Endelig er en tilgang som kaldes benefits transfer de sidste år blevet stadig mere anvendt. Benefits transfer er defineret som "overførslen af eksisterende estimater af ikke-markedsomsatte effekter til brug i et nyt studie, der er forskelligt for det studie hvori værdierne oprindeligt var estimeret"⁶. Benefits transfer kan således ikke betegnes som en egentlig værdisætning metode, men derimod snarere som en pragmatisk tilgang til at tilvejebringe værdisætningsestimater til konkret brug.

I det følgende gives en kort beskrivelse af det teoretiske grundlag og den praktiske udformning af de mest udbredte metoder, ligesom det kort diskuteres i hvilken relation, de forskellige metoder særligt har deres styrke. For en beskrivelse af de øvrige metoder samt en mere udførlig beskrivelse af de mest udbredte metoder henvises til Møller, 1996, OECD, 1995 og US EPA, 2000.

5.1.3.1 Markedsomsatte goder

Den markedsbaserede metode benytter, som navnet antyder, en markedsbaseret tilgang til værdisætning af skader. De fysiske effekter værdisættes ud fra priser, som kan observeres direkte i markedet. Det betyder eksempelvis, at skader på afgrøder værdisættes ud fra de aktuelle markedspriser på afgrøderne. Metoden anvendes således ofte i forbindelse med produktions- og forbrugtab.

I princippet kan den markedsbaserede metode ikke karakteriseres som en værdisætningsmetode i sig selv, da metoden benytter eksisterende priser til værdisætningen. Metoden kun kan bruges til værdisætning for en begrænset del af de skader, der opstår som følge af jord- og grundvandsforurening.

Contingent valuation ("betinget værdisætning") er et eksempel på en direkte metode, hvor man forsøger at uddrage folks betalingsvillighed direkte gennem interviews. Man kan eksempelvis spørge, hvad folk er villige til at betale for at undgå/reducere forurening fra trafikken omkring deres bolig. Ud fra denne type spørgsmål kan et estimat for værdien af miljøgodet uddrages ved en aggregering af de individuelle betalingsvilligheder. Metoden er i princippet enkel, men den kræver en dataintensiv undersøgelse, som kan være kostbar og tidskrævende. Metoden resulterer i hypotetiske værdier, som ikke afspejler, hvad folk rent faktisk har været villige til at betale, men derimod hvad de hypotetisk vil betale under en række forudsætninger.

En fordel ved contingent valuation analyser er, at alle spørgsmål i princippet kan belyses, og som følge deraf kan alle effekter, inklusiv forurening af jord- og grundvand, i princippet forsøges værdisat ud fra disse metoder. En ulempe er, at individerne ikke oplever konsekvenser af deres svar, hvilket kan betyde, at individerne overdriver/underdriver deres svar i forhold til egne interesser. Det forsøges dog i interviewmetoderne at tages højde for strategiske svar.

I praksis bør CV undersøgelser kun udføres, hvis interviewpersonerne er velinformerede om selve den skade, som forsøges værdisat. Respondenterne skal med andre ord stilles overfor spørgsmål, der har så realistisk et skær som muligt. Netop denne begrænsning er relevant for værdisætning af jord- og grundvandsforurening, da det formentlig ikke er rimeligt at forvente, at almindelige mennesker kan vurdere skadevirkningerne af forureningen.

Fordelen ved de direkte metoder er, at der opnås information om betalingsvilligheden i forhold til et konkret miljøgode, hvilket ikke er tilfældet ved de indirekte metode, hvor folk ikke giver direkte udtryk for deres preferencer.

Metoden er mest egnet, når respondenterne er velinformerede om de skader de skal forholde sig til.

Ved Hedonisk prisfastsættelse estimeres værdien af et miljøgode ved at udnytte, at andre goder, som er prissat i markedet, indeholder forskellig mængde af miljøgodet. Hermed er miljøgodet implicit værdisat. Metoden baserer sig således på at finde et marked og priser for goder, hvor godet pris også er afhængig af det ikke-markedsomsatte miljøgode. Metoden kan bedst illustreres med et eksempel på værdisætning af forurening på en ejendom med forurenet jord.

