| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i vandværksvand

1. Indledning

1.1 Baggrund

Den danske drikkevandsforsyning er hovedsageligt baseret på grundvand af god kvalitet. Derfor betragtes risikoen for fækal forurening af det danske drikkevand minimal, hvilket betyder, at kloring af vandet for at garantere sikkert drikkevand i de fleste tilfælde er unødvendigt. Der er fordele ved ikke at klore vandet, da kloring kan danne uønskede biprodukter og forringe vandets lugt og smag. Til gengæld giver det forøget mulighed for, at der undervejs i ledningsnettet fra vandværket til forbrugeren kan ske en vækst af bakterier (Albrechtsen et al. 1999). Væksten foregår dels i biofilm på vandrørenes inderside og dels i vandfasen og kan føre til forringelse af drikkevandskvaliteten og overskridelse af drikkevandskvalitetskravene.

Biofilmen består af et komplekst mikrobielt samfund med forskellige både aerobe og anaerobe bakterier og svampe. Desuden findes forskellige typer af ikke sygdomsfremkaldende protozoer, f.eks. ciliater og flagellater, der græsser på bakterierne og dermed påvirker biofilmdannelsen (Sibille et al. 1998). I biofilmens miljø er der mulighed for, at patogene mikroorganismer kan overleve gennem længere tid, f.eks. Legionella pneumophila, Campylobacter jejuni, Escherichia coli, Aeromonas hydrophila og Pseudomonas aeruginosa (Keevil et al. 1995, Statens Seruminstitut 1995,).

Bakteriers vækst er bestemt af tilgængeligheden af næringsstoffer, temperaturen og vandets opholdstid i ledningsnettet. Drikkevandets gennemsnitstemperatur har været stigende de senere år (DVF 1998a), og det faldende vandforbrug har betydet en længere opholdstid i ledningsnettet, og har dermed forøget risikoen for, at der vokser bakterier op undervejs til forbrugerne.

De heterotrofe bakteriers vigtigste næringsstof er organisk kulstof. Et højt indhold af nedbrydeligt organisk kulstof i drikkevandet medfører risiko for bakteriel vækst, dannelse af biofilm i ledningsnettet og dermed forringelse af vandkvaliteten. Indholdet af nedbrydeligt organisk kulstof i dansk drikkevand og grundvand har indtil nu været stort set ukendt. Denne undersøgelse af et mindre antal vandværker er foretaget for at bidrage til en større viden herom.

1.2 Definition af eftervækst og eftervækstpotentiale

Eftervækst defineres her som stigningen i antallet af bakterier i drikkevandet undervejs fra vandværket til forbrugeren.

Eftervækstpotentiale er metodeafhængigt og defineres her som antallet af bakterier, der vokser op i en prøve ved henstand, eller som prøvens indhold af assimilerbart organisk kulstof (AOC).

1.3 Formål

På baggrund af ovenstående er dette projektets formål at gennemføre en undersøgelse af drikkevand fra en række danske vandværker med henblik på