Miljøindsatsen i Arktis 2001

Kapitel 2
AEPS 10 års jubilæum

2.1 Baggrund for vedtagelse af den Arktiske Miljøstrategi, AEPS
2.2 AEPS’ overordnede formål
2.3 Gennemførelse af AEPS
2.4 AEPS ministermøder
2.4.1 Oprettelse af de oprindelige folks sekretariat (IPS)
2.4.2 Oprettelse af Arktisk Råd
2.5 AEPS 10 års jubilæum
2.5.1 Specifikke danske synspunkter
2.5.2 Formandsskabets konklusioner
2.6 Strukturændring af AEPS

2.1 Baggrund for vedtagelse af den Arktiske Miljøstrategi, AEPS

Samarbejdet omkring beskyttelse af det arktiske miljø blev indledt på finsk initiativ i 1989 på baggrund af den alvorlige luftforurening fra Kola halvøen. To år senere, i 1991, blev den arktiske miljøstrategi (AEPS) vedtaget i Rovaniemi i Finland af de otte arktiske lande (Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA) samt de tre permanente oprindelige folks organisationer ICC (Inuit Circumpolar Conference), Samerådet og RAIPON (Russian Association of Indigenous Peoples of the North). Med vedtagelsen af den arktiske miljøstrategi udtrykte de arktiske stater deres ansvar for beskyttelse og bevaring af det arktiske miljø. Samtidig var det en anerkendelse af de oprindelige folks ligeværdige deltagelse i samarbejdet om beskyttelse af miljøet.

2.2 AEPS' overordnede formål

Den arktiske miljøstrategi (AEPS) har bl.a. som formål:
at beskytte det arktiske økosystem, herunder mennesker
at overvåge det arktiske miljø
at identificere, reducere og som det endelige mål eliminere forureningen af Arktis
at fremme en bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer
at anerkende og så vidt muligt søge at indpasse de oprindelige folks traditionelle og kulturelle behov, værdier og levevis på deres egne præmisser i beskyttelsen af det arktiske miljø.

Den mere end 10 år gamle arktiske miljøstrategi er, set med dagens øjne, stadig en meget progressiv og fremsynet strategi. Strategien fokuserer på det arktiske områdes sårbarhed over for forurening og fastslår, at man må handle nu, hvis man vil undgå, at skaderne bliver uoprettelige. Visionen om på sigt at eliminere forureningen i Arktis er unægtelig et meget ambitiøst mål, som det endnu ikke er lykkedes at opnå.

2.3 Gennemførelse af AEPS

For at gennemføre strategien blev der nedsat følgende fire arbejdsgrupper, som skal udforme de miljøprogrammer, som er nødvendige for at nå målene:

AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme, som omhandler monitering og vurdering af forureningstilstanden i Arktis.
    
CAFF Conservation of Arctic Flora and Fauna, som omhandler beskyttelse af truede dyr og planter og deres levesteder.
    
EPPR Emergency Prevention, Preparedness and Response, som omhandler katastrofeforebyggelse, beredskab og afværgeforanstaltninger i forbindelse med miljøkatastrofer.
    
PAME Protection of the Arctic Marine Environment, som omhandler beskyttelse af det arktiske havmiljø.

AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) er det mest omfattende program under AEPS. Nationalt koordineres indsatsen i AMAP af Miljøstyrelsen, og der er nedsat en tværministerial koordinationsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra Grønland, Færøerne, universiteter, forskningsinstitutioner og andre myndigheder m.fl.

Arktisk miljøatlas.

AMAP fokuserer på menneskeskabt forurening og koncentrerer sig især om tungmetaller, POPs (Persistent Organic Pollutants), radioaktive stoffer og klimaændringer. Danmark har været såkaldt "lead country" på Human Health området, som tillægges en central betydning af Grønlands Hjemmestyre.

AMAP har i 1997 konkluderet, at niveauet af PCB i flere grupper hos de oprindelige folk - herunder grønlændere - er blandt de højest målte i verden, at kviksølv-niveauerne i mennesker er meget høje, at arktiske folk generelt er udsat for højere niveauer af radioaktivitet end folk i de tempererede lande, og at vidensniveauet på mange områder er mangelfuldt.

