|
Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand 3 Kilder og stoffer3.1 Kilder til jord- og grundvandsforureningKilder til jord- og grundvandsforurening fra vejtrafikken kan deles op i 5 hovedkilder:
Foruden de ovennævnte kilder kan der være andre kilder, der kan bidrage til forurening af jord og grundvand langs vejnettet, f.eks. nedfald af partikler fra skorstene, fra igangværende eller tidligere industrielle aktiviteter og fra tilstedeværelsen af gamle fyldlag. Disse kilder indgår ikke i projektet, men i forbindelse med vurdering af de undersøgelsesresultater, der foreligger fra undersøgelser langs veje, vil det ikke altid være muligt entydigt at skelne mellem, hvad der skyldes trafikken, og hvad der kan skyldes øvrige kilder. Ud fra søgning i danske og internationale databaser har det ikke været muligt at indhente oplysninger om det samlede bidrag fra vejtrafikken til forurening af jord og grundvand med efterfølgende skadeseffekter på mennesker og miljø. Der er derfor alene i det følgende identificeret de væsentligste kilder til og hovedtyper af jord- og grundvandsforurening fra vejtrafikken. Kilderne til jord- og grundvandsforurening kan deles op i gamle kilder, nuværende kilder samt fremtidige kilder ud fra en vurdering af, hvornår de enkelte stoffer er/bliver anvendt. Brugt myremalm fra kulgasværkerne indeholder bl.a. cyanider og blev tidligere anvendt som bærelag og ukrudtsbekæmpelsesmiddel, og bly fra benzinen er eksempler på gamle kilder til forurening. Benzin og dieselolie er eksempler på både gamle, nuværende og fremtidige kilder til forurening. 3.1.1 PunktkilderPunktkilderne på tankstationer kan bestå af direkte spild ved tankning samt spild fra rørsystemer og tanke eller indirekte spild i form af udsivning fra olieudskillere og evt. utætheder ved afløb. På tankstationerne håndteres motorbrændstof (benzin og dieselolie) samt i mindre grad motorolie (smøreolie) og sprinklervæske (Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 11, 1998). På servicestationerne findes der ud over salg af brændstoffer også værkstedsfaciliteter med f.eks. smøregrav og vaskehal. Der kan således på servicestationerne være oplagring og håndtering af følgende produkter/produkttyper, som kan være potentielle kilder til jord- og grundvandsforurening: Smøreolie, hydraulikolie, spildolie, rustbeskyttelsesmidler, opløsningsmidler, malingsrester, alkohol- og glycolforbindelser (Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 11, 1998). I Branchebeskrivelse for Autoværksteder udarbejdet af Amternes Videnscenter for Jordforurening (Amternes Videncenter for Jordforurening, 1997) er der udarbejdet en oversigt over processer, teknologi og miljøbelastning ved aktiviteterne på et autoværksted:
På værkstederne anvendes en lang række forurenende stoffer, hvoraf de væsentligste er:
Kilderne til jord- og grundvandsforurening fra tank- og servicestationer er kendt og velbeskrevet i mange undersøgelser. 3.1.2 VejtrafikForurening fra vejtrafik omfatter både diffus forurening i form af emissioner fra udstødning, dækafslid, vejafslid, undervognsbehandling, rust, maling etc. Desuden forekommer punktkildeforurening fra spild i forbindelse med trafikulykker og tankuheld mv. Den diffuse forurening består af emissioner fra udstødning, partikler fra udstødning og undervognsbehandling, bremsebelægninger, rust, maling, dækafslid, vejafslid etc. Den diffuse forurening består overvejende af metaller, phthalater, olieprodukter, benzinkomponenter samt PAH-forbindelser (Miljøstyrelsen, 2002). I forbindelse med vejafslid frigøres også "støv" bestående af finkornet stenmateriale (silikater). I tidligere undersøgelser er der foretaget vurderinger over transportens udledninger til luft, som bl.a. består af CO2, NOX, HC, SO2, CO, partikler (PM10), benzen, bly mv. (Miljøstyrelsen, 2001a). Partiklerne kan som diffus forurening påvirke jord- og grundvand. Udledningerne til luften er søgt værdisat i diverse undersøgelser, men udledningerne af PAH'er er dog tilsyneladende ikke værdisat i disse undersøgelser. Grænsefladen mellem værdisætning af luftforureningen og værdisætningen af den efterfølgende diffuse forurening af jord og/eller grundvand bør vurderes nærmere. Punktkildeforureningen fra vejtrafikken består bl.a. af spild af motorolie etc. selv fra forholdsvis nye biler, hvilket