Grunde/huse er markedsomsatte, og prisen kan antages at være bestemt som en funktion af en række egenskaber ved grunden/huset. Egenskaberne kan være beliggenhed, alder, størrelse, men også graden af forurening på grunden, som vil påvirke prisen på grunden/ejendommen.

Sammenhængen mellem pris og egenskaber kan beskrives ved hjælp af en såkaldt hedonisk prisfunktion. Idéen bag den hedoniske prisfastsættelse er nu, at hvis man er i stand til at udskille én egenskabs selvstændige indflydelse på prisen på grunden/ejendommen, så har man et udtryk for betalingsvilligheden for denne egenskab. Det vil sige, hvis man kan isolere egenskaben forurening i en prisfunktion for grunde/ejendomme, så har man i princippet værdisat forureningen.

Den hedoniske prisfastsættelsesmetode har typisk været anvendt i forbindelse med værdisættelse af miljøeffekter (støj), som har betydning for prisen på grunde og fast ejendom.

Det vurderes, at konkrete forureninger af jord, som eksempelvis kan stamme fra vejtrafik, i princippet kan værdisættes ud fra den hedoniske metode. Umiddelbart kan en hedonisk prisfastsættelse synes enkel, men i praksis knytter der sig en lang række ulemper og begrænsninger ved metoden til værdisætning af forurening.

Metoden stiller store krav til datamaterialet, da det er nødvendigt at medtage alle de variable, som påvirker huspriser i en regressionsanalyse, som skal bruges til at beregne prisen, for at få isoleret virkningen af forurening fra de andre variable.

Det kan desuden være et problem, at nogle egenskaber i en prisfunktion er mere synlige for forbrugeren end andre og dermed dominerende i prisfunktionen. Det betyder eksempelvis, at det kan være vanskeligt for købere at vurdere konsekvenserne af en given forurening. Individer kan med andre ord have vanskeligt ved at opfatte kvalitetsforskelle ved forurening, hvilket kan betyde, at forureningen ikke bliver værdisat "korrekt" af de enkelte individer.

I regressionsanalysen, som skal udføres for at udlede prisfunktionen, vil det desuden være et problem, at visse variable vil være positivt korrelerede med forurening, hvilket skaber problemer med multikollinearitet. Jo tættere man kommer på en by, jo højere vil prisen på ejendommen være, men jo større vil sandsynligheden for forurening af jorden formentlig også være. Dette skaber multikollinearitet.

Det største problem, som knytter sig til værdisætningsmetoden, er dog formentligt, at der ved handlen med huse er tilknyttet meget store transaktionsomkostninger. Det betyder, at markedet på intet tidspunkt er i optimal ligevægt (der sker for få handler), hvilket igen betyder, at de forurenede ejendomme ikke nødvendigvis er ejet af de individer, som har den største nytte af ejendommen. Dette bevirker, at man får skæve skøn. Det skal dog nævnes, at der sker for få handler på hele boligmarkedet, hvilket til en vis grad ophæver effekten (de ikke forurenede ejendomme er heller ikke nødvendigvis ejede af de individer, som har den største nytte). Omsætningshastigheden er dog efter al sandsynlighed mindre for de forurenede ejendomme, hvilket vil bevirke, at skønnene for forurenede ejendomme er mere usikre.

Metoden er velegnet, når en miljøparameter spiller en rolle for prisen på en ejendom, og når variationer i "kvaliteten" af miljøparameteren er synlig. Metoden er begrænset til områder, hvor der findes relevante og brugbare markedspriser.

Avoidance costs eller afværgeomkostninger er i sig selv blot en opgørelse af omkostninger ved at undgå en forurening. Anvendelse af avoidance costs er derfor ikke en metode, der baserer sig på individuel betalingsvillighed. I mangel af bedre har politiske beslutninger om at afholde afværgeomkostninger imidlertid været anvendt som estimat for betalingsvilligheden, idet den politiske beslutning er blevet fortolket som udtryk for den samfundsmæssige betalingsvillighed. Den politiske beslutning om at nedbringe forureningen antages at betyde, at samfundet implicit tillægger gevinsten ved at undgå forureningen mere værdi end omkostningerne for at nedbringe den. Hvis det omvendt gælder, at samfundet ikke har en politisk beslutning om at nedbringe forureningen, så vil en værdisætning ud fra avoidance costs metoden lige såvel kunne resultere i en overestimering som en underestimering af de "sande" omkostninger, og bliver nemt tautologisk.

