Nonylphenol og nonylphenolethoxylater i spildevand og slam
2 Indledning
| 2.1 | Baggrund |
| 2.2 | Formål |
| 2.3 | Projektorganisation |
2.1 Baggrund
Slambekendtgørelsen
Bekendtgørelsen om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål – også kaldet Slambekendtgørelsen /4/ - indeholder afskæringsværdier for følgende fire stoffer/stofgrupper:
| LAS | lineære alkylbenzen |
| PAH | polycykliske aromatiske bydrocarboner |
| NPE | nonylphenol og nonylphenolethoxylater med 1-2 ethoxylatgrupper |
| DEHP | bis(2-ethylhexyl)phthalat |
NPE beskrives i denne rapport som NP + NPEO1-2. Når Slambekendtgørelsens afskæringsværdier for PAH, DEHP, NP + NPEO1-2 og LAS i spildevandsslam, der anvendes på landbrugsjord, skærpes i år 2000, vil der være store mængder slam, som ikke kan opfylde kravene. Nogle opgørelser indikerer, at det vil være mere end 50% af spildevandsslammet fra kommunale renseanlæg, som ikke kan anvendes til jordbrugsformål alene på grund af forhøjede koncentrationer af NP + NPEO1-2.
Langkædede nonylphenol- ethoxylater
Langkædede nonylphenolethoxylater (NPEOn) tilhører gruppen af alkylphenolethoxylater (APEOn), der er anført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer /2/. For disse stoffer eksisterer en politisk målsætning om afvikling inden år 2000.
NP + NPEO1-2 optræder som nedbrydningsprodukter fra NPEOn med 10-30 ethoxylatgrupper. Nedbrydningsprodukterne er mere toksiske end de oprindeligt langkædede forbindelser. NPEOn indgår i vaske- og rengøringsmidler, farve/lak-produkter, lim, bindemidler, kosmetik og som hjælpestof i bekæmpelsesmidler /9/.
Udfasning
I 1987 blev der mellem Miljøstyrelsen og Brancheforeningen SPT (Brancheforeningen for producenter af sæbe-, parfume-, og tekniske/kemiske produkter) indgået en frivillig aftale om at afvikle brugen af NPEOn i vaske- og rengøringsmidler /3/. Denne aftale hindrer imidlertid ikke, at der fortsat importeres produkter, hvori NPEOn indgår, ligesom stoffet fortsat anvendes i andre produkter end vaske- og rengøringsmidler. Udviklingen går dog i retning af, at der på europæisk plan gennem lovgivning sker en reduktion i anvendelsen af NPEOn.
Regulering
Reguleringen, der sker efter Slambekendtgørelsen og beslægtede bekendtgørelsers /1, 4, 5/ bestemmelser, er af analysetekniske årsager baseret på måling af NP + NPEO1-2, mens produkter, der anvendes i industrien og husholdninger, indeholder NPEOn med ~10-30 ethoxylatgrupper. Ved kun at måle NP + NPEO1-2 er det vanskeligt at gennemføre en egentlig kildesporing af NPEOn fra produkter, ligesom ukendskab til koncentrationen af NPEOn i slam betyder, at der mangler viden om, hvor stor en andel NP + NPEO1-2 udgør af den samlede koncentration af NP + NPEO1-2 + NPEOn i slammet.
Analyseteknik
NP + NPEO1-2 måles normalt ved hjælp af GC-MS. Analyse af produkter med op til 30 ethoxylatgrupper kan ske ved hjælp af væskechromatografi koblet til massespektrometri (LC-MS), hvor såvel det oprindelige produkt som nedbrydningsprodukterne med ethoxylatkædelængder >3 kan identificeres. Med LC-MS målinger er det muligt at identificere såvel det oprindelige produkt som nedbrydningsprodukterne og dermed identificere, i hvilken grad nedbrydningen af stofferne er sket. Samtidigt vil det være muligt at gennemføre kildesporing med henblik på at regulere kilderne og dermed sikre jordbrugsanvendelse af spildevandsslam fra kommunale renseanlæg.
Substitution
NPEOn substitueres ofte med alkoholethoxylater (AEOn), der nedbrydes hurtigere, men indtil AEOn er nedbrudt, ligger toksiciteten på niveau med NPEOn. Med en LC-MS måling på spildevand og slam er det muligt i samme analysegang at identificere både NPEOn og AEOn samt måle, i hvilket omfang stofferne bliver nedbrudt ved processerne på et renseanlæg.
2.2 Formål
De overordnede formål med projektet har været at:
 | Forbedre videngrundlaget om NPEOn og AEO’s forekomst og skæbne i spildevand og slam på renseanlæg med henblik på gennem ændret procesvalg på renseanlæggene at øge omsætningen af NPEOn og AEOn |
| Forbedre viden om analysemetoder for NPEOn og AEOn i relation til kildesporing |
Derudover har målet med projektet været at:
| Forbedre videngrundlaget om NPEOn’s forekomst og skæbne ved de mest udbredte processer på danske renseanlæg herunder i første omgang udrådning af primær- og overskudsslam, primær bundfældning og aerob behandling af spildevandet |
2.3 Projektorganisation
Projektet er udført for Miljøstyrelsen af VKI med akademiingeniør Bodil Mose Pedersen som projektleder og cand.scient., ph.d. Søren Bøwadt og stud.scient. Kristine Klint som øvrige deltagere. Projektbeskrivelsen blev udarbejdet i november 1998, og umiddelbart herefter påbegyndtes de første undersøgelser /6/. Udtagningen af spildevands- og slamprøver samt indsamling af driftsdata på renseanlæggene har været udført af Jan Ravn, Herning Centralrenseanlæg samt Jette Lomholt og Tine Larsen, Hillerød Centralrenseanlæg.
Miljøstyrelsens projektansvarlige har været Svend-Erik Jepsen, Husholdningsaffaldskontoret. Projektets styregruppe bestod af:
Svend-Erik Jepsen, Husholdningsaffaldskontoret
Linda Bagge, Kontoret for biocid- og kemikalievurdering
Eva Vestergaard, Spildevands- og vandovervågningskontoret
Jes la Cour Jansen, Lunds Universitet
Tina Larsen, Hillerød Centralrenseanlæg
Jan Ravn, Herning Centralrenseanlæg
Søren Bøwadt, VKI
Bodil Mose Pedersen, VKI