| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog om giftige alger i badevand

4 Badevandskontrol af alger

Bekendtgørelsen og vejledningen om badevand, badestrande og badevandskontrol angiver en række kontrolparametre, som er tegn på store koncentrationer af alger, herunder giftige arter (se kapitel 7). Parametrene er givet i kursiv i Tabel 2-2, hvoraf det også fremgår, hvornår parametrene tyder på store algeforekomster er.

Den eksisterende badevandskontrol giver således langt hen ad vejen grundlag for at vurdere, om der er aktuelle problemer med algeforekomster. Følgende elementer bør dog overvejes i forbindelse med den løbende kontrol:

	Badevandskontrolskemaet suppleres med felter til algeobservationer
	Kontrollørerne trænes i at observere tegn på algeforekomster
	Ved uklart vand eller fnug i vandet udtages vandprøver til nærmere analyse af årsagen
	Ved kraftige opblomstringer udtages vandprøver til alge- og toksinanalyser
	En samlet konklusion om algesituationen og forventet udvikling udarbejdes i forbindelse med hvert kontrolbesøg.
	Anden tilgængelig information, f.eks. fra recipientovervågningen (oplysninger om klorofyl og algesammensætning) inddrages.

Kontrol-programmet tilpasses den enkelte lokalitet under hensyntagen til risikoen for opblomstringer af giftige alger, således at der er ekstra opmærksomhed på de strande, hvor erfaringen viser, at der er en potentiel sundhedsrisiko, eller der ofte optræder store ansamlinger af alger. Tre væsentlige principper at have for øje under planlægningen af tiltag er:

	Kontrollens omfang skal svare til problemets størrelse på den givne badestrand
	Borgerne skal have information, så de selv kan vurdere, om de vil bade eller ej
	Beredskabet skal kunne aktiveres hurtigt, hvis der opstår sundhedmæssige problemer

For at have en kvalificeret baggrund for at tilrettelægge kontrolprogrammmet bør badevandsprofilen beskrives. Badestrandsprofilen med hensyn til alger omfatter en beskrivelse af hvilke algegener, der forekommer, hvilke alger der er tale om, og om de udgør en sundhedsmæssigrisiko. Profilen kan bygge på tilgængeligt materiale. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fremskaffe baggrundsviden via undersøgelser, f.eks. for at klarlægge artssammensætningen i årligt tilbagevendende opblomstringer og bestemme om opblomstringerne er toksiske og i givet fald hvilke toksiner der er tale om.

Badevandskontrollørerne skal være trænede i at observere algeforekomster, ikke alene i form af observationer på selve badevandsstationen (vandgennemsigtighed o.lign.), men også tegn på algeansamlinger langs strandkanten og i vegetationen.

I forbindelse med den løbende badevandskontrol anbefales det at mistanke om større algeforekomster og specielt giftige alger fører til undersøgelser der:

	identificerer årsagen til "overskridelsen" af de i Badevandsbekendtgørelsen nævnte krav
	identificerer algetoksinproblemer
	øger tilsynsfrekvensen, hvis der er tale om potentielt giftige alger, eller hvis vejrforholdene kombineret med kendskab til lokaliteten indikerer potentiel risiko for større forekomster af giftige alger
	kortlægger omfang ved store opblomstringer i havet

I kapitel 7 er givet baggrundsinformation, som kan hjælpe, når årsagen til at badevandskravene er overskredet skal findes.

Tabel 4-1 giver forslag til overvågningstiltag. De 3 trin i tabellen svarer til indsatstrinene i Tabel 2-1.

Tabel 4-1.
Forslag til algerelateret kontrolundersøgelser ved forskellige grader af algeforekomst i badevand.

Se her!

Ovennævnte anbefalinger adskiller sig fra den eksisterende kontrol ved at inddrage undersøgelser af vandprøver for Alger og Klorofyl og for Toksicitet.