En politisk beslutning om at undgå en forurening behøver ikke at være samfundsmæssig optimal, hvilket kan påvises i de tilfælde, hvor der findes robuste betalingsvillighedsestimater for de skadevirkninger, forureningen måtte medføre. Der vil med andre ord kunne være situationer, hvor omkostningerne ved at lade en forurening ligge er mindre end omkostningerne ved at fjerne den.

Avoidance cost tilgangen kan eventuelt anvendes, når andre metoder ikke er mulige, og primært til at sikre konsistens mellem de forskellige beslutninger. Det er vigtigt at understrege, at metoden ikke er et udtryk for borgernes betalingsvillighed for et miljøgode, men alene et udtryk for, hvad politikerne har besluttet.

Avoidance costs metoden har været benyttet til værdisætning i Danmark for omkostningerne for luftforurening fra biltrafikken. Således er luftforureningsomkostningerne i Vejdirektoratet trafikøkonomiske enhedspriser bestemt ud fra den såkaldte katalysator-tilgang. I tilgangen er værdisætningen baseret på omkostningerne til katalysatoren sat i forhold til reduktionen i emissioner.

Ved clean-up costs forstås oprensningsomkostninger forbundet med oprensning af forurening, som har fundet sted. Clean-up costs metoden er på mange måder parallel til avoidance costs metoden. Clean-up costs tilgangen er heller ikke er baseret på individuelle betalingsvilligheder, som den økonomiske velfærdsteori foreskriver.

Princippet i tilgangen er, at omkostninger til oprensning af en given forurening benyttes som mål for at undgå de negative effekter af forureningen. Idéen bag metoden er, at når "byrden" af en forurening er opstået, så kan de omkostninger, som man vælger at bruge til oprensning af området, til det samme niveau som før forureningen, bruges som et mindste mål for den skade, der ville være opstået.

Ligesom for avoidance costs metoder er dette ud fra et velfærdsøkonomisk synspunkt diskutabelt. Strengt taget er omkostningerne til oprensning aldrig en substitut til skadeomkostningerne.

Hvis der gennemføres en foranstaltning som at fjerne en forurening, gælder der de samme overvejelser som for avoidance costs metoden. Det vil sige, at hvis man i samfundet vælger at oprense givne forureninger pga. en politisk beslutning, så kan oprensningsomkostningerne tages til udtryk for at mindstemål af politisk betalingsvillighed for at undgå skadevirkninger.

5.1.3.6 Benefits transfer

I erkendelse af at værdisætning er både dyrt og tidskrævende, har der de seneste år internationalt i stedet været anvendt den såkaldte benefits transfer⁷ metode. Benefits transfer er et begreb som dækker over en metode, der estimerer en værdi ved at overføre en beslægtet værdi fra et andet studie. Benefits transfer kan også omfatte overførsel af estimater på tværs af lande.

Benefits transfer kan gennemføres på basis af en ekspertvurdering af et eller flere tilgængelige estimater eller på basis af en såkaldt metaanalyse, hvor en række forskellige estimater analyseres systematisk.

Forskere er uenige om, hvorvidt benefits transfer er en anvendelig metode til værdisætning af eksternaliteter og andre ikke-markedsomsatte goder. Skeptikere påpeger, at der er en risiko for, at resultater fra et studie ikke vil være brugbare under andre omstændigheder i et andet studie (Se EU, 2000.). Estimater af eksterne omkostninger er i forvejen ofte usikre, og denne usikkerhed forøges yderligere ved benefits tranfer.

Metoden er imidlertid meget anvendt, formentlig i lyset af knappe ressourcer til at gennemføre originale studier. Der gælder en række regler for korrekt anvendelse af benefits transfer. Fremgangsmåden for udførelse af benefits transfer samt forbehold for metodens anvendelig er nærmere beskrevet i EU, 2000.

