| Forside | | Indhold | | Forrige |

Brancheindsats inden for emballageindustrien, forprojektrapport

Bilag C
Projektkatalog

Projektkatalog

Projektforslagene om emballageoptimering drejer sig om at forebygge emballageaffald ved optimering inden for de enkelte emballagematerialer. Det drejer sig i stor udstrækning om, at den enkelte emballage skal tilpasses præcis til den emballeringsopgave, den skal opfylde. At der i projektforslagene hovedsageligt fokuseres på en vægtmæssig reduktion af emballagerne skyldes, at emballagers miljømæssige virkning overvejende hænger sammen med den tonnage de repræsenterer. Mængden af emballageaffald stiller krav til den affaldsbehandlingskapacitet og/eller genvindingskapacitet, som skal være til stede i samfundet.

Ad. Genbrugsemballagesystemer og refill-systemer

Opgaven med hensyn til genbrugsemballage- og refill-systemer var at vurdere barrierer og undersøge muligheder for, herunder fordele og ulemper, ved at etablere genbrugsemballage- og refill-systemer i virksomheder, transport og handel. Projekterne drejer sig derfor væsentligst om en kortlægning af, hvilke systemer der p.t. findes samt om en udvikling af værktøjer, der gør det muligt for virksomhederne at analysere sig frem til, om genbrugsemballagesystemer og refill-systemer vil være et økonomisk, praktisk, teknisk og miljømæssigt fornuftigt alternativ til engangsemballager. Projektkataloget indeholder også en række demonstrationsprojekter.

Projektforslag

De identificerede projektforslag er først listet samlet, hvorefter der kommer en nøjere beskrivelse af hver enkelt projekt. Projektbeskrivelsen følger denne struktur:

1. Titel
2. Formål
3. Baggrund
4. Målgruppe
5. Projektindhold
6. Forventede resultater og deres form (formidling)

Oversigt over indhold i projektkatalog:

1 Emballageoptimering

1.1 Omformning af CEN's forebyggelsesstandard til et praktisk værktøj

1.1.1 Formål

Projektet har til formål at få udviklet et praktisk værktøj, der gør det muligt for emballageproducenter og emballagebrugere ("packers og fillers") at vurdere, om de valgte emballager lever op til de væsentlige krav i EU direktivet om emballage og emballageaffald. Virksomhederne skal over for myndigheder og kunder kunne dokumentere dette. Det overordnede formål med EU direktivet er at reducere mængden af emballageaffald til bortskaffelse. Et af midlerne er de væsentlige krav, som emballagerne skal opfylde. Disse krav er imidlertid ikke umiddelbart operationelle. Ved at stille et praktisk værktøj til rådighed for virksomhederne får de bedre muligheder for at reducere deres forbrug af emballage, således at emballageaffaldsmængderne kan reduceres.

1.1.2 Baggrund

Til udmøntning af de væsentlige krav I direktivet har CEN udarbejdet en række standarder, der mere konkret beskriver, hvilke krav en emballage skal leve op til. Den vigtigste standard i denne forbindelse er forebyggelsesstandarden. Den officielle danske titel er: DS/EN 13428: "Emballage – Krav til fremstilling og sammensætning – Emballageminimering". I denne standard er opstillet 10 parametre, som en emballage skal vurderes ud fra i forhold til den emballeringsopgave, den skal kunne klare. Desværre er standarden ikke så konkret, at den kan anvendes som et praktisk redskab for de emballageproducerende og –brugende virksomheder. De 10 parametre i standarden vedrører hver især et specielt område angående den samlede emballeringsopgave. Standarden siger også, at man for hver enkelt parameter skal undersøge de kritiske krav til emballagen, men den fortæller ikke noget om, hvorledes man i praksis foretager disse undersøgelser og hvilke krav, der er til dokumentation. Der er derfor brug for et praktisk og enkelt værktøj.

1.1.3 Målgruppe

Alle virksomheder, som producerer emballager, emballerer eller sælger emballerede produkter videre, vil kunne anvende projektets resultater. Dette gælder både i forhold til salgs- og transportemballager.

