|
Målrettet papirstyringsværktøj til avistrykkerier SammenfatningMakulaturprocenten på de danske avistrykkerier er i størrelsesorden 8-12%1. Med et årligt forbrug på sammenlagt 230.000 ton avispapir2 repræsenterer selv en beskeden procentvis nedbringelse af makulaturprocenten store mængder papir, med tilsvarende positiv effekt for miljøet. Avisfremstilling foregår på relativt ensartede betingelser og erfaringsudveksling trykkerierne imellem er derfor oplagt. Det overordnede formål med projektet har været at udvikle et målrettet papirstyringsværktøj til avistrykkerier. Det værktøj, der er udviklet i projektet har paralleller til de standardiserede ledelsessystemer (ISO 14001, EMAS, ISO 9000 osv), men på væsentlige punkter er det målrettet til avistrykkerierne. Ledelsesteoretisk knytter den anvendte metode sig til Kaizen ledelsesfilosofien om gennemførelse og forankring af løbende forandringer. Metoden er i denne sammenhæng både forenklet og gjort lidt mere indgribende i forhold til medarbejderinvolvering end Kaizen plejer at være. Se figuren.
Principper i det målrettede værktøj. Organisation, ansvar og beføjelser Organiseringen er tænkt så enkel som muligt. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som sikrer bred repræsentation af medarbejdere og ledelse; viden, erfaring, beslutningskompetance og handlekraft. Arbejdsgruppens sammensætning kan variere alt efter hvilke indsatsområder, der er aktuelle. Arbejdsgruppen viser ansvarlighed for at mødes med jævne mellemrum og følge op på handlingsplanerne. Handlingsplanerne placerer ansvar for de konkrete indsatsområder. Alle i virksomheden har medansvar, når det gælder om at minimere papirspildet. Proceskonsulenten – den neutrale person udefra – sikrer, at processen skrider fremad; At møder holdes, at handlingsplaner revideres, referater skrives osv. Kommunikation og motivation Der etableres fra projektstart en registrering af papirspildet, så der kan udarbejdes grafer, der viser udviklingen i spildmængden. Alle medarbejdere skal via graferne kunne følge udviklingen – graferne er en væsentlig motivationsfaktor. Der er udviklet registreringsværktøjer, som er nemme at tilpasse den enkelte virksomheds muligheder og behov. Der afholdes orienteringsmøder med alle medarbejdere - minimum ét ved projektstart. I det fortløbende arbejde omkring minimering af spildet er det vigtigt, at medarbejderne kan komme med input. Derfor sikres det fra projektstart, at medarbejderinput opfanges og vurderes, at der gives en tilbagemelding på alle input uanset om de bliver et indsatsområde eller ej, og endelig at der findes løsninger, laves handlingsplaner og følges op på alle nye indsatsområder. Der vil med stor sandsynlighed vælges indsatsområder, hvor kommunikationen spiller en væsentlig rolle. For eksempel kommunikationen mellem afdelingerne under produktion. Dokumentation af systemet Dokumentationen af det arbejde der sættes i gang består dels af handlingsplanerne (hvoraf det fremgår hvad der skal ske, hvem der er ansvarlig og hvornår der følges op) dels af de registreringer, der viser udviklingen i makulaturen/papirspildet. Ved projektets start blev to succeskriterier opstillet:
To af de deltagende trykkerier har valgt at fortsætte forandringsprocessen, mens det tredje holder en pause. Årsagen til denne pause er at trykkeriet har købt ny rotationspresse og derfor flytter til nye lokaler, med nye produktionsbetingelser. Allerede i projektperioden måtte der her vælges indsatsområder under hensyn til de kommende ændringer. Det væsentligste indsatsområde blev håndteringen af returpapiret, og mens der kan påvises en markant besparelse i håndteringen af returpapiret, kan der ikke påvises en nedbringelse af den overordnede makulaturprocent. For de to øvrige trykkerier er der i projekterioden påvist en markant nedgang på mellem 1 og 2 procent af indkøbt papir svarende til i alt 150-300 ton papir på årsplan. For trykkerierne en væsentlig minimering af papirspildet. Succes’en skal desuden ses i forhold til, at der alene har været tid til at arbejde med indsatsområder indenfor trykkeriene. Der ligger som tidligere nævnt flere indsatsområder i andre led af produktionen af aviserne – eksempelvis i redaktioner, distribution og løssalg. Potentialet for de eksterne indsatsområder ventes at kunne være af samme størrelsesorden som de interne. De tre virksomheder har tilkendegivet, at projektet ikke har givet tekniske løsninger, man ikke selv kunne have gennemført. Fordelen ved projektet er, at makulaturen bliver sat på dagsordenen og gennemført systematisk i et tempo, der er tilpasset den enkelte virksomhed. Det er en fordel, om ikke en forudsætning, at projektet drives og holdes på sporet af en neutral proceskonsulent. Formidling af resultaterne Målgruppen for projektet – topledelse, mellemledere og de menige medarbejdere – er ikke målgruppen for denne rapport, som er udformet efter Miljøstyrelsens skabelon for afrapportering af miljøprojekter. I et projekt, som netop forudsætter involvering af alle niveauer, er der ud over rapporten til Miljøstyrelsen valgt en målrettet formidling i form af:
|
