| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske vandværker

3 Beskrivelse af vandværker

3.1 Undersøgelsens gennemførelse

3.1.1 De udvalgte anlæg

Undersøgelsen omfatter ca. 30 anlæg og enkeltindvindinger, som blev udvalgt som beskrevet i forrige hovedafsnit. Anlæggene er vist i nedenstående tabel.

Tabel 3.1
Undersøgelsens udvalgte anlæg.

3.1.2 Acceptskrivelse og dens indhold

Efter udarbejdelse af en bruttoliste for vandværker der opfyldte de ønskede krav udsendtes via Miljøstyrelsen en orienteringsskrivelse til ca. 50 vandværker og enkeltindvindingsanlæg, som opfordrede til på frivilligt grundlag at deltage i undersøgelsen (se appendiks til nærværende rapport).

Ved besvarelsen returnerede de indbudte vandværker en acceptskrivelse, hvori der samtidig til brug for planlægningen af undersøgelsen skulle besvares en række enkle spørgsmål.

Det skal bemærkes, at skemaerne er blevet besvaret meget omhyggeligt og efter bedste evne; men der opstod alligevel betydelige afvigelser mellem den planlagte afvikling af undersøgelsesprogrammet og det faktiske forløb. Dette skyldes først og fremmest de overraskende lange filtergangtider på mange anlæg.

3.1.3 Beskrivelse af vandværkerne

Generelt var de undersøgte vandværker af meget varierende standard. Dette skyldes en række naturlige forhold såsom anlæggenes kapacitet, alder og ejerforhold.

Som nævnt under udvælgelseskriterierne er der lagt vægt på, at undersøgelsen enten omfatter anlæg, hvor vandtypen er vanskelig at behandle eller anlæg, som har vist overskridelser i indholdet af en eller flere af de omhandlede parametre.

Det er derfor ikke overraskende, at gruppen omfatter værker med denne variation i standarden. Der er med andre ord ikke tale om et repræsentativt udsnit af mindre danske vandværker. Undersøgelsens formål har fra starten af og i hele forløbet været et andet.

Vandværkerne er beskrevet ved hjælp af skemaer, som er vedlagt i appendiksdelen til nærværende rapport. Skemaerne er udfyldt i samarbejde mellem projektets vandværksingeniører, vandværkernes kontaktpersoner og i enkelte tilfælde leverandøren af anlægget.

Herudover er der ved besigtigelsen suppleret med egne enkle undersøgelser til verifikation af de angivne oplysninger, som for eksempel pumpekapaciteter, blæserkapaciteter, filterarealer og behandlet mængde vand. Nærmere undersøgelser af for eksempel filtermediets sammensætning, mængde og tilstand har ligget uden for opgavens omfang.

Særligt vanskeligt har det været at få oplysninger om boringernes tekniske indretning, filtersætning, alder og tilstand på de små anlæg. Disse oplysninger er derfor suppleret med data fra udtræk fra GEUS centrale database over boringer.

Ud over de ved besøget opklarende undersøgelser er det værkets oplysninger, der ligger til grund for beskrivelserne.

En beskrivelse af behandlingsanlægget evt. med angivelse af leverandør. I beskrivelsen indgår iltnings- og filtertyper, herunder specielt filtrenes opbygning, kapacitet og driftsforhold i form af gangtider og skyllefrekvens.

Der er mulighed for at angive styring og automatisering.

Anden (evt. supplerende) behandling angives og der er udført en skitse af anlægget til forståelse af processen.

Et uddrag af beskrivende vandanalyser. Undersøgelsen omfatter kun de tidligere omtalte parametre (ilt, metan, svovlbrinte, jern, mangan, am-monium, nitrit, nitrat, aggressiv kulsyre, samt temperatur og kulsyre på stedet). Til forståelse og vurdering af vandværkets driftsforhold er det derfor relevant at angive de supplerende oplysninger, som i øvrigt forefindes om vandkvaliteten.

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med de mindste vandværker ikke altid har været umiddelbar adgang til alle data. Ofte er der på værkerne skiftet arbejdskraft i forbindelse med bestyrelsernes valgperioder og arkiverne er ikke til stede.

Skemaerne fra de enkelte værker er renskrevet og samlet i appendiksdelen til nærværende rapport. Processkitsen er standardiseret ved anvendelse af små CAD-elementer og må kun betragtes som orienterende for processen og ikke for anlæggets mekaniske og bygningsmæssige konstruktion. Et eksempel er vist i figur 3.1.

Figur 3.1
Eksempel på processkitse af et vandværk.

