| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

8 Danmarks internationale indsats

Danmarks vision for en regional og global bæredygtig udvikling er et Europa og en verden med økonomisk fremgang, større velfærd og øget miljøbeskyttelse. Det omfatter et verdensmarked med fri handel baseret på høje miljø- og sociale standarder, og det omfatter respekt for menneskerettigheder, demokratisering, åbenhed og ansvarlighed i forvaltninger.

Både gennem den danske udenrigspolitik og miljøpolitik vil der blive arbejdet aktivt for at fremme den internationale indsats. Den danske internationale bistand ligger klart over FN's målsætning på 0,7 procent af BNI. Danmark lægger vægt på sikring af sammenhængen mellem udviklings-, miljø- og handelspolitik.

Danmark ønsker en stærk global struktur til fremme af alle elementer i en global bæredygtig udvikling, herunder en struktur til fremme af internationalt miljøsamarbejde og miljøregulering. Danmark vil arbejde for en global aftale for bæredygtig udvikling og et globalt partnerskab.

Indsatsen for at fremme en national bæredygtig udvikling er tæt knyttet til de globale udfordringer for bæredygtig udvikling - og omvendt. Stigende handel og internationale kapitalstrømme, konflikter og flygtningestrømme samt det øgede pres på naturressourcer har gjort de enkelte lande stadig mere afhængig af omverdenen. Danmark har derfor en stor interesse i at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem en national indsats gennem EU, OECD, FN,WTO og de internationale finansielle institutioner, herunder Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.

Vi står over for en lang række regionale og globale udfordringer. Halvdelen af jordens befolkning lever på eller under eksistensminimum. For eksempel er en femtedel af jordens befolkning uden adgang til rent vand og sanitet, og det går særligt ud over kvinder, børn, oprindelige folk og andre særligt udsatte befolkningsgrupper. Kampen om knappe naturressourcer er i en række tilfælde årsag til voldelige konflikter, som særligt i udviklingslandene skaber store flygtningeproblemer. Analyser fra FN's Klimapanel viser, at klimaændringer med stor sandsynlighed allerede er en realitet. De største negative konsekvenser af klimaændringer forventes i udviklingslandene. Den biologiske mangfoldighed er under stigende pres, og naturens ressourcer udnyttes ofte på et grundlag, der ikke er bæredygtigt. Brugen af farlige kemikalier er et stigende problem både for menneskers sundhed og for dyre- og plantelivet.

Der er ofte en tæt sammenhæng mellem fattigdom og miljøproblemer. Det er ofte de fattigste, der bliver hårdest ramt af nedslidning på miljøet. Fattigdom begrænser samtidig mulighederne for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, fordi der er begrænsede ressourcer til rådighed for investeringer i beskyttelse af miljøet. For eksempel bidrager fattigdom til udpining af jord og ørkendannelse i Afrika. Omvendt fører en ukontrolleret økonomisk vækst i U-lande og de lidt mere udviklede lande i Øst og Syd ofte til øget brug af naturressourcer og belastning af miljøgrundlaget.

Danmark lægger, i sin samlede internationale indsats for en global bæredygtig udvikling, vægt på behovet for at integrere og balancere den økonomiske dimension (fattigdomsorienteret vækst), den sociale dimension (fremme sociale sektorer som uddannelse og sundhed) og den miljømæssige dimension (beskyttelse af miljøet).

Miljøpolitisk har Danmark gennem EUsamarbejdet medvirket aktivt til at forbedre den europæiske miljøbeskyttelse. EU's miljøregulering har på en række punkter bragt Europa foran resten af verden på miljøområdet. Der er mange eksempler på, at EU-regler har medvirket til at styrke miljøbeskyttelsen i Danmark. Med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten blev bæredygtig udvikling en overordnet målsætning for EU, og det blev en pligt at integrere miljøhensyn i EU's sektorpolitikker. I EU's økonomisk politiske retningslinjer indgår særlige afsnit om bæredygtig udvikling.