5.2 Kilder til værdisætning

Med henblik på at afdække det nuværende vidensniveau og muligheder for værdisætning er der gennemført en litteratur- og informationssøgning efter værdisætninger af jord- og grundvandsforurening fra vejtrafik. Da det på forhånd var forventet, at der kun findes meget få eller ingen konkrete prisestimater af jord- og grundvandsforurening fra vejtrafik, har afsøgningen af information sigtet bredt. Således har litteratursøgningen omfattet såvel nationale som internationale kilder, ligesom der er søgt efter kendte værdisætninger af jord- og grundvand, som stammer fra andre kilder end trafik (f.eks. affald eller udslip fra virksomheder).

5.2.1 Danske kilder

Transportens eksterne omkostninger er kortlagt og analyseret i en række danske studier. Det er imidlertid kun få studier, der indeholder egentlige værdisætninger af de eksterne omkostninger. Den vigtigste danske kilde på området er Vejdirektoratet Trafikøkonomiske enhedspriser, som har eksisteret i en lang årrække og løbende er genstand for opdateringer. De Trafikøkonomiske enhedspriser indgår ofte som baggrundsdata ved samfundsøkonomiske analyse af eksempelvis infrastruktur projekter, som er forbundet med ændringer i de eksterne effekter. De Trafikøkonomiske Enhedspriser indeholder værdisætninger på de eksterne effekter luftforurening, uheld, støj, barriereeffekt, mv., men jord- og grundvandsforurening indgår ikke.

Det har ikke været muligt at finde danske kilder med værdisætning af jord- og grundvandsforureninger. I samfundsøkonomiske analyser på transportområdet er effekten af jord- og grundvandsforurening enten helt udeladt eller diskuteres alene kvalitativt (For sidstnævnte, se SAS, 1999 eller Vejdirektoratet, 2000).

En nylig rapport om transportens eksterne omkostninger udarbejdet af DMU for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2001a) indeholder en oversigt og diskussion af estimater for de eksterne omkostninger for trafikken for danske forhold. Jord- og grundvandsforureninger indgår imidlertid ikke i oversigten og bliver kun sparsomt omtalt⁸.

Det kan på dette grundlag konstateres, at der ikke findes værdisætninger for danske forhold af trafikkens forurening af jord- og grundvand.

5.2.2 Internationale kilder

Der findes talrige internationale rapporter, som indeholder oplysninger om værdisætninger på de eksterne omkostninger fra trafikken. Imidlertid er billedet internationalt stort set det samme som i Danmark - i hvert fald når hovedkilderne fra EU og OECD (ECMT) afdækkes.

Som eksempel kan nævnes ECMT fra 1998 "Efficient Transport for Europe - Policies for Internalisation of External Costs", som analyserer forholdene omkring internalisering af transportens eksterne omkostninger og indeholder oversigter over priser for de eksterne effekter. Imidlertid indgår jord- og grundvandsforurening ikke i disse oversigter og behandles ikke i rapporten (ECMT, 1998 side 92).

I en af de seneste internationale rapporter om transportens eksterne omkostninger (INFRAS og IWW, 2000) gælder det ligeledes, at de eksterne omkostninger i forbindelse med jord- og grundvand ikke er medtaget. Der refereres ingen værdisætningsestimater, og problemet diskuteres heller ikke kvalitativt.

En række andre hovedkilder omhandlende eksterne omkostninger fra transporten er afdækket (se litteraturlisten). Imidlertid er billedet for disse rapporter det samme. Jord- og grundvandsforurening er som oftest kun sparsomt behandlet kvalitativt og ikke værdisat.

I en nylig rapport fra ECMT (ECMT, 2001) om fordele ved transport er det bl.a. belyst, i hvilket omfang de forskellige lande i EU medtager de forskellige effekter (positive og negative) af transport i deres samlede vurderinger af et projekt. Rapporten indeholder således en oversigt over hvilke lande, der i deres officielle analyseramme medtager de forskellige eksterne effekter, herunder jord- og grundvandsforurening. Af oversigten fremgår det, at ingen af EU landene medtager prissatte effekter af jord- og grundvandsforurening kvantitativt. Østrig, Finland, Grækenland og Storbritannien medtager effekterne som kvalitative vurderinger og Nordirland, Østrig og Grækenland medtager effekter i multikriterieanalyser, hvor effekterne imidlertid ikke er værdisat.

