Håndbog om giftige alger i badevand
2 Alge-indsatsplaner
| 2.1 | Involverede, ansvar og kommunikation |
| 2.2 | Aktioner ved kritiske algeforekomster |
| 2.3 | Eksisterende
indsatsplaner |
Indsatsplanen skal sikre, at information om store algeforekomster når de relevante personer, og at der sker en hurtig effektiv og koordineret indsats i tilfælde af især giftige algeopblomstringer. Så vidt muligt beskrives alle procedurer og subprocedurer nøje i Algeprotokollen.
Planen skal afspejle forholdene i de berørte badevandsområder, herunder den rekreative udnyttelse, erfaringerne med forekomst af opblomstringer (tilbagevendende og usædvanlige/sporadiske), observationer af sundhedsmæssige problemer og effekter på økosystemet (f.eks. faunadød).
Ved udarbejdelse af en indsatsplan er det vigtigt at gøre følgende punkter klar:
 | Hvem er de involverede parter? |
| Hvilke data indsamles, hvorfra og hvordan? |
| Hvilken rolle spiller de enkelte parter - hvem har ansvar for hvad? |
| Hvorledes sikres tilstrækkelig og rettidig information myndighederne imellem? |
| Procedurer ved kritiske algeforekomster |
| Hvornår og hvordan informeres borgerne |
Sidstnævnte behandles i et særskilt kapitel.
2.1 Involverede, ansvar og kommunikation
Boks 2-1 angiver, hvem der er involveret i håndteringen af algeforekomster og deres roller. Kommune, amt og embedslæge er selvskrevne. Kommunen har ansvaret for den løbende badevandskontrol. Amtet og embedslægen skal vejlede kommunen, hvis badevandskvaliteten ikke er overholdt, eller der er usikkerhed om de sundhedsmæssige risici, f.eks. ved algeopblomstringer. De tre instanser skal i samråd bestemme, hvilke foranstaltninger der skal igangsættes.
Borgerne kan inddrages som observatører i den løbende badevandskontrol og i akutte situationer. For at undgå for mange falske alarmer foreslås det primært at bruge livreddere, kystvagt og flyklubber, som kan oplæres i at observere algerne.
Figur 2-1 giver et forslag til indsatsdiagram for håndtering af alger i badevand. Kort fortalt er den beskrevne procedure: Kommunen indsamler information fra badevandskontrollen samt andre kilder og vurderer forholdene. Hvis der ikke er noget at bemærke, fortsættes den rutinemæssige badevandskontrol (trin I). I tilfælde af algeopblomstringer eller andre indikationer på sundhedsmæssige risici orienterer kommunen amtet og embedslægeinstitutionen (netværket aktiveres), og i samråd med disse besluttes, hvilke undersøgelser og foranstaltninger der skal sættes i værk (trin II og III).
Da amtet normalt har den største erfaring med forekomster af alger, er det naturligt, at amtet foretager en supplerende inspektion for at klarlægge situationen, når kommunens kontrol giver mistanke om algeopblomstringer og/eller giftige alger.
Boks 2-1.
Oversigt over rollefordeling i forvaltningen af algeforekomster i badevand.
