Forundersøgelse af forudsætninger for og konsekvenser af en liberaliseret affaldssektor

4 Økonomiske analyser

4.1 Analysemodel
4.2 Analysedata
4.3 Analysemetode
4.3.1 Centrale forhold i analysen
4.3.2 Øvrige forhold
4.3.3 Udvikling i affaldsmængder

Formålet med hovedprojektet er at vurdere de økonomiske og de miljømæssige konsekvenser af tre scenarier for en liberalisering af affaldssektoren.

Der skal opstilles et basisscenario, som svarer til den nuværende organisering af affaldssektoren, samt tre alternative scenarier. De repræsenterer en spændvidde i graden af markedsåbning for affald til forbrænding og deponering, jf. omtalen i kapitel 5 Beskrivelse af scenarier.

Opstillingen af basisscenariet skal i vid udstrækning bygge på de data, der er indsamlet til projektet "Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark", som er afrapporteret som Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2 2002.

For alle tre scenarier skal gælde, at de miljø- og energipolitiske målsætninger på affaldsområdet skal opfyldes. Derved opnås, at alle tre alternativer sammenlignes på et lige grundlag, idet de alle opfylder de samme miljømæssige målsætninger. Dette indebærer, at basisscenariet (den nuværende organisering af affaldssektoren) også skal kunne opfylde miljømålsætningerne i Affald 21. Såfremt dette stiller yderligere krav til den nuværende organisering, skal dette medtages i analysen. Tilsvarende skal alle tre scenarier analysere behandling af den samme affaldsmængde.

De reale konsekvenser målt i fysiske størrelser (mængdemæssige enheder) skal opgøres for hvert scenario. For hvert scenario skal således udarbejdes et konsekvensskema, der angiver de reale konsekvenser af scenariet (f.eks. antal kørte km, arbejdskraft i antal personer, tons udledt CO2 osv.). Både økonomiske aktiviteter og miljøkonsekvenser skal medtages under opgørelsen af de reale konsekvenser.

Konsekvensskemaet skal bl.a. indeholde ændringer i markedsomsatte forbrugsgoder, produktionsfaktorer, råstoffer, øvrige markedsomsatte producerede produktionsgoder og råvarer samt miljøkonsekvenser som følge af scenariet. Produktionsfaktorer skal bl.a. omfatte arbejdskraft, fast realkapital (f.eks. investering, drift og vedligeholdelse af maskiner og bygninger). Konsekvensskemaet danner udgangspunkt for de økonomiske beregninger, hvor de opgjorte konsekvenser multipliceres med de respektive priser.

Konsekvenserne kan evt. opgøres som ændringer i forhold til udgangssituationen (basisscenariet).

En ændring af de organisatoriske rammebetingelser, der i dag regulerer affaldssektoren, må forventes i større eller mindre omfang at medføre ændringer i antal og størrelse af forbrændings- og deponeringsanlæg med deraf følgende ændringer i investeringer, driftsomkostninger og miljøkonsekvenser - set i forhold til forholdene i dag. Hertil kommer konsekvenserne af placeringen af forbrændingsanlæg, herunder bl.a. adgangen til varmemarkedet. En ændring i de organisatoriske rammebetingelser vil ligeledes medføre ændringer i den offentlige sektors omkostninger til kontrol af alternativ regulering.

For hvert af scenarierne vil der blive behov for at foretage en række følsomhedsanalyser (alternative "underscenarier"). Følsomhedsanalyser gennemføres for at undersøge resultaternes robusthed over for ændrede forudsætninger. For eksempel kan der udføres følsomhedsanalyser for at illustrere betydningen af udvalgte parametre (renten, tidshorisont, affaldsmængder etc.) og for at illustrere spændvidden inden for hvert scenario, idet der kan være flere måder at gennemføre hvert enkelt scenario på. Der udføres en række følsomhedsanalyser efter nærmere aftale med Miljøstyrelsen.

Der opereres med en tidshorisont på 20 år. Scenarierne – inklusive basisscenariet – skal baseres på en fremskrivning af udviklingen på affaldsmængderne baseret på Risø-modellen.

Formålet med de økonomiske analyser er at opstille en samlet økonomisk beregning af konsekvenserne af hver enkelt scenario, der kombineret med den miljømæssige vurdering kan give en sammenfattet vurdering af scenarierne.

Den samfundsøkonomiske analyse omfatter tre former for økonomisk analyse. Der skal derfor udføres følgende økonomiske analyser:
Der gennemføres en budgetøkonomisk analyse, der viser de umiddelbare, direkte økonomiske konsekvenser for hvert scenario. Den budgetøkonomiske analyse gennemføres for alle berørte samfundsgrupper. De berørte samfundsgrupper kan f.eks. være stat, kommuner, amter, affaldsselskaber, forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, transportører, virksomheder og husholdninger.
Der gennemføres også en velfærdsøkonomisk analyse (cost-benefit analyse), hvor det søges at prissætte samtlige konsekvenser, dvs. alle omkostninger og gevinster, herunder de miljømæssige konsekvenser. I det omfang det ikke er muligt at sætte priser på miljøkonsekvenserne, foretages en kvantitativ vurdering af miljøkonsekvenserne, således at der foretages en cost-effectiveness-analyse.
På denne baggrund skal det vurderes, om der skal foretages en nationaløkonomisk analyse. Denne vil indeholde en opgørelse af konsekvenserne af hvert enkelt scenario for udvalgte makroøkonomiske størrelser som f.eks. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og betalingsbalance.

4.1 Analysemodel

De samfundsøkonomiske analyser skal vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af ovennævnte scenarier.

De økonomiske analyser skal udføres ved hjælp af metoden beskrevet i publikationen "Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter", Miljø- og Energiministeriet, februar 2000.

Det forudsættes i "Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter", at der kan tages udgangspunkt i helt konkrete miljøprojekter, som f.eks. restaurering af Brede å eller genanvendelse af støberiaffaldssand. Imidlertid kan scenarierne ikke umiddelbart sidestilles med konkrete miljøprojekter. Der er derfor behov for yderligere at konkretisere scenarierne mest muligt.

For hvert scenario skal der gennemføres analyser for både forbrænding og deponering.

Effektiviseringsforbedringer kan henføres til enten:
En effektivisering af selve opgavevaretagelsen. Med en effektivisering af selve opgavevaretagelsen menes de drifts- og produktionsmæssige opgaver, der i dag gælder for forbrændings- og deponeringsanlæg.
En strukturrationalisering. Med strukturrationaliseirng menes ændring af de overordnede rammebetingelser i form af ejerskab, organisation, økonomisk og administrativ regulering mv.

Det er relevant at skelne mellem disse, fordi det hovedsageligt er anlæggene, der kan realisere potentialer relateret til driften, mens det er myndihgederne der kan realisere et eventuelt strukturpotentiale. Der skal anvendes forskellige styringsmidler for at realisere de to forskellige potentialer. "Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark" beskæftiger sig udelukkende med effektivisering af driften af anlæggene.

4.2 Analysedata

Den endelige udformning af konsekvensskemaerne skal ske på baggrund af de oplysninger, der er indhentet gennem projektet "Effektiviseringspotentiale på forbrændings- og deponeringsanlæg i Danmark".

Af konsekvensskemaerne fremgår typer af data, som lægges til grund for de samfundsøkonomiske beregninger. Der kan imidlertid være andre data, som ligeledes skal indgå i analysen, men som det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt at identificere. Det kan også blive nødvendigt at supplere eller uddybe de data, som er indsamlet i forbindelse med effektiviseringsprojektet.

4.3 Analysemetode

Nedenstående model er valgt til at belyse konsekvenserne af en liberaliseret affaldssektor.

  1. Opstil målsætningerne på affaldsområdet
  2. Beskriv mulige liberaliseringsscenarier og konsekvenserne ved dem
  3. Beregn effekterne af scenarierne

4.3.1 Centrale forhold i analysen

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal kommunen anvise affald til konkrete virksomheder eller anlæg, der modtager affald med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse. Anvisningen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering; 1. genanvendelse, 2. forbrænding med energiudnyttelse, 3. bortskaffelse (deponering). Anvisningen skal ske på baggrund af en konkret vurdering af affaldets egenskaber.

Et centralt omdrejningspunkt i analysen er konsekvenserne af den kommunale anvisningspligt og den ophævelse, der sker af den i scenario 2 (kun for forbrændingsanlæg) og i scenario 3.

Borgere, grundejere, virksomheder samt offentlige og private institutioner har i alle scenarier pligt til at benytte den af kommunen anviste håndtering eller indsamlingsordning af affald.

Andre centrale forhold vedrører varetagelsen af driften, princippet for fastsættelsen af behandlingspriserne og ejerskabet af anlæggene.

Forudsætningerne kan findes samlet i bilag B.

4.3.2 Øvrige forhold

Alle scenarier bygger på den antagelse, at indsamling og transport af affald fra husholdninger i dag oftest er udliciteret, og således typisk udføres af private entreprenører. For erhvervsaffald varetages transporten hovedsageligt i privat regi. Scenarierne omhandler derfor ikke en ændring af organiseringen af indsamling og transport af affald.

Genanvendelse af affald varetages i dag hovedsagelig af private virksomheder på et forholdsvis konkurrenceudsat marked. Markedet for genanvendelse forudsættes derfor kun at indgå i analysen, når der er direkte afledte effekter.

Projektet omfatter ikke behandling af farligt affald, da dette affald kræver en særlig behandling, hvor der er specielt høje miljøkrav og mængderne af farligt affald er begrænsede i forhold til mængden af ikke-farligt affald.

Scenarierne skal, når de væsentligste problemstillinger er identificeret, danne baggrund for en samfundsøkonomisk analyse. Formålet med denne analyse er at tilvejebringe en vurdering af om den ændring af organiseringen, som er foreslået i scenarierne, vil give en samlet samfundsøkonomisk effektivitetsgevinst, uden at hensyn til miljø- og forbrugerbeskyttelse tilsidesættes.

Det skal fremgå af analysen, hvilke forudsætninger (f.eks. eksisterende organisering) som eventuelt skal revideres, for at scenariet kan realiseres uden at hensyn til miljø og forbrugerbeskyttelse tilsidesættes. Samtidig skal analysen angive på hvilke områder en realisering af scenarierne vil kræve ændringer af den eksisterende lovgivning.

4.3.3 Udvikling i affaldsmængder

Udviklingen i affaldsmængder skal baseres på en fremskrivning med Miljøstyrelsens Risømodel. Det antages, at mængderne er de samme for både basisscenario og de øvrige tre scenarier.

Det antages, at forbrændingsanlæg, der ikke i dag kan overholde kommende krav i forbrændingsdirektivet, opgraderes eller udfases.

Det antages, at deponeringsanlæg, der fra 2009 ikke kan overholde kravene i deponeringsdirektivet, opgraderes eller udfases.