6 Perspektiver for værdisætning, Miljøstyrelsen

Metoder til værdisætning af dansk vejtrafiks forurening af jord og grundvand

6 Perspektiver for værdisætning

Forprojektet har vist, at værdisætning af trafikkens forurening af jord og grundvand er en uhyre kompleks problemstilling, og at der på centrale områder mangler den nødvendige viden til at foretage en værdisætning. Som det fremgår af det foregående, forudsætter en samlet værdisætning af vejtrafikkens forurening af jord og grundvand i princippet, at en række metoder må kombineres for at værdisætte de mange forskellige typer forurening. En fuldstændig værdisætning af trafikkens forurening af jord og grundvand er således på grund af omfanget af skader og kompleksiteten næppe realistisk.

Der vil derfor være behov for at værdisætningen af jord og grundvandsforureningen begrænses til værdisætning af de mest dominerende skader (eller stoffer) eller til værdisætning af skaderne fra en eller flere forureningskilder.

Forprojektet har ved anvendelse af impact pathway tilgangen endvidere vist, at der er god viden om potentielle kilder til forurening og om hvilke typer af skadelige stoffer der udledes fra vejtrafik og vejanlæg. Der er ligeledes god viden om disse stoffers potentielt skadelige virkninger på mennesker og miljø. Der mangler imidlertid viden om de kvantitative sammenhænge, dvs. hvilke mængder af de pågældende stoffer der udledes, og i hvilket omfang disse stofmængder fører til skader på mennesker og miljø. Det er med andre ord på det foreliggende vidensgrundlag ikke muligt at kvantificere jord- og grundvandsforureningen og de deraf følgende skadelige effekter.

Med hensyn til værdisætning foreligger der i dag ikke konkrete danske bud, ligesom det på det foreliggende grundlag ikke vurderes, at der foreligger udenlandske skøn, som umiddelbart vil kunne overføres til danske forhold. Der foreligger imidlertid relativt veludviklede generelle metoder, ligesom der foreligger estimater for visse effekter, f.eks. værdi af liv eller produktionstab ved sygdom.

Konklusionerne med hensyn til foreliggende viden om vejtrafikkens forurening af jord og grundvand er sammenfattet i nedenstående tabel.

Tabel 6.1:
Foreliggende viden

	God	Delvis	Ringe
Forureningskilder	X
Typer af stoffer	X
Mængder af stoffer udledt			X
Spredning		X
Eksponering			X
Typer af skader	X
Skadesomfang			X
Værdisætning		X

Der vil derfor være behov for at kortlægge sammenhængene mellem udledninger af forurenende stoffer fra trafikken og de deraf følgende skader, jf. figur 4.1 og impact pathway tilgangen. Der vil her blandt andet være behov for at skelne mellem punktkilder og diffus forurening, idet udslip, spredningsforhold og eksponering vil være væsentligt forskellige for henholdsvis punktkilder og diffus forurening. Punktkilder vedrører som beskrevet primært tankstationer og service stationer, oliespild f.eks. på parkeringspladser, trafikulykker og tankuheld, mens den diffuse forurening vedrører emissioner fra udstødning, dækafslid, vejafslid, undervognsbehandlilng, rust, maling, mv., samt forurening fra anlæg og vedligeholdelse af veje, glatførebekæmpelse og ukrudtbekæmpelse. Amterne indsender indberetninger til Miljøstyrelsen om forurening fra punktkilder, mens der ikke er tilsvarende oplysninger om den diffuse forurening.

På grundlag af en sådan kortlægning vil typer af skader kunne identificeres, hvorefter valg af værdisætningsmetode kan ske jf. den tidligere oversigt:

Tabel 6.2:
Værdisætningsmetoder til forskellige kategorier af skader

Skadekategori	Egnet værdisætningsmetode
Forringet produktivitet	Den markedsbaserede metode Avertive behaviour Defensive expenditure
Forringet sundhed	Den markedsbaserede metode (baseret på Human Capital tilgangen) Contingent valuation
Forringede naturværdier	Rejseomkostningsmetoden Hedonisk prisfastsættelse Contingent valuation
Tab af eksistensværdi	Contingent valuation

På grund af kompleksiteten af problemstillingen og den manglende viden om især de kvantitative sammenhænge bør et værdisætningsprojekt tage udgangspunkt i enkelte eller eventuelt nogle få forurenende stoffer eller kilder af særlig interesse.

Vidensbehovet for selve værdisætningen vil afhænge af den valgte metode. For den markedsbaserede metode er der f.eks. behov for viden om markedspriser, mens der for contingent valuation metoden er behov for at gennemføre interviews.

I forbindelse med yderligere overvejelser om værdisætning af vejtrafikkens forurening af jord og grundvand vil det være relevant at følge udviklingen i gangværende relevante projekter, som f.eks. det tidligere nævnte EU-projektet POLMIT - Pollution of Groundwater and Soil by Road and Traffic Sources: Dispersal mechanisms, pathways and mitigation measures". Såfremt der her fremkommer ny viden om de kvantitative sammenhænge, der som nævnt i dag er dårligt belyst, vil denne kunne bidrage til det videre arbejde med værdisætning af vejtrafikkens forurening af jord og grundvand.

Endvidere påtænker Miljøstyrelsen at igangsætte et projekt om værdisætning af grundvand, som det vil være relevant at følge, med henblik på mulig relevant viden for værdisætning af vejtrafikkens forurening af grundvand.