3.2 De enkelte værker

De nedenstående korte beskrivelser af de enkelte værker er udtræk fra de ovenfor omtalte skematiske beskrivelser. Dog er der suppleret med angivelse af de enkelte værkers problemstof i rentvand jf. materiale fra bl.a. GEUS samt med et ekstrakt af denne undersøgelses resultater af kemiske analyser fra værkernes råvand. Alle resultater bortset fra pH er anført i mg/l.

3.2.1 Pilegård Vandværk

Kommunalt vandværk med en kapacitet på 32 m³/t og årlig produktion på 250.000 m³.

Indvindingen foregår fra kalkreservoir. Der er let forhøjet permanganattal.

Iltningen sker ved dobbelt fald fra iltningsbakke på kontaktfilter og på forfilter. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering på to-mediefilter.

Forfilter skylles efter 900 m³, mens efterfilterne skylles efter 5.000 m³.

Råvandskvalitet:

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.2 Brede Vandværk

Kommunalt værk med en kapacitet på 16 m³/t og årlig produktion på 21.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin.

Beluftningen sker ved iltningsbakke. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering på sandfilter, som skylles en gang per uge.

Der er ingen bemærkninger til råvandskvaliteten på den anvendte boring.

Problemstof i rent vand: Ammonium.

3.2.3 Græsted Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 50 m³/t og årlig produktion på 220.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin i et typisk metan-område.

Iltningen og metanafblæsningen sker ved bundbeluftning. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering på et to medie-filter. Der skylles filter for hver 2.000 m³.

Der er om råvandskvaliteten den yderligere oplysning at jern og ammonium er let forhøjet.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.4 Alsønderup Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 30 m³/t og årlig produktion på 125.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin i et typisk metan-område.

Iltningen og metanafblæsningen sker ved INKA-blæsning. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering på sandfilter.

Der er om råvandskvaliteten den yderligere oplysning, at indvindingen foretages fra boringer med markant varierende råvandskvalitet for så vidt angår jern og metan. Værket har således en boring med højt metanindhold og relativt lavt jernindhold hhv. to boringer med lavt eller intet metanindhold og højt jernindhold.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.5 Nejede-Møllehøj Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 52 m³/t, men en ydelse på ca. 20 m³/t og årlig produktion på 25.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin.

Iltningen og metanafblæsningen sker ved rislebakker og henstand. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering på sandfilter, som skylles1 gang per uge om sommeren og hver anden uge om vinteren.

Der er ikke andre bemærkninger til råvandskvaliteten end et usædvanligt højt permanganattal.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.6 Hundested Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 42 m³/t og årlig produktion på 260.000 m³.

Indvindingen foregår fra hævet stenalderhavbund i et typisk metanområde.

Iltningen og metanafblæsningen sker ved INKA-blæsning. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering på sandfilter, som skylles1 gang per uge.

Vandet indeholder meget svovlbrinte og ammonium samt klorid over grænseværdien.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.7 Haraldsborg Vandværk

Kommunalt vandværk med en kapacitet på 110 m³/t og årlig produktion på 217.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin.

Beluftningen sker ved trappeiltning. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering på sandfilter, som skylles efter 4.500 m³, svarende til ca. hver 14. dag.

Der er ingen bemærkninger til råvandskvaliteten.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.8 Stigs-Bjergby Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 20 m³/t og årlig produktion på 50.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin.

Iltning sker ved rislebakker og henstand. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering, som består af to spor: Et med dobbelt åben filtrering og et med dobbelt trykfiltrering. For trykfilter sporet foretages yderligere en kompressoriltning i tilgangen til trykfiltrene. Undersøgelserne er foretaget på trykfilter sporet.

Der skylles filtre ca. hver 4. dag.

Der er ikke yderligere oplysninger om råvandskvaliteten.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.9 Kr. Eskilstrup Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 30 m³/t og årlig produktion på 100.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin.

Iltningen sker ved iltningstårn og pisker i henstandstank. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering på åbne sandfiltre, som skylles hver anden uge.

Der er ikke andre oplysninger om råvandskvaliteten.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.10 Nr. Eskilstrup Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 5 m³/t og årlig produktion på 13.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin. Iltningen sker ved kompressoriltning i tilgangen til trykfiltret, som skylles hver 7. dag.

Der er ikke andre oplysninger om råvandskvaliteten.

Problemstoffer i rent vand: Jern og mangan.

3.2.11 Blangslev Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 7 m³/t og årlig produktion på 16.000 m³.

Indvindingen foregår fra et kvartært magasin.

Iltningen sker ved kompressoriltning før dobbelt filtrering. Filterskylning foretages hver uge på forfilter og hver anden uge på efterfilter.

Der er ikke andre oplysninger om råvandskvaliteten.

Problemstof i rent vand: Ammonium.