Generelt er skaderne ved jord- og grundvandsforureninger ikke medtaget kvantitativt i økonomiske analyser, fordi der ikke foreligger værdisætninger af skaderne ved jord- og grundvandsforurening. Man er opmærksom på problemet med forurening af jord og grundvand, men har ikke værdier for omkostningerne.

I det omfattende EU finansierede forskningsprojekt ExternE er eksternaliteterne ved energiforbrug belyst. Formålet med projektet var at lave den første systematiske tilgang til vurdering af de eksterne omkostninger fra produktion og forbrug af energi.

ExternE projektet har adopteret impact pathway tilgangen til kvantificering af de eksterne effekter og de tilhørende omkostninger. I projektet behandles primært de eksterne effekter forbundet med luftforurening, men effekterne af forurening af vand berøres også. Bl.a. refereres resultaterne af en række studier, der har analyseret værdien af højere kvalitet af overfladevand og grundvand (dog ikke fra forureninger fra trafik). Det bemærkes imidlertid, at resultaterne i meget stor udstrækning knytter sig specifikt til det sted, de er opgjort for, og således ikke kan tages til udtrykt for de generelle marginale omkostninger (ExternE, 1999b side 359-383).

Helt generelt bemærkes det i projektet, at vurderingen af skader og den tilhørende værdisætning er meget vanskelig ved forurening af vandressourcer. Det fremhæves, at der behøves mere forskning på området.

I Miljøstyrelsen rapport om transportens eksterne omkostninger (Miljøstyrelsen, 2001a) omtales et par udenlandske studier med omkostningsestimater for vandforurening fra vejtrafikken. Bl.a. omtales to canadiske studier; Litman, T., 2001: Transportation cost analysis og Bein, P., 1997: Monetization of environmental impacts of roads .I studiet af Litman fremhæves det, at kvantificeringen af omkostningerne ved vandforurening er meget vanskelig. Studiet indeholder en liste over estimater for omkostninger for en række konkrete forureninger (bl.a. olieforurening fra Exxon Valdez ulykken), men også af overordnede skøn for de samlede omkostninger i forbindelse med oliespild i USA. Studiet af Bein estimerer ligeledes en værdi på basis af en sammenlignende analyse af eksisterende estimater fra forskellige sammenhænge. Der er ikke redegjort nærmere for udarbejdelsen af estimaterne.

Det er ikke kun transportsektoren, som bidrager til forurening af jord- og grundvand. Affaldsbehandling er ligeledes forbundet med processer, som medfører forurening af jord og grundvand. I år 2000 udførte COWI et projekt for EU, DG Miljø (EU, 2000), som havde til formål at redegøre for eksisterende værdisætninger af eksternaliteter fra deponering og forbrænding af affald. Dette studie belyste bl.a. den daværende viden om forurening til jord og grundvand og tilhørende værdisætninger.

I studiet fremhæves det imidlertid, at sammenhængen mellem emissioner og skader er dårligt belyst, hvilket skyldes, at der mangler viden om spredningen og eksponering og skaderne som følge af eksponering. Men det fremhæves også, at værdisætningerne knytter sig snævert til det specifikke sted, hvilket er en væsentlig begrænsning i forhold til at udlede generelle estimater. Følgende konkluderes i forbindelse med anbefaling af brug af estimater for omkostningerne af jord- og grundvandsforureninger (emissioner): "Due to lack of robust results for valuation of emissions to soil and water, it is currently not possible to cite any cost figures".

Studiet kan således ikke anbefale at benytte nogen værdisætninger generelt. Der refereres resultater af en række studier, som har forsøgt at værdisætte omkostningerne ved forurening af jord- og grundvand. Det fleste af disse kilder har imidlertid estimeret omkostningerne for udslippene perkolat (vand som trænger gennem affaldet i et deponi) direkte udtrykt som en omkostning pr. ton affald deponeret, hvilket ikke er interessant i forhold til forureningen fra trafik. To kilder (Tellus Institut, 1992 og ECON, 1995) indeholder værdisætningsestimater af emissioner til jord- og grundvand. Estimaterne er udledt ved hjælp af såkaldte "miljøindeks" kombineret med et omkostningsestimat for en enkelt basisemission (bly). Miljøindekset afspejler de forskellige emissioners toksicitet, sundhedsskadelige virkninger og negative effekter på økosystemet i de forskellige elementer. Der er imidlertid metodemæssige problemer forbundet med estimaterne. Tellus baserer ikke sit estimat på en velfærdsteoretisk tilgang, men anvender såkaldte kontrolomkostninger, dvs. omkostninger som myndighederne har valgt at afholde for at undgå en forurening (svarende til avoidance costs).

