Casene er beskrevet kvalitativt og giver nogle glimt af forbrugeres eller NGO'ers fokus på miljøaspekterne ved elektronik. Forbrugerinformationen, Forbrugerrådet, Grøn Information samt projektets følgegruppe har hjulpet til med udvælgelsen.

2.2.2 Producenter og detailhandel

I erfaringsopsamlingen hos producenter og detailhandel har de overordnede spørgsmål har været: Hvad motiverer producenterne til at udvikle og markedsføre mindre miljøbelastende elektronik? Hvordan gør de kunderne opmærksomme på de "grønne" produkter? Hvilket samspil har producenter og forhandlere? Hvad gør forhandlerne for at sikre, at deres kunder kan vælge miljørigtige produkter? Hvilken effekt har initiativerne på markederne?

Producentcasene er udvalgt dels ud fra en indledende screening og kontakt til en række producenter af radio/TV udstyr, pc’ere med tilbehør samt mobiltelefoner. Dels ud fra ønsket om at kunne diskutere forskelle på markederne.

I forhold til det tyske marked fandt projektgruppen via Sony frem til to store forhandlerkæder med en aktiv miljøprofil – Otto og Karstadt. Endvidere har projektgruppen kontaktet den største tyske specialkæde inden for forbrugerelektronik – Saturn. I Japan har projektgruppen via Danmarks Aktive Forbrugere fået kontakt til en stor, miljøaktiv forhandler – Catalogue House, som har været behjælpelig med sonderinger på det japanske marked.

2.3 Definition af elektroniske produkter

3 Aktørbilledet

Dette kapitel tegner et billede af, hvordan forskellige aktører opfatter marked, udviklingspotentialer, ønsker, fremtidsudsigter m.m. Billedet er primært baseret på de indtryk, som projektgruppen har fået gennem arbejdet med de gennemførte cases og skal derfor ikke forstås som den endegyldige sandhed.

3.1 Hovedindtryk

Helt overordnet er det indtrykket, at de toneangivende, kvalitetsorienterede producenter arbejder aktivt med miljøforbedringer af deres produkter og til en vis grad med påvirkning af markedet. På baggrund af den omfattende indsats, som producenterne beretter om, er det imidlertid påfaldende, at miljøaspekterne ikke i højere grad er slået igennem i markedsføringen og på markederne i det hele taget.

Bortset fra energiforbruget, som alle har fokus på, efterspørger detailhandlen og forbrugerne ikke miljø i nævneværdigt omfang. Tendensen til, at elektronikprodukterne bliver mindre og mindre, giver i sagens natur et mindre ressourceforbrug per produceret enhed, men dette kan ikke opveje, at den samlede mængde elektronikprodukter og dermed også affaldsproblemet er i kraftig stigning world-wide.

Den efterspørgsel efter mere omfattende miljøhensyn, som producenterne trods alt oplever, og som er vigtig for deres udviklingsarbejde, kommer især fra det professionelle marked. Desuden har enkeltstående begivenheder som f.eks. resultater af forbrugerorganisationers sammenlignende produkttests også en vis betydning for producenternes arbejde, ligesom krav fra myndighederne også spiller en væsentlig rolle.

Enkelte detailhandlere har aktivt påtaget sig rollen som mellemmænd mellem producenter og forbrugere på miljøområdet med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at finde frem til de mindre miljøbelastende produkter. Detailhandlens indsats har betydning for forbrugernes valg, og både producenter og forbrugere kan påvirkes, hvis detailhandleren vælger at gøre en indsats. De nationale markeders størrelse spiller ikke den store rolle for producenterne, idet de fremstiller de samme produkter til alle markeder. Men producenterne ser dog gerne, at der er en vis harmonisering af de krav og forventninger, som de bliver mødt med – både i forhold til produkterne og til dokumentationen af produkternes miljøforhold.

Flere NGO’er og forbrugerorganisationer arbejder aktivt for dels at fremme forbrugernes opmærksomhed på miljøforholdene ved elektronikprodukter og dels at "skubbe på" producenternes og myndighedernes indsats. Samarbejdet mellem NGO’er og producenter er under udvikling, men NGO’erne gennemfører stadig kampagner og lobbyarbejde. Medieomtale er et vigtigt middel, og flere cases tyder på, at en aktiv medieindsats kan fremme forbrugernes stillingtagen til miljø.

Som det fremgår, er mange forskellige aktører på banen med forskellige initiativer. Opgaven med at få miljøhensyn frem på markedet, så den enkelte forbruger tager det med i sine købsvurderinger, er imidlertid omfattende og forudsætter et godt samarbejde mellem aktørerne og en koordinering af aktiviteterne, hvilket kun foregår i meget begrænset omfang i dag.

Dette overordnede billede er nuanceret i det følgende, hvor de enkelte aktørgrupper er behandlet hver for sig.

3.2 Producenterne

En screening af hjemmesiderne hos 15-20 store producenter¹ af forbrugerelektronik tyder på, at langt de fleste arbejder aktivt med at mindske miljøbelastningerne fra deres produkter. Omfanget af indsatsen varierer naturligvis, men fælles for alle synes at være minimering af energiforbrug og ressourceforbrug. Hvilke andre miljøforhold, som producenterne forholder sig til, afhænger (formentlig) af, hvad der er fokus på i forbindelse med lovgivning, kampagner og anden information på de respektive nationale markeder. Producenterne har med andre ord erkendt, at miljøforbedringer af produkterne godt kan være fornuftig forretning, og at det miljømæssige image nu og måske især fremover har betydning for deres "Licence to Operate and Grow".

Nogle producenter (f.eks. Sony) har valgt en produktudviklingsstrategi, hvor alle deres produkter miljøoptimeres, og hvor ingen enkeltstående produkter fremhæves som særligt miljøvenlige. Andre producenter (f.eks. Philips og NEC) har valgt at supplere en generel miljøforbedring af alle produkter med en satsning på udvalgte, særligt miljøvenlige produkter - "grønne flagskibe".

Markederne er globale, og der sker også en global udveksling af erfaringer mellem producenterne – bl.a. via initiativer som "Care Vision 2000", der blev etableret af en række producenter og videncentre i 1996 og som siden har holdt store konferencer hvert andet år med fokus på Design for Environment.

