| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

11 Industri, handel og service

Indsatsen for et bæredygtigt samfund og indsatsen for fremtidens velfærd skal gå hånd i hånd. Finansiering af fremtidens velfærdssamfund forudsætter, at den private produktion bliver større og mere værdiskabende. En bæredygtig udvikling forudsætter, at produktion og forbrug udvikles så ressourceforbruget optimeres og de negative miljø og sundhedseffekter nedsættes mærkbart. Det kan ske ved at gøre det attraktivt at indarbejde miljøhensyn i virksomhedernes forretningsgange og i alle led af forløbet fra produktion til forbrug og bortskaffelse. Virksomhederne spiller en central rolle, når udnyttelse og udvikling af miljøvenlige teknologier skal styrkes.

Myndigheder, erhvervsliv og forbrugere har en fælles interesse i at samarbejde om at skabe et marked, hvor hensyn til miljøet er centralt både i virksomhedernes indbyrdes konkurrence og i vores forbrug af varer og tjenester. Markedskræfterne vil sammen med nye markedsbaserede virkemidler og frivillige initiativer, motivere erhvervsliv og forbrugere til at deltage aktivt i denne udvikling. Regulering i EU og i Danmark vil fortsat udgøre en del af grundlaget for virksomhedernes miljøindsats.

Regeringen har også som mål, at danske virksomheder og investorer har let ved at dokumentere deres miljøindsats, og at forbrugerne har let adgang til information om miljøbelastningen ved fremstillingen afprodukterne.

I det 21. århundrede bliver en af de største udfordringer, at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning. Skal de negative miljøeffekter fra produktion og forbrug systematisk minimeres, kræver det, at miljøhensyn inddrages i virksomhedernes daglige beslutninger. Miljøvenlig teknologiudvikling, innovation og kompetenceopbygning skal fremmes i produktion, genanvendelse og bortskaffelse. Forskning og udvikling af mere miljøvenlige teknologier skal søges styrket ved et forbedret samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, for eksempel via større tværgående forskergrupper, centerkontrakter, erhvervsforskere, regionale vækstmiljøer og andre fælles offentlige-private udviklingsprogrammer. Det er samtidig nødvendigt at se på hele forløbet "fra vugge til grav". Samarbejdet på tværs af brancher og sektorer skal øges, og der skal findes nye løsninger som belaster miljøet mindre og bruger færre ressourcer. En udfordring er at forene hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne med hensynet til både miljø og til sociale og etiske forhold.

Det er fortsat en væsentlig opgave at få miljø højere på dagsordenen, når virksomheder og forbrugere tager beslutninger om produktion og forbrug af varer og tjenester. Globalisering, en stigende samhandel og udviklingen på informationsområdet, sætter samtidig en ny dagsorden for miljøpolitikken og den globale arbejdsdeling.

Aftaler om handelsforhold og markedsreguleringen i EU-regi, har i den forbindelse stor betydning for både produktion, markedsføring og efterspørgsel af renere produkter og serviceydelser på et åbent dansk, et indre europæisk og et globalt marked. Danske virksomheder er en del af internationale forsyningskæder, og miljøhensyn må derfor indarbejdes i EU og internationalt. Danmarks arbejde hermed, er omtalt i afsnit 8. Danmarks internationale indsats.

Husholdningerne kan begrænse påvirkningen af miljøet. Den enkelte forbruger kan medvirke ved at vælge miljørigtige produkter, og ved at bruge og bortskaffe produkter hensigtsmæssigt. Information til forbrugerne, fra myndigheder og producenter, skal sætte den enkelte forbruger i stand til at vælge ud fra miljømæssige og andre hensyn, og derved udvise miljøhensyn i det daglige.

Virksomhederne kan først og fremmest bidrage ved at styrke indsatsen for en teknologiudvikling, der kan føre til mere miljøvenlige produktionsprocesser og produkter. EU Kommissionen har som led i forberelselserne af en handlingsplan til fremme af miljøvenlige teknologier peget på, at der er en række økonomiske og institutionelle barierer for miljøvenlige teknologiers markedsudbredelse. Det skal være attraktivt for virksomhederne at anvende ressourcerne mere effektivt, undgå brug af skadelige stoffer og minimere udslip til vand, luft og jord samt genanvende mere og begrænse affaldsmængderne. Lige så vigtigt vil det være, at virksomhederne øger informationsindsatsen, så miljøoplysninger følger produkterne til forbrugerne, og til de som genanvender eller bortskaffer produkterne. Informationsteknologiens voksende rolle i nutidens servicesamfund, skal udnyttes til at skabe og markedsføre miljøvenlige produkter. Nytænkning og innovation skal fremmes gennem mere velfungerende miljøbevidste markeder.

