Håndbog om giftige alger i badevand

3 Information af borgerne

3.1 Prognoser
  

Et centralt aspekt i forvaltningen af algeopblomstringer er formidling af information. Informationen har to mål:
At skabe forståelse for, at badende selv skal vurdere, om det er forsvarligt at bade. Myndighederne kan ikke følge algesituationen, så de kan give information om badevandskvaliteten alle steder til hver en tid.
At give badende tilstrækkelig viden til, at de selv kan vurdere, om de vil bade, og om de vil lade deres børn bade.

Skiltning på stedet er obligatorisk. Ifølge Badevandsvejledningen skal badeforbud bekendtgøres offentligt, f.eks. i de lokale uge- og dagblade samt ved skiltning på stedet. Frarådning af badning skal ligeledes offentliggøres ved skiltning på stedet.

Derudover kan en lang række andre medier tages i anvendelse:
Pjecer på biblioteker og andre steder, hvor der kommer mange borgere
Artikler og situationsrapporter i lokalblade
Artikler og situationsrapporter på kommunen/amtets hjemmeside
Indslag i lokalradio
Pressemeddelelser
Informationstavler ved strandene

Informationen kan deles ind i den almen oplysende og den aktuelle, som beskriver situationen her og nu. Til sidstnævnte er især internettet velegnet. Hvis der kræves særlig opmærksomhed på grund af alvorlig sundhedsfare, bør formidlingen ske via pressemeddelelser og dermed radio og dagblade. Også den alment oplysende information kan med fordel lægges på amtets hjemmeside, så den er nemt og løbende tilgængelig. Da folks vaner og tilgang til de forskellige medier er meget forskellige, bør et bredt spektrum af medier anvendes.

En tidsplan for informationsstrømmen kan være:

Ved badesæsonens start:
artikler i lokalaviser
information til turistkontorer, biblioteker, naturskoler, livreddere
opfriskning af amtets hjemmeside
opfriskende information til praktiserende læger
opsætning af informationstavler ved strande, hvor algeproblemer er almindelige

Ved opblomstringer
opsætning af skilte på strande, hvor der er sundhedsrisici
opsætning af information tavler hvis det ikke er gjort
aktuel information lægges på amtets hjemmeside
aktuel information til praktiserende læger aktuel information til turistkontorer
i særlig kritiske situationer udsendes pressemeddelelser
aktuel information til centrale myndigheder

Når opblomstring er ovre
skilte med Frarådning af badning/Badeforbud nedtages
alle, der har fået information om opblomstringen, skal have oplysning om, at algerne er forsvundet

Informationen skal være enkel, og råd om hvordan badende kan vurdere algesituationen og hvad de skal gøre, skal være centrale. I Kapitel 7 er angivet referencer til hjemmesider og pjecer, som kan bruges som inspiration til udformning af materiale. Et eksempel på enkel information givet i forbindelse med en badeadvarsel kan ses i Boks 3-1.

Boks 3-1.
Eksempel på simpel skiltning.

Advarsel mod badning

Pga. risiko for masseforekomst af sundhedsfarlige alger

Også vandsport som windsurfing og vandski frarådes

Sundhedsfarlige alger producerer giftstoffer, som ved badning eller anden vandkontakt kan give udslæt og hudirritationer. Giftstofferne kan også give hovedpine, svimmelhed, mavesmerter, opkast og diarré. Særligt små børn og folk med svagt helbred er udsatte. I tilfælde af sygdomssymptomer efter badning i algeholdigt vand bør der straks tages kontakt til læge.

Du kan undgå gener ved at følge nogle simple regler

1.

Bad aldrig, hvis vandet er så uklart, at du ikke kan se dine egne tæer, når du vader ud, eller hvis vandet er grumset af fnug eller striber

2.

Bad ikke i bræmmer af sammenskyllede alger og lad ikke børn lege eller soppe i alger, der er skyllet op på strandbredden

3.

Lad ikke børn, husdyr eller kvæg drikke af algeholdigt vand

4.

Lad ikke hunde svømme i algeholdigt vand

   
Informationstavler

Informationstavler skal give generel information om algeproblemer, sundhedsrisici, om hvornår og hvor ofte de ses på den givne strand samt give råd til, hvordan badegæsten skal forholde sig og henvisning til, hvor man kan få information om den aktuelle situation. På tavlerne skal det markeres tydeligt, at de bør læses af alle besøgende.

Centrale dele af teksten bør oversættes til engelsk og/eller tysk. Nogle steder vil det også være relevant at give informationen på serbokroatisk, tyrkisk samt andre sprog.

Tavlerne er permanente i den forstand, at informationen ikke ændres fra år til år. I tillæg kan der opstilles tavler, der beskriver den aktuelle situationen: resultater fra sidste badevandskontrolbesøg, aktuelle observationer af giftige alger, aktuelle sundhedsmæssige risici, prognoser etc.