Måden at dokumentere produkternes miljøpåvirkninger på er et centralt emne for producenterne. Forskellige mærknings- og deklarationsordninger, krav eller retningslinjer fra forhandlere rundt om i verden samt nationale og internationale lovkrav betyder, at producenterne oplever, at de skal bruge mange ressourcer på at opfylde de forskellige ønsker og krav til dokumentationen. For producenterne er det derfor et stort ønske, at der sker en harmonisering af disse krav, f.eks. på basis af producenternes egen standard ECMA Technical Report TR/70 (se nærmere i kapitel 4).

På baggrund af den omfattende indsats, som producenterne beretter om, er det påfaldende, at miljøaspekterne ikke i højere grad er slået igennem i markedsføringen og på markederne i det hele taget. Der er flere mulige årsager til dette.

For det første er der en række uheldige eksempler, hvor producenter har fået negativt image ud af at profilere sig "grønt", fordi der på trods af forbedringer alligevel var miljøproblemer. Producenterne i casene har ikke specificeret disse eksempler, men de ligger tydeligvis som en ballast, der har gjort dem forsigtige med at lancere grønne budskaber.

For det andet er der en manglende efterspørgsel fra forbrugere og forhandlere, og producenter som Philips og Hewlett Packard oplever, at forhandlerne ikke er interesserede i at introducere miljø som konkurrenceparameter. Ifølge en undersøgelse, som Philips har gennemført, ønsker forhandlerne ikke at blande energi og miljø sammen. Energiforbruget med tilhørende mulige besparelser er et godt salgsargument, som forhandlerne ikke ønsker svækket ved at koble det for tæt sammen med miljøargumenter. Miljøargumenter opfattes således ikke som entydigt positive i en salgssituation.

Endelig er det tydeligt, at producenterne har valgt at opruste internt og fastlægge strategier, metoder og rutiner til at indarbejde miljøhensyn i produktudviklingen. Før disse forhold er på plads, er der ikke basis for større, markedsmæssige fremstød.

Producenterne er generelt ikke tilhængere af miljømærkerne Svanen og Blomsten ud fra en betragtning om, at disse mærker ikke er et godt markedsinstrument. Der synes at have været en afventende holdning i forhold til, om disse miljømærker ville slå igennem på markedet, og producenternes forbehold hænger mere sammen med markedsforholdene end med deres tekniske formåen.

Producenter som Sony, NEC og Philips er nu gået på markedet med deres egne miljømærker og –symboler. Sony og Philips bruger mærkerne til at fremhæve særlige, gunstige miljøforhold ved det enkelte produkt (f.eks. "Fremstillet uden bly"), mens NEC mærker sine grønne flagskibe, kaldet Eco Symbol produkter. Mange producenter udarbejder desuden miljødeklarationer for deres produkter, hvilket primært er rettet mod professionelle indkøbere. Der er forskellige deklarationsordninger, men ECMA TR/70 synes at blive stadig mere udbredt og er f.eks. baggrunden for de skandinaviske IT-brancheforeningers miljødeklarationer.

3.3 Detailhandlen

Det generelle indtryk er, at detailhandlen ikke har fokus på miljøforhold – bortset fra energiforbruget og eventuelle, lovpligtige tilbagetagningsordninger. Den største tyske detailhandelskæde for forbrugerelektronik lancerer på sin hjemmeside holdningen således:

"Bekymring for miljøet"

Vær blot ubekymret. For et mindre gebyr sørger vi for at håndtere Deres udtjente udstyr – uanset om det er TV, video, computer eller husholdningsapparater" (egen oversættelse, tilbagetagningsordningen er lovpligtig).

Der er dog eksempler på store varehuse, som har valgt en aktiv miljøpolitik, f.eks. Karstadt og Otto i Tyskland samt Catalogue House i Japan.

For disse detailhandlere ligger der både holdninger, værdier og forretningshensyn bag miljøstrategien. Holdninger og værdier er vigtige for troværdigheden, og denne søger detailhandlerne yderligere at udbygge ved at støtte og samarbejde med miljøorganisationer, myndigheder m.fl.

Detailhandlerne er et vigtigt led mellem forbrugere og producenter, også når det gælder miljø. I Karstadt formulerer man det som: "Vi har valgt at være brobygger mellem forbrugerne og producenterne. Det er vores opgave at gøre det let for forbrugerne at finde de miljøvenlige produkter". Til det formål har Karstadt udarbejdet sit eget miljøsymbol, som bruges i annoncer, kataloger og som skiltning i butikkerne. Samtidig sender Karstadt det signal til forbrugerne, at hvis de vælger at handle hos Karstadt, er der nogen, som har gjort det svære vurderingsarbejde for dem. Med andre ord flyttes valget for den miljøbevidste forbruger til en vis grad fra at være et valg mellem forskellige produkter til at være et valg mellem forskellige detailhandlere.

Brobyggerrollen forudsætter, at detailhandleren gør en indsats for at fremskaffe mindre miljøbelastende produkter fra producenterne. Hos Karstadt har man udarbejdet omfattende retningslinjer for forskellige produktgrupper – herunder forbrugerelektronik. Disse retningslinjer bliver sendt til producenterne med ønsket om, at de inddrager de nævnte miljøaspekter i deres produktudvikling. På sigt vil retningslinjerne formentlig blive ændret til krav. Retningslinjerne kan anskaffes og bruges af alle, der ønsker det.

Otto står for en lidt anden type indsats, idet man i sin egen miljøhandlingsplan har sat mål for at øge omsætningen af visse, mindre miljøbelastende, produktgrupper samt udfasning af de mest miljøbelastende. Catalogue House har valgt en endnu strammere linje, idet man kun forhandler produkter, som på forhånd er miljøvurderet og godkendt. Denne holdning synes at være forretningsmæssig god fornuft, idet Catalogue House melder om omsætningsfremgang, hvor tendensen i den japanske detailhandel ellers har været for nedadgående i en årrække.

3.4 Forbrugerorganisationer

Forbrugerinformationens screening af forbrugerorganisationers og testlaboratoriers indsats viser, at størstedelen af indsatsen på miljøområdet sker ved, at elektronik og apparater bliver testet for en eller flere miljøparametre, som for eksempel elforbrug og eventuelt standby-forbrug, hvor det er relevant. Disse parametre tæller med vekslende vægt i den samlede bedømmelse af produktet, når testresultatet præsenteres i forbrugerblade. Ingen af de adspurgte organisationer har effektmålinger af deres testindsats, men en hollandsk test af TV-apparater tilbage i 1994 havde tydelige følgevirkninger på markedet, idet apparaterne med den bedste miljøprofil gik kraftigt frem, mens dem med en mindre god miljøprofil tabte markedsandele.