Alger og klorofyl

Målet med undersøgelserne er at få et forvarsel om opblomstring af giftige alger og i situationer hvor opblomstringen er tilstede, at følge udviklingen i denne.

De giftige alger kan ikke identificeres med sikkerhed i felten. Vandets farve, skumdannelse og døde dyr kan give indikationer på giftige forekomster (Boks 7-2 og Boks 7-3), men hvis der er behov for mere præcis information er det nødvendigt at bruge algeindikatorer som artssammensætning, klorofyl og pigment.

I kapitel 6 findes en nærmere omtale og kommentarer til de i tabel 2-2 foreslåede indikatorer.

Procedurer udarbejdes for hver badestrand under hensyntagen til lokalitetens karakteristika mht. algeforekomster, årstidvariation, geografisk variation, andre kilder til information etc.

Generelt kan badevandskontrollen koncentreres om blågrønalger, men man skal være opmærksom på den potentielle sundhedsrisiko, som andre giftige alger udgør. Det gælder i særlig grad i kystområderne, hvor andre typer giftige alger med mellerum danner giftige opblomstinger (se kapitel 7).

Det er normalt planktonarter, der er årsag til sundhedsrisici. Man skal dog være opmærksom på, at blågrønalgebelægninger på sten ligeledes kan være giftige (se kapitel 1 og 7).

Tidlig varsling af algeopblomstringer kan operationaliseres ved brug af automatiske målesystemer. Der findes i dag sensorer, som giver mål for den totale mængde klorofyl og for mængden af de forskellige algegrupper (se kapitel 6).

Anvendelse af dynamiske modeller er en anden metode, der både kan give forvarsler og prognoser. Sammenlignet med bøjemålinger og observationer på udvalgte stationer har modeller den fordel, at de dækker et stort geografisk område.

Toksicitet

Som tommelfingerregel er større forekomster af blågrønalger ensbetydende med tilstedeværelse af algetoksiner. Artssammensætningen giver en indikation af, hvilke toksiner der er tilstede (se kapitel 7). En sikker identifikation kræver toksicitetstest og toksinanalyser.

For andre algetyper, såsom giftige furealger, kan man hyppigt forudsige præcist, hvilke algetoksiner der kan være tale om, men ikke om de de facto er tilstede og i givet fald i hvor høje koncentrationer.

Hvis der optræder større koncentrationer af potentielt giftige alger (trin III i Tabel 2-1 og 3-1 samt niveau C og D i Tabel 2-2), skal de ansvarlige myndigheder tage stilling til, om og i givet fald hvordan der skal undersøges for forekomst af toksiner. Det anbefales altid at gennemføre sådanne undersøgelser, hvis der er tegn på toksiske effekter i miljøet eller på mennesker og husdyr. Med mindre toksinsammensætningen kan forudsiges med rimelig sikkerhed ud fra artssammensætningen (for eksempel producerer Nodularia alene nodularin) anbefales det at få udført en toksicitetstest. Det kan være en musetest eller hvis toksinsammensætningen er forudsigelig andre test/analyser som invertebrattest, ELISA, PPI-assay, HPLC-analyser. Metoderne er nøjere beskrevet i kapitel 6. Normalt kan testene give en indikation af toksiciteten inden 24-48 timer.

Musetesten giver et samlet udtryk for toksiciteten for pattedyr. Observationer af musenes reaktioner giver en indikation af, hvilken type toksiner der er tale om (nervetoksiner, levertoksiner etc.). Hvis toksicitetstesten er positiv, kan kilden - og dermed også potentielle effekter - identificeres mere præcist ved assays eller kemiske analyser (Boks 6-1) for udvalgte markør-toksiner. Markør-toksiner⁴ vælges ud fra musetesten (der indikerer gifttype) og artssammensætningen (dominans af M. aeruginosa peger f.eks. typisk på forekomst af microcystin, Tabel 7-2).

I kapitel 6 findes en nærmere omtale og kommentarer til toksicitetstest og toksinanalyser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |