| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog om giftige alger i badevand

1 Indledning

Masseopblomstringer af alger langs badestrande er et tilbagevendende problem hver sommer i søer og kystområder. Opblomstringerne medfører æstetiske gener, der gør det ubehageligt at bade. Mere alvorligt er det, at nogle alger producerer giftstoffer (toksiner) og dermed kan udgøre en sundhedsrisiko for badende og andre, der benytter rekreative områder.

Langs danske badestrande er det kun opblomstringer af blågrønalger, der giver tilbagevendende risiko for sundhedsmæssige problemer. Denne rapport tager derfor udgangspunkt i forekomster af disse alger og deres giftstoffer cyanotoksinerne. En vurdering af badevandskvaliteten skal imidlertid omfatte forekomst af alle typer giftige alger og af opblomstringer af andre planktonalger og makrofytter. Alle typer opblomstringer bliver derfor berørt. Beredskabsplaner, kontrolprogrammer og aktioner vil langt hen ad vejen være uafhængige af algetypen.

Eksponering for algetoksiner

Badende³ kan udsættes for algetoksiner ad flere veje:

	Via indtagelse af vand
	Ved direkte hudkontakt
	Ved indånding af aerosoler med alger og/eller algetoksiner

Alle eksponeringsveje har ført til sygdomstilfælde efter kontakt med blågrønalgeopblomstringer (se eksempler i Boks 1-1). For andre alger er der eksempler på hudirritation og effekter af aerosoler, men generelt er der få eksempler på effekter af badning.

Boks 1-1
Større sygdomsudbrud som følge af blågrønalgeforgiftning i badevand.

Kilde: Chorus & Bartram 1999.

Indtagelse af vand anses ikke for en stor risiko for voksne. Under normale omstændigheder vil folk ikke indtage kritiske mængder af vand, men som det fremgår af Boks 1-1 kan det ske. Personer, der i forvejen er syge eller lider af overfølsomhed og allergi, vil være ekstra udsatte. Børn udgør en særlig risikogruppe på grund af deres lille legemsvægt, og fordi de sluger mere vand samt kan finde på at spise skum og slikke på "forurenede" fingre og legetøj.

Hudkontakt med deraf følgende hudirritationer og allergi-lignende udslæt er ifølge en epidemiologisk undersøgelse fra Australien (Boks 1-1) den mest udbredte følge af badning i blågrønalgeopblomstringer. De mest ekstreme tilfælde, der ligner forbrændinger, er set i forbindelse med badning, hvor der er giftige bundlevende blågrønalger. Hudirritationer er også observeret i forbindelse med badning og dykning i opblomstringer af andre typer alger. Irritationerne er særlig fremtrædende under badetøj og våddragter, som knuser algecellerne, så toksiner eller andre generende stoffer frigives.

At aerosoler med cyanotoksiner kan udgøre en risiko underbygges af forsøg med dyr og et tilfælde, hvor flere mennesker blev syge, efter de havde dyrket vandsport i en sø med blågrønalgeopblomstring. Fra Den Mexikanske Golf er det et tilbagevendende problem, at spredning af aerosoler med nervegift fra en furealge gør mennesker, der opholder sig langs kysten, syge.

Sygdomssymptomer

Tabel 1-1 opsummerer kendte akutte sygdomssymptomer som følge af kontakt med blågrønalgetoksiner. Leverbetændelse samt kroniske effekter kendes kun fra indtagelse af cyanotoksiner med drikkevand.

Tabel 1-1.
Symptomer som følge af kontakt med blågrønalger

   
I almindelighed registreres sygdomstilfælde som følge af blågrønalgeforekomster ikke; dels fordi folk anser symptomerne som en "naturlig" følge af en lang dag ved stranden, som går over af sig selv; dels fordi lægerne ikke ved, at symptomerne kan skyldes giftige alger. Generelt er det ligesom for vandbårne bakterier problematisk at påvise en entydig sammenhæng mellem symptomer og årsag. Bortset fra de sværeste tilfælde er symptomerne identiske med følgerne af bakterieinfektioner. Når badende og vandsportsfolk rapporterer om ildebefindende er det oftest for sent at undersøge kilden, fordi forholdene er ændret, og algerne (og andre potentielle kilder) er døde eller transporteret væk.

Dødsfald hos mennesker er kun observeret efter indtagelse af cyanotoksiner under dialyse med forurenet vand.

Derimod er der mange eksempler på dødsfald hos husdyr, fugle og andre dyr. Dyrene har enten drukket store mængder vand med cyanotoksiner eller slikket på giftige måtter af blågrønalger.

Risikovurdering

Et klassisk spørgsmål i forbindelse med opblomstringer er "hvor giftige er algerne?". Dette spørgsmål kan ikke besvares. En egentlig risikovurdering af giftalgeopblomstringer i badevand er ikke mulig, da der ikke er tilstrækkelig med data om de humantoksiske effekter.

Der er derfor ikke fastlagt grænseværdier for forekomst af giftige alger i badevand. I erkendelse af den potentielle sundhedsrisiko ved blågrønalgeopblomstringer har WHO imidlertid opsummeret den nuværende viden og givet forslag til vejledende grænseværdier (WHO, Chorus & Bartram 1999). Anbefalinger er nærmere omtalt i kapitel 7 og delvist inkorporeret i den danske anbefaling i kapitel 2.

Håndtering af algeopblomstringer må således ske på grundlag af de involverede myndigheders vurdering af den aktuelle situation, erfaringer fra tidligere tilfælde samt eksisterende viden om de alger der danner opblomstring.

Retningslinier

Som udgangspunkt må alle blågrønalgeopblomstringer anses for giftige med mindre undersøgelser påviser det modsatte. Observerede effekter af blågrønalger i badevand (Boks 1-1) og drikkevand (WHO, Chorus og Bartram 1999) dokumenterer, at masseforekomst af blågrønalger - hvor vandet er misfarvet - udgør en sundhedsmæssig risiko. Undersøgelser viser, at hovedparten af denne type opblomstringer i det danske vandmiljø indeholder giftige arter og cyanotoksiner. Det er i overensstemmelse med udenlandske observationer.

Risikoen kan ikke kvantificeres og afhænger af den badendes følsomhed, varigheden af kontakten med algerne, koncentrationen af alger samt typen af cyanotoksiner. Risikoen anses for meget lille, sålænge folk ikke bader i længere tid, ikke indtager algefarvet vand eller "spiser" skum og under forudsætning af, at de ikke er syge eller lider af overfølsomhed eller allergi. Der er ikke grundlag for at antage, at badning giver kroniske effekter. Symptomerne forsvinder i løbet af timer - få døgn.

Vand uden synlig algeforekomst indeholder normalt ikke høje koncentrationer af toksiner, og der er under normale omstændigheder ikke risiko for infektioner. Undtagelser er stillestående vand umiddelbart efter nedbrydning af en massiv opblomstring, vand i kontakt med døende alger på sø/havbunden, og vand der er i kontakt med skum (frisk eller tørret). Som tommelfingerregel forsvinder toksinerne i løbet af 1-2 uger. Strøm og opblanding af vandet nedsætter denne periode betydeligt. Ved vurdering af algesituationen skal man være opmærksom på, at belægninger af blågrønalger på sø-/havbunden kortvarigt kan medføre toksinrisiko, hvis algerne hvirvles op fra bunden.

Opblomstringer af andre giftige alger end blågrønalger giver så vidt vides ikke problemer i badevand. Ved andre typer opblomstringer skal risikoen vurderes i hvert enkelt tilfælde og må bygge på kendskab til den givne art samt eventuelt toksicitets- og toksinmålinger.

Masseforekomster af trådformede makroalger kan også nedsætte badevandskvaliteten. Makroalgerne er ikke giftige og udgør ikke en sundhedsmæssig risiko.

Algeprotokol

Ansvaret for kontrol af badevandets sundhedsmæssige og æstetiske kvalitet ligger i henhold til Badevandsbekendtgørelsen og Vejledningen for "Kontrol af Badevand" hos kommunerne. Resultaterne af badevandskontrollen skal løbende indsendes til amterne og embedslægeinstitutionen. Amterne skal årligt sammenfatte resultaterne af de bakteriologiske undersøgelser og rapportere til Miljøstyrelsen. Myndighederne anvender endvidere resultaterne til information af borgerne. I situationer, hvor kravene til kvaliteten ikke er overholdt, skal kommunerne i samråd med amterne og embedslægeinstitutionen lade foretage yderligere undersøgelser og fastlægge nødvendige foranstaltninger samt eventuelt udstede badeforbud.

Specielt med henblik på alger anbefaler Badevandsbekendtgørelsen, at der sker en sundhedsmæssig vurdering ved opblomstringer af giftige alger, og at der ageres i henhold til den sundhedsmæssige risiko. Giftige opblomstringer giver ofte anledning til situationer, hvor der skal ske en hurtig indsamling af data og viden, vurdering af risici og formidling af information til andre myndigheder og offentligheden. For at lette denne proces og sikre, at algeproblemer håndteres så rationelt og operationelt som muligt anbefales det, at der udarbejdes en Algeprotokol.

En Algeprotokol kan støtte forvaltningen i den løbende badevandskontrol og i akutte situationer med algeopblomstringer. Protokollen skal give retningslinier for, hvilken information der skal indsamles, hvad der skal gøres i given situtation, hvem der skal gøre hvad, hvem der skal informeres og hvordan og hvornår (Boks 1-2).

Boks 1-2.
Nøgleelementerne i en Algeprotokol

   
Informationsplanen er central, da myndighederne aldrig kan kende badevandssituationen på alle badestrande til ethvert tidspunkt. Algerne kommer og forsvinder indenfor få timer, de transporteres og akkumuleres og spredes afhængigt af vind og strøm, toksiciteten varierer. Et realistisk kontrolprogram kan aldrig dække denne heterogenitet i tid og rum.

Det anbefales, at protokollen udarbejdes i samarbejde mellem amt, kommuner og embedslæge.

I de følgende kapitler omtales hvert af elementerne nærmere med forslag til indhold i en Algeprotokol.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |