Bekæmpelsesmiddelstatistik 2001

2 Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

2.1 Arealanvendelse
2.2 Klimatiske forhold
2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden i landbruget beregnes med udgangspunkt i det dyrkede landbrugsareal i omdrift, dvs. det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (174.000 ha i 2001), udyrkede brakarealer (202.000 ha i 2001) samt diverse, mindre arealer med gartneriprodukter og lignende. Omdriftsarealet var i 2001 på ca. 2,29 mill. ha. Herfra trækkes yderligere de økologisk dyrkede arealer, ca. 126.000 ha i 2001, hvorved for 2001 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,16 mill. ha.

Det arealmæssige grundlag for beregningerne har været nogenlunde konstant siden midten af 1990'erne (ca. 2,3 mill. ha), hvor der skete et fald på små 200.000 ha, efter at en række braklægningsordninger blev indført. I de sidste 3-4 år er arealerne, der dyrkes økologisk, blevet stadig større, og de konventionelt dyrkede arealer, som behandlingshyppigheden beregnes for, tilsvarende lidt mindre. Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i de seneste år fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1
Arealanvendelsen i dansk, konventionelt landbrug (planteavl), 1998-2001. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

Afgrøde

Arealstørrelse (1000 ha)

1998

1999

2000

2001

Vinterkorn
Vårkorn1
Vinterraps
Vårraps
Andre frø
Kartofler
Roer
Ærter2
Majs
Grøntsager
Græs og kløver i omdriften

929
666
90
22
88
35
98
109
47
5,3
234

808
732
105
35
90
37
86
69
47
5,3
218

804
769
81
18
82
38
77
38
60
5,5
216

827
749
71
7,6
85
37
69
30
76
5,0
205

Landbrugsareal i alt

2321

2233

2188

2161

1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
2 Inkl. ærter til konserves

Fordelingen på afgrødetyper i 2001 adskiller sig fra året før ved, at arealerne med vintersæd er forøget med små 25.000 ha og ved, at rapsarealet er faldet med yderligere godt 20.000 ha. Arealet ved vårraps er med ca. 7600 ha ikke meget større end arealet med frilandsgrøntsager efter, for 15 år siden, at have haft en størrelse på over 200.000 ha. Endelig skal den fortsatte stigning i dyrkningen af fodermajs, 16.000 ha mere end i 2000, bemærkes.

2.2 Klimatiske forhold

Klimaforholdene i løbet af en vækstsæson indvirker på udviklingen og udbredelsen af skadegørere i afgrøderne og har dermed også betydning for pesticidanvendelsen.

Efter en besværlig høstsæson i 2000 forårsaget af mange regnvejrsdage i slutningen af august og i september var efteråret i øvrigt noget varmere end normalt, mens nedbørsmængder og antal solskinstimer lå tæt på normalen. Der var gode betingelser for ukrudtsbekæmpelse i vinterafgrøderne.

Vinteren 2000-2001 var endnu en gang mild med temperaturer i både december og januar, der lå 1,7 grader over gennemsnittet, mens februar kun var lidt varmere end normalt. Marts måned var til gengæld lidt koldere. Nedbøren var stort set gennem alle vintermånederne lidt lavere end gennemsnitligt.

I foråret 2001 var april gennemsnitlig mht. temperatur, men noget mere nedbørsfyldt end normalt, mens maj til gengæld var varmere, solrig og mere nedbørsfattig end normalt. Juni var kølig; 1,5 grader under gennemsnittet for denne måned.

Højsommeren i 2001 var varm, solrig og nedbørsfattig, mens sensommeren til gengæld bød på flere regnvejrsdage end sædvanligt og september måned blev usædvanligt våd med 134 mm mod normalt 73 mm. Det våde vejr generede forberedelserne til såning af vintersæden, men oktober blev til gengæld mere tør end normalt, og betydeligt varmere (2,9 grader).

2.3 Skadegørere

Kornafgrøderne er arealmæssigt absolut dominerende i Danmark og udgjorde i 2001 op imod ¾ af det samlede areal med landbrugsafgrøder. Omfanget af skadevolderproblemer i denne afgrødetype er derfor også afgørende for den samlede pesticidanvendelse i landbruget.

I vintersæden var angrebene af svampesygdomme generelt svage eller moderate i 2001, dog forekom der noget Septoria i hvede, men svagere end i de foregående år. Angrebene af bladlus var moderate og indtraf ret sent, mens kornbladbiller næsten ikke forekom. Vårsæden var heller ikke væsentligt plaget af sygdomme eller skadedyr i 2001. Der var noget meldug i vårbyg, mens øvrige sygdomme var ret svage. Med hensyn til skadedyr var der moderate problemer med kornbladbiller i vårbyg, mens bladlusangrebene var svage.

I de øvrige afgrøder var der heller ikke særlige problemer med sygdomme eller skadedyr i 2001. Dog skal problemer med agersnegle i vinterraps på svær lerjord nævnes. Desuden gjorde såvel rapsjordlopper som glimmerbøsser skade i rapsmarkerne rundt om i landet.