Håndbog om giftige alger i badevand 3 Information af borgerne
Et centralt aspekt i forvaltningen af algeopblomstringer er formidling af information. Informationen har to mål:
Skiltning på stedet er obligatorisk. Ifølge Badevandsvejledningen skal badeforbud bekendtgøres offentligt, f.eks. i de lokale uge- og dagblade samt ved skiltning på stedet. Frarådning af badning skal ligeledes offentliggøres ved skiltning på stedet. Derudover kan en lang række andre medier tages i anvendelse:
Informationen kan deles ind i den almen oplysende og den aktuelle, som beskriver situationen her og nu. Til sidstnævnte er især internettet velegnet. Hvis der kræves særlig opmærksomhed på grund af alvorlig sundhedsfare, bør formidlingen ske via pressemeddelelser og dermed radio og dagblade. Også den alment oplysende information kan med fordel lægges på amtets hjemmeside, så den er nemt og løbende tilgængelig. Da folks vaner og tilgang til de forskellige medier er meget forskellige, bør et bredt spektrum af medier anvendes. En tidsplan for informationsstrømmen kan være: Ved badesæsonens start:
Ved opblomstringer
Når opblomstring er ovre
Informationen skal være enkel, og råd om hvordan badende kan vurdere algesituationen og hvad de skal gøre, skal være centrale. I Kapitel 7 er angivet referencer til hjemmesider og pjecer, som kan bruges som inspiration til udformning af materiale. Et eksempel på enkel information givet i forbindelse med en badeadvarsel kan ses i Boks 3-1. Boks 3-1.
Informationstavler skal give generel information om algeproblemer, sundhedsrisici, om hvornår og hvor ofte de ses på den givne strand samt give råd til, hvordan badegæsten skal forholde sig og henvisning til, hvor man kan få information om den aktuelle situation. På tavlerne skal det markeres tydeligt, at de bør læses af alle besøgende. Centrale dele af teksten bør oversættes til engelsk og/eller tysk. Nogle steder vil det også være relevant at give informationen på serbokroatisk, tyrkisk samt andre sprog. Tavlerne er permanente i den forstand, at informationen ikke ændres fra år til år. I tillæg kan der opstilles tavler, der beskriver den aktuelle situationen: resultater fra sidste badevandskontrolbesøg, aktuelle observationer af giftige alger, aktuelle sundhedsmæssige risici, prognoser etc. I New Zealand og Australien er det almindeligt at opstille barometre, hvor det med en bevægelig pind (nål) angives, om der er minimal, middel eller høj risiko for forekomst af giftige blågrønalger ved at pege på forskellige farver (grøn-gul-rød). Problemet med denne type skiltning er, at de kræver en løbende opdatering for at undgå falsk tryghed/frygt hos badegæsterne. Andre tavler kan give mere generel miljø og naturhistorisk information, f.eks. om algearter, om betydningen for livet i havet(søen), om årsager til opblomstringer etc. Frarådning af badning/Badeforbud - Skiltning Skilte med frarådning af badning - respektivt badeforbud - skal være tydelige og enkle, så budskabet ikke tilsløres. I Boks 3-1 er givet et eksempel på skiltetekst. Det er vigtigt, at skiltene fjernes når risikoen er overstået. Budskaber om frarådning af badning og badeforbud skal formidles på en måde så børn, der endnu ikke er stærke læsere, kan forstå det. For at sikre dette kan skiltningen indeholde let forståelige pictogrammer. Det foreslås, at der udvikles en national model, således at skiltningen bliver ensartet. Det kan f.eks. ske gennem Rådet for Større Badesikkerhed. Centrale dele af teksten bør oversættes til relevante sprog, som serbokroatisk, tyrkisk samt engelsk og/eller tysk. Anvendes pictogrammer, begrænses behovet for oversættelser. Ligeledes bør der tages hensyn til svagtseende. Hjemmeside Samme information, som findes på informationstavler og skilte, lægges på kommunens/amtets hjemmeside, så borgerne her kan gå ind og få oplysninger om, hvor der er gode badeforhold. En badevandshjemmeside har den fordel, at information formidles hurtigt. For eksempel kan oplysninger fra et badevandskontrolbesøg lægges på internettet samme dag. Prognoser for de kommende dage kan ligeledes nemt opdateres på en hjemmeside. Hjemmesiden kan ligeledes være informationsvejen til praktiserende læger, idet embedslægen ved sæsonen start gør dem opmærksom på, at de her kan læse om algerne og om den aktuelle situation. Det er vigtigt, at embedslægen hvert år ved badesæsonens start minder lægerne om denne mulighed for information. Turistkontorer kan også informeres via hjemmesiden. Også her er det vigtigt at de hvert år bliver mindet om hjemmesidens eksistens. Pjecer o.lign. Miljøstyrelsen har udarbejdet en pjece om badning i vand med algeforekomster. Pjecen kan rekvireres fra Miljøbutikken. Boks 3-2.
3.1 PrognoserFor badegæster er det i højere grad udsigterne for de kommende dage end hvad der skete i sidste uge, der er interessant. En forudsætning for at opstille prognoser er viden om den normale algeudvikling og betydningen af variationen i de fysisk/kemiske og meteorologiske forhold. Denne viden kan stamme fra den givne badevandslokalitet eller fra sammenlignelige lokaliteter. Prognoser kan være kvalitative og bygge på tidligere erfaringer om sammenhæng mellem parametre som vejrforhold, saltholdighed og algeforekomster i den forudgående periode. Eventuelt sammenholdt med algevarsler fra andre kilder. Hvilke parametre der er relevante må vurderes for den enkelte lokalitet. For Østersøkysterne giver varsler om store forekomster i den centrale Østersø sammenholdt med de aktuelle vejr- og strømforhold for eksempel et godt grundlag for at vurdere risikoen for opblomstringer af den giftige Nodularia spumigena. Præcise kvantitative prognoserne kræver modeller, som kalibreres med indsamlede data. Modellerne kan spænde fra simple empiriske modeller til avancerede dynamiske modeller. Data kan indsamles ved kontrolbesøg eller med on-line måleinstrumenter, der løbende måler for eksempel saltholdighed, mængden af alger og/eller mængden af blågrønalger. Operationelle prognoser opnås ved at bruge dynamiske modeller, hvori de tilgængelige data assimileres. For danske kystområder er der udviklet et varslingssystem, som testes for et antal marine strande gennem sommeren 2001. Systemet bygger på et abonnementssystem, hvor hver kommune kan abonnere på prognoser for specifikke områder. Varslingen omfatter i øjeblikket kun pathogene bakterier, men forventes på længere sigt også at kunne opstille algeprognoser.
|