I New Zealand og Australien er det almindeligt at opstille barometre, hvor det med en bevægelig pind (nål) angives, om der er minimal, middel eller høj risiko for forekomst af giftige blågrønalger ved at pege på forskellige farver (grøn-gul-rød). Problemet med denne type skiltning er, at de kræver en løbende opdatering for at undgå falsk tryghed/frygt hos badegæsterne.

Andre tavler kan give mere generel miljø og naturhistorisk information, f.eks. om algearter, om betydningen for livet i havet(søen), om årsager til opblomstringer etc.

Frarådning af badning/Badeforbud - Skiltning

Skilte med frarådning af badning - respektivt badeforbud - skal være tydelige og enkle, så budskabet ikke tilsløres. I Boks 3-1 er givet et eksempel på skiltetekst. Det er vigtigt, at skiltene fjernes når risikoen er overstået.

Budskaber om frarådning af badning og badeforbud skal formidles på en måde så børn, der endnu ikke er stærke læsere, kan forstå det. For at sikre dette kan skiltningen indeholde let forståelige pictogrammer. Det foreslås, at der udvikles en national model, således at skiltningen bliver ensartet. Det kan f.eks. ske gennem Rådet for Større Badesikkerhed.

Centrale dele af teksten bør oversættes til relevante sprog, som serbokroatisk, tyrkisk samt engelsk og/eller tysk. Anvendes pictogrammer, begrænses behovet for oversættelser.

Ligeledes bør der tages hensyn til svagtseende.

Hjemmeside

Samme information, som findes på informationstavler og skilte, lægges på kommunens/amtets hjemmeside, så borgerne her kan gå ind og få oplysninger om, hvor der er gode badeforhold. En badevandshjemmeside har den fordel, at information formidles hurtigt. For eksempel kan oplysninger fra et badevandskontrolbesøg lægges på internettet samme dag.

Prognoser for de kommende dage kan ligeledes nemt opdateres på en hjemmeside.

Hjemmesiden kan ligeledes være informationsvejen til praktiserende læger, idet embedslægen ved sæsonen start gør dem opmærksom på, at de her kan læse om algerne og om den aktuelle situation. Det er vigtigt, at embedslægen hvert år ved badesæsonens start minder lægerne om denne mulighed for information.

Turistkontorer kan også informeres via hjemmesiden. Også her er det vigtigt at de hvert år bliver mindet om hjemmesidens eksistens.

Pjecer o.lign.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en pjece om badning i vand med algeforekomster. Pjecen kan rekvireres fra Miljøbutikken.

Boks 3-2.
Vigtig information

Informationstavler, pjecer, hjemmesider bør:

Vise billeder af typiske tegn på algeforekomst

Påpege de "små tegn" i strandkanten, der indikerer algeproblemer. Det kan være grønne vandpytter, farvet "snask" og skum.

Gøre opmærksom på vigtigheden af de "små tegn"; uanset at vandet i øvrigt synes badevenligt.

Udpege steder, hvor risikoen for koncentrering af algerne er særlig stor (mellem tagrør, i vandhuller i strandkanten, i små vige etc.)

Gøre opmærksom på den særlige risiko for børn, der leger i vandkanten

Gøre opmærksom på risikoen hvis husdyr eller kvæg drikker af algeholdigt vand

3.1 Prognoser

For badegæster er det i højere grad udsigterne for de kommende dage end hvad der skete i sidste uge, der er interessant.

En forudsætning for at opstille prognoser er viden om den normale algeudvikling og betydningen af variationen i de fysisk/kemiske og meteorologiske forhold. Denne viden kan stamme fra den givne badevandslokalitet eller fra sammenlignelige lokaliteter.

Prognoser kan være kvalitative og bygge på tidligere erfaringer om sammenhæng mellem parametre som vejrforhold, saltholdighed og algeforekomster i den forudgående periode. Eventuelt sammenholdt med algevarsler fra andre kilder. Hvilke parametre der er relevante må vurderes for den enkelte lokalitet. For Østersøkysterne giver varsler om store forekomster i den centrale Østersø sammenholdt med de aktuelle vejr- og strømforhold for eksempel et godt grundlag for at vurdere risikoen for opblomstringer af den giftige Nodularia spumigena.

Præcise kvantitative prognoserne kræver modeller, som kalibreres med indsamlede data. Modellerne kan spænde fra simple empiriske modeller til avancerede dynamiske modeller. Data kan indsamles ved kontrolbesøg eller med on-line måleinstrumenter, der løbende måler for eksempel saltholdighed, mængden af alger og/eller mængden af blågrønalger.

Operationelle prognoser opnås ved at bruge dynamiske modeller, hvori de tilgængelige data assimileres. For danske kystområder er der udviklet et varslingssystem, som testes for et antal marine strande gennem sommeren 2001. Systemet bygger på et abonnementssystem, hvor hver kommune kan abonnere på prognoser for specifikke områder. Varslingen omfatter i øjeblikket kun pathogene bakterier, men forventes på længere sigt også at kunne opstille algeprognoser.