Nonylphenol og nonylphenolethoxylater i spildevand og slam 3 Kilder, egenskaber og nedbrydningsveje
3.1 KilderAnvendelse Både APEOn og herunder NPEOn, OPEOn og AEOn tilhører gruppen af non- ioniske tensider, hvis funktion, når de indgår i vaske- og rengøringsmidler, er at holde snavs og fedt opløst i vaskevandet /7/. Stofferne virker tillige emulgerende og er antioxiderende, hvilket gør, at de ud over at blive anvendt i rengørings- og vaskemidler, bilplejeprodukter og shampoos - tillige anvendes i malinger, lakker, cremer, smøreolier, plast, isoleringsskum, pesticider m.m. NPEOns funktion afhænger af kædelængden. Ethoxylatkædelængden for tensider er <10, for emulgatorer er den <30 og for dispergenter <80 /10/. Forbrug I rapporten "Chemicals with Estrogen-like Effects" /10/ er præsenteret en opgørelse fra 1995 over antallet af produkter i Danmark, der på opgørelsestidspunktet indeholdt NPEOn. Desuden blev det årlige forbrug opgjort. Data stammer fra Produktregisteret, og tallene er præsenteret i tabel 3.1. Tabel 3.1
Udvikling i forbrug I ovennævnte rapport er det anført, at der de foregående 5-6 år skete en betydelig reduktion i forbruget af NPEOn. Denne nedgang i forbruget forventes at være fortsat de efterfølgende år, således at antallet af produkter, der indeholder NPEOn, i dag er langt mindre, ligesom mængderne er mindre. Koncentration i spildevand Ved at betragte de ovennævnte produkter ses, at kilderne til NP + NPEO1-2 + NPEOn i spildevand og slam både kan være industrier, handel- og håndværksvirksomheder samt husholdninger. Koncentrationen af NP + NPEO1-2 blev ved en undersøgelse i 1996 målt til mellem 5,3 og 21 µg/l i spildevand fra tre boligområder /21/. Koncentrationer af NP, NPEOn, OPEOn og AEOn i forskellige typer spildevand er vist i tabel 3.2. Spildevandet fra Gladsaxe Erhvervskvarter stammer fra mere end 100 virksomheder, hvoraf der er flere farve/lak virksomheder, som kan være kilder til NPEOn i spildevandet. Tabel 3.2
Fra deloplande i Rødovre Kommune med blandet erhverv og boliger registreredes ved en undersøgelse i 1998 /24/ ingen koncentrationer over detektionsgrænsen af hverken kort- eller langkædede NPEO. Derimod måltes koncentrationer af AEOn på mellem 2.300 og 3.400 µg/l. Koncentrationen af NPEOn og AEOn fra kilder til belastningen på renseanlæg varierer således ganske betydeligt. NPEOn er ganske givet knyttet til bestemte industrier, mens AEOn ud fra de ovennævnte data må forventes anvendt i produkter, der benyttes både i industrier og i private husholdninger. 3.2 Bioakkumulerbarhed, toksicitet og østrogenlignende effektKommercielle blandinger af AEOn består typisk af en alkyldel, der indeholder 10-18 kulstofatomer, mens ethoxylatkæden består af 1-20 ethoxylatgrupper /10/. Bioakkumulerbarhed NP, NPEO1-2, NPEOn og AEOn betragtes ud fra stoffernes log Pow, der er ³ 3, som potentielle bioakkumulerbare. Stoffer med log Pow ³ 3 bindes stærkt til organisk materiale, herunder også slam. De kortkædede NPEO har en højere log Pow (nonylphenol log Pow=4,48) end de langkædede forbindelser og betragtes derfor som potentielt mere bioakkumulerbare. Toksicitet Der eksisterer en lang række toksicitetsdata for APEOn og AEOn, som er sammenstillet i tabel 3.3. Generelt gælder det for NPEOn, at toksiciteten stiger, jo kortere ethoxylatkæden er. AEOn er, som det ses af data i tabel 3.3, mere toksiske end de langkædede NPEOn. Mens AEOn er letnedbrydelige stoffer, der under aerobe forhold kan nedbrydes fuldstændig til kuldioxid og vand, så nedbrydes APEOn til alkylphenol, der både er stabil, potentielt bioakkumulerbar og mere toksisk overfor alger, krebsdyr og fisk end de oprindeligt langkædede forbindelser. Tabel 3.3
* akut giftighed Ud over at NPEO1-2 og NPEOn har toksiske effekter, har in vitro og in vivo forsøg vist, at stofferne også har østrogenlignende effekter, og at effekterne er knyttet til længden af ethoxylatkæden, således at østrogeneffekten stiger med faldende kædelængde. I rapporten "Chemicals with Estrogen-like Effects" /10/ er beskrevet en lang række undersøgelsesresultater vedrørende NP, NPEO1-2 og NPEOns østrogenlignende effekter. 3.3 NedbrydningsvejeNedbrydning - renseanlæg Ahel et al. /11/ har beskrevet nedbrydningsvejen for APEOn i forbindelse med spildevandsrensning. Relateres nedbrydningsvejen til NPEOn, kommer omsætningen under aerobe og anaerobe forhold til at se ud som vist på figur 3.1. Figur 3.1 Aerob-anaerob nedbrydning Under aerobe forhold nedbrydes de langkædede NPEOn til nonylphenolcarboxylater med 1-2 syregrupper og NPEO1-2. Efterfølgende omdannes både carboxylaterne og NPEO1-2 til NP. Under anaerobe forhold dannes der ikke carboxylater. De kortkædede NPEOn vil under aerobe forhold blive nedbrudt til NP, som ikke forventes nedbrudt yderligere. NPEO1-2 nedbrydes under anaerobe forhold til NP. Herefter stopper nedbrydningen, idet den aromatiske ringstruktur i NP forbliver intakt. Undersøgelser i aktiv slam anlæg i laboratorieskala med nedbrydning af NP og NPEO1-2 tyder på, at fjernelse af NP fra slam- og vandfasen er stærkt temperaturafhængig. Der mangler dog målinger på fuldskala anlæg, der kan dokumentere, at dette også er tilfældet på kommunale renseanlæg /17/. Nedbrydning af AEOn AEOn kan ved bionedbrydning mineralisere fuldstændig til kuldioxid og vand. Ved aerob bionedbrydning af AEOn sker der først en spaltning af molekylet i polyethylenglycol eller polyethoxylat og en langkædet alkylalkohol (se figur 3.2). Der findes indikationer af, at alkylalkoholen nedbrydes hurtigere end polyethoxylatdelen. Forgrenede alkoholethoxylater er vanskeligere at nedbryde end ligekædede /18/. Vashon and Schwab /18/ har vist, at nedbrydningen af alkylkæden i saltvand foregår eksponentielt (første ordens kinetik), mens nedbrydning af ethoxylatdelen ikke kan beskrives lige så enkelt og er længerevarende. En mulig nedbrydningsvej for alkoholethoxylater under anaerobe forhold er beskrevet og dokumenteret ved laboratorieforsøg med anoxic spildevandsslam /13/. Figur 3.2 En formodet nedbrydningsvej under anaerobe forhold er vist i figur 3.3. Figur 3.3
|