Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand

4 Effekter af forureningen

4.1 Årsagskæden
4.2 Skader på mennesker og miljø

4.1 Årsagskæden

I figur 4.1 er årsagskæden fra vejtrafikkens forurening af jord og grundvand til skader på mennesker og miljø illustreret mere detaljeret, jf. Impact pathway tilgangen (se tabel 2.1).

Figur 4.1:
Kilder til forurening af jord og grundvand samt de afledte skader

I figuren illustrerer pile i samme farve som en kilde, at den pågældende kilde forårsager udledning af det pågældende stof. Se i øvrigt ordlisten for en nærmere forklaring af de enkelte stoffer.

Som det fremgår af figuren er der tale om komplekse sammenhænge, hvor de enkelte kilder hver bidrager med en række stoffer/grupper, som enten direkte eller inddirekte via jord eller grundvand hver især eksponerer mennesker, dyr og planter med forskellige skader som konsekvens. Der kan ske en direkte emission af potentielt skadelige stoffer og/eller en indirekte immission forårsaget af selve trafikken. Befolkningen og dyr/vegetation kan eksponeres direkte eller indirekte af de potentielt skadelige stoffer. Den direkte eksponering kan ske ved kontakt, dvs. indtagelse eller hudkontakt. (Eksponeringen kan også ske ved indånding af støv eller dampe, som imidlertid vedrører luftforurening og derfor ikke er emnet her. Se evt. Miljøstyrelsen, 2001a). Den indirekte eksponering kan ske ved kontakt, efter forureningen har spredt sig til andre miljøer, f.eks. fra jord til grundvand eller efter jordflytning.

Der kan yderligere foretages en opdeling af kilderne punktkilder og vejtrafik, således at der kan gennemføres vurdering af bidrag fra f.eks. lette køretøjer og tunge køretøjer med udgangspunkt i hvilken type drivmiddel, der anvendes, den slidtage der sker på vejbelægninger og de skader/omkostninger, der er forbundet hermed.

4.2 Skader på mennesker og miljø

Eksponeringen af mennesker og dyr/vegetation kan som vist i figuren give anledning til følgende typer af skader på mennesker og miljø:
Helbredsskader for mennesker (dødelighed og sygelighed)
Sygelighed og dødelighed for dyr
Misvækst/sygelighed hos planter
Forringet vandkvalitet
Forringet jordkvalitet

Sygelighed og dødelighed hos dyr, misvækst/sygelighed hos planter, forringet vandkvalitet og forringet jordkvalitet kan virke tilbage på menneskers helbred.

De væsentligste skader som trafikkens forurening af jord og grundvand medfører, er helbredsskader for mennesker og skader på grundvandet. Disse skader kan yderligere medføre nedsat produktivitet. Dertil kommer skader på biodiversitet og naturværdier, primært i lokalområdet omkring selve vejinfrastrukturen. Derimod vurderes der ikke at være tale om nævneværdige skader på landbrugsproduktionen eller øvrig produktion.

I tabel 4.1 og tabel 4.2 er i forlængelse heraf givet en oversigt over de vigtigste helbredsskader og skader på grundvand, som jord- og grundvandsforurening forårsaget af trafikken, vurderes at give anledning til.

Tabel 4.1:
Helbredsskader, eksempler

Stof/stofgruppe

Skade

Bly (Pb)

Sundhedsskadelig
Reproduktionsskadelig
Påvirkning af centralnervesystemet
(indlæringsvanskeligheder hos børn)

PAH'er

Kræftfremkaldende
Mutagene
Reproduktionsskadende
Giftige
Lokal irriterende

BTEX

Kræftfremkaldende
Påvirkning af immunsystemet
Påvirkning af centralnervesystemet
Giftige
Lokal irriterende

Total kulbrinter

Kræftfremkaldende
Lokal irriterende
Påvirkning af centralnervesystemet

Cadmium (Cd)

Sundhedsskadelig
Lokal irriterende

Nikkel (Ni)

Kræftfremkaldende
Lokal irriterende

Pesticider

Påvirkning af centralnervesystemet

Phthalater

Reproduktionsskadende
Kræftfremkaldende

Kilde: Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002.
 

Tabel 4.2:
Skader på grundvand, eksempler

Stof

Skade

MTBE

Smagsforringelse/uegnet som drikkevand

Vejsalt (NaCl)

Smagsforringelse/uegnet som drikkevand

Kilde: Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002.
  

Som eksempel på de komplekse sammenhænge med hensyn til skader og gener forårsaget af trafikkens jord- og grundvandsforurening og kan nævnes brug af vejsalt i forbindelse med glatførebekæmpelse:

Vejsaltet transporteres til det omgivende miljø ved direkte spredning på vejbanen/rabatter, vindbåren spredning, overfladeafstrømning fra kørebanen og sprøjt på grund af trafikken. Ved eksponeringen kan saltet medføre følgende skader:

Planter går ud eller lider af misvækst dels på grund af salt på de overjordiske plantedele dels på grund af optag af salt fra jord (en direkte effekt).

Saltpåvirkningen af jorden kan medføre en mindsket artsdiversitet af planterne (kan både være en direkte eller en indirekte effekt).

Saltpåvirkningen af jorden kan medføre pH-ændring i jordmiljøet og dermed en øget udvaskning af tungmetaller til grundvandet (en indirekte effekt) eller en ændret planteoptagelse af tilgængelige plantenæringsstoffer.

Øget saltpåvirkning af jorden kan medføre øget bidrag af salt til grundvandet, hvilket kan gøre grundvandet uegnet som drikkevand, f.eks. en ødelagt grundvandsressource (en indirekte effekt).

Saltpåvirkningen kan medføre ændringer i/ødelæggelse af biotoper, hvilket vil påvirke levevilkårene for større og mindre dyr (kan både være en direkte eller en indirekte effekt).