Fælles miljø, fælles ansvar – Danmark og EU

EU's miljødimension

I dag er miljøbeskyttelse en central del af EU-samarbejdet. Det skyldes især Amsterdam-traktaten fra 1999. Her blev målsætningen om bæredygtig  udvikling fra Riokonferencen i 1992 skrevet ind som én af de overordnede målsætninger for EU. Det samme blev kravet om, at miljøhensynet skal indarbejdes i hver enkelt af EU's sektorpolitikker som transport, energi og landbrug.

Med Amsterdam-traktaten skal EU-Kommissionen også vurdere miljøkonsekvenserne af alle nye direktiv-forslag, når der er tale om betydelige virkninger for miljøet.

Miljøets centrale placering rent juridisk er noget forholdsvis nyt i EU, men medlemslandene har længe sat miljøet højt på dagsordenen. EF vedtog sit første miljøhandlingsprogram allerede i 1973. Med Fællesakten fra 1986 (også kaldet "EF-pakken" herhjemme), der introducerede Det indre marked, blev miljøet for første gang formelt skrevet ind i selve traktaten. Det gælder også den såkaldte miljøgaranti (se næste afsnit).

1973

Danmark indtræder i EF

1973

EU vedtager sit første miljøhandlingsprogram

1986

Miljøet bliver formelt skrevet ind i traktaten med Fællesakten

1993

Maastricht-traktaten, forsigtighedsprincippetog kvalificerede flertalsafgørelser

1999

Amsterdam-traktaten, bæredygtig udvikling  som overordnet målsætning

Mere samkvem – flere fælles miljøregler

Med åbningen af Det indre marked, den øgede samhandel og den generelle internationalisering kom miljøhensynet i løbet af 1990'erne for alvor til at spille en central rolle i EU både juridisk og politisk.

Med Maastricht-traktaten fra 1993 kom forsigtighedsprincippet på banen, som siger, at tvivlen skal komme miljøet til gode. Samtidig blev stemmereglerne ændret på miljøområdet. Maastricht-traktaten gjorde det muligt at træffe beslutninger med kvalificeret flertal, hvor det tidligere krævede enstemmighed.

I praksis vil det sige, at der i dag skal 62 stemmer ud af 87 stemmer i Rådet til for at vedtage et miljøforslag (Danmark har tre stemmer). Derfor er det blevet nemmere at lave fælles miljøløsninger. Men det er også nemmere at blive stemt ned. Det seneste skud på stammen af traktater er Nice-traktaten fra 2001, som først og fremmest handler om at gøre EU klar til at optage en række nye lande fra blandt andet Øst- og Centraleuropa. Miljømæssigt er den store udfordring at tage vare på Østeuropas rige natur og samtidig bringe deres beskyttelsesniveau op på EU's niveau.