Statistik for metalemballage 2000

1 Metode

1.1 Statistikkens dækning
1.2 Statistikkens Grundlag
1.3 Definitioner
1.3.1 Emballage
1.3.2 Materialer
1.3.3 Begreber
1.4 Beregning
1.5 Lovgrundlag
1.5.1 Emballagedirektivet
1.5.2 Tilbagetagningsaftaler
1.5.3 Affaldsbekendtgørelsen

1.1 Statistikkens dækning

Statistikken dækker indsamling, import, eksport og oparbejdning af brugt metalemballage i Danmark. Statistikken koncentrerer sig om metalemballage, der tilføres genvindingsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder. Metalemballage tilført forbrændingsanlæg eller deponi indgår ikke i statistikken. En meget stor del af metalemballagerne, især salgsemballager, tilføres forbrændingsanlæg. Disse emballager genanvendes ved at forbrændingsslaggerne magnetsepareres. Dette forbrændingsjern eksporteres til genanvendelse i udlandet. Mængden af genanvendt metalemballage via forbrændingsjern er større end via separat indsamling. Mængden af genanvendelse via forbrændingsjern er ikke medtaget i statistikken.

1.2 Statistikkens Grundlag

Til udarbejdelsen af statistikken er der anvendt oplysninger fra danske genvindingsvirksomheder, samt data fra Emballageforsyningen i Danmark 2000.

Et første udkast til en statistik for metalemballage for året 1999 blev udarbejdet i 2000.

Statistikken baserede sig på indberetningsskemaer til alle genvindingsvirksomheder i Danmark, til Det Danske Stålvalseværk A/S og til Gotthard Aluminium A/S samt til B.K. Hinrichsen A/S der er den eneste virksomhed der i Danmark skyller og renser ståltromler til genbrug.

Der blev i alt udsendt indberetningsskemaer til 39 genvindingsvirksomheder. Kun 10 virksomheder besvarede skemaet. Resten af de adspurgte virksomheder svarede at de ikke var i besiddelse af de fornødne data. Enkelte svarede, at de ikke ønskede at medvirke.

Det Danske Stålvalseværk A/S svarede, at de ikke havde de fornødne oplysninger.

Gotthard Aluminium A/S svarede, at de kun havde data for dåser.  B.K.Hinrichsen A/S svarede med de ønskede oplysninger.

Resultatet blev en meget usikker statistik, og det var klart at statistikken for 2000 skulle udformes på en anden måde.

På baggrund af erfaringer fra udarbejdelsen af metalemballagestatistik 1999 samt på baggrund af resultaterne af møder med udvalgte større danske genvindingsvirksomheder er Metalemballagestatistik 2000 gennemført på følgende måde:

  1. Der er udsendt indberetningsskemaer til udvalgte større danske genvindingsvirksomheder. Virksomhederne bedes her oplyse modtagne mængder af "rene brugte emballager", typisk ståltromler, stålflasker mv. Herudover opgives mængden af modtaget letjern/kommunejern.
         
  2. Der er gennemført en sortering af 3 containere indeholdende letjern/kommunejern. På den baggrund er udregnet det procentuelle indhold af metalemballage.
        
  3. Med baggrund i de udvalgte genvindingsvirksomheders vurderede markedsandel på 80 % er resultaterne opskaleret til landsplan.
        
  4. Der er tilsendt indberetningsskema til B.K. Hinrichsen A/S, den eneste virksomhed i Danmark, der renser og vasker metalemballager til genbrug. Virksomheden er i 2000 imidlertid ophørt med at rense og vaske metalemballager.
        
  5. Der er tilsendt indberetningsskema til Gotthard/Stena Alumunium A/S, den eneste virksomhed der oparbejder aluminiumsaffald i Danmark.

1.3 Definitioner

1.3.1 Emballage

Den danske definition af emballage, som er anført i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald er identisk med definitionen i EU´s emballagedirektiv:

"Alle produkter af hvilken som helst art og materiale, som anvendes til pakning, beskyttelse, håndtering, levering fra producenten til brugeren eller forbrugeren og præsentation af varer, det være sig råvarer eller forarbejdede varer. Alle engangsartikler, der anvendes til samme formål, skal tilsvarende betragtes som emballage.

Emballage omfatter kun:

  1. Salgsemballage eller primær emballage, dvs. emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger.
         
  2. Multipack eller sekundær emballage, dvs. emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, uanset om den sælges sådan til den endelige bruger eller forbruger, eller om den kun bruges til at fylde hylderne på salgsstedet; den kan fjernes fra varen uden at dette ændrer varens salgsegenskaber.
         
  3. Transportemballage eller tertiær emballage, dvs. emballage, udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipack emballager gøres lettere, så skader forårsaget af fysisk håndtering eller transport undgås. Transportemballage omfatter ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere".

1.3.2 Materialer

Der arbejdes i statistikken med to typer metalemballager.

Stålemballage: Alle typer af emballage fremstillet af jern, uædelt metal og hvidblik uanset overfladebehandling (fortinning, galvanisering, maling).

Aluminiumsemballage: Alle typer af aluminiumsemballage, uanset overfladebehandling.

