| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

10 Skovbrug

Skov og naturarealer skal anvendes og forvaltes, så de nu og i fremtiden kan bidrage til at opfylde samfundets natur- og miljømæssige, økonomiske og sociale behov. Skovenes rolle som et af samfundets velfærdsgoder skal styrkes. Skovene skal give mulighed for friluftsliv, beskytte den biologiske mangfoldighed og medvirke til et varieret landskab. Skovene skal producere træprodukter og medvirke til at beskytte miljøet - herunder såvel grundvandet som ved at lagre CO₂.

Tidligere skulle skovene primært producere træ og skabe læ. Nu spiller de flere roller for vores velfærd - især gennem rekreative muligheder. Den danske skovpolitik skal baseres på bæredygtighed og flersidighed, og er i tråd med det bæredygtighedsbegreb, som siden Rio er blevet et konkret grundlag for den daglige skovdrift - både internationalt, nationalt og på den enkelte ejendom.

En central udfordring er at sikre en bæredygtig skovdrift baseret på naturnære driftsformer og naturlige processer. Dette vil føre til mere stabile skove baseret på lokalitetstilpassede - især hjemmehørende - træarter og øget kontinuitet i skovdækket. Der vil blive bedre plads til naturen, og skovene vil lettere kunne tilpasses en usikker fremtid for eksempel i forhold til klimaændringer, samfundsudvikling m.v.

Skovbrugets lange tidshorisont stiller krav om vedholdenhed og kontinuitet i skovforvaltningen. Det er vanskeligt, når nåletræsproduktion dominerer i Danmark, og store mængder nåletræ fra nabolandene presser priserne.

Mål og indsats i den kommende tid

Politikken for nye og gamle skove bliver formuleret i et nyt nationalt skovprogram, som efter en offentlig høring i foråret forventes færdigt i 2002. Det vil være en samlet plan, som præsenterer konkrete mål og virkemidler. Programmet vil bygge på et omfattende faglig grundlag, og målsætningerne vil være fastlagt i tæt dialog med de parter, som har interesser i skovene. Grundelementerne i skovpolitikken er ridset op nedenfor.

Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år). Der arbejdes hen imod, at 10% af det samlede skovareal har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

Ny skov skal imødekomme vore behov for flersidige skove. Bynære skove øger mulighederne for friluftsliv, og skove kan beskytte vandindvindingsområder og give landskabet karakter. Nye skove kan skabe rammer for biologisk mangfoldighed, og sikre sammenhæng mellem eksisterende natur- og skovområder i det åbne land. Skovprogrammet skal sikre, at alle disse mål nås. Et særligt mål er at genrejse 15.000 ha robuste skove i stedet for dem, som faldt i stormen i 1999. Dette mål er nu inden for rækkevidde gennem stormfaldsordningens tilskud til at genopbygge skovene, og koblingen til en ny forsikringsordning mod tab ved fremtidige storm fald.

Regeringen vil fremme bæredygtig, naturnær og miljøvenlig skovdrift og beskytte skovenes naturværdier. Det betyder blandt andet, at mere løvtræ, flere blandede bevoksninger og lokalitetstilpassede - især hjemmehørende træarter, kommer til at præge de danske skove.

Af hensyn til miljøet skal brugen af pesticider udfases i statsskovene, og gennem videnopbygning og oplysning begrænses i de private skove. Skovenes evne til at beskytte miljøet skal fremmes og udnyttes bedre. Det gælder især beskyttelse af grundvandet og lagring af CO₂ i træ og jordbund som led i at efterleve vores forpligtelse i relation til Kyoto-protokollen.

Gennem en lovrevision vil regeringen sikre en mere fleksibel skovlov, som giver skovforvaltningerne en større grad af frihed i driften herunder mere frihed til at arbejde med naturnær skovdrift og samtidig fortsat sikrer arealanvendelsen til skov og skovressourcer. Rammerne for skovlovsændringen vil blive udstukket i det nationale skovprogram.

Dialog, tillid, information, rådgivning og frivillige aftaler bliver nøgleordene for den fremtidige skovpolitik. Regeringen ønsker at fremme udvikling af skovbrugserhvervet baseret på frivillighed og tiltro til den enkelte og derved give plads til såvel natur som økonomi. Det stiller store krav til opbygning af viden og formidling af denne.

Regeringen vil fremme frivillig miljøcertificering af skove som et virkemiddel i denne sammenhæng, så bæredygtig skovdrift går hånd i hånd med styrket markedsføring.

Befolkningen skal inddrages mere i beslutninger om skovene. Det kan ske gennem offentlig debat om skovpolitik, og for statsskovenes vedkommende gennem statsskovdistrikternes brugerråd. Desuden skal skovenes store rolle for friluftslivet fastholdes og udvikles.

Der er behov for, at skovbruget styrker sine indtjeningsmuligheder. Der må til stadighed udvikles skov- og træprodukter af høj kvalitet, og udgangspunktet skal være frø- og plantemateriale, der passer til lokaliteterne. Regeringen vil styrke et stabilt markedsmæssigt grundlag for at levere træflis til energiformål. Der må lægges vægt på at oplyse om de natur- og miljøhensyn, der tages i dansk skovproduktion. Øget brug af træ- og træprodukter kan nedsætte forbruget af mere miljøbelastende råstoffer, og bidrage til at finansiere skoven som velfærdsgode. Friere rammer for skovdriften gennem en mere fleksibel skovlov , forventes at fremme skovforvalternes muligheder for at styre økonomien.

En målrettet forskning og et styrket datagrundlag er vigtig for at understøtte indsatsen på skovområdet. Skovforskning skal tilvejebringe mere viden om bæredygtige driftsformer. Skovenes sundhed overvåges allerede, og i 2002 er påbegyndt et bredere orienteret landsdækkende skovovervågningsprogram, der også giver en række data om skovenes naturindhold, CO₂-lagring og øvrige miljø- og samfundsmæssige ydelser.

Danmark vil fortsætte indsatsen for et fortsat stadigt mere forpligtende internationalt samarbejde på skovområdet, gennem internationale aftaler og konventioner. Danmark vil følge op på internationale aftaler, fremme bæredygtig skovdrift og stille erfaringer til rådighed for andre. Den danske miljø- og udviklingsbistand skal medvirke til, at modtagerlandene kan implementere internationale konventioner, aftaler og anbefalinger om natur og skov. Endvidere skal vi sikre, at vi i vores brug af importeret træ tilgodeser de produkter, der er produceret bæredygtigt og lovligt. Dette skal blandt andet ske ved at forstærke indsatsen med certificering.