Alle organisationerne anerkender, at det er et vigtigt område, hvor der skal gøres mere, og de har til hensigt at gennemføre flere miljørelaterede tests fremover. Flere forbrugerorganisationer har imidlertid oplevet en reduktion af de økonomiske midler i de senere år, hvilket begrænser mulighederne både for omfanget af tests og for andre forbrugeroplysende aktiviteter. På trods af dette erkender alle de 8 forbrugerorganisationer, som har svaret på Forbrugerinformationens henvendelse, at elektronikkens miljøaspekter er et vigtigt område, som de er medansvarlige for at inddrage og synliggøre.

Consumers International, der er paraplyorganisation for forbrugerorganisationerne, ønsker at sætte reparerbarhed og levetidsforlængelse på forbrugerorgansationernes dagsorden. For at støtte dette har Consumers International stået bag udviklingen af en håndbog, som testlaboratorier kan anvende, når de tester vaskemaskiner, fjernsyn, computere og kaffemaskiner. Håndbogen indeholder guidelines til, hvordan aspekter som reparerbarhed, genanvendelighed, og opgraderinger kan integreres i produkttests. Via dette arbejde sker der en udvikling af generelle værktøjer til test af elektronik og en koordinering mellem landene.

3.5 Forbrugerne

Producenternes og detailhandlens indtryk af forbrugernes præferencer ved køb af elektronik er, at pris og funktion er afgørende i købssituationen. Dette er i modstrid med de svar, som forbrugerne selv giver, når de bliver spurgt om deres holdning til miljø. Der er med andre ord stor forskel på forbrugernes holdning hjemme i stuen, og når de står i butikken. Omvendt tyder forbrugerundersøgelserne på, at der er et uudnyttet potentiale for at få forbrugerne til at inddrage miljøhensyn.

Alle relevante cases peger på, at energiforbruget er det eneste miljøforhold, som for alvor er slået igennem hos forbrugerne på de markeder, projektgruppen har indhentet erfaringer fra. Dette skyldes, at forbrugerne her får en kontant gevinst i form af at spare penge på driften, når de vælger energieffektive produkter. Både energiforbruget under drift og i stigende grad også ved stand-by er med i overvejelserne.

Miljø- og sundhedsaspekter har også en vis betydning, men den er langt mindre udbredt end energiforbruget. Det tydeligste eksempel er succesen med arbejdsmiljømærket fra den svenske Tjenestemandsorganisation TCO, som tog udgangspunkt i stråling og ergonomi, dvs. forhold som den enkelte bliver/kan blive direkte påvirket af. I dag kan en skærm stort set ikke sælges på det svenske/nordeuropæiske marked, hvis den ikke er TCO-mærket. Selve mærkningsordningen er i dag udvidet til at inddrage andre miljøaspekter (se kapitel 4 samt casebeskrivelse af TCO).

Også norske mediers fokus på sundhedsrisici ved bromerede flammehæmmere vandt et vist gehør.

Forhold som økonomi eller egen sundhed, dvs. områder hvor forbrugerne direkte og konkret kan få en gevinst eller oplever en potentiel trussel mod egen eller familiens sundhed, synes således at vinde størst genklang hos forbrugerne. Også producenter som Sony og Philips oplever, at forbrugernes interesse bedre kan fanges i købssituationen, når miljøoplysningerne er meget konkrete – i modsætning til miljømærker eller generelle miljøstatements. Miljømærkerne virker ifølge disse producenter ikke efter hensigten, fordi forbrugerne ikke kender kriterierne bag, mens mange forbrugere på grund af tidligere misbrug reagerer med stor skepsis over for generelle udtryk som "grønt" eller "miljøvenligt".

Selv om der i øjeblikket ikke er den store forbrugeropmærksomhed på elektronikkens samlede miljøbelastninger, er der flere instanser som påpeger, at de fornemmer, at forbrugernes bevidsthed om de miljømæssige aspekter ved elektronikken er stigende (Miljøheimvernet Norge, Australian Greenhouse Office, Energy Star USA).

Ovenstående vurderinger af afsætning og forbrugerbevidsthed baserer sig på informanternes fornemmelser af udviklingen. De kontaktede instanser har sjældent/ aldrig gennemført kvantitative undersøgelser.

3.6 NGO’erne

Med NGO’er menes her især miljøorganisationer. Deres indsats er primært rettet mod producenter, myndigheder og forbrugere/borgere. Lobbyarbejdet i forhold til myndighederne har ikke været undersøgt i projektet og omtales derfor ikke nærmere, men der er ingen tvivl om, at NGO’erne følger med i lovkrav rundt om i verden for at kunne bruge det til at påvirke deres egne målgrupper.

Den amerikanske miljøorganisation Silicon Valley Toxic Coalition (SVTC) følger således EUs initiativer nøje og bruger det til at påpege paradokset med, at de amerikanske producenter lever op til dobbelte standarder ved at kunne honorere EU krav på "udebanen", men ikke kan levere samme standard på hjemmemarkedet (primært i forhold til tilbagetagning).

I dette projekt har fokus især været rettet mod NGO’ernes samspil med og påvirkning af producenter og borgere/forbrugere. I forhold til producenterne er der flere eksempler på samarbejde mellem NGO’er og producenter. For eksempel findes der i Japan et netværkssamarbejde, Green Purchasing Network, mellem forbruger- og miljøorganisationer og producenter om udvikling af guidelines for miljøkrav til elektronik.

Ud over samarbejde med producenterne anvender de grønne organisationer også oplysning (eller pression) for at belyse miljøproblemerne og få producenterne og forbrugere til at skride til handling.

Et eksempel er den amerikanske organisation Silicon Valley Toxic Coalition (SVTC), som gennemfører Clean Computer Campaign. Et af kampagnens elementer er en ranking af elektronikproducenterne blandt andet efter, hvor gode de er til at levere miljøoplysninger om deres produkter og om tilbagetagningsordninger. Rankingen vækker opmærksomhed hos producenterne, som på den ene side gerne vil samarbejde med NGO’erne, men på den anden side også gennemfører en mere reaktiv "overvågning".

Et andet eksempel er fra Norge, hvor Miljøheimvernet, Norges pendant til Grøn Information, udarbejder lister over bromfri elektronik og angiver hvilket mærke og producent, der fører produktet (inspireret af det lignende danske initiativ hos Grøn Information m.fl.).

