|
Miljøindsatsen i Arktis 2001 Kapitel 3
|
| 3.1 | Nationalparkredegørelsen |
| 3.2 | Zackenbergaftalen |
| 3.3 | Fremtidig strategiplan |
Nationalparken i Nord- og Østgrønland blev oprettet i 1974 og har nu eksisteret i snart 30 år. Parken er tillige blevet økologisk reservat under UNESCO's Man and the Biosphere Program. Dette indebærer en forpligtelse til forskning og naturforvaltning, som yder naturen, flora og fauna en tilstrækkelig beskyttelse.
Nationalparken står fortsat for mange som et eventyrland, hvor man kan opleve den uberørte natur, finde efterladenskaber efter de store opdagelsesrejsende samt inuit og fangstmands periodens kulturer.
Dette enorme uberørte og unikke naturområde er endvidere et aktiv for verdenssamfundet, og dette aktiv bør sikres og udnyttes så optimalt som muligt. Det er stadigvæk verdens største Nationalpark og frembyder i dag, som da den blev udlagt, et stort potentiale for forskning, uddannelse og udvikling lokalt og i arktisk sammenhæng. Der er i løbet af de 30 år sket stor udvikling i vidensmassen omkring området, og der er behov for en fremtidssikret forvaltning til gavn for forskningsmiljøet og det grønlandske samfund. Denne nye viden danner et nuanceret og detaljeret grundlag for en revidering af nuværende muligheder, lovgivning og forvaltning. Samtidig fordrer Hjemmestyrets indførelse og den hermed følgende politiske og administrative udvikling en mere reel grønlandsk funderet forvaltning.
Som konsekvens af denne udvikling er tiden moden til en række afklaringer omkring Nationalparkens fremtid. Disse afklaringer har som mål at skabe grundlaget for en langsigtet udviklingsstrategi for og forvaltning af Nationalparken. Arbejdet skal sikre en stringent forvaltning såvel som en højere nytteværdi for Rigsfælleskabet og det grønlandske samfund både lokalt og generelt.
3.1 Nationalparkredegørelsen
I 1999 påbegyndte Direktoratet for Miljø og Natur under Grønlands Hjemmestyre forarbejdet til en revision på lovgivningsområdet vedrørende Nationalparken i Nord- og Østgrønland. Det stod snart klart at et omfattende forarbejde ville være nødvendigt for at klarlægge problemerne i den nuværende administration og udnyttelse, samt for at sikre, at revisionen ville skabe optimale forhold for alle interessenter i området. Derfor blev de næste 2 år brugt på at identificere nuværende problemer og høre alle involverede interessenter om deres nuværende brug af og fremtidige ønsker for Nationalparken. Arbejdet udmøntede sig i "Statusrapport for Nationalparken/ Biosfærereservatet i Nord- og Østgrønland" der blev udsendt i august 2001. Rapporten er et væsentligt og brugbart arbejdsredskab til det videre arbejde med revision og optimering. Den indeholder en meget detaljeret redegørelse for alle problemkomplekser omkring beskyttelse, udnyttelse, kompetencer og nuværende administration.
3.2 Zackenbergaftalen
Det politiske niveau fulgte den 7.8.2001 op med "Zackenberg-aftalen" mellem Landsstyremedlemmet for Miljø og Natur og den danske Miljø- og Energiminister. Aftalen blev indgået under en fælles rejse til Nationalparken og omdrejningspunktet er, at der skal udarbejdes en egentlig overordnet strategiplan for det videre arbejde med Nationalparken. Strategien skal sikre en gradueret beskyttelse af Nationalparken, som dels bevarer en uberørt økologisk helhed for fremtidige generationer og dels lever op til internationale forpligtelser. Samtidig skal strategien sikre, at området indgår i en regional udvikling i Grønland. Strategien skal lægge særlig vægt på international forskning og uddannelse, naturforvaltning, turisme, demografisk udvikling og økonomi, logistik, stations-aktiviteter, samt oprydning i tidligere tiders efterladenskaber.
Nationalparken i Østgrønland.
3.3 Fremtidig strategiplan
Direktoratet for Miljø og Natur er på nuværende tidspunkt sammen med de involverede institutioner ved at have identificeret hovedemnerne for en sådan strategiplan. De foreløbige mål og løsningsmodeller kan opstilles under tre hovedemner, hvor de enkelte hovedmål er faseinddelt efter nødvendigheden af at skabe rammer og udviklingsmuligheder for en fremtidssikret forskning, forvaltning og lokal deltagelse:
 | Fastlæggelse af ejerskab, kompetencer og oprydning
| ||||||||
| Skabe fremtidssikrede rammer for forskning, uddannelse, turisme og lokal udvikling
| ||||||||
| Fastlæggelse af udviklingsplaner for Nationalparken, forskningen og relaterede lokale
erhverv
|
Den første fase af dette arbejde er sat i gang. Med udgangspunkt i, at der skal udarbejdes en forvaltningsplan og en ny bekendtgørelse, skal der ske en afklaring af de faste aktørers fremtidige rolle og ansvar. Endvidere har der været usikkerhed omkring de faste anlægs status og rettigheder gennem Nationalparkens levetid.
Det danske forsvar varetager i dag suverænitetshævdelsen, overvågningsfunktioner og politimyndighed. Endvidere driver forsvaret flyvepladsen "Mestersvig" som nuværende hovedindgangsport til Nationalparken. Den fremtidige indsats skal dermed indtænkes og operationaliseres i sammenhæng med den øvrige udvikling af Nationalparken. Både suverænitetsmæssige, logistiske, lovgivningsmæssige og turistrelaterede funktioner bør på lang sigt indgå i disse overvejelser.
Blandt de faste aktører regnes også de institutioner, der benytter de faste forskningsanlæg eller har kontinuerlige projekter indenfor området. Der er enighed blandt danske og grønlandske forskningsinstitutioner om, at udviklingen af forskningen i Nord- og Østgrønland bør fremtidssikres og forankres bedre i Grønland. KVUG har som samordningsorgan for de danske og grønlandske forskningsinstitutioner påtaget sig at udvikle en forskningsstrategi for de store forskningsområder relateret til Nationalparken. Med en samlet forskningsstrategi håber de involverede forskningsinstitutioner at kunne udnytte potentialet i området bedre samt skabe bedre finansieringsmuligheder. Samtidig vil en samlet strategi kunne åbne for mulighederne for et tættere bånd mellem forskning og forvaltning. Potentialet for anvendt forskning er endnu uudnyttet, og vil blive en del af den langsigtede planlægning.
Fra vejrstationen på Zackenberg.
Når Strategiplanen ligger fast, efter forhandling med alle relevante danske og grønlandske institutioner, skal de tre faser operationaliseres. Der vil kræves en del kortlægning og igangsættelse af delprojekter for at fremskaffe forvaltningsgrundlaget for den ønskede udvikling.