3.2.12 Petersgård Avlsgårds Vandværk

Mindre enkeltindvinding med en kapacitet på 6 m³/t og produktion på 2.400 m³/år.

Iltningen sker ved kompressor før trykfiltrering i enkeltfilter med sand.

Der returskylles ca. hver anden uge.

Der er ingen yderligere oplysninger om råvandets sammensætning.

Problemstoffer i rent vand: Jern, mangan og ammonium.

3.2.13 Stensved Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 36 m³/t og årlig produktion på 92.000 m³.

Indvindingen foregår fra skrivekridt i et typisk metanområde. Iltningen og metanafblæsningen sker ved bundbeluftning i flere trin efterfulgt af filtreringen uden henstand. Filtreringen sker på sandfiltre, som skylles hver 7. dag.

Vandet indeholder metan, svovlbrinte og ammonium, men kun meget lidt jern og mangan.

Problemstof i rent vand: Ammonium.

3.2.14 Gammelsø Vandværk I/S

Privat vandværk med en kapacitet på 19 m³/t og årlig produktion på 33.000 m³.

Indvindingen foregår fra velbeskyttet skrivekridt i et typisk metanområde.

Iltningen og metanafblæsningen sker ved bundbeluftning i flere trin efterfulgt af henstand før forfiltreringen. Der er mellembeluftning før efterfiltreringen. Filtreringen sker på sandfiltre.

Vandet indeholder meget metan, svovlbrinte og ammonium samt har høj koncentration af klorid, magnesium og fluorid.

Problemstof i rent vand: Ammonium.

3.2.15 Udby Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 18 m³/t og årlig produktion på 17.000 m³.

Indvindingen foregår fra skrivekridt i et typisk metanområde.

Iltningen og metanafblæsningen sker ved bundbeluftning i to trin før forfiltreringen. Der er mellembeluftning før efterfiltreringen. Filtreringen sker på sandfiltre. Der recirkuleres fra rentvandstanken over efterfiltrene.

Filterskylning foretages ca. hver 10. dag.

Vandet indeholder meget metan, svovlbrinte og ammonium, samt har højt permanganattal og høj koncentration af klorid, magnesium og fluorid.

Problemstof i rent vand: Ammonium.

3.2.16 Udby-Rolund og Føns Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 46 m³/t og årlig produktion på 90.000 m³.

Indvindingen foregår fra kvartært grusmagasin.

Iltningen sker ved bundbeluftning efterfulgt af henstand før forfiltreringen. Der er mellemfiltrering på koksfiltre før efterfiltreringen. For- og efterfiltreringen sker på meget grove sandfiltre.

Forfiltrene skylles 3 gange per uge; efterfiltrene skylles 2 gange per uge.

Råvandskvalitet:

Problemstoffer i rent vand: Ammonium og jern.

3.2.17 Lejbølle Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 116 m³/t og årlig produktion på 600.000 m³. Anlægget er forsynet med trappeiltning og åbne filtre (dobbeltfiltrering).

Indvindingen foregår fra velbeskyttet sand- og grusreservoir.

Forfilterskylning sker ca. hver tredje dag, efterfiltre med den halve frekvens.

Der er ikke oplyst om problemer med råvandet.

Problemstoffer i rent vand: Jern og mangan.

3.2.18 Kværndrup Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 100 m³/t og en indvinding på 75 m³/t. Den årlige produktion er på ca. 200.000 m³.

Indvindingen foregår fra sandreservoir.

Anlægget er forsynet med iltning ved bundbeluftning efterfulgt af åbne filtre.

Forfilterskylning sker hver 4. dag, efterfilterskylning sker hver uge.

Der er ingen væsentlige problemer med råvandet.

Problemstoffer i rent vand: Ammonium og mangan.

3.2.19 Lysabild Vandværk

Privat værk med en kapacitet på ca. 70 m³/t og årlig produktion på 175.000 m³.

Indvindingen foregår fra sandreservoir.

Anlægget er forsynet med INKA-iltning og bundbeluftning mellem for- og efterfiltre. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering på åbne sandfiltre.

Filterskylning sker efter hver 1.500 m³ behandlet vand.

Der er oplyst om følgende problemer med råvandet: Metanholdigt, højt jern- og meget højt ammoniumindhold.

Problemstof i rent vand: Ammonium (og svovlbrinte i råvand).

3.2.20 Oksbøl Gl. Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 56 m³/t og årlig produktion på 250.000 m³.

Iltningen sker ved kompressorbeluftning. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering på lukkede filtre (alkalisk filtermateriale).

Filterskylning: Forfiltrene skylles efter 48 timer, efterfiltrene efter 96 timer.

Indvindingen foregår fra et sandmagasin med meget blødt, surt og saltfattigt vand.

Problemstof i rent vand: Jern (og surt råvand).

3.2.21 Endrup Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 20 m³/t og årlig produktion på ca. 60.000 m³.

Indvindingen foregår fra sand og grusreservoir.

Anlægget er forsynet med iltning ved fald og bundbeluftning efterfulgt af åbne filtre med alkalisk filtermateriale.

Filterskylning sker hver dag.

Der er oplyst om følgende problemer med råvandet: Surt og aggressivt vand, lav hårdhed og meget højt manganindhold.

Problemstof i rent vand: Mangan (og surt råvand).

3.2.22 Strandhuse - Nr. Bjert Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 55 m³/t og årlig produktion på ca. 200.000 m³.

Indvindingen foregår fra velbeskyttet sand- og grusreservoir.

Anlægget er forsynet med trappeiltning og åbne filtre.

Filterskylning sker ca. hver anden dag.

Der er ikke oplyst om problemer med råvandet.

Problemstof i rent vand: Mangan.

3.2.23 Ejstrupholm Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 3 - 400 m³/t men en ydelse på 72m³/t. Den årlig produktion er på ca. 100.000 m³.

Indvindingen foregår fra et sandmagasin med blødt, lidt aggressivt vand.

Iltningen sker ved kompressorbeluftning før henstandstank. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering på sandfilter. Der anvendes flokningsmiddel på filteret. Filterskylning sker per 5 - 600 m³, dvs. ca. hver anden dag.

Der er ikke andre bemærkninger til råvandskvaliteten.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.24 Aulum Vandværk, Gl. anlæg

Privat vandværk med en kapacitet på ca. 100 m³/t og årlig produktion på ca. 300.000 m³.

Indvindingen foregår fra et sand og grusreservoir.

Anlægget er opdelt i to linier: En med åbne filtre og en med trykfiltre. Sidstnævnte antages at behandle ca. 35% af den indvundne mængde. Kun trykfilteranlægget er undersøgt i dette projekt.

Iltningen sker ved kompressorbeluftning. Filtreringen for den undersøgte linie sker ved dobbeltfiltrering i lukkede sandfiltre (trykfiltre). Forfiltrene skylles efter 65 timer, efterfiltrene efter 320 timer.

Der er ikke oplyst om problemer med råvandet.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.25 Stadil Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 75 m³/t og årlig produktion på 140.000 m³.

Indvindingen foregår fra sandreservoir.

Iltningen sker ved kompressorbeluftning. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering i åbne filtre med neutaliserende (kalkholdigt) filtermateriale over sand. Forfiltrene skylles hver anden dag, efterfiltrene to gange per uge.

Der er følgende oplysninger om råvandet: Surt og aggressivt vand, lav hårdhed og meget højt jernindhold.

Problemstoffer i rent vand: Jern og mangan (og surt råvand).

3.2.26 Hårby Vandværk

Privat vandværk med en kapacitet på 20 m³/t og årlig produktion på 60.000 m³.

Indvindingen foregår fra et magasin med blødt, saltfattigt vand.

Iltningen sker ved kompressorbeluftning. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering på Magno-dol filter. Filtrene skylles dagligt.

Der er ikke andre bemærkninger til råvandskvaliteten.

Problemstoffer i rent vand: Ammonium og mangan.

3.2.27 Auning Vandværk I/S, Nordre

Privat vandværk med en kapacitet på 50 m³/t og årlig produktion på 350.000 m³.

Indvindingen foregår fra velbeskyttet kalkreservoir.

Iltningen sker ved kompressorbeluftning. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering i lukkede sandfiltre (trykfiltre). Filtrene skylles skiftevis efter 600 m³.

Råvandskvalitet:

Problemstoffer i rent vand: Jern og mangan.

3.2.28 Lyngby Vandværk, Århus

Lille privat vandværk med en kapacitet på 7 m³/t og årlig produktion på ca. 8.000 m³.

Indvindingen foregår fra sand- og grusreservoir.

Iltningen sker ved kompressorbeluftning. Filtreringen sker ved enkeltfiltrering i lukkede sandfiltre (trykfiltre). Filtrene skylles tre gange per uge. Filterskylning foretages med råvand.

Der er ingen oplysninger om problemer med råvandet.

Problemstof i rent vand: Jern.

3.2.29 Ørslevkloster Vandværk

Velfungerende kommunalt vandværk med en kapacitet på 35 m³/t og årlig produktion på 155.000 m³.

Indvindingen foregår fra velbeskyttet sand- og grusreservoir.

Iltningen sker ved bundbeluftning. Filtreringen sker ved dobbeltfiltrering på sandfilter efterfulgt af to-mediefilter. Filtrene skylles per 7.000 m³ eller mindst hver 14. dag.

Der er ingen problemer i råvandet.