På baggrund af disse konklusioner har Arktisk Råd vedtaget at udarbejde en handlingsplan for eliminering af forureningen i Arktis, benævnt ACAP. En række konkrete miljøprojekter - primært i Rusland - er blevet iværksat, og fra dansk side deltager vi bl.a. i finansieringen af et PCB projekt, der analyserer og beskriver PCB forekomster i større industrier med henblik på at udfase disse forekomster. Herudover har Danmark påtaget sig at være lead country på et kviksølvprojekt, der skal tilvejebringe data om omfanget af kviksølvforekomster i Arktis.

Et af AMAPs hovedbudskaber har været, at der er behov for international handling, hvis man skal gøre sig håb om at reducere forureningen i Arktis. Forureningen med POPs og tungmetaller, der især stammer fra områder uden for Arktis, er meget bekymrende, især fordi de oprindelige folk på grund af deres kostvaner er særlig udsatte for disse forureningskilder.

2.4 AEPS ministermøder

Siden det første ministermøde i Rovaniemi i 1991 har der været afholdt miljøministermøder i Nuuk, Grønland i 1993, i Inuvik, Canada i 1996 og i Alta, Norge i 1997. På møderne blev vedtaget en række erklæringer, som har ligget til grund for den arktiske miljøindsats.

2.4.1. Oprettelse af de oprindelige folks sekretariat (IPS)

På ministermødet i Nuuk i 1993 påtog Danmark/Grønland sig at etablere og finansiere et sekretariat for de oprindelige folk (IPS). IPS er etableret for at varetage de oprindelige folks deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde, og sekretariatet skal medvirke til at sikre, at de oprindelige folks synsvinkler og traditionelle viden kan inddrages i det arktiske miljøsamarbejde. Ved oprettelsen i 1993 havde tre oprindelige folks organisationer status som permanente deltagere i AEPS samarbejdet. Denne status indebærer, at de tre organisationer (ICC, Samerådet og RAIPON) deltager på lige fod med de arktiske medlemslande i samarbejdet, og denne inddragelse af oprindelige folk i det arktiske miljøsamarbejde danner skole for andre oprindelige folks organisationer andre steder i verden.

2.4.2. Oprettelse af Arktisk Råd

I 1996 blev Arktisk Råd oprettet på udenrigsministerniveau og AEPS og miljøarbejdsgrupperne blev en integreret del af Arktisk Råds arbejde. Arktisk Råd fik ud over miljøsamarbejdet også mandat til at beskæftige sig med vigtige områder som bæredygtig økonomisk udvikling, infrastruktur, uddannelse, og telemedicin. I forbindelse med oprettelsen af Arktisk Råd og efterfølgende har yderligere tre oprindelige folks organisationer (Aleuterne, Athabaskanerne og Gwitch'in) fået status som permanente deltagere i Arktisk Råd. Endvidere har en række NGO'er og organisationer fået observatørstatus i Arktisk Råd.

2.5 AEPS 10 års jubilæum

I juni 2001 afholdt Finland et møde i Rovaniemi i anledning af AEPS' 10 års jubilæum med deltagelse af ministre og højtstående embedsmænd. Den danske delegation blev ledet af Miljøstyrelsens direktør Steen Gade.

2.5.1. Specifikke danske synspunkter

Danmark opfordrede på mødet de arktiske lande til at ratificere UNEP POPkonventionen før Johannesburg mødet i efteråret 2002 for at tilkendegive over for omverdenen, at de arktiske lande er meget bekymrede over POP forureningen. Samtidig opfordrede Danmark de arktiske lande til at deltage aktivt i udarbejdelsen af en global UNEP Kviksølv konvention.

Endvidere opfordrede Danmark de arktiske lande til at revidere AEPS, således at strategien tager højde for udviklingen siden vedtagelsen i 1991. Riokonferencen, hvor man bl.a. underskrev klima-konventionen og biodiversitetskonventionen, fandt sted i 1992, året efter at AEPS var blevet vedtaget. I 1998 blev Århus-konventionen, hvis hovedformål er en øget involvering af NGO'er og offentligheden, underskrevet. I de regionale miljøfora som HELCOM og OSPAR har man med henvisning til princippet om forebyggelse (Precautionary Principle) vedtaget at udfase skadelige kemikalier inden for en generation (25 år). Endelig er samarbejdet med de finansielle institutioner, så som verdensbanken, NIB, NEFCO og andre donorer, blevet intensiveret.