I de indsamlede cases tegner der sig et billede af, at der, hvor der gennemføres initiativer med ranking af produkter og/eller producenter, står NGO’er bag arbejdet.

3.7 Myndighederne

Det har været formålet at undersøge myndighedernes initiativer for at skabe markedsbaserede virkemidler til fremme af "grøn" elektronik.

Myndighedernes rolle og initiativer spænder vidt, både nationalt og internationalt. De mest betydningsfulde, som projektgruppen har fået kendskab til via undersøgelserne, er nævnt nedenfor.

Offentlige grønne indkøb

Det er tydeligt, at de offentlige indkøb er en væsentlig driver af markedet for mindre miljøbelastende elektronik. Det berettes både fra producenter og fra mærkningsordningerne. Offentlige grønne indkøb har været centrale årsager til, at to af de beskrevne mærkningsordninger er blevet en succes (TCO-mærket og Energy Star). En væsentlig årsag til miljømærkernes udbredelse er, at offentlige grønne indkøb har understøttet afsætningen af de miljømærkede produkter. For eksempel har et krav om, at alle pc'er i den amerikanske regering skulle være med Energy Star (udgør 3% af markedet for pc’er), været en konkret støtte til mærket og anerkendt dets værdi.

Fra japansk side har en tidlig vedtagelse af en offensiv offentlig grøn indkøbspolitik medvirket til dannelsen af Green Purchasing Network, der udvikler miljømæssige retningslinier i et samarbejde mellem myndigheder, industri og NGO’er. Det illustrerer, at offentlige miljøkrav medvirker til en styrkelse af redskaber, som også private forbrugere kan anvende.

Mærkningsordninger

Energy Star ordningen drives af den amerikanske miljøstyrelse. Som supplement til mærkningsordningen er der udarbejdet programmer til benchmarking af bygningernes energiforbrug. Både rettet mod industrien og mod private forbrugere til kortlægning af hjemmets energiforbrug.

I dag er Energy Star alene et energimærke, men der kunne være et potentiale i at udvide mærket til også at omfatte indholdet af kemiske stoffer og andre miljøforhold, der ikke er energirelaterede. Dette er der dog ikke planer om i USA. Argumentet er, at netop mærkets enkelhed har ført til dets succes, og det spor vil man blive i.

Af de beskrevne mærkningsordninger er det alene TCO-mærket, der ikke er initieret af myndighederne, men af en fagforening. Myndighedsdeltagelse ved etableringen af TCO-mærket har ikke været afgørende - der har været tillid til det alligevel, muligvis fordi mærket primært har til formål at beskytte arbejdstagernes sundhed.

Strategier og handlingsplaner

Et andet beskrevet myndighedsinitiativ er udarbejdelsen af en national handlingsplan for nedbringelse af standby-energiforbrug, som den Australske regering har udarbejdet (gennem agenturet Australian Greenhouse Office, der er nedsat af regeringen). Herigennem er det lykkedes at stimulere forbrugernes bevidsthed om elektronikkens energiforbrug, både i brug og i standby. Det har været diskuteret i Australien, hvilke virkemidler der er mest effektive i forhold til energibesparelser: Forbrugeroplysning og adfærdsregulering eller påvirkning af producenters produktdesign. Diskussionen er ikke afsluttet, og der satses i dag på begge virkemidler. Dog kan nævnes at den australske regering er gået aktivt ind i et international samarbejde om "One-watt policies", som indbefatter en påvirkning af producenterne til kun at fremstille udstyr, der maksimalt anvender 1 watt i standby.

Der er således mange forskellige typer af myndighedsinitiativer med en vis gensidig inspiration på tværs af landegrænser – men koordineringen synes at være begrænset.

Lovgivning m.h.p. regulering af produktionen

Ud over de direkte markedsorienterede myndighedsinitiativer har regulering og lovgivning central betydning, hvilket der refereres til i flere af casebeskrivelserne.

Det er primært EU direktiverne om tilbagetagning og om forbud og begrænsning af miljøfarlige stoffer fra elektronik, der vækker opmærksomhed i de beskrevne cases.

EU initiativerne følges nøje af forbruger- og miljøorganisationer i de europæiske lande og i USA. I USA påpeger en miljøorganisation, at EU-kravene også må være et kommende minimumskrav for elektronikproducenter på det amerikanske marked, for eksempel i forhold til udvidet producentansvar og tilbagetagningspligt.

4 Markedseffekter

Projektgruppen har forsøgt at fremskaffe dokumenterede markedseffekter og markedsudvikling, men resultatet er begrænset til enkeltstående eksempler. Den systematiske registrering af salget af miljøforbedrede produkter eller effekterne af et givet initiativ er tilsyneladende ikke-eksisterende – eller fortrolig. Nedenfor er beskrevet de eksempler på registrerede markedseffekter, som projektgruppen har fundet frem til.

Endvidere indeholder kapitlet et overordnet indtryk af forholdene på forbrugerelektronikmarkederne i Sverige, Tyskland, Holland og Japan. De 4 førstnævnte markeder blev tidligt i undersøgelserne valgt af følgegruppen som særligt relevante med henblik på at kunne sammenligne med danske forhold.

4.1 Eksempler på markedseffekter

4.1.1 Nokia’s markedsandele steg 150 gange

I kølvandet på computernes indtog i kontormiljøer i 70’erne var der megen diskussion af problemerne ved stråling fra skærme. Industrien afviste med støtte fra forskere, at der tale om problemer, men den svenske fagforening Tjenestemændenes Centralorganisation TCO definerede selv en række krav vedrørende strålingen og udviklede dertil TCO-mærket.

Gennembruddet for TCO-mærket kom, da finske Nokia besluttede at gennemføre et udviklingsarbejde, som betød, at deres produkter kunne opfylde TCO-kravene.

Fra 1989 til 1997 oplevede Nokia en salgsvækst på næsten 150 gange på deres monitorer. Omsætningen steg i løbet af disse 8 år fra 1,5 til 200 mio. ECU. Selv om andre faktorer spiller ind, mener Nokia selv, at det var opfyldelsen af de strenge TCO-krav, der var den udløsende faktor.