1.1.4 Projektindhold

Indholdet i forebyggelsesstandarden skal gøres praktisk operationelt, således at alle danske virksomheder, som producerer og bruger emballage får adgang til et enkelt og brugbart værktøj, som kan anvendes i forbindelse med emballageudvikling og/eller emballagefastlæggelse. Ved anvendelse af dette værktøj kan virksomhederne også over for kunder og myndigheder dokumentere, at man har lever op til EU direktivets krav. Rent praktisk skal projektet konkretisere indholdet af de 10 parametre – dette skal illustreres gennem eksempler.

Fagligt foreslås projektet gennemført i følgende 5 faser:

Fase 1

Hvordan anvendes standarden: Generel beskrivelse af hvorledes indholdet i standarden skal fortolkes og hvorledes standarden anvendes.

Den faglige beskrivelse af punkterne skal være på en sådant detaljeringsniveau, at beskrivelsen kan indgå direkte i projektrapporten, som så kan fungere som håndbog.

Fase 3

Indholdet i den faglige beskrivelse fra fase 2 omformes til et interaktivt EDB-værktøj, som skal gøres tilgængelig på internettet. Ved opbygningen af værktøjer skal der tages meget hensyn til brugervenligheden og brugerfladen. I det internet baserede værktøj, skal man direkte kunne skrive i den opstillede skabelon. EDB værktøjet skal under udviklingen afprøves i en eller flere virksomheder.

Fase 4

Udarbejdelse af projektdokumentation. Det drejer sig hovedsageligt om en beskrivelse af indholdet fra faser 1-3. Projektdokumentationen skal kunne fungere som en selvstændig håndbog.

Fase 5

Udarbejdelse af kursusmateriale og afholdelse af kursus om anvendelse af værktøjet.

1.1.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Hovedresultatet af projektet er udviklingen af et interaktivt EDB værktøj, som virksomheder direkte kan anvende ved fastlæggelse og dokumentation af emballage. Projektet rapporteres gennem en projektrapport. Herfra skal der være en henvisning til værktøjet, således at man som bruger, direkte interaktivt kan arbejde med værktøjet.

Inden for projektets rammer skal der udvikles og afholdes et kursus, som gennemgår hele processen med at arbejde med værktøjet .

Ved bevidst og struktureret arbejde med samtlige forhold omkring den anvendte emballage, vil man i de valgte emballageløsninger kunne komme tættere på de reelle emballageteknologiske grænser, således at der bliver et mere optimalt forhold mellem vægt/volumen i den valgte emballage og de krav, der stilles til emballagen.

1.2 Udvikling af simple metoder til emballageoptimering i varekæden

1.2.1 Formål

Emballageoptimering går ud på at effektivisere emballagerne, således at der anvendes den optimale emballagemængde til en given emballeringsopgave. Ved at optimere de anvendte emballager og emballagesystemer (salgs- og transportemballager samt lastbærer) reduceres de samlede affaldsmængder, og der fås en mindre miljøbelastning og en bedre emballageøkonomi.

1.2.2 Baggrund

Når man skal bestemme og udvikle emballagen til et produkt, er der mange krav der skal tages højde for. Flere af disse krav kan være i direkte modstrid med hinanden. Inden for nogle emballagemateriale sektorer findes der og anvendes beregningsmodeller, der kan beregne den optimale/nødvendige anvendelse af det aktuelle materiale – eksempelvis i forhold til en konkret beskyttelsesopgave.

Derimod findes der ingen beregningsmodeller til direkte at fastlægge emballageoptimeringen på tværs af emballagevarekæden. Her tænkes på, hvordan man opgør det rette produktbeskyttelsesniveau på tværs af de forskellige emballageniveauer – altså sagt med andre ord, hvor stor en andel af beskyttelsesopgaven skal lægges på salgsemballagen, og hvor meget skal der beskyttes gennem transportemballagen og lastbærerbeskyttelsen. Det skal nævnes, at der findes modeller, som kan optimere emballageanvendelsen angående de rent logistiske forhold. Derfor skal der i projektet udvikles et EDB værktøj, hvor emballagebrugere direkte kan optimere emballagen på tværs på varekæden ud fra de kriterier, der er gældende her. Det drejer sig således om at optimere samspillet mellem de enkelte emballageniveauer i en samlet emballageløsning.

1.2.3 Målgruppe

Alle virksomheder, som producerer emballage, emballerer eller sælger emballerede produkter videre, vil kunne anvende projektets resultater.