Danmark har - først og fremmest gennem EU arbejdet for bindende og effektiv regulering af internationale miljøproblemer gennem de regionale og globale miljøkonventioner. Det gælder blandt andet konventionerne om biologisk mangfoldighed, klima og ørkenbekæmpelse, Baselkonventionen om grænseoverskridende transport af farligt affald og konventioner på kemikalieområdet, blandt andet Stockholmkonventionen om svært nedbrydelige organiske giftstoffer og IMOkonventionen om giftige bundmalinger. Danmark har arbejdet for at konventionerne koordineres og håndhæves effektivt og for, at forsigtighedsprincippet får en central rolle i reglerne.

Danmark har været i front med hensyn til at stille midler til rådighed for miljøindsatser i udviklingslandene og østlandene. Det er dels sket gennem en stigning i bistanden under u-landsrammen, der har fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene som sit overordnede formål. Dels gennem etablering af Miljø-, Freds,- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) som led i opfølgningen af Rio-konferencen i 1992. Gennem sidstnævnte er der siden 1993 anvendt betydelige midler til miljøindsatsen i ulande, østeuropæiske lande og Arktis. Under MIFRESTA bistanden gennemføres desuden indsatser på flygtningeområdet og for konfliktforebyggelse. Danmark forsøger aktivt at få de mange lande - også EU-lande-, som yder en udviklingsbistand mindre end FN's mål på 0,7 procent af BNI, - til at øge deres bistand.

I Østeuropa rettes miljøbistanden mod at løse akutte miljøproblemer og at gennemføre EU's miljøregler i kandidatlandene. Siden murens fald er der gennemført en lang række konkrete miljøprojekter, som på flere måder forbedrer miljøtilstanden i Danmarks nærområder. I udviklingslandene søger man med bistanden i de fattigste lande især at afhjælpe fattigdomsbetinget pres på miljø og natur. I de rigere udviklingslande med stigende økonomisk aktivitet sigter støtten på at hjælpe landene med miljø- og naturbeskyttelse, primært ved at styrke landenes egen kapacitet til at løse problemerne og ved at øge miljøbevidsthed. I Arktis overvåges den grænseoverskridende forurening, hvilket er en indikator på regional og global forurening, eftersom polarområdet er meget miljøfølsomt. Og der gennemføres desuden en række miljøprojekter i Grønland.

Miljøbistanden formidles primært bilateralt - fra Danmark direkte til et andet land. Men Danmark yder også multilateral støtte gennem eksempelvis Den Globale Miljøfacilitet (GEF), FN's Miljøprogram UNEP og Montreal-protokollens fond til finansiering af u-landes udfasning af ozonnedbrydende stoffer. Den bilaterale miljøbistand under MIFRESTA-rammen er hidtil fordelt til Østeuropa, Arktis og en række udviklingslande gennem særskilte ordninger.

Desuden støtter Danmark gennem såkaldte 'trust fond-bidrag' til Verdensbanken og den Asiatiske udviklingsbank anvendelse af bæredygtig energi. Gennem privatsektorsamarbejde mellem danske virksomheder og virksomheder i u-lande bidrager Danmark til at fremme miljøforbedringer i virksomheder. Der er ydet stor støtte til opbygning af en effektiv miljøforvaltning i en række lande. Det danske udviklingssamarbejde finansieres hovedsagelig af u-landsrammen. (12,6 milliarder kr. i 2002). Det har som overordnet formål at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret vækst. Kvinder og mænds lige deltagelse i udviklingsprocessen og hensynet til miljø og demokratisering har afgørende betydning for bekæmpelse af fattigdom og er derfor integreret i alle aspekter af bistanden. Dermed bidrager Danmarks udviklingspolitik til en global bæredygtig udvikling. Danmark får da også topkarakter i OECD's regelmæssige gennemgange af bistanden senest i 1999.