I statistikken anvendes udtrykket "metalemballageaffald" synonymt med udtrykket "brugt emballage".

1.3.2.1 Stålemballage

Ved stålemballage forstås emner som f.eks. dåser, spande, dunke og tromler og flasker.

Stålemballage anvendes både som detailemballage og som transportemballage.

Detailemballage af stål er primært dåser og spande.

Transportemballage af stål er primært dunke, tromler og flasker.

Detailemballage af stål bortskaffes almindeligvis sammen med dagrenovation fra husholdninger eller dagrenovationslignende affald fra erhverv til forbrænding.

Stålemballage vil efter forbrændingen indgå i fraktionen forbrændingsjern, som eksporteres til genanvendelse i udlandet. En mindre del af detailemballagen af stål, typisk større stålemballager som spande og dunke, vil også blive bortskaffet via kommunernes genbrugspladser i containere til jern og metal. Disse containere tilføres genvindingsindustrien og betegnes af genvindingsindustrien som letjern/kommunejern.

Bortskaffelse af transportemballage af stål fra erhverv kan ske på flere måder:
Emballage kan tilgå en genbrugsvirksomhed, som skyller og renser emballage, så de kan genbruges som emballage.
Emballage kan tilgå en genvindingsvirksomhed enten som en ren fraktion eller blandet med andet stålaffald, typisk i en fraktion der kaldes letjern.
Emballage kan i de fleste kommuner af mindre erhvervsdrivende afleveres på genbrugspladserne.

1.3.2.2 Aluminiumsemballage

Ved aluminiumsemballage forstås emner som f.eks. folier, bakker og låg, konservesdåser, drikkevaredåser, skruelåg og kapsler.

Aluminium anvendes kun i meget begrænset omfang til transportemballage.

Bortskaffelse af detailemballage af aluminium vil for langt størstedelens vedkommende ske i dagrenovation fra husholdninger eller i dagrenovationslignende affald fra erhverv. Dette affald vil i al væsentlighed blive brændt i et affaldsforbrændingsanlæg. Hovedparten af aluminiumsemballagen fremstillet af folie under 50 my vil i forbrændingsanlægget oxidere/forbrænde.

1.3.3 Begreber

Potentiale: Potentialet defineres som den mængde af metalemballage der omsættes i Danmark i 2000. En nærmere beskrivelse af potentialet kan ses i Emballagestatistikken 2000.

Indsamling: Indsamling defineres som den mængde af metalemballage der indsamles af kommuner, genvindingsvirksomheder og oparbejdningsvirksomheder i Danmark.

Indsamlingsprocent: Indsamlingsprocent defineres som den størrelse i procent der udtrykker hvor stor en del af potentialet der indsamles.

Materialegenanvendelse: Ved materialegenanvendelse forstås at brugte materialer anvendes til fremstilling af ny produkter og derved erstatter virgine materialer.

Genbrug: Ved genbrug forstås at produkter renses, skylles m.m. og bruges igen og derved erstatter virgine produkter.

Genanvendelsesprocent: Genanvendelsesprocent defineres som den størrelse i procent der udtrykker hvor stor en del af potentialet der indsamles og materialegenanvendes eller genbruges.

1.4 Beregning

Den danske metalemballageindsamling er opgjort ved hjælp af forsyningsligningen:

P = Fm + Ex – Im

Fm = Den oparbejdede mængde metalemballageaffald i Danmark
P = Den indsamlede metalemballagemængde i Danmark
Im = Importen af metalemballageaffald
Ex = Eksporten af metalemballageaffald

Til illustration af beregningsmetoden er de teoretiske forsyningsstrømme for metalemballageaffald vist i Figur 1.

Se her!

Figur 1.
Forsyningsstrømmene for metalemballageaffald

1.5 Lovgrundlag

1.5.1 Emballagedirektivet

I EU´s emballagedirektiv fra 20. december 1994 opstilles krav om, at hvert medlemsland inden år 2001, skal genanvende mindst 25 % og højest 45 % af den samlede mængde emballageaffald. Tallet er et gennemsnit for de forskellige materialetyper. Fx kan genanvendelsen af én emballagetype være lavere, hvis den så er tilsvarende højere for andre typer. Dog må genanvendelsen ikke være under 15 % for nogen materialetype.

1.5.2 Tilbagetagningsaftaler

I 1994 indgik Dansk Industri og Miljøministeriet en frivillig aftale om genanvendelse af transportemballage.

Ved indgåelse af Transportemballageaftalen forelå der kun sporadisk viden om mængderne af metalemballage og om de realistiske muligheder for en økonomisk rimelig indsamling og genvinding. Der blev derfor ikke fastsat noget endeligt procentmål for indsamling og genanvendelse.

1.5.3 Affaldsbekendtgørelsen

I bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 lyder det bl.a. i § 36 stk. 3, at "Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald i form af ståltromler fra virksomheder til genanvendelse".

For andet metalemballageaffald gælder, at Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald (herunder metalemballageaffald) til genanvendelse (§ 27).

Kommunalbestyrelsen kan endvidere etablere en indsamlingsordning for ståltromler eller andet metalemballageaffald (§ 43) og skal sikre at indsamling sker med henblik på genanvendelse (§ 24.)