Det må således konstateres, at der internationalt kun findes meget få data om værdisætning af skader og gener fra jord- og grundvandsforurening, og at disse næppe umiddelbart vil kunne overføres til danske forhold.

5.3 Vurdering af metoder

I dette afsnit diskuteres og vurderes de forskellige værdisætningsmetoder i forhold til jord- og grundvandsforurening fra vejtrafik.

5.3.1 Kategorisering af skader

Forringet sundhed opstår f.eks., når et menneske eksponeres for forurenet jord, som medfører øget risiko for sygdom eller død.

Tab eller forringelse af naturværdier opstår f.eks., når forurening af jord medfører skader på vegetationen, som reducerer den rekreative eller visuelle værdi af et naturområde.

Eksistensværdi er en såkaldt ikke-brugsværdi (non-use value), dvs. værdi som individer tillægger f.eks. et miljøgode på trods af at de ikke konkret anvender eller har til hensigt at anvende det. Et eksempel på en skade, som forårsager tab af eksistensværdi kan være, at et naturområde ødelægges.

I tabellen nedenfor er skader og gener i forbindelse med trafikkens jord- og grundvandsforurening koblet med de hovedtyper der skelnes mellem til brug for værdisætning:

Tabel 5.1:
Kategorisering af skader fra trafikkens jord- og grundvandsforurening

Der bør skelnes mellem direkte og indirekte effekter i tabellen. Øget sygelighed og misvækst hos planter værdisættes f.eks. som forringet produktivitet, forringede naturværdier og tab af eksistensværdi, mens de eventuelle helbredsmæssige effekter af at indtage forurenede planter værdisættes som forringet sundhed.

5.3.2 Metoder til værdisætning af forskellige typer af skader

Som nævnt er forskellige metoder bedst egnet til værdisætning af forskellige typer af skader. For hver af de fire skadeskategorier beskrevet ovenfor er der i tabellen nedenfor identificeret de metoder, som bedst egner sig til værdisætning af den pågældende type skade.

Tabel 5.2:
Værdisætningsmetoder til forskellige kategorier af skader

Da de ikke-efterspørgselsbaserede værdisætningsmetoder ikke er baseret på individuelle betalingsvilligheder, som den økonomiske velfærdsteori foreskriver og ikke direkte værdisætter skaderne ved en forurening, men omkostningerne ved at afværge skaden, er de ikke medtaget i tabellen ovenfor.

De ikke-efterspørgselsbaserede metoder er dog stadig relevante i det omfang, at det ikke er muligt at benytte en af de efterspørgselsbaserede metoder. Betingelserne for, hvornår de ikke-efterspørgselsbaserede metoder er relevante, vil blive yderligere diskuteret nedenfor.

For skader, som forringer produktiviteten, er det mest oplagt at benytte den markedsbaserede metode, fordi de skader, som sker, er prissat i markedet. Eksempelvis kan omkostningerne ved reduceret høstudbytte opgøres ud fra markedspriserne på de aktuelle afgrøder. Imidlertid kan der også være tilfælde, hvor metoderne "avertive behaviour" og "defensive expenditure" er hensigtsmæssige at benytte. Det gælder f.eks., når man kan observere at der bliver brugt ressourcer på at beskytte sig mod en faktisk eller en potentiel forringelse af miljøet, som vil kunne forringe produktiviteten.

Ved værdisætning af forringet sundhed eller helbredsskader er det ofte mest hensigtsmæssigt at benytte en kombination af den markedsbaserede metode baseret på en human capital tilgang og den direkte metode contingent valuation.

Ved opgørelse af omkostningerne for øget dødelighed er værdien af et statistisk liv den afgørende komponent. Begrebet statistisk liv dækker over, at det, som reelt værdisættes, er ændringer i risikoen for dødsfald. Den bedst egnede metode til at opgøre værdien af et statistisk liv er den direkte metode contingent valuation, hvor folk spørges om deres betalingsvillighed for at undgå en vis øget risiko for dødsfald¹⁰. Udover værdien af et statistisk liv er et dødsfald forbundet med direkte udgifter i sundhedsvæsenet samt et nettoproduktionstab, som bedst opgøres ud fra den markedsbaserede metode ud fra tilgængelige markedspriser (eller priser estimeret ud fra sundhedsudgifterne).