Danmark yder, i et nært og forpligtende samarbejde med modtagerlandene, betydelig støtte til områder af relevans for bæredygtig udvikling. Konkret gælder det blandt andet på vandområdet, hvor indsatsen medvirker til at sikre millionvis af fattige adgang til vand og beskytter vandkilder - for eksempel ved træplantning og ved at opbygge kapacitet til bæredygtig forvaltning. På energiområdet ydes støtte til bæredygtig energiforsyning på landet, for eksempel støttes fattige kvinder i plantning af træ til brændsel, der både giver indkomst og miljøbeskyttelse. På naturressourceområdet arbejdes for at styrke bæredygtig forvaltning og produktion, så udpining af jord og ørkendannelse forebygges.

Danmarks bidrag til en bæredygtig udvikling omfatter desuden en væsentlig støtte til internationale organisationer, ikke mindst til FN-systemet hvor alle lande i verden deltager på lige fod. Danmark arbejder aktivt for en effektivisering af FN, så arbejdsdelingen mellem organisationerne bliver bedre og overlapning søges undgået. På miljøområdet arbejder Danmark for at styrke Den Globale Miljøfacilitet finansielt og organisatorisk. Tilsvarende vil Danmark fortsat yde en betydelig støtte til FN's Miljøprogram UNEP. Danmark arbejder desuden for at styrke FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling CSD.

Mål og indsats i den kommende tid

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Gøteborg i juni 2001 vedtog stats- og regeringscheferne en langsigtet strategi for bæredygtig udvikling, der indeholder konkrete målsætninger for miljø og sundhed. Strategien lægger op til, at miljømæssig bæredygtig udvikling sammen med social og økonomisk bæredygtig udvikling tages op på forårstopmøderne i EU som en integreret del af den såkaldte "Lissabon-proces" om beskæftigelse, økonomisk reform og social sammenhæng. Strategien omhandler primært politikkerne inden for EU. Men den følges op af en anden fase, der omhandler EU's globale relationer. Strategien vil hænge tæt sammen med målsætningerne i EU's 6. miljøhandlingsprogram. Miljøhandlingsprogrammet udgør en ramme for EU's miljøpolitik og for integration af miljøhensyn i alle politikområder for de næste 10 år. Danmark arbejder for, at miljøundervisning og udvikling af øget miljøbevidsthed - ikke mindst hos unge - indgår i EU's arbejde med bæredygtig udvikling.

EU vil fortsat stå centralt i Danmarks internationale miljøarbejde og indsats for en bæredygtig udvikling. Danmark ønsker herunder at styrke miljøregulering i EU, også fordi vi kun via et samlet EU kan opnå tilfredsstillende resultater i forhandlinger med verdens andre regioner. EU-samarbejdet vil derfor fortsat være en integreret del af Danmarks regionale og globale indsats. Det danske EU-formandskab i efteråret 2002 giver os en særlig mulighed for at få højt prioriterede mål på dagsordenen - ikke bare i EU - men også i de bredere internationale sammenhænge, hvor EU spiller en rolle.

Det er et vigtigt mål for Danmark, at kandidatlandene optages i EU uden lange overgangsperioder. Udover betydelige fremskridt for sundhed og miljø i ansøgerlandene vil en hurtig og fuld optagelse bidrage til økonomisk fremgang og politisk stabilitet i regionen.Ved at bringe ansøgerlandene på miljømæssigt niveau med de nuværende EUlande styrker vi også EU i internationale miljøforhandlinger.

Danmark har i OECD arbejdet for bæredygtig udvikling og integration af miljøhensyn. I maj 2001 blev afholdt et OECD-topmøde i Paris om bæredygtig udvikling, hvor både miljø-, økonomi- og finansministre deltog. Her vedtog OECDlandene en strategi for bæredygtig udvikling, der opridser rammer for integration af økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger og for afkobling af økonomisk udvikling fra miljøbelastning. Resultatet af topmødet blev blandt andet, at OECD vil udvikle indikatorer for bæredygtig udvikling til at måle fremskridt, og at disse indikatorer vil indgå i OECD's evalueringer af medlemslandene. Danmark vil arbejde aktivt for, at OECD's arbejde med bæredygtig udvikling og integration af miljøhensyn følges op.

