| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles miljø, fælles ansvar – Danmark og EU

Bæredygtig miljøbeskyttelse vejen frem

Verden forandrer sig hurtigt i disse år, og miljøpolitikken i såvel Danmark som EU må hele tiden tilpasse sig den stadigt stigende handel og øgede samarbejde mellem lande i hele verden. De miljøproblemer, som var i fokus for miljøindsatsen for 20-30 år siden, var især de områder, hvor miljøproblemerne kunne lugtes eller ses. Miljøindsatsen handlede om at nedbringe forureningen af luften, jorden og vandet, hvor for eksempel industrivirksomheder, landbrug og kraftværker var i fokus.

I kølvandet på velfærdssamfundets udvikling har miljøproblemerne skiftet karakter. I takt med den stigende økonomiske vækst og vores voksende forbrug af varer og tjenesteydelser er fremtidens miljøindsats i højere grad domineret af miljøproblemer fra en lang række spredte kilder, der er sværere at afgrænse.

Industrilandenes økonomiske organisation OECD lavede i 2001 en omfattende analyse af udviklingen i række internationale miljøproblemer frem til 2020. Og de peger på, at bl.a. farlige kemikalier, trafikkens forurening og klimaændringer giver alvorlige effekter på miljøet (se tabel 1) og derfor kræver en aktiv indsats på tværs af sektorer.

Tabel 1:
Eksempler på verdens miljøproblemer - OECD, signaler

Kilde: "OECD Environmental Outlook", OECD 2001d

Miljøproblemerne i dag er tæt knyttet til hele samfundets måde at fungere på og kan ikke isoleres til bestemte virksomheder eller erhverv. Derfor skal nutidens og fremtidens miljøpolitiske virkemidler gå nye veje, hvis ambitionerne om en bæredygtig udvikling skal indfries. Kodeordene er bl.a. forebyggelse af miljøproblemer, udvikling af produkter, der belaster miljøet mindre samt afkobling af den økonomiske vækst fra miljøpåvirkning og ressourceforbrug.

Produkter fra vugge til grav

I starten af 1990´erne begyndte danske virksomheder at fokusere på produkters ressourceforbrug og miljøbelastning i hele deres levetid, dvs. at se på produkternes miljøregnskab fra "vugge til grav". Det sker ved hjælp af det, fagfolk kalder livscyklusanalyser og integreret produktpolitik. Skal man for eksempel lave et køleskab, nytter det ikke noget at producere et køleskab med et lavt energiforbrug, hvis selve produktionen eller bortskaffelsen af køleskabet indebærer en kraftigere miljøbelastning. Produktion af køleskabe er et eksempel på et område, hvor livscyklusanalyser har skabt miljøresultater. Miljøbelastningen fra et moderne gennemsnitskøleskab er reduceret over hele linien fra produktion over brug til bortskaffelse. I dag kan vi få kold mælk uden at bruge det ozonlagsnedbrydende stof CFC til at opskumme isoleringsmaterialet med. Nu bruges der mere og mere naturlige kølemidler i stedet.

Den danske metode til livscyklusanalyser er blevet internationalt anerkendt og har bredt sig til mange andre EU-lande. EU arbejder på en integreret produktpolitik, og der er brug for at gå nye veje. I 2001 slog Det Europæiske Råd fast, at varers pris bør afspejle de reelle miljøomkostninger bedre, så både forbrugere og producenter får et større incitament til at købe og fremstille miljøvenlige varer. Et eksempel på at bane vejen for et mere miljøvenligt marked er lancering af miljømærkede produkter som EU´s blomst og det nordiske svanemærke. Systematiske grønne indkøb hos myndigheder er en anden vej at fremme miljøsagen på.

Ambitioner om bæredygtig udvikling og afkobling

EU har længe haft bæredygtig udvikling på den fælles dagsorden, og Danmark er en aktiv medspiller og følger arbejdet tæt. I den danske strategi for bæredygtig udvikling fra 2002 er målet, at der skal ske en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning.

Indsatsen for miljøvenlige produkter både i Danmark og EU er et skridt i den rigtige retning, men problemet er, at disse miljøgevinster bliver spist op af et tilsvarende større forbrug. Det kaldes "skalaeffekter" miljøforbedringer og miljøeffektivitet bliver simpelthen "overhalet" af den stigende økonomisk vækst, der hænger tæt sammen med vores produktions- og forbrugsmønstre.

Derfor skal der fortsat udvikles nye teknologier, nye materialer og nye løsninger for at omstille samfundet mod en bæredygtig udvikling. For Danmark handler det om at bruge ressourcerne mere effektivt og få mere velfærd uden, at det påvirker vores miljø og natur negativt. Og en sådan bæredygtig udvikling kan kun nås via et bredt, internationalt samarbejde.