1.2.4 Projektindhold

Inden for rammerne af dette projekt skal der opbygges en beregningsmodel, som gør det muligt at fastlægge "det optimale emballagesystem" på tværs af emballageniveauer ud fra nogle givne kriterier. Ved opbygningen af denne model vil man i stor udstrækning skulle benytte sig af de allerede eksisterende materialeoptimeringsmodeller. Den største del af arbejdet vil så bestå i at integrere de eksisterende modeller og udvikle et samlet værktøj. Den praktiske anvendelighed af værktøjet skal prioriteres højt – dog uden at det går ud over fagligheden. Det er et vanskeligt punkt at leve op til. Men ved udvikling af modellen skal de væsentligste kriterier prioriteres, mens de mindre afgørende eventuelt kan springes over eller gøres knap så nuancerede, som fagligheden reelt kræver.

Som nævnt fokuserer projektet kun på en optimering på tværs af alle emballageniveauer. Det vil sige, at værktøjet ikke bør beskæftige sig med fastlæggelse/optimering af kvalitetskrav, beskyttelse, dimensionering inden for det enkelte emballageniveau. Konkret betyder det, at værktøjet f.eks. ikke beskæftiger sig med, hvilke krav f.eks. en salgsemballage til en fødevare skal overholde I form af vanddamp-, ilt- og aromapermeabilitet, rivstyrke, varme- og froststabilitet mv. Det vil omvendt sige, at beregningsværktøjet næsten udelukkende kommer til at omhandle de fysiske beskyttelseskrav, der kommer fra distributionspåvirkninger – altså hvilke belastninger bliver den samlede emballageenhed bliver udsat for under hele distributionsforløbet.

Ud over at kunne foretage de nødvendige tekniske beregninger af emballeringskrav ved nogle givne distributionspåvirkninger, skal værktøjet også indeholde en liste over de datakrav, der er nødvendige for at kunne gennemføre beregningen. Men i erkendelse af, at det er de færreste virksomheder, der ligger inde med tekniske data om distributionspåvirkningernes karakter og styrke, skal der i værktøjet findes nogle normtal for distributionspåvirkninger ved typiske distributionsforløb. Der kan f.eks. indbygges en liste med typiske distributionsforløb vedrørende følgende: anvendte transportmidler, transportafstand, antal omlæsninger, sammenpakning med andre produkter på en ny lastbærer (er f.eks. aktuelt ved grossisters plukning til butiksordrer) mv. Fra denne liste kan brugerne så vælge distributionsforløbet, hvorved de aktuelle data over distributionspåvirkningerne så overføres til den aktuelle beregning.

De nødvendige normdata angående distributionspåvirkninger skal tilvejebringes inden for projektets rammer. Projektet omfatter virksomhedsafprøvning.

I tilknytning til modelværktøjet skal der udarbejdes en grundig brugermanual. Såvel model som brugermanual kan placeres på en hjemmeside på internettet.

1.2.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Hovedresulatet af projektet er udviklingen af et interaktivt EDB værktøj, som virksomheder direkte kan anvende ved valg af emballage og emballagesystem. I tillæg hertil udarbejdes en brugermanual. Markedsføring af eksistensen af værktøjet kan bl.a. ske gennem Miljøstyrelsens publikationer og øvrige fagblade samt via brancheorganisationerne.

1.3 Demonstrationsprojekter i værdikædesamarbejde vedrørende emballage og kortlægning af krav i produktkæden

1.3.1 Formål

Det er formålet at demonstrere, hvorledes man gennem et indgående, integreret samarbejde på langs af hele den kæde, som emballagen til et produkt passerer igennem, kan udvikle/fastlægge den "optimale" emballage. Med "optimal" menes der i denne sammenhæng, at emballage og det samlede emballagesystem bestående af salgs- og transportemballage samt lastbærer præcis er tilpasset den emballeringsopgave, som produktet og dens distributionsvej fordrer – der skal hverken anvendes mere eller mindre emballage og/eller emballagekvalitet end det er nødvendig i forhold til opgaven. Der er en tendens til at emballagebrugere – "packers and fillers" – vælger at bruge for meget eller for god en emballage for at være "på den sikre side" mht. omfanget af brækage. Derved bliver affaldsmængden af emballage større, end den rent faktisk burde være.