Kursiveret tekst angiver ansvarsområder som er fastlagt i den nuværende Bekendtgørelse og Badevandsvejledning
Kommunerne har ansvaret for kontrol af badevandskvaliteten i henhold til Bekendtgørelsen og Badevandsvejledningen. Deri ligger, at kommunen har pligt til at indsamle badevandsdata for at kontrollere, at kravene til såvel den bakteriologiske som den generelle sundhedsmæssige og æstetiske kvalitet er overholdt. Kommunen har således ansvaret for løbende at overvåge forekomsten af generende alger, herunder specielt giftige alger og for, at de nødvendige foranstaltninger til sikring af badevandskvaliteten gennemføres. Amterne har ansvar for den overordnede koordinering af badevandskontrollen og for den årlige indberetning af kommunernes badevandsdata til Miljøstyrelsen og bør informere borgerne om badevandskvaliteten. Sammen med embedslægen vejleder Amtet kommunerne i situationer, hvor kravene til badevandskvaliteten ikke er overholdt, herunder om det er nødvendigt at udstede badeforbud. I praksis styrer amtet hyppigst indsatser i forbindelse med opblomstringer af giftige alger, da algerne ikke kun udgør en sundhedsrisiko for mennesker men også kan true økosystemerne. Denne arbejdsfordeling har den fordel, at amterne har den største faglige kompetence på området. Amterne har ansvaret for den almindelige recipientovervågning. Embedslægen vejleder kommunen i situationer, hvor de sundhedsmæssige krav til badevandskvaliteten ikke er overholdt, herunder om det er nødvendigt at udstede badeforbud. Embedslægen bør være ansvarlig for information af de praktiserende læger. Dette kan ske i form af generelle oplysninger om potentielle problemer ved algeopblomstringer, hvor det også angives, hvordan lægen skal forholde sig i tilfælde af algeforgiftningssymptomer. Det anbefales, at embedslægen ved slutningen af sæsonen indsamler information fra de praktiserende læger. således at der dannes et samlet billede af forekomsten af symptomer, der kan relateres til algeopblomstringer. Derved forbedres grundlaget for fastlæggelse af den fremtidige håndtering af algeopblomstringer. Andre personer og interessegrupper, herunder Rådet for Større Badesikkerhed, kan inddrages i overvågningen af algeforekomster. Livreddere kan visuelt vurdere badevandskvaliteten dagligt eventuelt suppleret med målinger af sigtdybden. Naturskoler placeret i nærheden af badevandsområder i søer kan ligeledes overvåge algeforekomster. Gennem flyklubber kan der skabes kontakt til sportsflyvere, som jævnligt flyver over kystområder og søer. Deres observationer kan være til hjælp både i forbindelse med forvarsling og under en opblomstring. Specielt ved store opblomstringer i kystområder kan flyklubber samt kystvagt og SOKs olieberedskab give nyttig information om udbredelse og spredning af algeopblomstringer. Mandskab på faste søfartsruter kan også være mulige informationskilder. Inddrages "græsrødder", bør der gennemføres temamøder, hvor deltagerne oplæres som overvågere (introduktionsmøder og/eller trykt materiale). |
Amtet er ansvarlig for recipientovervågningen, som også inkluderer overvågning af alger på og omkring overvågningsstationerne. I badesæsonen orienterer amtet kommunerne om observationer, der er af betydning for badevandskvaliteten. Også information fra områder uden badevand kan hjælpe kommunerne i deres forvaltning.
2.2 Aktioner ved kritiske algeforekomster
Overordnet kan de tre aktionstrin karakteriseres som angivet i Boks 2-2 på næste side. Forslag til afgrænsning af trin I, II og III og aktioner er givet i Tabel 2-1.
Figur 2-1.
Forslag til overordnet håndtering af algeforekomster i badevand. I kursiv er det
foreslået, hvem der har det overordnede ansvar i en givne situation.
Boks 2-1.
Aktionstrinene
|
Tabel 2-1.
Forslag til indsats ved algeproblemer i badevand. Opsummeret i Boks 2-2.
Tabel 2-2.
Forslag til algeniveauer, der kan danne grundlag for forvaltningen af algeproblemer i
badevand.
Reaktionerne ved trin II/niveau B afstemmes med risikoen for at der sker en udvikling i retning mod trin III/niveau C+D. Vurderingen af risiko bygges på observationerne samt de vejrmæssige forhold, strømforhold og observationer fra andre lokaliteter/stationer.
Badeforbud eller frarådning af badning
Ved forekomster af giftige alger anbefales det generelt at fraråde badning og at opsætte skilte, der advarer om risici ved badning.