Siden Rio er der taget mange initiativer til at begrænse virksomheders miljøbelastning. Markedsorienterede instrumenter er taget i anvendelse: Miljøafgifter, miljømærker og frivillige aftaler, der reducerer miljøbelastningen og fremmer renere produkter og miljøkompetencer.

Danske virksomheder har på en række områder et forspring på miljøområdet. Alle EU's miljøtunge virksomheder står nu over for fælles krav baseret på "bedst tilgængelig teknik", som danske virksomheder allerede skal leve op til. Det giver gode muligheder for, at danske virksomheder får udbytte af en høj miljøprofil og derved får styrket konkurrenceevnen.

Fra 1995 fik en række industrivirksomheder pligt til at udarbejde offentligt tilgængelige grønne regnskaber, som informerer om miljøpåvirkning og kortlægger miljøforhold. En evaluering har vist at cirka 40 procent af virksomhederne har opnået miljøforbedringer, og cirka 50 procent har fået økonomiske fordele ved at spare ressourcer. Nytten af de grønne regnskaber kan fortsat øges overfor virksomhedernes omverden. Spørgsmålet om hvordan virksomheder kan eller skal rapportere om deres miljøforhold samt sociale og etiske hensyn, er i stigende grad kommet på den internationale dagsorden. Det gælder både blandt virksomsheder, der ønsker at anvende rapportering som en konkurrenceparameter og blandt de politiske beslutningstagere.

Regeringen vil hjælpe virksomheder og myndigheder, der arbejder aktivt med at etablere miljøledelse, og opbygge miljøkompetence. Dette fremmer miljøstyring og integrerer miljø i beslutningsprocesser og daglige handlinger. Over 500 danske virksomheder er i dag certificerede efter den internationale miljøstandard kaldet ISO-14001, og omkring 180 er registreret under EU's miljøledelsessystem EMAS. Der er endvidere udviklet 21 brancherettede miljøstyringsværktøjer i samarbejde med de relevante brancheforeninger som hjælp til den enkelte virksomhed. Et godt eksempel her er er turismesektoren. De senere års økonomisk opsving har betydet, at der globalt rejses meget mere end før, også med turistformål. Den internationale turisme påvirker mulighederne for at opnå en global bæredygtig udvikling, dels gennem flyrejser, dels ved slid på naturen i de områder, der er mål for turismen. I det sidste årti har turisterhvervet i Danmark i stigende grad satset på natur- og miljøorienterede attraktioner og oplevelser. Der er etableret en række ordninger, der giver miljømærker til overnatningsfaciliteter blandt andet den Grønne Nøgle. Endvidere er der udviklet en ordning, Destination 21, for turismedestinationer med en bæredygtig udvikling. Ordningen dækker destinationens samlede produktionskæde. Samtidig har Blå Flag-kampagnen øget opmærksomheden omkring rene og sikre badeforhold.

Sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget miljøbelastning, er på en række områder brudt i Danmark. På ti år er udslip af næringssalte fra industrien til vandmiljøet faldet med 60-75 procent, mens produktionen steg 20 procent. Industriens energiforbrug steg 12 procent, CO2-udledning dog kun med 2 procent. Selvom der er forbedringer, er der områder hvor forureningen vokser med den økonomiske vækst og det øgede forbrug. De seneste 10 år er affaldsmængderne således øget i takt med væksten i økonomien, ligesom brugen af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier ikke er nedbragt så meget, som det er teknisk muligt og ønskeligt i forhold til miljø og sundhed.

Renere teknologi har været med til at begrænse affaldsmængder og miljøbelastning fra produktion og forbrug af varer. Udgangspunktet i "Den produktorienterede miljøindsats" er, at miljøhensyn skal indgå i alle beslutninger, der vedrører varer og tjenester ud fra et "vugge-til-grav-princip". Det omfatter alt fra design og valg af materialer til produktion, transport, udbud, markedsføring, efterspørgsel, anvendelse og efterfølgende håndtering af affald. Miljøhensyn skal indgå både i nationale og udenlandske led i værdikæden. Som "tænketanke" for nye helhedsorienterede markedstiltag, er der etableret produktpaneler hvor alle de nævnte led deltager.

Regeringen ønsker at fremme et samspil mellem erhvervs- og miljøpolitikken, som sigter på at gøre miljøet til en konkurrenceparameter for brede dele af erhvervslivet. En vigtig målsætning er, at fremme den frivillige egenindsats på miljøområdet i virksomhederne.