Ud over at projektet naturligvis indeholder en ren emballageteknologisk dimension, skal projektet højere grad fokusere på det organisatoriske omkring samarbejdet i emballageværdikæden og afstikke en model for, hvordan samarbejdet og rollefordelingen kan være i værdikæden for at muliggøre, at man kan vælge den "optimale" emballage til den konkret emballeringsopgave. Hermed kan emballageaffaldsmængderne reduceres ved at man kan komme tættere på de reelle "emballeringsgrænser", fremfor at være på den sikre side.

1.3.2 Baggrund

Det er almindeligt, at man i emballagevarekæden ikke får samarbejdet tilstrækkeligt om de krav, der samlet stilles til emballagen og emballeringsopgaven i forhold til det enkelte produkt. Man får ikke i tilstrækkelig grad identificeret og kvantificeret de krav og bindinger, der er til emballagen. Det kan være en ressourcekrævende opgave at gennemføre det nødvendige bagvedliggende analyse- eller researcharbejde, såfremt man skal finde den "optimale" emballage og tilhørende emballagesystem (samspillet mellem de forskellige emballageniveauer) til et produkt.

Mulighederne for en forbedret dialog gælder i høj grad også de virksomheder, der fremstiller henholdsvis salgs- og transportemballage.

Forud for fastlæggelse af hvilken emballage, der skal udvikles/anvendes til et produkt, udarbejder enten emballageproducenten eller vareproducenten en kravspecifikation til emballagen og det samlede emballagesystem, der skal benyttes til produktet. Det er meget varierende hvor stort et arbejde, der bliver lagt i at opstille disse kravspecifikationer. I en lang række tilfælde bliver der ikke arbejdet tilstrækkeligt intensivt med dette punkt. Dette hænger ikke mindst sammen med, at det i mange tilfælde først er sent i produktdesignfasen, at emballagen kommer ind i billedet. Derfor bliver der sjældent opstillet præcise og gennemarbejdede kravspecifikationer – i mange tilfælde bliver de endog ikke engang nedskrevet. En væsentlig årsag hertil skyldes også, at det er vanskeligt at opstille de "korrekte" kravspecifikationer til et emballagesystem, idet der indgår mange parametre. Denne problemstilling bliver endnu mere aktuel jo højere op i emballagehierarkiet, man kommer. Til salgsemballagen til f.eks. fødevarer er der lovkrav, der skal overholdes, hvorfor kravspecifikationerne – for en række punkters vedkommende – direkte er givet. Men på en lang række andre punkter skal emballagebrugeren eller emballageproducenten selv opstille kravspecifikationen.

I dag findes der intet samlet værktøj til at fastlægge den "optimale" emballage og sørge for, at der bliver opstillet de korrekte kravspecifikationer. Tilsvarende findes der ingen model for hvorledes man i værdikæden samarbejder eller et dialogværktøj, der kan fremme samarbejdet.

1.3.3 Målgruppe

Projektet skal fokusere på samarbejdet i værdikæden. Målgruppen er altså samtlige aktører i emballagevarekæden. Følgende aktører vil tilhøre den primære målgruppe: Emballagebrugere "packers and fillers", emballageproducenter og detailhandelen. Marketingsiden har en vigtig rolle. Emballageråvareproducenter og transportører falder under den sekundære målgruppe.

Projektet dækker såvel salgs- som transportemballageniveauet. Inden for projektets rammer skal man således være opmærksom på, at der skal være et forøget samarbejde mellem salgsemballageproducenten og producenten af transportemballagen. Erfaringsmæssigt vil det ofte være emballageproducenterne, der skal tage initiativet til at påbegynde et integreret samarbejde.

1.3.4 Projektindhold

Projektet skal for det første opstille en model for hvilke kravspecikationer, der generelt vil være gældende for emballager. I forlængelse heraf skal det beskrives, hvorledes man får sat "faktuelle data" til disse kravspecifikationer. Der skal således opstilles en slags "mønster-kravspecifikation", som indeholder alle de krav, der kan stilles til en emballage. Ved anvendelse af projektets resultater kan brugerne så udvælge de kravspecifikationsparametre, der er aktuelle i den konkrete situation. Inden for projektets rammer bør der udarbejdes nøgletal for en række af de typiske krav, der stilles til emballagen. Vedrørende distributionspåvirkninger kan det dreje sig om produkter der skal distribueres til forskellige destinationer – f.eks. indenlandsk distribution – 1 omlæsning, indenlandsk distribution – 2 omlæsninger, skandinavisk distribution etc. Andre krav vedrørende salgsemballage fysiske egenskaber mht. produktbeskyttelse.