Ifølge bekendtgørelsen skal der nedlægges badeforbud, når en konstateret forurening ikke straks kan nedbringes til det hygiejnisk forsvarlige. Badeforbud som følge af algeforekomster er forbundet med række problemer. Det er ikke muligt at fastlægge entydige regler for hvornår et forbud skal indføres, og hvornår forbuddet kan ophæves. Hyppigst berører algeproblemerne kun en begrænset del af et badevandsområde, og det er i praksis ikke muligt at forbyde badning i delområder. Derfor foreslås det at der kun nedlægges badeforbud i tilfælde hvor der er håndgribelig risiko for, at mennesker bliver syge eller kan dø. Indikationerne på en sådan risiko er dødsfald hos hunde og kvæg, epidemiologiske sygdomsudbrud hos mennesker og/eller høje koncentrationer af nervetoksiner i prøver af vandet. Observationerne kan stamme fra den aktuelle eller fra tidligere opblomstringer af samme alge(r).
I Tabel 2-2 er foreslået 4 algeniveauer, som kan danne grundlag for vurdering af indsatsen. Niveau C og D svarer til situationer, hvor det iflg. den eksisterende vejledning for Kontrol af Badevand er aktuelt at fraråde eller forbyde badning. Niveau B kan opfattes som et forvarsel, der indikerer, at man bør være ekstra opmærksom på udviklingen. Endelig er Niveau A den normale situation, hvor der gennemføres almindelig badevandskontrol.
Beskrivelsen af niveauerne skal vurderes og tilpasses. De angivne grænser for blågrønalgeceller og klorofyl bygger på WHOs anbefalinger (se kapitel 7). Såvel afgrænsning og aktioner skal tilpasses forholdene i den givne kommune/det givne badevandsområde. Til eksempel er de vejledende værdier for høje når det gælder Knudsø og Ravnsø, hvor gifteffekter optræder ved betydelig lavere algekoncentrationer/større sigtdybder. Skemaet kan suppleres med værdier for den totale blågrønalgebiomasse udtrykt som klorofylækvivalenter (se kapitel 6).
Niveauerne må ikke opfattes stringent. Den sundhedsmæssige risiko afhænger af, hvilke arter og dermed algetoksiner, der er tilstede. Algekoncentrationer svarende til niveau B kan således udløse aktioner lig niveau D, hvis der er tegn på humantoksiske eller andre alvorlige effekter. Situationen i Knudsø og Ravnsø er eksempel på dette. Omvendt kræver meget høje koncentrationer af alger, der ikke er sundhedsfarlige, kun almen information om risici ved badning.
De angivne sundhedsricisi bygger ligesom grænserne for koncentration af blågrønalger og klorofyl på WHOs anbefalinger. Begge dele tager udgangspunkt i microcystinproducerende Microcystis-opblomstringer, og sundhedsvurderingen er sket på basis af en voksen gennemsnitsvømmer, der formodes at indtage 100-200 ml vand. For yderligere forklaring refereres til Kapitel 7.
2.3 Eksisterende indsatsplaner
Enkelte amter og kommuner har i samarbejde udarbejdet sådanne procedurer. Et eksempel på en indsatsplan, som anvendes af sjællandske amter, er givet i Boks 2-2.
Indsatsplanen følges af amtet op af årlige informationsmøder, hvor planen genopfriskes for de ansvarlige instanser samt øvrige involverede, for eksempel livreddere.
Boks 2-2.
Eksempel på indsatsplan for overvågning af badevand ved badestrande og badesøer i
tilfælde af masseforekomst af alger.
Planen bruges af sjællandske amter og kommuner med mindre modifikationer inden for de enkelte amter.
Kommunerne er jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 292 af 23. Juni 1983 om badevand og badestrande kap. 3, ansvarlig myndighed for tilsynet med og kontrollen af badevandskvaliteten i badesøer og kystnære områder. Kommunerne skal sikre, at masseforekomst af alger, der observeres i forbindelse med udtagning af de rutinemæssige badevandsprøver, straks rapporteres til amtet. Ved henvendelse fra borgere om lignende observationer, er kommunen ansvarlig for, at der ved besigtigelse undersøges, om der er tale om masseforekomst. I badesæsonen er det kommunens ansvar, at der i perioder med stille og varmt vejr observeres for, om der er usædvanlig udvikling af vandets sigtbarhed, skumdannelser, eller uklarheder i form af fnug, striber eller bræmmer på vandoverfladen.
|