4.1.2 NEC registrerer øget salg af "grønne flagskibe"

Den japanske elektronikproducent NEC har lanceret en miljøstrategi, hvor alle produkter miljøoptimeres, så de kan leve op til kravene i den japanske Eco Mark ordning. Desuden satser virksomheden på særlige grønne flagskibe – de såkaldte Eco Symbol produkter, som miljømæssigt er endnu bedre. NEC har registreret, at andelen af Eco Symbol produkterne i 1999 udgjorde 9% af omsætningen, mens andelen i 2000 var steget til 17%. Ved udgangen af marts 2001 var 30 produktgrupper med i alt 348 produkttyper omfattet af Eco Symbol.²

4.1.3 Sony tabte markedsandele på TV i Holland efter forbrugertest

I 1994 gennemførte et hollandsk forbrugermagasin en test af en række stereo TV. Sony’s model fik karakteren "rimeligt køb", bl.a. fordi miljøforholdene ikke var så gode. TV fra to konkurrerende producenter, ITT Nokia og Aristona, fik karakteren "bedste køb". Umiddelbart efter offentliggørelsen af testresultaterne faldt Sony’s markedsandel for det pågældende produkt med 11,5% på det hollandske marked, mens ITT Nokia fik en markedsfremgang på 57,1% og Aristona på 100%. Denne episode var stærkt medvirkende til Sony’s beslutning om at satse på en miljøbevidst strategi.

4.1.4 Effekter af Karstadts skolestartskampagne

I 2000 kørte det tyske varehus Karstadt en kampagne for miljøvenlige produkter i forbindelse med skolestart. Kampagnen handlede om mange aspekter, hvoraf miljø var ét. Efter kampagnen registrerede Karstadt de salgsmæssige effekter. Disse viste, at sammenlignet med 3. kvartal 1999 blev der i 3. kvartal 2000 solgt over dobbelt så mange miljøvenlige skolesager (blyanter, farver, lim, papir osv.). Adskillige produkttyper kunne noteres for stigninger på langt over 100%.

Fra tidligere kampagner har Karstadt dog erfaret, at salget af de mindre miljøbelastende produkter falder igen et stykke tid efter kampagnen, men projektgruppen har ikke fået oplyst, om det også er tilfældet efter skolestartskampagnen.

4.2 Erfaringer fra forskellige markeder

Beskrivelserne af markederne i Sverige, Tyskland, Holland og Japan bygger på de indtryk, som projektgruppen har fået via arbejdet med casene samt uddybende personlige kontakter. Der er således ikke tale om videnskabeligt dokumenterede undersøgelser og vurderinger, men om subjektive indtryk og tendenser beskrevet ud fra et begrænset case-materiale.

4.2.1 Sverige

Hovedindtrykket er, at de private forbrugere og detailhandlerne har ikke den store fokus på miljø. Branchesammenslutningen Svensk Handel reagerede ikke på henvendelser, og søgning på Internettet hos diverse tilknyttede brancher gav heller ikke det store udbytte i forhold til at udpege detailhandlere af forbrugerelektronik med en aktiv miljøprofil.

Et privat besøg hos en TV-forhandler i en mindre svensk provinsby tydede ikke på nogen interesse, ligesom en familie med pc’er, TV, video og anden forbrugerelektronik fortalte, at de ikke tænkte på miljø, da de anskaffede disse produkter. Pc’en var mærket med TCO-mærket, hvilket familien tog som en selvfølge, men fokus var på strålingsrisiko - ikke på miljø.

Den manglende fokus underbygges af, at en henvendelse til detailhandelskæden Dustin om deres miljøpolitik og –holdninger ikke gav nogle resultater. Henvisningen til Dustin kom fra Hewlett Packard, som arbejder på at få Dustin til at tage miljøaspekter med i markedsføringen af HP’s produkter.

Der er dog to initiativer, som er slået igennem eller er ved at slå igennem i Sverige. Det ene er TCO-mærket, som i dag er meget udbredt og kendt af et meget stort antal forbrugere, selv om mærket oprindeligt blev udviklet for at lette valget for offentlige indkøbere. Det andet er de nordiske IT-brancheforeningers miljøvaredeklarationer rettet mod professionelle indkøbere. Begge initiativer er beskrevet nærmere i kapitel 4.

4.2.2 Tyskland

På det tyske marked er der tegn både på en vis miljøbevidsthed og på det modsatte. Således har den største detailhandelskæde af forbrugerelektronik ikke miljø med i overvejelserne, mens andre, store varehuse/postordrefirmaer gør en synlig indsats og skaber resultater.

Virkemidlerne er en blanding af kampagner, hvor lokale/regionale medier spiller en god rolle, samt synliggørelse i butikkerne og retningslinjer for, hvad produkterne skal leve op til for at få betegnelsen "miljøvenlige". Et aktivt samarbejde mellem detailhandlere, miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og myndigheder synes at være væsentlige for at skabe troværdighed og gennemslagskraft. Det har formentlig også en betydning, at de to miljøaktive detailhandlere, som har bidraget med deres erfaringer i dette studie, begge er meget store og arbejder globalt.

Miljømærket Blauer Engel har endvidere stor udbredelse i Tyskland, og 75% af en række adspurgte virksomheder mener, at mærket har øget konkurrencen og ført til miljømæssige innovationer.

4.2.3 Holland

Holland er normalt kendt for en ret høj miljøbevidsthed, men de indtryk, projektgruppen har fået af markedet for grøn forbrugerelektronik, tyder på, at det ikke er (vel)udviklet. Således er det ikke lykkedes at få kontakt med en miljøbevidst hollandsk detailhandler på området. Hverken via kontakt til Raad Nederlandse Detailhandel (pendant til Dansk Handel og Service), som ikke reagerede på henvendelser, eller via en forespørgsel til en gruppe forskere på Delfts Universitet, som arbejder med grøn produktudvikling i elektronikindustrien.

Den personlige kontakt på Delfts Universitet havde heller ikke som miljøbevidst privatperson et indtryk af, at detailhandlerne af forbrugerelektronik i Holland brugte miljøargumenter i salgsøjemed.

En undersøgelse, som elektronikproducenten Philips i samarbejde med Delfts Universitet har gennemført på det hollandske marked, tyder tilsvarende på, at forhandlerne ikke ønsker at satse på miljø som konkurrenceparameter. For Philips har bl.a. dette ført til en udviklingsstrategi, hvor miljøbudskaberne nuanceres og kobles direkte sammen med andre funktioner, som tiltrækker de miljøbevidste kundesegmenter (se nærmere i casen om Philips).