Regeringen arbejder frem til efteråret 2002 på en rapport om "grøn markedsøkonomi ". Rapporten skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber, til at fremme et bedre miljø. Rapporten vil også undersøge muligheder for udvikling og udbredelse på markedet af miljøvenlige teknologier.

Målet skal være at dansk erhvervsliv leverer varer og ydelser, som tilgodeser vore behov, skaber øget velfærd og individuel livskvalitet, og som samtidigt tilgodeser miljøet. Et centralt led heri vil være udvikling af miljøbevidste markeder, hvor miljøhensyn er et vigtigt konkurrenceparameter. Øget brug af markedskræfter til gavn for miljøet vil være omkostningseffektivt for både virksomheder og samfund.

Udfordringen er, at skabe incitamenter til at vise miljøhensyn eksempelvis gennem miljøstrategier og miljøvenlig innovation, både i virksomhederne og i samfundet som helhed. Det er vigtigt, at der både er en strategisk og en konkurrencemæssig fordel for miljøbevidste virksomheder.

En miljøvenlig markedsudvikling kræver blandt andet en klar markedsinformation med miljømærker, miljøvaredeklarationer og forbrugerinformation. Danmark er tilsluttet EU's miljømærke "Blomsten" og det nordiske "Svanen". Sådanne miljøoplysninger støtter forbrugernes valg af miljøvenlige produkter. Målet er, at kendskabet hos forbrugerne til miljømærker når samme niveau som kendskabet til Ø-mærket. Desuden skal forbrugernes tillid til mærkerne fastholdes på det nuværende høje niveau.

Det har i flere år været en målsætning, at det offentlige går foran og stimulerer efterspørgselen efter mere miljøvenlige produkter. Det indebærer, at både staten, amterne og kommunerne arbejder med at integrere miljøparametre i deres indkøbspolitik. Bæredygtig udvikling kan kun opnås, hvis virksomhederne tager et ansvar. Det er nødvendigt, at rammebetingelserne gør det attraktivt.

Mål og indsats i den kommende tid

Regeringen vil samarbejde med markedets aktører for at skabe et miljøvenligt marked. Der skal opbygges rammebetingelser, der motiverer virksomhedernes frivillige miljøindsats, og som samtidig styrker konkurrenceevnen. Økonomiske styringsmidler vil være relevante for at nå målet. Et eksempel er, at priserne afspejler samfundets reelle miljøomkostninger.

Et middel til at fremme renere produktion, og produkter på fornuftige konkurrencevilkår, er princippet om, at forureneren betaler.

Et andet væsentligt virkemiddel er miljøvenlige offentlige indkøb, der bidrager til en mærkbar efterspørgsel og ved at skabe volumen på markedet kan medvirke til at prisen for miljøvenlige produkter reduceres. Flere miljømærkede produkter på markedet og information motiverer samtidig forbrugere til at ændre adfærd.

Danmark skal være blandt de industrialiserede lande, der er bedst til at nedbringe forurening, og virksomhedernes påvirkning af miljøet skal fortsat begrænses. Lovgivning og styringsinstrumenter skal tilpasses og udvikles i takt med teknologien og markedet, så virksomhederne også frivilligt øger miljøbeskyttelsen.

Det er regeringens holdning, at en række spørgsmål om sundhed og miljø skal fastlægges gennem minimumskrav. Industrien skal have ansvaret for, at anvendte kemikalier er vurderede i forhold til miljø og sundhed. Stoffer, som kan have skadelig virkning på miljø eller sundhed, skal fjernes fra produktion og produkter. Særligt miljø- eller sundhedsfarlige stoffer skal helt eller delvis udfases, og ved at skærpe grænseværdierne skal belastende udslip til luft, vand eller jord begrænses. Det gælder blandt andet for dioxin og opløsningsmidler. Mængden af fine sodpartikler i luften skal også kortlægges og nedbringes.

Også på andre områder er der behov for at se på hvordan reguleringen kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Det gælder for eksempel på turismeområdet, hvor samspillet mellem den fysiske planlægning i amterne og de regionale og nationale turismestrategier skal styrkes, blandt andet gennem samarbejde mellem Danmarks Turistråd og Miljøministeriet. De rekreative muligheder for turister, lokale beboere samt handicappede skal sikeres og forbedres, blandt andet ved bedre adgang mellem naturområderne og boliger og ferie.

Et livscyklusbaseret produktansvar for produkternes forurening og ressourcebelastning medvirker til, at virksomhederne hver for sig og sammen tager ansvar "fra vugge til grav". Et sådant samarbejde skal opbygges på tværs af landegrænser, med internationale retningslinjer for miljøinformation om virksomheder og produkter.