En revideret strategi bør bygge på disse nye konventioner og samarbejdspartnere og bør indholde en forstærket forpligtelse på områder, der fortsat ikke er nået. Endelig opfordrede Danmark til, at de arktiske miljøministre og de oprindelige folk i Arktis fra tid til anden fortsat kan mødes for at diskutere miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i Arktis.

2.5.2. Formandsskabets konklusioner

Formandsskabets generelle konklusioner omfattede en række overordnede områder, som vil tjene som basis for Arktisk Råds bidrag til topmødet i Johannesburg 2002. Disse områder omfatter:
Fortsat fremme af bæredygtig udvikling baseret på en målsætning om at øge mulighederne for kommende generationer. Dette skal ske gennem øget økonomisk aktivitet, øget sundhed og øgede muligheder for befolkningens virke, samtidig med at de naturlige ressourcer ikke overudnyttes. Sidstnævnte fore-slås bl.a. sikret gennem solide miljø- og naturkonsekvens-vurderinger af ressourceudnyttelsen i Arktis.
Fortsat støtte til vurderinger af effekter af klimaændringer i Arktis (ACIA - Arctic Climate Impace Assessment), som er et omfattende program, der fokuserer på de mulige miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af klimaændringer i Arktis.
Fortsat støtte til bestræbelserne for at nedbringe den langtransporterede forurening til Arktis af sværtnedbrydelige organiske forbindelse (POPs), tungmetaller og radioaktive stoffer.
En særlig indsats for at beskytte det lokale miljø i forbindelse med olieefterforskning, gas- og vandkraftudnyttelse, infrastrukturudvikling, turisme, mineralefterforskning og udnyttelsen af de levende ressourcer.
En særlig indsats for fremme af kommunikationsmulighederne i Arktis, herunder IT baseret uddannelsesog sundhedsfremme, begrænsning af diverse misbrug samt udnyttelse af oprindelig viden indenfor sundhed og ressourceudnyttelse.

Det er tanken, at det arktiske samarbejde kan tjene som model for andre regionale samarbejder, især vedrørende inddragelsen af oprindelige folk og det aktive tværnationale samarbejde mellem de nationale stater og de oprindelige folk.

2.6 Strukturændring af AEPS

På det sidste ministermøde i Arktisk Råd, der fandt sted i Barrow, USA i efteråret 2000, vedtog ministrene, at der skulle foretages en evaluering af AEPS arbejdsgrupperne for at vurdere, om der var overlap af arbejdsopgaver grupperne imellem, samt om arbejdet i disse miljøarbejdsgrupper evt. kunne forenkles og effektiviseres.

Finland som nyt formandskabsland for Arktisk Råd har iværksat et omfattende analysearbejde af AEPS struktur dels ved en konsulent, der har interviewet en række personer, der har deltaget i AEPS processen, dels ved at den finske formand for SAO har rejst rundt og besøgt sine SAO-kollegaer i de andre arktiske lande samt repræsentanter for de oprindelige folks organisationer. På baggrund af disse bidrag har Finland udarbejdet forslag til ny struktur for AEPS. Det er planen at en ny struktur for AEPS skal vedtages på ministermødet i efteråret 2002.

Det vil formodentlig fortsat være sådan, at Arktisk Råd kun i begrænset omfang vil have indflydelse på udviklingen i Arktis ud over det miljømæssige område. Dette skyldes især hensyntagen til USA's position i Rådet. Dette øger selvfølgelig fokus på behovet for at revidere AEPS. Det betyder også, at indsatsen i de "gamle" AEPS arbejdsgrupper fortsat vil være en meget væsentlig del af arbejdet i Arktisk Råd i årene fremover, selv om de "nye" områder som klima, økonomisk udvikling, kommunikation og handel m.v. på sigt vil få større vægt og relativ styrke.