De hollandske forbrugere er dog lydhøre over for miljøargumenter. Den hollandske forbrugerorganisation Consumentenbond har gennem mange år gennemført og offentliggjort tests, hvor en række produkter bliver sammenlignet, også på miljø. Tidligere i kapitlet er der omtalt et eksempel, hvor en sådan test flyttede markedsandele for TV i Holland.

4.2.4 Japan

Projektgruppens kontakter til Japan har været meget begrænsede. En miljømedarbejder hos varehuset Catalogue House har dog på vores vegne været på rundtur hos detailhandlere af forbrugerelektronik i Tokyo. Ifølge hende er der ingen, der bruger miljøargumenter, og kun Sony’s miljømærke var umiddelbart at finde på nogle produkter.

Japanske producenter melder dog om fremgang for miljøvenlige produkter, bl.a. jf. eksemplet med NEC tidligere i dette kapitel. Ligeledes har Sony taget initiativ til, at virksomhederne i branchen (globalt) arbejder for en hurtig udfasning af bly. Dette initiativ opstod efter, at Sony med succes havde lanceret et blyfrit produkt på det japanske marked.

I Japan er der vedtaget en lov, som påbyder miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb. For at støtte indkøberne har sammenslutningen Green Purchasing Network (se nærmere i casen om GPN) udviklet guidelines og miljødatabøger, som gør det lettere at stille miljøkrav og sammenligne produkter. Disse værktøjer har haft en betydelig indvirkning på producenterne, der bruger miljødatabøgerne som benchmarking, ligesom de har været med til at gøre miljø til en konkurrenceparameter på det professionelle marked.

Som det fremgår af ovenstående, er forbrugernes og detailhandelens fokus på miljø generelt set begrænset på de omtalte markeder, men der er etableret en bred vifte af forskellige initiativer, som søger at stimulere udvikling og afsætning af grøn forbrugerelektronik. De gennemførte cases giver ikke mulighed for at vurdere, hvorfor netop et givet initiativ er opstået på et givet marked.

4.3 Hvad giver gennemslagskraft?

Med henblik på den fremtidige indsats er det naturligvis relevant at forsøge at vurdere, hvad der giver gennemslagskraft hos producenterne og på markedet. Nedenstående elementer skal opfattes som input til denne diskussion, ikke som egentlige løsninger.

For producenterne er det tydeligt, at lovkrav, krav fra professionelle indkøbere samt besparelsespotentialerne er vigtige drivkræfter. Benchmarking er en anden vigtig faktor, både i form af offentliggjorte, sammenlignende produkttests og oversigter, hvor producenterne og/eller deres produkter er vurderet og listet ud fra deres miljøpræstation. Størrelsen af de enkelte nationale markeder har til gengæld ikke den store betydning, eftersom producenterne opererer i forhold til det globale marked. Også detailhandlere og forbrugere i mindre lande kan vinde gehør for ønsker om miljøforbedringer, men det er klart, at producenterne foretrækker en vis harmonisering af kravene.

På markedet er synlighed et nøgleord. F.eks. er miljømærker (TCO, Energy Star), som kan tildeles alle produkter med et givet miljø- eller energimæssigt niveau, langt mere udbredte og dermed mere synlige end "elite"mærker som Svanen og Blomsten. Desuden er kampagner, der involverer flere aktører med stor troværdighed samt formår at opnå mediefokus, et virkningsfuldt middel. Men kampagnerne skal være massive for at slå igennem. Endvidere er der tydeligvis et stort, uudnyttet potentiale for at stimulere markedet, hvis det kan lykkes at få miljø på dagsordenen i den konkrete salgssituation.

5 Miljømærker, deklarationer og retningslinjer

5.1 Miljø- og energimærker til elektronik

Dette projekt har ikke til formål at kortlægge samtlige miljømærkningsordninger til elektronik. Men for overblikkets skyld er der foretaget en hurtig screening af de væsentligste miljø- og energimærkeordninger til forbrugerelektronik.

Tabel 5.1
Væsentligste miljø- og energimærker, der har kriterier for forbrugerelektronik (kopimaskiner er dog medtaget i listen på trods af, at det ikke hører under forbrugerelektronik).

X : Kriterier er udviklet for den pågældende produkttype
O : Kriterier er under udvikling

Antallet af mærker, der har kriterier for pc’er, printere og kopimaskiner er højt, hvilket kan skyldes miljøkrav gennem offentlige indkøb. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at kun TCO har udviklet kriterier for mobiltelefoner.

I EU er der dog interesse for at få udviklet blomsten til også at omfatte mobiltelefoner, men det er endnu ikke besluttet, om der skal iværksættes et forstudie. De nordiske lande har overvejet at samle telekommunikationsprodukter i en pulje og udvikle et Svanemærke for denne type produkter.

Den amerikanske organisation Silicon Valley Toxics Coalition har foretaget en sammenstilling af fire centrale miljømærkningsordninger: Blomsten, Svanen, Blauer Engel og TCO-mærket. Der er i alt foretaget sammenligning på 40 forskellige miljøkriterier for en pc’er. Resultatet viser, at

Blomsten inkluderer 19 af disse kriterier,
Svanen inkluderer 24 af kriterierne
Blauer Engel for 16 af kriterierne.
TCO inkluderer 12 af kriterierne

Selv om antallet af kriterier ikke direkte angiver kvaliteten af mærket, indikerer det mærkernes omfang. En sammenligning af mærkerne kan ses på hjemmesiden http://www.svtc.org/cleancc/greendesign/ecodesktop.htm.

5.2 Tre mærkningsordninger er undersøgt

Det har i dette projekt ikke været formålet at gennemføre en bred undersøgelse af alle miljø- eller energimærker. I stedet er der fokuseret på tre mærkningsordninger: Energy Star, TCO-mærket og Blauer Engel. Disse er udvalgt, dels fordi de har stor markedsmæssig udbredelse, og dels fordi de fokuserer på forskellige forhold, henholdsvis energi, arbejdsmiljø og miljø.

Der er flere interessante forhold ved de tre mærkningsordninger, som er beskrevet enkeltvis under de respektive cases. Et par generelle kendetegn kan understreges her, og de dækker til en vis grad også indtrykket fra andre miljømærker som Svanen og Blomsten.

- Offentlige grønne indkøb har været en vigtig drivkraft i udviklingen af mærkerne.

Det har givet en udbredelse af mærkerne og et kendskab til mærkerne. Skubbet fra de offentlige grønne indkøb har medført, at de miljømærkede produkter er blevet spredt til det private forbrugsmarked, og at mærkerne også er blevet kendt af private forbrugere.

