| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fælles fremtid - udvikling i balance

13 Energi

Energiforbrug og energiforsyning er vigtige indsatsområder for at opnå en bæredygtig udvikling. De menneskeskabte klimaændringer samt udledningerne af SO₂ og NO_X skal begrænses men på en samfundsøkonomisk rentabel måde. Der skal derfor arbejdes for en stabil og omkostningseffektiv energiforsyning.

Regeringen vil liberalisere det danske el- og gasmarked for at øge effektiviteten i energiproduktionen, reducere energipriserne og samtidig sikre, at energien produceres mindre miljøbelastende. Regeringen vil også arbejde for en øget koordinering af energipolitikken på tværs af landegrænser ikke mindst i EU, således at prisen på energi i landene afspejler reelle omkostninger herunder miljøomkostningerne. Danmark har indgået ambitiøse, internationale forpligtelser til at reducere energiforbrugets negative påvirkninger af miljøet. Med forpligtelsen til at begrænse udslippet af seks drivhusgasser med 21 procent fra 1990 til 2008-12 vil Danmark yde et væsentligt bidrag til Kyotoprotokollen og dermed til at imødegå de globale klimaændringer. Endvidere vil Danmark mindske udledningerne af SO₂ med omkring 30 procent og NO_X med omkring 45 procent inden udgangen af 2010 i forhold til niveauet i 1998.

Danmark har afholdt store udgifter til energibesparelser, effektiviseringer og udbygning med vedvarende energi. Sideløbende med den økonomiske vækst i 1990'erne er det lykkedes at holde det samlede energiforbrug nogenlunde konstant. Det skyldes ikke mindst, at overskudsvarmen fra elproduktion udnyttes langt bedre i dag end tidligere. Over 80 procent af fjernvarmen produceres således i dag sammen med el. Samtidig har anvendelsen af naturgas og vedvarende energi været stigende gennem perioden. Alt i alt har det betydet et fald i CO₂-udledningerne på cirka 10 procent fra 1990 til 2000. De renere energikilder har sammen med forøget røgrensning bidraget til et betydeligt fald i udledningerne af SO₂ og NO_X fra energisektoren.

Der er fortsat et stykke vej til at nå både den nationale CO₂-målsætning i 2005 og Kyotoforpligtelsen i 2008-12. Den seneste samlede vurdering viser dog, at vi er godt på vej. Regeringen har iværksat et arbejde med revidere vurderingen af den forventede udvikling i Danmarks udledning af drivhusgasser og forskellen i forhold til Kyotomålsætningen. Det skal desuden overvejes, hvordan denne forskel kan elimineres på den mest omkostningseffektive måde.

De "lette løsninger" til at begrænse det danske energiforbrug og de danske CO₂-udledninger er i vidt omfang allerede gennemført. Når der planlægges nye indsatser, og når nye virkemidler tages i brug, er det derfor helt afgørende at sikre en høj grad af økonomisk effektivitet.

Mål og indsats i den kommende tid

Potentialet for at effektivisere energisektoren er fortsat stort. Regeringen vil både nationalt og gennem et aktivt samarbejde i EU udvikle de markedsorienterede virkemidler, der kan sikre stabil, omkostningseffektiv energiforsyning og fremme de miljømæssige mål på den samfundsmæssigt mest rentable måde.

Med reformerne af rammerne for el- og gasforsyningen i 1999-2000 indledtes en proces med liberalisering af el- og gasmarkederne, som regeringen agter at videreføre. Fra januar 2003 skal der være gennemført en fuld markedsåbning på elområdet, hvor alle forbrugere selv kan vælge elleverandør.

Regeringen vil undersøge, hvordan en omkostningseffektiv og fleksibel regulering af elsektorens CO₂-udslip kan udføres efter udløbet af den nuværende ordning med CO₂-kvoter ved udgangen af 2003. Det skal desuden samordnes med opfyldelsen af de danske forpligtelser med hensyn til udslippet af SO₂ og NO_X. Danmark støtter Europa Kommissionens forslag om et CO₂-kvotesystem på europæisk plan. Regeringen stiler efter en fuld liberalisering af det danske gasmarked fra 2004 og vil arbejde for en ligeværdig markedsåbning i EU.

Danmark vil gøre sit til at begrænse den globale opvarmning. Det er regeringens mål at mindske CO₂-udledningen med 20 procent i 2005 i forhold til 1988-niveauet. Samtidig vil regeringen tage de initiativer, som er nødvendige for også at opfylde vores forpligtelse under Kyoto-protokollen, hvor vi skal begrænse de samlede udledninger af drivhusgasser med 21 procent i 2008-12 i forhold til 1990.

De såkaldte fleksible mekanismer under Kyotoprotokollen kan være omkostningseffektive instrumenter, der skal anvendes og udvikles.

Der skal fortsat ske en udbygning af forsyningen med vedvarende energi, i det omfang den vedvarende energi vil kunne bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af miljømålene - herunder CO₂-målsætningen. En mulighed kan for eksempel være, at den danske vedvarende energi indarbejdes i et fremtidigt europæisk CO₂-kvotemarked. Den igangværende opførelse af vindmølleparker til havs giver basis for at indhøste erfaringer. Danmark vil i 2005 anvende ca. 1,4 millioner tons biomasse. Samtidig vil regeringen fremme forskningen og udviklingen af vedvarende energi der, hvor erhvervslivet og forskningsinstitutionerne finder, at der er muligheder for gode resultater. Regeringen har således fremsat lovforslag vedrørende en 2-årig forsøgsordning med 150 pct. skattefradrag for virksomheders forskningsaktiviteter, når disse sker i samarbejde med offentlige institutioner. Regeringen vil arbejde for, at den vedvarende energi i 2010 udgør 29 procent af det samlede elektricitetsforbrug. Målsætningerne i EU's direktiv om vedvarende energi er, at vedvarende energi skal udgøre 22,1 procent af EU's samlede elforbrug i 2010. Som et led i energisektorens bidrag til opfyldelse af Danmarks målsætning for reduktion af CO₂, er det relevant at overveje pejlemærker for den vedvarende energi's andel af bruttoenergiproduktionen på længere sigt, således at der sker en fortsat udbygning af den vedvarende energi, i det omfang den vedvarende energi kan bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af miljømålene.

Desuden er der behov for at udvikle strategier for at regulere periodemæssig overproduktion af el, som skyldes de stigende mængder varmebunden og vindafhængig elproduktion. Det er politisk aftalt, at vedvarende energi allerede i 2003 vil udgøre minimum 20 procent af det danske elforbrug.

Atomkraft anses ikke for at være en bæredygtig energikilde. Derimod er det en mulighed at konvertere fra brug af kul til naturgas i elproduktionen for at nedbringe CO₂-udslippet.

Som led i indsatsen for at styrke energibesparelser blev der i 2000 vedtaget en ny energisparelov, der lægger op til en styrket planlægning, koordinering og prioritering af den samlede indsats for energibesparelser.

En effektiv indsats på hele energiområdet vil bedst kunne ske i et internationalt samarbejde. Parallelt med en liberalisering af de internationale energimarkeder bør der arbejdes på at fremme internationale løsninger på de globale miljøproblemer. Det vil sikre, at indsatsen sker der, hvor det bedst kan betale sig, og det vil sikre lige konkurrencevilkår for erhvervslivet i de enkelte lande. Danmark støtter brugen af de fleksible mekanismer under Kyotoprotokollen og vil som et af de første skridt etablere en konkret ordning til fremme af Joint Implementation energiprojekter i Central- og Østeuropa.