| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske vandværker
Ved projektet er vandbehandlingen undersøgt på 29 mindre danske vandværker og et
enkeltindvindingsanlæg, de fleste med erkendte overskridelser af
drikkevandskvalitetskravene. Undersøgelserne har haft til formål at få opstillet en
række anbefalinger til forbedring af de undersøgte vandværker, samt anbefalinger af
generel karakter om bestemte vandbehandlingsanlæg til de forskellige vandtyper.
Udvælgelse af vandværker til projektet er foretaget på baggrund af udtræk fra GEUS
database over indberetninger af drikkevandskvalitet. Ved udtrækkene er der identificeret
værker med observerede overskridelser af drikkevandskvalitets-kravene. Vandværkerne er
udvalgt således at materialet dækker forskellige råvandskvaliteter, der behandles på
værkerne ved hjælp af forskellige typer anlæg. Samtidig er der ved udvælgelsen af
anlæg taget hensyn til at få en væsentlig repræsentation af værker, der har
overskridelser af kvalitetskravene for de udvalgte kemiske parametre, der er valgt som
analysegrundlag ved undersøgelsen.
Undersøgelsen vedrører de behandlingsmetoder, dvs. luftning samt enkelt eller
dobbeltfiltrering i åbne eller lukkede anlæg, som er hyppigst anvendte på danske
vandværker. Der er indhentet systematiserede anlægs- og driftsdata fra de medvirkende
vandværker, hvor niveauet for de leverede oplysninger er varierende, men giver en rimelig
tilfredsstillende dækning for undersøgelsen som helhed. Medvirkende hertil har været de
informationer, der er indhentet ved besøg, måling og prøvetagning trin for trin i
behandlingen, som er udført på de enkelte værker.
De indhentede data ved undersøgelsen omfatter de væsentligste kemiske parametre med
relation til den traditionelle vandbehandling på danske vandværker. Disse er: Ilt,
metan, svovlbrinte, jern, mangan, ammonium, nitrat, nitrit, pH og aggressiv kuldioxid. Der
er udført 6 vandprøvetagninger og analysering på hvert vandværk samt målt turbiditet
ved kontinuert måling på værkerne.
Der indgår en række forhold, som er betydende for opnåelse af en acceptabel
vandbehandling. Som de væsentligste kan nævnes: Udluftning af uønskede gasser fra
råvandet, iltning af råvandet, filterhastighed, filtermateriale, stoffjernelse i
filtrene samt filterskylning og i tilknytning hertil den umiddelbare effekt på
vandkvaliteten, som skylningen giver anledning til.
Der er ved undersøgelsen vist forskelligartede problemer med vandbehandlingen, som
omhandler råvandets kvalitet, beluftningens effektivitet og forskellige anlægs- og
driftsmæssige forhold ved filtreringen.
Sammenfattende afdækker projektets resultater en række kategorier af problemer for de
undersøgte værker. De fleste af disse vurderes at være typisk forekommende på mindre
vandværker.
Indvinding af forskellige råvandstyper til et vandværk viser sig ofte problematisk
for vandbehandlingen på et mindre vandværk, især da behandlingsanlægget sjældent er
indrettet til den regulering af eksempelvis beluftningsanlægget, som vil være en
forudsætning for indvinding af eksempelvis råvand med og uden metan.
Overkapacitet og drift med fuld belastning i få dagtimer er vurderet som medårsag til
problemer for mange af værkerne i undersøgelsen. Problemer med anlægsmæssig
overkapacitet har sammenhæng med det generelt faldende vandforbrug i dansk vandforsyning,
og problemer med vandbehandlingen opstår, når driften af anlægget ikke justeres efter
det ændrede grundlag. Det samme kapacitetsmæssige forhold giver også ofte problemer med
en unødvendig høj frekvens for filterskylning, som giver anledning til de
kvalitetsproblemer ved filtreringen, der har tilhørende og umiddelbar sammenhæng med
filtrenes skylning. Dette er i undersøgelsen set ved de udførte on-line
turbiditetsmålinger, som er relateret til jernindhold. Et lignende problem med kvaliteten
i relation til ammonium i forbindelse med filterskylning er set for enkelte værker i
undersøgelsen.
Da undersøgelsen har vist kvalitetsproblemer ved den uhensigtsmæssige driftsform med
høj filterbelastning i få dagtimer, er der som en konklusion ved undersøgelsen peget
på, at en løsning måske kan være at ændre driften til mere kontinuitet over flere af
døgnets timer. En konkret eftervisning af dette, som en brugbar løsning, der giver
forbedret vandkvalitet, kan forhåbentlig danne grundlag for ændret praksis på
værkerne. Det kunne eksempelvis gøres ved et demonstrationsprojekt på et eller et par
værker.
Råvandets forbehandling, eksempelvis ved udluftning af mindre indhold af metan og
svovlbrinte eller afblæsning af større indhold, er for flere værker i undersøgelsen
utilstrækkelig, hvilket for disse værker vurderes at give anledning til problemer
efterfølgende med såvel ammoniumomsætningen i filtrene som jernfjernelsen.
Det understreges, at vanskeligt behandleligt råvand med eksempelvis højt indhold af
metan forudsætter en beluftning med den nødvendige luftindblæsning, så også højt
ammonium kan omsættes tilstrækkeligt i filtrene. Det bemærkes, at problemer med
kalkfældning f.eks. som følge af forøget beluftning kræver en særskilt en egnet
løsning.
Grundlæggende er det en forudsætning for optimal vandbehandling, at der er
tilstrækkeligt ilt til at opfylde iltforbruget ved processerne i filtrene. Dette er ikke
altid tilfældet, og især ikke ved høje ammoniumindhold i råvandet. Da der ofte er
dobbeltfiltrering på værker med høje ammoniumindhold i råvandet, kan en løsning med
supplerende ilttilførsel ud over primær beluftningen være mellemiltning mellem for- og
efterfiltre. For værker med den type råvand men uden dobbeltfiltrering, er problemet af
anlægsmæssig karakter, som kan være en fejl allerede ved anlæggets dimensionering, og
løsning kan da kræve etablering af ekstra filter. Også her kunne en løsning med
mellemiltning eftervises ved en form for demonstrationsprojekt på et værk.
I undersøgelsen er det på flere værker konstateret, at trykfilteranlæg med
kompressorbeluftning ikke får tilført tilstrækkeligt ilt til vandet, hvilket da giver
anledning til at det leverede vand ikke overholder kvalitetskravet for ilt. Der er også
modsat set eksempler på, at luft fra kompressorbeluftning ikke afluftes ordentligt inden
filtreringen og dermed passerer gennem filtrene med nedsat filtereffektivitet til følge.
Da begge typer problemer i flere tilfælde vurderes at være forårsaget af problematisk
funktion og vedligeholdelse af anlægget, peger dette på behov for at få et produkt fra
branchens leverandører, der i højere grad er robust og driftsvenligt for mindre
vandværker. Trykfilteranlæg er hyppigt anvendte på mindre værker landet over.
Ud over de anførte konkrete problemer er der værker med forskellige former for
uhensigtsmæssigt design, og der er eksempler på design med uhensigtsmæssig
sammensætning af procestrin og af utilstrækkelig kapacitet af procestrin (f.eks.
utilstrækkelig beluftning). Sidstnævnte er ofte for råvand, der kan betegnes som
vanskeligt behandleligt og giver derfor markante kvalitetsmæssige overskridelser.
Problemer med jernfjernelsen, som fremgår af undersøgelsen ved generelle
overskridelser af kvalitetskravene, kan ofte være forårsaget af det anvendte
filtermateriale. Det gælder materialets kornstørrelse, som for kvarts er anvendt i en
for grov kornstørrelse, idet finrensningen da ikke er tilstrækkelig. Dette bevirker, at
den mængde jern, der som okker afsættes i filtret, er for ringe set i forhold til
tidspunktet, hvor der foretages filterskylning. Dette er et behandlingsproblem, der
kræver en indsats med udskiftning af filtermateriale til det rigtige valg, og for mange
værker vil det ofte samtidigt være relevant at foretage en gennemgang og eventuel
renovering af filteranlægget som helhed.
Et andet problem for filtrene kan være, når filterlaget ikke er tilstrækkeligt dybt
til at varetage såvel jernfjernelsen som manganfjernelsen. Sådanne filtre har ikke
tilstrækkelig højde for ilægning af tilstrækkeligt lag af filtermateriale. Er
filterhastigheden samtidig høj, giver det anledning til generelle overskridelser af jern
og mangan, Det er vurderet, at problemet med forhøjet mangan kan være større end set
ved undersøgelsen, men årsagen er vist.
Ved undersøgelsen er vist flest overskridelser af de gældende kvalitetskrav for jern
og for ammonium. Efterfølgende er det ilt, nitrit og mangan. De mest markante
overskridelser for jern set ved undersøgelsen vurderes overvejende at have sammenhæng
med filterskylningen, der er vurderet som et generelt forekommende problem. Problemer med
for ringe fjernelse af metan og svovlbrinte fremgår ikke som kvalitetsmæssige
overskridelser som sådan, men undersøgelsen indikerer de tilhørende problemer med
fjernelse af ammonium og af jern i filtrene, hvis fjernelsen af metan og svovlbrinte ved
råvandets forbehandling er for utilstrækkelig.
Dårlig pasning af drift og ringe vedligeholdelse er desværre et af de mere generelle
problemer set i denne undersøgelse. En utilstrækkelig kompetence hos driftspersonalet
på de mindre vandforsyningsanlæg synes også problematisk set i lyset af undersøgelsens
resultater.
Alt i alt forekommer der at være et opsparet behov for på de mindre almene
vandforsyningsanlæg at få et systematiseret check af anlæggene med fokus på funktion.
Det gælder funktionen ved den aktuelle råvandskvalitet, effektiviteten af beluftningen,
filterbelastningen og skylleprocedurerne samt anlæggets vedligeholdelsesstand.
Undersøgelsen har undersøgt funktionen af de anvendte behandlingsanlæg og
effektiviteten af vandbehandlingen i henhold til gældende kemiske kvalitetskrav for
drikkevand. Den kontrolmæssige side af vandværkerne har ikke indgået som element i
undersøgelsen. Men konsekvenser som manglende overholdelse af kvalitetskravene gennem
længere tid er fremkommet ved undersøgelsen, og resultaterne synes dermed også at
påpege, at myndighedskontrollen med de mindre vandforsyningsanlæg trænger til en
opstramning. Dette er også af stor betydning som en del af grundlaget for opretholdelse
af den decentrale vandforsyning i Danmark, med det store antal relativt små
forsyningsanlæg.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|