TCO og Energy Star går videre og tilbyder ud over mærket også værktøjer til brugerne. For eksempel har Energy Star et værktøjer til beregning af huse og bygningers energiforbrug. TCO har etableret et værktøj til certificering af en arbejdsplads, og systemet er kompatibelt med BS og ISO standarder.

Initiativerne illustrerer, at miljømærkningsordningerne fortsætter udviklingen af helhedsorienterede programmer som et supplement til den direkte produktrelaterede funktion, et miljømærke har.

- To hovedtyper af mærker

Der tegner sig et billede af to hovedtyper af miljømærkningsordninger.

Den ene er en ordning for eliten, f.eks. Svanen og Blomsten, hvor alene de miljømæssigt bedste produkter kan få mærket. Det sikrer helhedsvurderinger og giver troværdighed for mærkerne, men mindre udbredelse og synlighed for forbrugerne.

Den anden hovedtype har som udgangspunkt færre kriterier, men er til gengæld langt mere udbredte. Her er princippet ikke at være et elite-mærke, men at udelukke de dårligste produkter i forhold til de valgte kriterier, f.eks. Energy Star på energi og TCO-mærket på sundhedsaspekter.

5.3 Andre mærker og symboler

Ud over de nævnte miljømærker arbejder både producenter og detailhandel med at udvikle egne miljømærker eller symboler for miljøhensyn. Fællestrækket er, at de alternative miljømærker og retningslinier ikke udarbejdes "i protest" mod de etablerede mærker, men fordi der ikke findes kriterier for de ønskede produkter. Producenterne og detailhandlen forholder sig stadig aktivt til de officielle miljømærker, samtidig med, at de fortsætter indsatsen med egne miljømærker- og retningslinier.

5.3.1 Virksomhedernes egne miljømærker

Der er flere eksempler på, at producenterne udvikler deres egne miljømærker. For eksempel har Sony udviklet deres eget miljømærke, Eco Info Mark. Sony’s motiv til at udarbejde deres eget miljømærke er, dels at det giver virksomheden en høj miljøprofil, dels at det giver dem mulighed for at påvirke det internationale standardiseringsarbejde. Sony oplyser, at antallet af produkter mærket med Sony’s Eco Info mærke er stigende, dog uden at det kan opgøres i eksakte tal.

Ligeledes har producenten NEC har udviklet deres eget miljømærke Eco Symbol for at profilere deres grønne flagskibe.

At producenterne udvikler deres egne miljømærker fører ikke nødvendigvis til, at de ikke anvender de officielle miljømærker. Således har NEC licens til at anvende det japanske PC Ecomark. Deres satsning på grønne flagskibe med tilhørende Eco Symbol mærke har ført til, at de uden de store anstrengelser kunne leve op til Ecomarks nye og strammere kriterier for pc'ere.

Et omfattende initiativ kommer fra ECMA, en international producentsammenslutning, der har til formål at udvikle standarder til informations- og kommunikationsudstyr.

ECMA har bl.a. udviklet standarder for producenternes selvdeklaration af miljøforholdene ved en lang række af den mest anvendte forbrugerelektronik, såsom mobiltelefoner, kopimaskiner, radio-tv udstyr og pc’ere.

Deklarationerne er primært orienteret mod de professionelle indkøbere, for eksempel til brug ved tilbudsgivning ved offentlige udbud. Men deklarationerne kan også anvendes til generel produktinformation. ECMA’s standarder ligger bl.a. til grund for den deklarationsordning, som de skandinaviske IT-brancheforeninger har etableret. Mange producenter har allerede tilsluttet sig, og antallet er stigende. Hewlett-Packard har for eksempel valgt at profilere sig stærkt over for de professionelle indkøbere på at have denne type dokumentation på plads for næsten alle produkttyper.

5.3.2 Detailhandelens arbejde med miljømærker, symboler og retningslinjer

Der er i studiet af detailhandlen fundet flere eksempler på, at varehuse udvikler egne retningslinjer, som leverandørerne til varehuset skal honorere (kæderne Otto og Karstadt i Tyskland og Catalog House i Japan). For producenterne er disse retningslinjer sidestillede med kriterierne og krav i miljømærker og miljødeklarationsordninger, og retningslinjerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med mærkernes kriterier.

Varehuset Karstadt har udviklet sit eget miljøsymbol, som illustrerer, at det pågældende produkt er miljøvurderet af Karstadt eller andre, inden Karstadt har taget det ind i sortimentet. Miljøsymbolet bruges ikke på det enkelte produkt, men som en vejviser i butikker, kataloger, annoncer m.m. og supplerer dermed andre miljømærker.

5.4 Hvad er "grøn" forbrugerelektronik?

De mange forskellige typer miljømærker, deklarationer og retningslinjer viser, at der fokuseres på forskellige forhold i relation til energi, miljø og arbejdsmiljø. Ordningernes forskellige fokus afgøres af, hvilken instans der opretter og forvalter miljømærket/deklarationen eller udarbejder retningslinjerne, men også af de miljømæssige spørgsmål, der er på dagsordenen omkring elektronikprodukter.

Der kan ikke tegnes et ensartet billede af, hvad aktørerne mener er "grøn" elektronik, men nogle elementer er gennemgående:

Energiforbrug ved produkternes anvendelse er på dagsordenen i langt de fleste lande, og i flere lande er der stigende fokus på standby-forbruget. Diskussionen af energiforbruget har to dimensioner: Individuelle fordele gennem energibesparelser og globale miljømæssige fordele ved CO2 reduktion.

Ud over energiforbruget er også det øvrige ressourceforbrug i fokus for producenternes indsats. Ikke mindst fordi der her er en god kombination af miljøforbedringer og økonomiske besparelser.

Affald og tilbagetagningsordninger går igen i flere af de beskrevne cases. Flere lande har indført lovpligtig affaldshåndtering og/eller udvidet producentansvar. I andre lande arbejder bl.a. NGO’er for at få det indført.

Kemiske stoffer er omdrejningspunkt i enkelte af de beskrevne cases, for eksempel har problematikkerne omkring bromerede flammehæmmere fået en vis opmærksomhed i Norge. Det er særligt konsekvenserne ved bortskaffelsen samt de mulige sundhedsrisici, der har været fokus på. Afdampningen af kemiske stoffer og sundhed ved arbejdspladsen er et af grundelementerne i TCO-mærket.