Omkostningerne forbundet med øget sygelighed består dels af direkte omkostninger, dels af sygdomsramtes velfærdstab. De direkte omkostninger bør opgøres ud fra den markedsbaserede metode, mens de sygdomsramtes velfærdstab bedst estimeres på baggrund af betalingsvillighedsundersøgelser (contingent valuation). Værdisætningen af sygdomstilfælde er på en række punkter mere kompliceret end værdisætningen af et statistisk liv, fordi det er problematisk at definere det enkelte sygdomstilfælde for de adspurgte. Den mest benyttede kilde for estimater af værdien af sygdomstilfælde er ExternE, som har indsamlet data for betalingsvilligheden for at undgå en række forskellige typer af sygdomstilfælde.

Til værdisætning af skader, som forringer eller ødelægger brugsværdien af naturværdier, er de indirekte metoder velegnede. Rejseomkostningsmetoden (velegnet til værdisætning af naturområder) kan bruges til at uddrage betalingsvilligheden ved at analyse omkostningerne ved at rejse til et område, mens den hedoniske metode kan bruges til at uddrage betalingsvilligheden ud fra ejendomspriser. De direkte metoder som contingent valuation er godt alternativ til de indirekte metoder ved værdisætningen af naturværdier.

Værdisætning af eksistensværdi er meget vanskelig og kan alene ske ved brug af contingent valuation metoder, da der ikke er noget direkte forbrug forbundet med dette gode. Det kan f.eks. dreje sig om betalingsvillighed for bevarelse af sjældne dyreracer og unik natur for naturens egen skyld.

Ved at kombinere informationerne i tabel 5.1 og tabel 5.2 fremgår, hvilke metoder der egner sig bedst til værdisætning af de forskellige miljøproblemer, som er forbundet med forurening af jord- og grundvand. F.eks. kan man se at forøget risiko for sygdom som følge af jordforurening bedst værdisættes ved hjælp af den markedsbaserede metode samt den direkte metode contingent valuation.

Tabellerne viser imidlertid også, at jord- og grundvandsforurening er en kompleks problemstilling, og at en samlet værdisætning i princippet kræver at der gennemføres en hel række forskellige værdisætninger med udgangspunkt i forskellige metoder. En fuldstændig værdisætning af forureningen er således på grund af omfanget af skader og kompleksiteten næppe realistisk. Der vil derfor være behov for at værdisætningen af jord og grundvandsforureningen begrænses til værdisætning af de mest dominerende skader (eller stoffer) eller til værdisætning af skaderne fra en eller flere forureningskilder.

Værdisætning ud fra en af de efterspørgselsbaserede metoder er relativt ressourcekrævende at gennemføre, og det vil derfor ofte ikke være muligt at tilvejebringe værdisætningsestimater, der hviler på en efterspørgselsbaseret metode. I nogle af disse tilfælde vil man være nødsaget til at anvende de ikke-efterspørgselsbaserede metoder som f.eks. avoidance costs eller clean-up cost-metoden.

Ved clean-up cost metoden værdisætter man en forurening ud fra omkostningerne til oprensningen af forureningen. Omkostningerne bruges som et approksimativt mål for værdien af de skader, som undgås ved at fjerne forureningen. Det forudsættes, at der foreligger en politisk beslutning om, at en given forurening skal oprenses for at undgå de negative effekter af forureningen, og dette tolkes som et udtryk for en politisk betalingsvillighed for at undgå skadesvirkninger.

5.3.3 Prioritering ved værdisætning af jord- og grundvandsforurening

Generelt gælder, at det som regel er nemmest at tilvejebringe den information, som er nødvendig for værdisætning ud fra den markedsbaserede metode, hvor effekterne opgøres i aktuelle markedspriser. Omvendt kræver de direkte og indirekte metoder, at der indsamles information af individuel karakter. Både contingent valuation og rejseomkostningsmetoden er meget data-intensive, beror på indsamling af data via spørgeundersøgelser og stiller store krav til forberedelse og behandling af data.