Gennem udviklingssamarbejdet og et langsigtet forpligtende partnerskab med udvalgte udviklingslande bidrager Danmark til at bekæmpe fattigdom i verden. Partnerskabet skal styrke udviklingslandenes mulighed for at skabe en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udviklingsproces til gavn for de fattige. Udviklingsbistanden medvirker også til at fremme den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling ved at integrere miljøhensynet i udviklingssamarbejdet. Danmark støtter udviklingslandenes bestræbelser på at tage hensyn til miljøet i udviklingsprocessen gennem opbygning af kapacitet hos myndighederne, hos lokale organisationer, i det civile samfund og i den private sektor. I arbejdet skal der tages hensyn til ulandenes situation, behov og prioriteringer, evne og kapacitet samt den økonomiske og sociale udvikling, ligesom andre donorers evt. miljøindsatser skal indgå.

Også multilateralt vil Danmark fortsat fremme internationale organisationers integration af miljøhensyn i deres udviklingssamarbejde. Endelig vil Danmark sikre en effektiv udnyttelse af mulighederne for samspil mellem bilaterale og multilaterale indsatser. Miljøbistanden til udviklingslandene rettes konkret mod at sikre miljømæssig bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og naturbevarelse, forebygge og begrænse forurening af luft, vand og jord samt fremme af bæredygtig energianvendelse. Danmark har en fælles interesse med samarbejdslandene i at begrænse de globale miljøproblemer og i at støtte udviklingslandenes bestræbelser for at opnå øget velstand og velfærd, samtidig med at miljøet beskyttes.

Regeringen har udarbejdet en ny strategi for blandt andet miljøbistanden til Central- og Østeuropa i 2002-2003. Strategien indebærer, at den danske indsats frem mod den forventede udvidelse af EU i 2004 koncentreres om at klargøre kandidatlandene til optagelse i EU, herunder bistå med at opbygge den påkrævede administrative kapacitet og gennemføre de nødvendige miljøinvesteringer. Lande udenfor ansøgerkredsen, primært Rusland, vil også modtage støtte. Efter den forventede udvidelse af EU vil den bilaterale bistand til de nye medlemslande blive afløst af bistand gennem EU's strukturfonde mv. Hovedområderne for miljøbistanden frem til 2004 vil være vand, affald, det nukleare område samt institutionsopbygning. Den danske miljøøststøtte skal fremover så vidt muligt ske ved "joint implementation" i et nært samarbejde med de central- og østeuropæiske lande.

Miljøstøtten til det arktiske område sikrer, at vi fortsat kan overvåge miljøbelastningen af Arktis som dokumentation for udviklingen i den regionale og globale miljøbelastning. Desuden støtter Danmark gennemførelsen af en række konkrete løsninger på fortsat uløste problemer på natur- og miljøområdet i Grønland i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre. Det overordnede formål er at begrænse forureningen af miljøet og sikre naturbevarelsen i Arktis, herunder at støtte implementeringen af den internationale arktiske miljøstrategi og at medvirke til at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling med særlig vægt på bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer.

I den danske bistand på miljøområdet vil der være fokus på en række områder, som fremmer bæredygtig udvikling. Det gælder for eksempel indførelse af renere teknologi i energiproduktionen. Det gælder også landbrugsteknologi, der forbedrer udbyttet af landbrugsjorden, mindsker anvendelsen af pesticider og uhensigtsmæssig gødskning, og som dermed mindsker behovet for landområder og beskytter sårbare økosystemers biologiske mangfoldighed. Bistanden vil også blive brugt til at styrke indsatsen for modtagerlandenes efterlevelse af de internationale miljøaftaler.