Reparerbarhed og levetidsforlængelse er noget flere forbrugerorganisationer beskæftiger sig med. Det er både motiveret af et traditionelt økonomisk forbrugersynspunkt, hvor forbrugerne skal have mest mulig kvalitet for pengene, men også ud fra et miljømæssigt perspektiv og i ønsket om at medvirke til et bæredygtigt forbrug.

Arbejdsmiljøgener som støj, luftkvalitet, elektriske og magnetiske felter samt ergonomi er de drivende kræfter i TCO-mærket.

Opfattelsen af, hvad elektronikkens væsentligste miljøbelastninger er, varierer naturligvis efter aktørernes ståsted, både interessemæssigt og geografisk. For eksempel er der meget stor opmærksomhed på global opvarmning i Australien, mens det svenske fagforbund TCO fokuserer på de sundhedsmæssige konsekvenser ved produkterne. I USA er der ringe affaldshåndtering, hvilket sætter udvidet produktansvar og tilbagetagningsordninger højt på dagsordenen hos de amerikanske NGO’er.

6 Virkemidler i et dansk perspektiv

I dette kapitel er de opsamlede erfaringer relateret til Elektronikpanelets to hovedindsatsvinkler – teknologi og afsætning i form af anbefalinger til indsatsområder, der kan styrkes yderligere i den danske indsats.

6.1 Teknologi

6.1.1 Harmonisering af miljø- og dokumentationskrav globalt

Erfaringerne kunne tyde på, at de kvalitetsbevidste producenter allerede har etableret rutiner, der skal sikre løbende miljøforbedringer af deres produkter. Men indtil videre har de især satset på områder, der giver både miljøforbedringer og besparelser, f.eks. optimering af energiforbrug og minimering af volumen. Dette giver også gevinster for såvel professionelle som private forbrugere, som i stigende grad efterspørger sådanne løsninger. Her fungerer markedet med andre ord til fordel for miljøet.

Til gengæld er der langt større spredning i producenternes indsats, når det gælder forhold som kemikalier og affaldshåndtering. Dette bliver ikke bedre af, at der eksisterer mange forskellige miljømærker, deklarationsordninger og andre retningslinjer, og at disse ikke er harmoniseret. På disse områder er der formentlig brug for en særlig indsats i form af lovregulering og/eller harmonisering på internationalt plan.

Selv om Danmark er et lille marked i den globale målestok, er det muligt at arbejde for at skabe et samlet overblik over de mange forskellige ønsker og krav – og derefter søge en harmonisering, som støtter op om de miljø- og kvalitetsbevidste producenter. Et sådant overblik vil også lette arbejdet for de danske detailhandlere, som måtte være interesserede i at indarbejde miljøargumenter i deres salgsarbejde.

6.1.2 Benchmarking

Sammenligning af produkter og producenter med tilhørende publicering af "karaktererne" er noget, som producenterne har stor respekt for – på godt og ondt. Erfaringerne viser, at benchmarking virker både på markedet og i forhold til producenternes egen indsats.

I dansk regi kunne man arbejde for, at produkttests inkluderer flere miljøparametre. Via internationalt samarbejde kunne testparametre og metoder koordineres yderligere med andre lande, så ressourcerne udnyttes optimalt, og resultaternes spredes mest muligt.

Endvidere kunne man overveje at supplere de nuværende Miljøvejledninger til indkøbere med et benchmarkingsystem, inspireret af forholdene i Japan, som også har indført lovpligtige miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb.

6.2 Afsætning

6.2.1 Opbygning af viden og interesse hos detailhandelen

Der synes at være meget store potentialer for at fremme forbrugernes køb af mindre miljøbelastende produkter, hvis detailhandelen i langt højere grad kommer på banen. Ligesom Elektronikpanelet allerede støtter de danske elektronikproducenter i at medtage miljøhensyn i deres produktudvikling, kunne man støtte udarbejdelsen af retningslinjer, som kan lette danske detailhandlere i at inddrage miljø i deres indkøb. Der eksisterer allerede retningslinjer, som store varehuse bruger i deres indkøb, og hvis de danske detailhandlere følger de samme krav/ønsker, vil de være med til at støtte op om dette arbejde internationalt. Desuden peger erfaringerne fra Japan på, at et tættere samarbejde mellem detailhandlen og forbruger-/miljøorganisationer kan være med til at flytte nogle milepæle.

Energy Star har det som et integreret element i deres program, at der indgår kompetenceudvikling af salgspersonalet samt kontrol af, om ekspedienternes rådgivning om energiforbrug er god nok. Denne kompetenceudvikling kunne tilsvarende integreres i Blomsten, Svanen og Energipilen.

6.2.2 Kampagner

Der er dog ingen tvivl om, at konkret efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter er langt den mest effektive, motiverende faktor for detailhandelen, og her er kampagner en mulighed for at påvirke forbrugerne. F.eks. kunne man via kampagner fremme kendskabet til de officielle miljømærker – gerne kombineret med en indsats for at få flere miljømærkede produkter på markedet. Her bør erfaringerne fra Tekstilpanelets indsats tages med i overvejelserne.

De fleste forbrugere ved ikke hvilke miljøforhold, der gemmer sig bag kriterierne i de officielle miljømærker. De internationale erfaringer tyder på, at nuancering af budskaberne kan være en vej frem, fordi det så bliver muligt at sætte fokus på forskellige konkrete miljøforhold og deres mulige fordele eller konsekvenser for den enkelte. Det skal dog sikres, at helhedsperspektivet ikke forsvinder, så forbrugerne risikerer at vælge ud fra en miljømålestok, der er fastlagt af salgshensyn frem for, hvad der er miljømæssigt væsentligt. En vis minimumsstandard for alle vigtige miljøparametre bør derfor være udgangspunktet, men det kan suppleres med fokus på udvalgte problemstillinger.

Bilag A: Cases

Casene i Bilag A omfatter følgende:

1. Forbrugerinformationens erfaringsindsamling
2. Consumers International

3. Clean Computer Campaign
4. Norsk fokus på bromerede flammehæmmere og tilbagetagningspligt
5. Green Purchasing Network
6. Australian Greenhouse Office

7. Energy Star
8. Blauer Engel
9. TCO-arbejdsmiljømærke

10. Philips
11. Sony
12. Hewlett-Packard
13. Fujitsu-Siemens
14. Sony Ericsson

15. Karstadt
16. Otto
17. Saturn
18. Catalogue House

1 Forbrugerinformationens undersøgelse