Derudover fordrer opgørelsen af trafikkens eksterne omkostninger fra jord- og grundvandsforurening mere end blot værdisætning af skaderne.

For at kunne fastsætte omkostningen pr. km for vejtrafikkens jord- og grundvandsforurening er det nødvendigt have kvantificeret viden om emissionsfaktorer, eksponeringsfaktorer, responsfaktorer og værdisætning. Denne information skaber sammenkoblingen i en årsagskæde fra forurening til skadesomkostninger.

I praksis er de indbyrdes sammenhænge i årsagskæden ofte uhyre komplekse, hvilket i princippet betyder, at man skal kortlægge sammenhængen for hvert individ, for hvert stof og for hvert eksponeringsniveau. Imidlertid operationaliserer man ofte sammenhængene ud fra en pragmatisk tilgang, hvor man gør en række antagelser for at få kvantificerede og brugbare sammenhænge for hver emission. Der betyder eksempelvis, at man ofte i praksis benytter nogle grove antagelser som linearitet mv. og beregner omkostningerne ved at gange de fire faktorer: Emissionsfaktor × Eksponeringsfaktor × Responsfaktor × Værdisætning.

Selv ud fra de grove antagelser er det imidlertid vanskeligt at kvantificere sammenhængene på basis af den nuværende videnskabelige dokumentation for jord- og grundvandsforurening.

Som tidligere beskrevet er det et problem, at de videnskabelige sammenhænge i årsagskæden ikke er særlig godt belyst. Dette giver i sagens natur nogle væsentlige begrænsninger i forhold til at opgøre en enhedspris for jord- og grundvandsforureningen.

I lyset af at værdisætningsundersøgelser er kostbare at udføre, ser man ofte, at erfaringer fra et projekt overføres og benyttes i andre lignende sammenhænge, ligesom internationale data og ekspertudtalelser bruges i værdisætningsstudier som erstatning for nye undersøgelser. På det seneste er denne overførsel af konkrete værdisætningsestimater sat mere i system under betegnelsen benefits transfer. Problemet på jord- og grundvandsområdet i denne henseende er, at der ikke foreligger relevante internationale bud på en værdisætning. Dertil kommer de metodiske problemer med benefits transfer.

5.3.4 Samlet vurdering

Det vil være en stor udfordring at kvantificere omkostningerne ved jord- og grundvandsforurening, og der er en række begrænsninger for at kunne foretage en værdisætning af jord- og grundvandsforureningen fra trafikken.

For det første er der store mangler i viden om de videnskabelige sammenhænge mellem forurening og skade. I mange tilfælde er det kendt, at et givent stof fører til forskellige skader, men det er ringe belyst, hvor store koncentrationerne skal være før skaderne indtræffer. Desuden er det meget vanskeligt og usikkert at vurdere i hvilken grad receptorer (mennesker, dyr og planter) eksponeres for de forskellige stoffer.

For det andet er det vanskeligt at bestemme præcis hvor meget vejtrafikken bidrager med af den samlede forurening, blandt andet fordi diffus forurening fra andre kilder ligeledes forekommer.

For det tredje er værdisætning af samtlige skader vanskelig og ressourcekrævende. Selv hvis man kender mængden af forurening fra vejtrafikken og kan kvantificere de skader, som opstår som følge af eksponering til forureningen, er det fortsat vanskeligt at opgøre omkostningerne for tab af biodiversitet, forringet grundvandskvalitet, mv.

Endnu en problemstilling, som vanskeliggør kvantificeringen af omkostningerne ved jord- og grundvandsforurening, er, at forureningen fra trafikken akkumuleres i jord og vand. Naturen kan assimilere forureningen op til en vis grænse, men i takt med at forureningen tiltager, vil koncentrationen af stoffer blive så stor, at skader ved eksponering vil indtræffe. Dette betyder, at den marginale skadesomkostning for udslip af et givent stof kan være ubetydelig i en årrække, fordi koncentrationen af stoffet ikke er forbundet med skader. Over tid kan koncentrationen af stoffet imidlertid blive så høj, at selv mindre yderligere udslip forårsager skader og omkostninger for samfundet.