Danmark vil forsat yde en aktiv indsats for, at en lang række internationale miljøproblemer reguleres stadig mere effektivt via de regionale og globale miljøkonventioner. Danmark vil arbejde aktivt for, at der anvendes effektive mekanismer til at forhandle, håndhæve og finansiere internationale miljøaftaler, så udviklings- og østlande bliver bedre i stand til at efterleve aftalerne. De fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen er en vigtig del af bestræbelserne for at sikre en effektiv opnåelse af målene for bæredygtig udvikling. Det bliver en stor udfordring at udmønte Kyoto-protokollen i effektive bestemmelser og sikre, at den ratificeres og træder i kraft internationalt. Danmark påregner sammen med de øvrige EU-lande at ratificere Kyotoprotokollen før Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i efteråret 2002. En anden dansk mærkesag er at fremme den internationale proces til fordel for en bæredygtig produktion og anvendelse af kemikalier med et nyt initiativ om kviksølv og andre tungmetaller.

I november 2001 afsluttedes WTO-ministerkonferencen i Doha med vedtagelse af en erklæring, hvorved man påbegyndte en ny forhandlingsrunde, der for første gang tager udgangspunkt i en "udviklingsdagsorden". Dagsordenen omfatter igangsættelse af forhandlinger om afklaring af forholdet mellem WTO-regelsættet og handelsregler i multilaterale miljøaftaler samt om liberalisering af handlen med miljøvarer og -tjenesteydelser. Hertil kommer forhandlinger om forbedring af WTO's discipliner for fiskerisubsidier, således at der kan tages større hensyn til subsidiernes miljøeffekter.

Desuden enedes man i Doha om at forberede, at der ved WTO's næste ministerkonference i 2003 kan træffes afgørelse om at indlede egentlige forhandlinger om effekten af miljøbestemmelser på især ulandenes adgang til de industrialiserede landes markeder, om handelsliberalisering til samtidig fordel for handel, miljø og udvikling, om miljørelevante bestemmelser i WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og om miljømærkningsbestemmelser.

På samtlige de ovennævnte miljøområder besluttede ministrene, at der skulle tages udstrakt hensyn til udviklingslandenes behov. Ligeledes forpligtede man sig til at forfølge målet om at yde de mindst udviklede lande told- og kvotefri markedsadgang. EU's beslutning fra februar 2001 om at yde toldog kvotefri adgang til EU's marked for alle produkter, bortset fra våben og ammunition, fra de mindst udviklede lande, er et vigtigt skridt i den retning.

Det bør under de nu igangsatte WTO-forhandlinger sikres, at handel spiller en fuld og effektiv rolle til fremme af bæredygtig udvikling. Det bør sikres, at udviklingslande - især de mindst udviklede lande - bliver i stand til at drage fuld fordel af liberaliseringen af handlen, samt at international handelspolitik og international miljøpolitik gensidigt understøtter hinanden.

Danmark vil under forhandlingsrunden, der ventes afsluttet i begyndelsen af 2005, arbejde aktivt for en effektiv global indsats til fremme af en bæredygtig udvikling til fordel for alle parter, ikke mindst udviklingslandene.

Der bør tages særlig højde for handelsrelaterede problemstillinger, der er fælles for oprindelige folk/befolkninger, som er afhængige af bæredygtig udnyttelse af marine ressourcer eller andre naturressourcer.

Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Sydafrika i 2002 vil være en ny mulighed for at sætte bæredygtig udvikling højt på den internationale politiske dagsorden. Danmark vil få en central rolle og et stort ansvar i forbindelse med verdenstopmødet, der bliver afholdt i august - september 2002 under det danske EU-formandskab.

Danmark vil arbejde aktivt for, at erhvervslivet og civilsamfundet inddrages i forberedelserne til Verdenstopmødet. Der arbejdes tæt sammen med NGO'er og erhvervsliv i Danmark, og der er ydet støtte til inddragelse af NGO'er i udviklingslande. Topmødet skulle også gerne føre til, at der iværksættes initiativer, der styrker offentlighedens adgang til miljøinformation og deltagelse i overensstemmelse med Riodeklarationens princip 10 fra 1992.