For det andet skal projektet beskrive, hvorledes man samlet gennemfører et projekt i værdikæden med at fastlægge emballagen til et produkt. Projektet skal indgående beskrive alle de faser i udviklingsarbejdet, der skal gennemføres samt ikke mindst pege på, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de enkelte faser. Der skal med andre ord fastlægges en arbejdsmodel for emballageudviklingsprocessen inkluderende en rollefordeling mellem aktørerne i værdikæden. Endelig skal projektet beskrive mulighederne for at effektivisere det almindelige samarbejde mellem emballageproducent og emballagebruger – her tænkes ikke mindst på informationsudveksling af ordremængder, lagertal, produktionsplaner etc.

Parallelt med udførelsen af beskrivelsen skal der som case i regi af projektet gennemføres et antal konkrete udviklingsarbejder, der skal fastslå arbejdsmodellens effektivitet. Om nødvendigt skal arbejdsmodellen revideres. De gennemførte demonstrationsprojekter skal indgående beskrives og især illustreres i den samlede projektrapportering, således at de kan virke som inspiration overfor andre. I forhold til projektets samlede ressourcer skal majoriteten lægges på gennemførslen af demonstrationscases.

1.3.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Resultaterne fra projektet vil blive formidlet gennem en projektrapport. Dels vil rapporten indeholde en konkret værktøjsdel, hvor alle potentielle kravspecifikationer til emballager er listet. Og dels vil den indeholde en beskrivelse af samarbejdsmodeller inden for emballageværdikæden.

Som inspiration til andre vil anvendelsen af de 2 rapportdele blive beskrevet gennem et antal demonstrationscases, hvor rapportens værktøjer og materialer er blevet anvendt.

1.4 Demonstrationsprojekt om miljøvaredeklaration af emballage

1.4.1 Formål

Projektet skal fastlægge en ramme for, hvorledes man miljødeklarerer en emballage. En sådan miljødeklaration af emballager kan indeholde flere niveauer. På det første niveau kan deklarationen beskrive det anvendte materiale, vægten og eventuelle bortskaffelsesmetoder. På det næste niveau kan deklarationen beskrive, hvilke miljøeffekter emballagen har set i et livscyklusperspektiv. Blot det forhold at man får en model efter hvilken emballager kan miljødeklareres, gør at virksomheder vil fokusere mere på miljødimensionen ved valg af emballage.

1.4.2 Baggrund

Der findes ikke i dag nogen almen accepteret måde, hvorpå at man kan miljødeklarere en emballage. En række virksomheder har dog valgt at anføre nogle miljøkriterier for den anvendte emballage på selve emballagen, men der er tale om et hel frivillig mærkning, som på ingen måde er struktureret. I de fleste tilfælde indskrænker mærkningen sig også kun til at opfatte en materialebeskrivelse.

Der savnes derfor en fælles norm for, hvorledes man kan miljødeklarere en emballage. De primære brugere af en sådan miljødeklaration vil være de efterfølgende led i varekæden. Det vurderes også, at kunderne på væsentlige eksportmarkeder gerne ser en sådan deklaration af emballagen.

De endelige forbrugere vil givet kun i begrænset omfang have glæde af en miljøvaredeklaration på den anvendte emballage.

Et grundlæggende problem er imidlertid også, at deklarationen kommer til at gælde emballagematerialet og ikke den funktionelle emballageenhed.

1.4.3 Målgruppe

Målgruppen for projektet er primært emballageproducenterne.

1.4.4 Projektindhold

Projektet skal i første omgang beskrive det faglige indhold i en emballagemiljødeklaration – f.eks. hvilke kriterier skal der indgå i deklarationen, hvordan og hvorfra skal informationen hertil tilvejebringes, skal der refereres til den danske måde, hvorpå emballager typisk bortskaffes, hvordan skal eksisterende/potentielle genvindingsmuligheder indregnes, hvilke former for dokumentation skal der foreligge, hvorledes sikres en ajourføring af informationen. Endeligt skal det vurderes, hvorledes miljødeklarationen bedst muligt formidles, således at den når sit kommunikationsmål. I forlængelse af selve opstillingen skal der udarbejdes en række eksempler på miljøvaredeklarationer for konkrete emballager. Disse eksempler kan formidles på forskellige måde og eventuelt blive udsat for brugertests – f.eks. over for professionelle brugere og private forbrugere.

Endeligt skal projektet fremkomme med et forslag til, hvorledes arbejdet med emballagemiljøvaredeklarationer rent praktisk organiseres – skal ét organ varetage tildeling og kontrol eller er der blot tale om, at virksomhederne selv påfører deklarationen uden kontrol.

For at kunne opstille en gældende miljøvaredeklaration skal der tilvejebringes data over, hvor meget og hvordan emballagen påvirker miljøet i hele dens livscyklus. Disse data kan enten skulle skaffes gennem et samarbejde mellem emballageproducenten og råvareleverandøren, og/eller fra en fælles database, som indeholder alle de relevante miljødata for de hyppigst anvendte emballagematerialer. En sådan fælles database kan f.eks. foreligge i regi af UMIP databasen, som dog skal ajourføres. Udviklingen af værktøjet og tilvejebringelsen af indholdet i databasen kan ske i snævert samarbejde mellem råvareproducenter, emballageproducenter, Miljøstyrelsen og forskningsverdenen.

Dernæst skal der i projektet opstilles en præcis beskrivelse af indholdet i emballagemiljøvaredeklarationen. I denne skal minimumsindholdet fastlægges; hvilke oplysninger skal der foreligge for at deklarationen er tilstrækkelig informativ. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om: anvendt materiale, vægt, størrelse, anvendelse af genvundne materialer, miljøeffekter i henhold til UMIP metodens kriterier etc. Beskrivelsen skal også omfatte krav til det grafiske layout – f.eks. anvendt skriftstørrelse mv.

Dernæst skal der udarbejdes en arbejdsmanual, som trinvis fortæller, hvorledes man gennemfører processen med at få udarbejdet en miljøvaredeklaration for den anvendte emballage.

Endelig skal der fastlægges krav til dokumentationen for, at de angivne oplysninger er korrekte.

1.4.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Resultatet af projektet om en miljødeklaration af emballager vil være en samlet beskrivelse af indholdet i deklarationen og proceduren med at opstille en anvendelig miljøvaredeklaration. Ved tilvejebringelse af data for miljøvaredeklarationer og anvendelse af LCA metoder får virksomhederne et bedre grundlag for miljømæssig optimering af den enkelte emballage.

Formidling i form af en beskrivelse af projektet via Miljøstyrelsen og brancheorganisationerne.

1.5 Udarbejdelse af informationsmateriale på basis af succeshistorier

1.5.1 Formål

Dette projekt har til formål at fremfinde nyere gode, praktiske, konkrete eksempler på, hvordan virksomheder – emballageproducenter og emballagebrugere ("packers and fillers") - allerede har gennemført projekter med at optimere emballagen til et konkret produkt, således at der anvendes en mindre mængde emballage end hidtil eller på anden måde opnås en bedre emballageløsning. Der skal udvikles et dansk sproget materiale, som beskriver konkrete eksempler. Materialet har til formål at give danske emballagebrugere inspiration til, hvorledes man kan reducere emballageanvendelsen.

1.5.2 Baggrund

Som følge af øget samhandel med emballerede produkter, demografiske forhold, som betyder behov for flere produktstørrelser, og større individualitet i vareefterspørgslen mv., vil det samlede emballageforbrug generelt stige, såfremt der ikke gøres en indsats, der trækker i den anden retning. En væsentlig parameter, man kan arbejde med på dette punkt er at reducere vægten af hver enkelt emballageenhed. Eftersom selve materialeomkostningen til en fremstillet emballage udgør langt hovedparten af den samlede pris på emballagen, ligger der også på dette punkt et incitament til at reducere vægten af hver enkelt emballageenhed. Dermed vil der ofte være en direkte parallelitet mellem økonomi og miljøhensyn.

Derfor bliver der konstant arbejdet med at reducere vægt af hver enkel emballageenhed. Der findes en lang række gode eksempler på, hvorledes virksomheder har reduceret vægten af de anvendte emballager eller forbedret funktionaliteten. I forhold til en given emballagemængde. Det er sådanne eksempler fra ind- og udland, der skal præsenteres i materialet, således at andre kan få inspiration til lignende tiltag.

1.5.3 Målgruppe

Målgruppen for projektets resultater er alle virksomheder, som producerer emballage, bruger emballage til de producerede produkter eller virksomheder, der foretager en ompakning af indkøbte produkter med videresalg for øje.