Miljøinformation omfatter udover miljømærker også miljøvaredeklarationer, miljøvejledninger til offentlige indkøbere, miljøredegørelser, grønne regnskaber og informationssystemer om industriens miljøforhold. Offentligheden skal have bedre og lettere adgang til information om miljømæssige og etiske forhold forbundet med produktion, varer og serviceydelser.

Udvikling og anvendelse af viden, produkt- og procesdata, samt værktøjer til at vurdere produkters og produktionsprocessers miljøforhold, er med til at øge virksomhedernes muligheder for at integrere miljøhensyn i strategier, udviklingsaktiviteter og daglige beslutninger. Opbygning af kompetence i virksomheder og hos medarbejderne og miljøviden i uddannelserne skal fremme udviklingen, og lægge grunden til et marked for miljømæssigt bæredygtige produkter.

Renere teknologi og produkter skal udvikles og udbredes. Og der skal gives plads til de nye løsninger, innovationer og teknologispring. Herudover skal produkter i højere grad kunne repareres, holde længere, kunne opgraderes eller genbruges. Regeringen vil arbejde for at miljøhensyn kan indgå i EU udbud, og at miljøhensyn indgår i det internationale standardiseringsarbejde.

En miljøvenlig erhvervsudvikling kræver en stærk innovationskapacitet, hvis det grønne erhvervspotentiale skal udnyttes optimalt, og dermed føre til en styrkelse af miljøbevidste virksomheders konkurrenceevne. Til fremme af den danske miljøinnovation har regeringen sat et teknologisk fremsyn i gang, der gennemføres i et samarbejde mellem en række større danske virksomheder, universiteter og andre videninstitutioner, NGOŽer og investorer.

Der skal arbejdes på at øge egenindsatsen bredt i erhvervslivet. Anvendelse og udvikling af metoder, der bringer miljøhensyn med ind i virksomhedernes beslutningsprocesser skal styrkes, blandt andet så en større andel danske virksomheder har miljøledelse og anerkendte miljøledelsessystemer. Der skal arbejdes for at opnå en aktiv anvendelse, udvikling og spredning af "bedst tilgængelige teknik" blandt virksomhederne.

Alle markedets aktører spiller en vigtig rolle for en bæredygtig udvikling, og det er derfor vigtigt, at de inddrages i udviklingen. Forhandlerledene og andre virksomheder i varekæden, som ikke i sig selv belaster miljøet i særlig høj grad, har en vigtig betydning for en miljøvenlig markedsudvikling, særligt i et land som Danmark med en meget stor samhandel med udlandet. Forhandlerne har en vigtig rolle, som budbringer af miljøkrav fra kunder til leverandører og producenter, og kan også selv spille en aktiv rolle ved at markedsføre miljøvenlige produkter og være på forkant med kundekravene når der stilles krav til leverandørerne. Også i den finansielle sektor kan der udvikles incitamenter til at miljøhensyn indgår med større vægt ved almindelige kreditvurderinger og udlån. Effektive miljøbevidste markeder og en større vægt på at forureneren betaler vil tilskynde hertil. Samtidig vil den øgede anvendelse af grønne og etiske regnskaber styrke mulighederne herfor.

Forudsætningerne for bæredygtig udvikling skal styrkes internationalt. Der skal arbejdes for at EU og internationale organisationer fremmer anerkendte retningslinjer for virksomheders formidling af miljømæssige, etiske, sociale og økonomiske forhold. Danmark vil for eksempel arbejde for at styrke EU's miljømærke Blomstens position på det europæiske marked. Internationalt skal miljøreguleringen forbedres, eksempelvis gennem EU-krav, som det er sket ved direktiv om miljøtunge virksomheder (IPPC) og krav om at anvende "bedst tilgængelige teknik" i EU. Livscyklus- og produkttankegangen og det markedsorienterede fokus skal spredes i internationalt regi. Under det danske EU-formandskab i 2002 forventes Kommissionen, at fremlægge en hvidbog for fælles produktorienteret strategi i EU. Hvidbogen forventes at opstille rammerne for EU's fortsatte arbejde med at fremme udbud og efterspørgsel af renere produkter baseret på markedsøkonomiske virkemidler. Et element heri forventes at være rammerne for et sammenhængende informationssystem for miljøinformation om produkter. Også den vedtagne EU-strategi for integration af miljø og bæredygtig udvikling i det indre marked, vil være af betydning. International dansk miljøbistand kan hjælpe med at styrke regulering, håndhæve lovgivning samt overføre renere teknologier eller udnytte dansk ekspertise til at begrænse miljøbelastningen og opbygge lokal miljøkompetence.