bl.a. kan ses af, at parkeringsarealer etableres med olieudskillere. Ved trafikulykker kan der ske spild af væsker i form af motorbrændstof (benzin (+/- MTBE) eller dieselolie), motorolie samt andre olietyper, kølervæske etc., samt spild af partikler i form af mindre dele fra køretøjerne i form af maling/lak, metaldele etc. I forbindelse med oprydningen fra disse uheld vil størstedelen blive fjernet mekanisk fra vejbanerne. Der kan indhentes statistiske oplysninger om antallet af uheld samt om muligt hvilke typer af spild, der forekommer. Miljøbelastningen ved denne type uheld vil være meget afhængig af typen af forurenede stoffer samt de fysiske forhold i området, hvor uheldet er foregået. Ved tankuheld kan der ske spild fra køretøjer, som transporter forurenende stoffer enten i fast eller flydende form. Denne form for ulykker sker forholdsvis sjældent. Der kan indhentes statistiske oplysninger om antallet af uheld samt muligvis hvilke typer af spild, der forekommer. Miljøbelastningen ved denne type uheld vil være meget afhængig af typen af forurenede stoffer samt de fysiske forhold i området, hvor uheldet er foregået. 3.1.3 Anlæg og vedligeholdelse af vejeVeje opbygges i dag med et bundsikringslag på råjordsplanum, herefter et grusbærelag, hvorpå asfaltbelægningen er udlagt. Udviklingen i opbygningen af veje har gennem tiden betydet forskellig brug af materialer til overfladebelægning: Gasværkstjære, tjære eller bitumen. Til bærelag er i tidens løb blev anvendt slagger, tjære, brugt myremalm, flyveaske mv. (Vejdirektoratet, 2001a). Etablering af en vej omfatter udlægning af materialer, som kan medføre en risiko for det omgivende miljø. Nedbør og mekanisk slid på belægningerne (bl.a. ved fejning med kost) vil medføre en spredning af belægningsmateriale til vejrabatterne. Fejning og sugning med maskine opsuger grus mv. (fejemøj) fra belægningerne. Fejemøj indeholder store mængder kulbrinter og tungmetaller, og undersøgelser indikerer, at kulbrinterne er bitumen (Gitte Falstrup, 2002). I dag etableres nye motorveje med opsamling af regnvand i lukkede systemer fra kørebanerne, men mange veje udenfor bymæssig bebyggelse har ikke opsamling af regnvand. Spredningen af vejvandet til det omgivende miljø vil afhænge af vejanlæggets udformning samt af hvorledes afledningen af vandet foregår. Ved danske og udenlandske undersøgelser er der påvist høje indhold af bly, cadmium, chrom, nikkel, zink og PAH'er i afløbsvandet samt i sedimenter (Miljøstyrelsen, 1997). I forbindelse med anlæg- og vedligeholdelsesarbejder kan der ske spild af vejmaterialer eller spild fra de køretøjer/entreprenørmaskiner, som udfører arbejderne. Nedenfor er forholdene vedrørende glatføre- og ukrudtsbekæmpelse beskrevet separat. 3.1.3.1 Glatførebekæmpelse Glatførebekæmpelse på det danske vejnet udføres ved en kombination af mekanisk fjernelse af sne med sneplove og koste samt spredning af salt (NaCl), alternativt forebyggende saltning i forbindelse med glatførevarsel. Vejsaltet transporteres til det omgivende miljø ved direkte spredning på vejbanen/rabatter, vindbåren spredning, overfladeafstrømning fra kørebanen og sprøjt på grund af trafikken. Saltet anvendes både i fast og i opløst form: Tørsalt, fugtsalt eller saltlage (Vejdirektoratet - Skov og Landskab (FSL), 2001). Tilstedeværelsen af klorid i jorden kan bevirke pH-ændringer i jorden, hvorved tungmetaller bliver mere mobile, således at der kan ske en forøget udvaskning af tungmetaller. 3.1.3.2 Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsbekæmpelse anvendes for at fjerne uønsket plantevækst på eller langs befæstede arealer, hvor vegetation er uønsket af hensyn til belægningernes holdbarhed (f.eks. på arealer hvor belægninger afsluttes med kantsten), af æstetiske hensyn (f.eks. på brostensbelagte arealer) eller for at fjerne uønskede planter, f.eks. bjørneklo. Ukrudtsbekæmpelse kan endvidere anvendes, før asfaltbelægninger udlægges, for at sikre at bærelag og asfaltbelægning ikke ødelægges af uønsket plantevækst (Vejdirektoratet, 2001b og Gitte Falstrup, 2002). Alternativer til kemisk ukrudtsbekæmpelse er fjernelse af ukrudt mekanisk ved traditionel lugning, ved fejning med stålkost (børstning) eller ved varme, f.eks. anvendelse af damp eller varme. De fleste af de alternative metoder skønnes at have negativ effekt på