleer vil ikke fra start indgå som råmateriale, men overvejes inddraget.

Indsamlingssystemet vil omfatte én udendørs beholder til opsamling af både organisk henholdsvis restaffald, der opsamles i hver sin pose (forvalgt farve pr. fraktion). Indsamling af affaldet vil ske på ugebasis.

2.2.4.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper vil omfatte husholdningsaffald (11-12%), erhvervsaffald (12-13%) og gylle (75-77%). Den behandlede totalmængde husholdningsaffald udgjorde i forbindelse med forsøgskørsler i 1999 ca. 3.800 tons.

2.2.4.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af det indleverede husholdningsaffald kan ikke bedømmes, da der fortsat er forsøg i gang mht. til indsamlingsordningen.

2.2.4.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Det frembragte gødningsprodukt, med periodevist indhold af husholdningsaffald, forventes afsat til jordbrugsformål.

2.2.5 Andre biogasanlæg

Der findes andre biogasanlæg, hvor der også er mulighed for inddragelse af organisk affald i biomassen til biogas produktion. Blandt disse anlæg kan nævnes Nysted henholdsvis Snertinge Biogasanlæg. Disse anlæg afviger ikke væsentligt fra de beskrevne anlæg, hvorfor nærmere beskrivelse ikke opstilles.

2.3 Komposteringsanlæg

2.3.1 AFAV Komposteringsanlæg

2.3.1.1 Beliggenhed og opland

AFAV Komposteringsanlæg er beliggende i Frederikssund Kommune umiddelbart syd for Frederikssund by. Foruden beliggenhedskommunen omfatter anlæggets opland Helsinge, Hundested, Jægerspris, Slangerup, Stenløse og Ølstykke kommuner. Oplandet omfatter både have- og etageboliger.

2.3.1.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

AFAV Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 15.000 tons/ år. Anlægskomponenterne omfatter et overdækket forbehandlingsanlæg, hvori findes modtagegrube, forkomposteringstromle, sigter samt et udendørs komposteringsareal med beluftningskanaler i betonplade. Alle udendørs håndteringer af komposten sker med mobilt materiel.

Anlæggets proces omfatter forbehandling, kontrolleret milekompostering og sigtning. Forbehandlingen omfatter blanding af husholdningsaffald og papir, poseoplukning vha. ribber placeret i forkomposteringstromlen (opholdstid ca. 3 døgn) samt frasortering i to trin, resulterende i partikelstørrelse <25mm. Komposteringen gennemføres over 10 uger i miler på udendørs areal. Milerne luftes med portalvender og der suges kontinuert via beluftningskanaler. Råkomposten sigtes i tromlesigte (partikelstørrelse <10mm) før eftermodning og afsætning.

2.3.1.3 Affaldssortering og -indsamling

Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse, aftørringspapir og bleer.

Indsamlingssystemet omfatter en udendørs sæk/ beholder til opsamling af det organiske affald, der er opsamlet i udleveret pose. Indsamling af affaldet sker hver anden uge (én kommune har dog ugeindsamling).

2.3.1.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af dagrenovation (77-82%), aviser/ ugeblade (8%) og haveaffald (10-15%). Den behandlede mængde husholdningsaffald udgjorde i 2000 ca. 10.000 tons.

2.3.1.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af det indleverede dagrenovation er varierende, afhængigt af oprindelsessted. Den dårligste kvalitet ses ofte fra etageboligområder.

Den frembragte kompost kan normalt overholde slambekendtgørelsens afskæringsværdi for DEHP.

2.3.1.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Den frembragte kompost afsættes til private husholdninger, boligforeninger, enkelte gartnerier/ landbrug og tekniske forvaltninger i oplandets kommuner.

2.3.2 Vejle Komposteringsanlæg

2.3.2.1 Beliggenhed og opland

Vejle Komposteringsanlæg er beliggende i Vejle Kommune, i et erhvervsområde umiddelbart vest for Vejle by. Foruden beliggenhedskommunen omfatter anlæggets opland Jelling Kommune. Oplandet omfatter både have- og etageboliger.

2.3.2.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Vejle Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 10.000 tons/år. Anlægskomponenterne omfatter en forkomposteringstromle med indbyggede sigter, et overdækket milekomposteringsanlæg hvor aktiv beluftning af råmaterialet kan udføres, samt et udendørs eftermodningsanlæg.