1.5.4 Projektindhold

Hele projektarbejdet går ud på at finde gode illustrative eksempler på emballager – til et og samme produkt – som er blevet optimeret. Der skal findes eksempler fra både ind- og udland og dækkende såvel business-to-consumer samt business-to-business-sektorerne.

Alle eksemplerne præsenteres med data- og billedmateriale med "før og nu" situationen samt øvrig anvendelig information om emballageløsningen.

Inspirationsmaterialet skal også indeholde en kortfattet guide, der fortæller, hvorledes man konkret gennemfører sådanne projekter og hvilke forholdsregler, der skal tages for at sikre en succesfuld implementering.

Materialet kan også omfatte eksempler fra emballageproducenter, hvor det gennem anvendelse af andre, nye og eller forbedrede materialer er muligt at reducere vægten af den anvendte emballage. Ved alle de anførte eksempler bør det om muligt opgøres, hvor stor en emballagemængde, der gennem tiltaget er blevet sparet – pr. emballageenhed og/eller totalt. Forbedret funktionalitet bør også fremgå.

Materialet skal omfatte så mange forskellige typer emballage som muligt, således at flest mulige virksomheder kan drage nytte af materialet. Der skal være eksempler på både salgs- og transportemballager, der er blevet vægtmæssigt reduceret.

Danske emballageproducenter har allerede gennemført mange optimeringsprojekter og vil kunne bidrage til at belyse disse i projektet.

Baggrundsmateriale til projektet kan desuden skaffes fra forskellige kilder – ikke mindst fra de lande, som i dag anvender "Der Grüne Punkt" på deres emballager, findes der en række cases fra virksomheder, der har gennemført projekter med at reducere emballageanvendelsen. I forhold til afregning af "Der Grüne Punkt" er der for virksomhederne et direkte økonomisk incitament til at reducere emballageanvendelsen.

Der kan også hentes inspiration fra FDB's emballagedatabase, som er tilgængelig på internettet, som netop har det sigte at give en slags benchmarking af emballageanvendelsen opgjort i vægt for hver enkelt emballage i de udvalgte varegrupper.

1.5.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Der fremstilles et inspirationsmateriale over en lang række gode cases, hvor man har reduceret mængden af den anvendte emballagemateriale i forhold til tidligere anvendelse eller på anden måde optimeret ved at forbedre funktionaliteten. For at inspirationsmaterialet når så bredt ud som muligt, bør materialet ud over at ligge på internettet også udgives i en trykt udgave, som kan distribueres til en bred kreds af emballageproducenter og "packers and fillers" – dette kan f.eks. ske i regi af diverse brancheforeninger. Eksistensen af materialet markedsføres også gennem artikler i fagblade mv.

1.6 Udvikling af web-side som kan skabe overskuelighed i valg af emballage

1.6.1 Formål

At vælge den rette emballage til et produkt er sjældent nogen nem opgave, da emballagen skal opfylde mange forskellige emballageteknologiske krav og samtidig belaste miljøet mindst muligt.

I regi af projektet skal der udvikles et web-side baseret system, der skal hjælpe emballagebrugere ("packers and fillers") med at træffe det rette valg af emballage til et produkt. Web-siden skal give gode råd og sikre, at man har gennemgået og taget stilling til at de parametre, der er gældende ved valg af emballage. De gode råd skal især fokusere på, hvorledes man som virksomhed kan vurdere muligheden for at reducere mængden af anvendt emballage, for derigennem at reducere miljøbelastningen.

1.6.2 Baggrund

Eftersom de fleste emballager skal opfylde en lang række kriterier, er det en vanskelig opgave at vælge den helt rigtige emballage til et produkt. Emballagens væsentligste opgave er at beskytte produktet fra det er fremstillet og til det når sin endelige destination. Der findes en række beregningsværktøjer og øvrige teknologiske regler for, hvorledes man finder en emballage, som lever op til de teknologiske krav, som skal opfyldes for at emballagen giver produktet en tilstrækkelig beskyttelse. Men de fleste emballager skal også samtidig overholde andre krav – det kan f.eks. dreje sig om følgende forhold: let at åbne og evt. genlukke, give information, kunne sælge produktet, lette håndtering etc. Endelig skal der for at reducere emballageaffaldsmængderne anvendes så lille en emballagemængde som mulig. Når man skal vælge emballage skal der således tages stilling til mange parametre, og nogle af parametrene er i direkte modstrid med hinanden.