belægningernes levetid og medfører desuden en frigørelse og dermed spredning af overfladebelægningen til omgivelserne. Da anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse er under udfasning på offentlige veje, forventes vejtrafikkens bidrag til jord- og grundvandsforurening med pesticider at blive minimeret. I dag anvendes pesticider kun til bekæmpelse af bjørneklo. Tidligere anvendelser af pesticider har dog medført en belastning af det omgivende miljø. Hvis der foretages en opgørelse af forbruget af pesticider fordelt på forbrug ved veje i forhold til forbrug ved andre anvendelser, vil forbruget på vejene sandsynligvis udgøre en forholdsvis lille andel. 3.2 Oversigt over typer af forurenende stofferDer er foretaget en litteratursøgning i nationale og internationale databaser med det formål at undersøge, om der foreligger litteratur over vejtrafikkens bidrag til jord- og grundvandsforurening. Der foreligger en del undersøgelser over, hvad der reelt findes i vejrabatjorde, men ud fra disse resultater fås en vurdering af den samlede belastning af rabatjorden, og ikke hvilke bidrag der kommer fra de enkelte kilder. Vejdirektoratet har deltaget i et EU-projekt "POLMIT- Pollution of Groundwater and Soil by Road and Traffic Sources: Dispersal mechanisms, pathways and mitigation measures". I projektet har i alt 7 lande deltaget, og der er blevet målt på 14 målestationer fordelt i Europa. Ved undersøgelserne skulle der dels udtages jordprøver, dels udtages jordvæskeprøver. I projektet blev der valgt at analysere for indholdet af:
Vejdirektoratet har udsendt en foreløbig rapport "Road Directorate 2000. Examination of pollution in soil and water along roads caused by traffic and the road pavement. Danish Road Institute, Report 104, 2000". Den foreløbige konklusion i denne rapport er, at den største påvirkning af vejens nærliggende jord- og vandmiljø skyldes anvendelse af vejsalt om vinteren. Spredningen af de undersøgte parametre fra trafik og veje er på lavt niveau, men der kan dog ses en akkumulering af nogle stoffer i vejens nærmiljø. Vejdirektoratet v. Knud Pihl, 2002 har oplyst, at der pt. foreligger ikke en samlet afrapportering af POLMIT-projektet. De enkelte lande har endnu ikke udarbejdet den endelige afrapportering. I Vejdirektoratets rapport "Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. 2001" (Vejdirektoratet, 2001a) anbefales vejrabatjord som udgangspunkt analyseret for indholdet af:
Som supplement, afhængig af om der evt. er punktkilder i form af brændstofudslip og/eller andre kemikalier, kan der analyseres for indholdet af BTEX, MTBE eller for de relevante stoffer fra den enkelte punktkilde. Der foreligger i Danmark mange velbeskrevne undersøgelser af forureningen fra tankstationer og værksteder, samt af forureningen forårsaget af bilulykker og tankuheld. Der er i Danmark udført en del undersøgelser af den diffuse forurening i vejrabatjorde i forbindelse med vejudvidelser, gravearbejder i rabatjorden samt ved nyanlæg. I litteraturlisten er kun nævnt nogle af disse undersøgelser, idet der ikke er foretaget en systematisk indsamling af data fra kommuner, amter og Vejdirektoratet. Analyseparametrene i de enkelte undersøgelser er forskellige, men i alle undersøgelser er der analyseret for PAH. Øvrige analyseparametre er total kulbrinter, As, Cr, Cu, Ni, Pb, Se og Zn. Prøvetagningssteder og prøvetagningsdybder varierer i de enkelte undersøgelser. Ud fra det indhentede datamateriale kan der ikke drages entydige konklusioner om forureningen langs vejene. Generelt kan dog siges, at forureningen, hvis denne ikke skyldes en fyldrelateret forurening, som oftest er begrænset til 5-10 m fra vejkanten og til de øverste 10-25 cm jordlag. Forureningsindholdet i vejrabatjordene afhænger af en række forhold: Vejanlæggets udformning, trafikintensiteten og -sammensætningen, alderen på vejen, udformningen af vejafvandingssystemet, andre nærliggende kilder til diffus forurening, fyldrelateret forurening etc. Amternes Videncenter for Jordforurening udarbejdede i samarbejde med Miljøstyrelsen i 1997 en opsamling af data for diffus forurening fra kommuner og amter. Ud fra datamaterialet er det ikke muligt at skelne, hvilken del af den diffuse forurening, der stammer fra trafikken (Amternes Videncenter for Jordforurening, 1999). I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder er der udarbejdet en liste over analyseparametre i forbindelse med udvaskningstest for de enkelte restprodukter og forurenet jord til genanvendelse. Tabel 3.1:
I Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland, Juli 2001 udarbejdet af amterne på Sjælland og Lolland-Falster samt Københavns og Frederiksberg Kommuner er der krav til at analysere overskudsjord fra veje, rabatjord m.v. for indholdet af olie, PAH, Cd, Cu, Pb og Zn. En søgning på bl.a. de udenlandske hjemmesider:
har givet meget begrænset resultat om forurening af jord og grundvand fra vejtrafik. Transportøkonomisk Institut (TØI) i Norge har udarbejdet en miljøhåndbog, hvor der er bl.a. er givet en beskrivelse af, hvilke stoffer fra vejtrafikken der medfører forurening af jord og grundvand, men der er kun meget begrænsede oplysninger om mængder af de forurenende stoffer (Trafikøkonomisk Institut (TØI), 2000). Det svenske Vägverkets hjemmeside (www.vv.se) har nogle oversigtsbetragtninger over mængder af forurenende stoffer, bl.a. slitage af ca. 365.000 tons vejmateriale årligt samt slitage af ca. 9.600 tons dækmaterialer pr. år. Der er ikke umiddelbart foretaget en kvantificering af den tilhørende mængde af PAH og tungmetaller. Jord- og grundvandsforurening fra vejtrafikken langs veje kan betyde:
De forurenende stoffer nævnt i dette afsnit kan stamme fra en eller flere af de potentielle kilder til jord- og grundvandsforurening fra vejtrafikken. Det foreliggende materiale giver ikke umiddelbart mulighed for at kvantificere, hvor stor en andel de enkelte potentielle kilder reelt bidrager med. På baggrund af ovenstående gennemgang og til brug for det videre arbejde med værdisætning af vejtrafikkens forurening af jord og grundvand, vurderes det dog, at nedenstående stoffer/stofgrupper har den største relevans for værdisætning af trafikkens jord- og grundvandsforurening:
For så vidt angår PAH'er og metaller giver de hovedsageligt anledning til spredning til jorden, mens MTBE og chlorid hovedsageligt giver anledning til spredning til grundvandet. De øvrige stoffer/stofgrupper giver anledning til spredning til både jord og grundvand. Af de ovennævnte stoffer indgår i benzin stofferne MTBE, BTEX og total kulbrinter, hvor den største fraktion af kulbrinter udgøres af C6-C10. De øvrige fraktioner af total kulbrinter samt PAH indgår i begrænsede mængder. Bly er tidligere blevet tilsat benzinen, men blev udfaset i 1990'erne. Af de ovennævnte stoffer indgår i dieselolie stofferne total kulbrinter, hvoraf den største fraktion udgøres af C10-C25 og til dels C25-C35. Indholdet af PAH udgør ca. 5% af dieselolien, mens indholdet af BTEX og C5-C10 indgår i begrænsede mængder (Miljøstyrelsen, 1993). Reduktionen i belastning kan opnås via ændret adfærd eller substitution/udfasning af uønskede stoffer. Således er bly i benzin som nævnt udfaset. Der tilgår derfor ikke yderligere mængder, men eksisterende forureninger kan fortsat forårsage skader og omkostninger. Tilsvarende gælder for pesticider, som ikke længere anvendes i ukrudtbekæmpelsen på vejene. Med hensyn til MTBE pågår der for tiden forhandlinger nationalt/internationalt om udfasning heraf. 3.3 Datakilder til belysning af forureningsmængderEn yderligere belysning af spørgsmålet om forureningsmængder forudsætter en indsamling af data om mængder for de relevante stoffer. Der er principielt to muligheder for opgørelser af mængder:
Det tidsmæssige perspektiv for udledning af de forskellige stoffer er væsentligt for at vurdere fremtidige mængdebelastninger. Oplysninger om de enkelte stoffers toxicitet, bionedbrydelighed og biotilgængelighed, mobilitet, skadeeffekter etc. kan indhentes fra de relevante databaser. Nedenfor er nævnt eksempler på disse (Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002):
Miljøstyrelsen har indenfor de seneste år anbefalet en række kvalitetskriterier for udvalgte kemiske stoffer. I "Oprydning på forurenede lokaliteter - Hovedbind" (Miljøstyrelsen, 1998) med senere justeringer i enkelte af kvalitetskriterierne er der opstillet kvalitetskriterier for jord, grundvand og luft. I "Bekendtgørelse nr. 871 af 21/9 2002 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg" (Miljøministeriet, 2001) er der endvidere udarbejdet kvalitetskrav til vand for en række forskellige stoffer.
|