Anlæggets proces omfatter forbehandling, kontrolleret kompostering og eftermodning. Forbehandlingen omfatter poseoplukning vha. pigge placeret i forkomposteringstromlen, frasigtning af plastposer samt grovsigtning (partikelstørrelse <50mm). Komposteringsprocessen omfatter en kontrolleret forkompostering i en DANO-tromle (ophold ca. 1 døgn), kompostering i miler på overdækket areal (ophold i 10 uger) samt eftermodning i udendørs miler i 10-14 uger.

Under kompostering beluftes milerne dels via luftkanaler etableret under milearealets gulv dels med portalvender. I eftermodningsfasen beluftes milerne med portalvender.

Råkomposten sigtes i tromlesigte (partikelstørrelse <10mm) før salg.

2.3.2.3 Affaldssortering og -indsamling

Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse, aftørringspapir og bleer. Affaldspapir tilsættes periodevist i begrænsede mængder.

Indsamlingssystemet omfatter én udendørs beholder til opsamling af både det organiske affald og restaffaldet, der opsamles i hver sin pose (grøn henholdsvis sort farve). Indsamling af affaldet foretages hver uge.

2.3.2.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter kun den organiske del af dagrenovation (100%). Den behandlede affaldsmængde udgjorde i 2000 ca. 6.000 tons.

2.3.2.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af indleveret dagrenovation er rimeligt høj.

Kvaliteten af det frembragte gødningsprodukt (kompost) er af en sådan standard, at produktet, blandet med haveaffaldskompost, kan afsættes til detailhandelen i sække.

2.3.2.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Den frembragte kompost afsættes til private husholdninger, boligforeninger, anlægsgartnere og kommunale tekniske forvaltninger i bulk og i sække.

2.3.3 Audebo Komposteringsanlæg

2.3.3.1 Beliggenhed og opland

Audebo Komposteringsanlæg er beliggende i landlige omgivelser i Holbæk Kommune. Foruden beliggenhedskommunen omfatter anlæggets opland Bjergsted, Dragsholm, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner. Oplandet omfatter både have- og etageboliger.

2.3.3.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Audebo Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 7.000 tons/ år. Anlægget omfatter en forbehandlings- og komposteringsbygning og et udendørs eftermodningsareal. Anlæggets proces omfatter forbehandling, kontrolleret kompostering i reaktorbokse, eftermodning samt finsigtning.

Forbehandlingen omfatter poseoplukning vha. skruekværn, metalseparation og grovsigtning (rullesigte). Komposteringsprocessen omfatter alternerende udlægning af husholdningsaffald og haveaffald, kontrolleret forkompostering (ophold ca. 2 uger), hygiejnisering (ophold ca. 1 uge) samt kompostering (ophold ca. 2-3 uge). Eftermodning i udendørs miler foretages over 7-8 uger.
Under kompostering i bokse beluftes råmaterialet dels via luftkanaler etableret i boksenes gulv dels i forbindelse med den mekaniske flytning af materiale fra boks til boks. I eftermodningsfasen vendes/ beluftes milerne i forbindelse med frontlæssers flytning af milerne.

Råkomposten sigtes på rullesigte (partikelstørrelse <12-14mm) før salg.

2.3.3.3 Affaldssortering og -indsamling

Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir. Plast accepteres i form af opsamlingsemballage.

Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis organisk affald og restaffald. Der er ikke stillet særlige krav til indendørs opsamlingsudstyr. Indsamling af affaldet foretages hver anden uge.

2.3.3.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af dagrenovation (70%) og neddelt haveaffald (30%). Den behandlede affaldsmængde udgjorde i 2000 ca. 3.500 tons.

2.3.3.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af indleveret dagrenovation er varierende afhængigt af affaldskilden (have- henholdsvis etagebolig). Kvaliteten af affaldet er ofte dårlig, når det kommer fra etageboligområder.

Kvaliteten af det frembragte gødningsprodukt (kompost) er af en sådan standard, at produktet kan afsættes.

2.3.3.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Der er i 2000 ikke afsat kompost fra anlægget.

2.3.4 Århus Komposteringsanlæg

2.3.4.1 Beliggenhed og opland

Århus Komposteringsanlæg er beliggende i landlige omgivelser i Århus Kommune. Anlæggets opland omfatter kun Kommunen selv.

2.3.4.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Århus Komposteringsanlæg har en kapacitet på ca. 5.600 tons/ år. Anlægget omfatter en forbehandlings- og komposteringsbygning. Anlæggets proces omfatter forbehandling, kontrolleret kompostering og eftermodning i reaktoranlæg.

Forbehandlingen består i poseoplukning vha. valseneddeler, metalseparation og grovsigtning samt iblanding af snittet halm og landbrugskalk. Komposteringsprocessen omfatter kontrolleret forkompostering (ophold ca. 2 uger), hygiejnisering (ophold ca. 1 uge) samt kompostering (ophold ca. 2-3 uger). Under komposteringen i reaktoren beluftes råmaterialet dels via luftslidser etableret i boksens gulv dels i forbindelse med den mekaniske flytning af materiale fra zone til zone.

Råkomposten sigtes på rullesigte (i fraktionerne 0-8 mm, 8-45 mm og >45 mm) før salg.

2.3.4.3 Affaldssortering og -indsamling

Sorteringsvejledningen foreskriver udsortering af alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir o.lign. Bleer accepteres ikke. Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis organisk affald og restaffald. Der er ikke stillet særlige krav til indendørs opsamlingsudstyr. Indsamling af affaldet foretages hver anden uge.

2.3.4.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter den organiske del af husholdningsaffald (59%), kompost 0-8mm (25%), halm (6%) og jordbrugskalk (10%).

Den behandlede affaldsmængde udgør p.t. 0 tons/ år, idet anlægget er besluttet midlertidigt lukket.

2.3.4.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af indleveret husholdningsaffald var varierende afhængigt af affaldskilden (have- henholdsvis etagebolig). Kvaliteten af affaldet var ofte dårlig, når det kom fra etageboligområder.

Kvaliteten af det frembragte gødningsprodukt (kompost) var af en sådan standard, at produktet ikke kunne afsættes til jordbrugsformål.

2.3.4.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Der foreligger ikke oplysninger om anvendelsen.

2.3.5 Fredericia Komposteringsanlæg

Fredericia Komposteringsanlæg er udvalgt som repræsentant for gruppen af mindre milekomposteringsanlæg, der udgør lavteknologiske alternativer til de tidligere beskrevne anlæg. Et fælles kendetegn for dem er, at disse anlæg har lav kapacitet, tilpasset et tyndtbefolket opland.

2.3.5.1 Beliggenhed og opland

Fredericia Kompostanlæg er beliggende ved Fredericia Affaldsdeponi, nord for Fredericia by. Oplandet omfatter kun beliggenhedskommunen. Oplandet består af både have- og etageboliger.

2.3.5.2 Anlægs- og procesbeskrivelse

Kompostanlægget er etableret uden et egentligt beluftningssystem. Anlægskomponenterne består af et åbent areal med fast belægning, hvorpå alle procestrin udføres. Anlæggets maskinel omfatter egen frontlæsser og grenknuser til behandling af haveaffald samt indlejet udstyr dvs. en portalvender og et tromlesold.

Behandlingsprocessen er uden egentlig forbehandling af husholdningsaffaldet og omfatter kompostering og sigtning.

Forbehandlingen består i et visuelt check af kvaliteten af de indleverede råmaterialer, neddeling af haveaffald i grenknuser samt oplægning af materialer i miler. Haveaffaldet udlægges som nederste lag, hvorpå et lag husholdningsaffald udlægges. Oven på dette udlægges et lag haveaffald. Komposteringen omfatter periodisk beluftning af milerne. Beluftningerne resulterer i en gradvis mixning af haveaffald og husholdningsaffald, således at der fremkommer et homogent produkt.

2.3.5.3 Affaldssortering og -indsamling

Sorteringsvejledningen foreskriver kun udsortering af alt vegetabilsk oprindelse. Bleer accepteres ikke.

Indsamlingssystemet omfatter to udendørs beholdere til opsamling af henholdsvis organisk affald og restaffald. Ved etageboliger opsamles i minicontainere. Der er stillet krav om anvendelse af papirpose ved indendørs opsamling. Indsamling af affaldet foretages hver anden uge.

2.3.5.4 Affaldstyper og -mængder

De anvendte affaldstyper omfatter husholdningsaffald (30%) og neddelt haveaffald (70%).

Den behandlede affaldsmængde udgjorde i 2000 sammenlagt 10.000 tons, heraf altså ca. 3000 tons husholdningsaffald.

2.3.5.5 Kvalitet af affald og gødningsprodukt

Renheden af indleveret husholdningsaffald er høj. Kvaliteten af det frembragte gødningsprodukt (kompost) er af en sådan standard, at produktet kan afsættes til haveboliger m.fl.

2.3.5.6 Anvendelse af gødningsprodukt

Den frembragte kompost afsættes til private husholdninger, boligforeninger, anlægsgartnere og til teknisk forvaltning.

1 Husholdningsaffald skal i denne sammenhæng opfattes som kildesorteret dagrenovation.