Erfaringsmæssigt kommer emballagen i mange tilfælde først sent ind i billedet, når man skal markedsføre et nyt produkt. Derfor er der i en række tilfælde ikke ressourcer til at lave den nødvendige research, der skal ligge bag udviklingen/fastlæggelsen af emballagen. På denne baggrund er det en risiko for, at der vælges en for god emballage til formålet, idet den ansvarlige medarbejder vil være sikker på, at emballagen ikke er underdimensioneret i forhold til de belastninger, emballagen udsættes for.

Et web-side baseret hjælpeværktøj vil kunne fremme mere velovervejede beslutninger angående valget af emballage, uden at medarbejderne skal bruge væsentlig flere tidsmæssige ressourcer på at træffe valget om emballage. Samtidig gives der et redskab, der kan sikre, at der ikke bruges for en for stor emballagemængde til formålet.

1.6.3 Målgruppe

Målgruppen for projektets resultater er alle virksomheder, som bruger emballage til de producerede produkter eller virksomheder, der foretager en ompakning af indkøbte produkter med videresalg for øje. Med andre ord er det et projekt, der henvender sig til "packers and fillers".

1.6.4 Projektindhold

I projektet skal der udvikles et interaktivt elektronisk værktøj som alle emballagebrugere kan få adgang til.

Ved anvendelse af web-siden skal man gennem indtastning af en række data (ikke for mange) om den ønskede emballage til et produkt få oplysninger om, hvilke emballager der bør/kan anvendes til formålet. Bagved web-siden skal der således findes en række databaser, hvori alle de relevante oplysninger findes. Inden for databasens søgekriterier skal der også være indeholdt alle de relevante kriterier med hensyn til rent emballageteknologiske spørgsmål. Dog kan den ikke blive så avanceret, at man f.eks. kan slå en konkret fødevare op, og så få listet alle de kriterier, der skal være opfyldt – dertil er der for mange krav og teknologiske forhold, der er aktuelle.

Den overordnede struktur i værktøjet skal følge den varekæde, som emballagen og det samlede emballagesystem (inkl. transportemballage mv.) skal passere igennem i hele dens livsforløb. For hver stadie i livsforløbet skal de aktuelle krav til emballagen være listet og have henvisning til andre – ofte mere teknologiske baserede værktøjer – som så yderligere kan bringe emballagebrugeren videre i processen. Der kan f.eks. være en henvisning til, hvorledes eller hvor man kan beregne, hvilken bølgepapkvalitet, der skal anvendes til en bølgepapkasse.

Løbende i værktøjet skal der være henvisninger til, hvor yderligere information kan søges og hvordan man kommer videre i processen.

Indeholdt i værktøjet skal der være en løbende instruktion i, hvorledes det anvendes.

I værktøjet skal der også være indeholdt en eller flere cases, der illustrerer, hvorledes værktøjet er anvendt i konkrete tilfælde. Cases skal udvikles i samarbejde med virksomheder, således at andre direkte kan se, hvilken emballage der konkret er blevet resultatet af anvendelsen af værktøjet. Udviklingen af cases kan samtidig fungere som en brugertest af værkøjets brugervenlighed og brugerflade.

1.6.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Resultatet af projektet er udvikling af et webbaseret værktøj, der gør det muligt at træffe valget af emballage på et mere kvalificeret grundlag, end det i mange tilfælde gøres i dag. Markedsføringen af eksistensen af værktøjet sker gennem Miljøstyrelsens løbende publikationer og fagblade samt via brancheorganisationer.

1.7 Afhjælpning af seriestørrelseproblematikken

1.7.1 Formål

Dette projekt har til formål at pege på muligheder for at fremstille emballager i mindre oplægsstørrelser til en forholdsvis beskeden enhedsomkostning. Der kan enten være tale om, at fremfinde teknologier, der gør det muligt at fremstille emballager i mindre oplægsstørrelse eller om at gøre de store emballageproduktionsanlæg mere fleksible, således at omkostningerne til omstilling og indkøring reduceres. Ved at emballageproducenter generelt kan fremstille emballager i mindre seriestørrelser end i dag, vil spildet af emballage kunne reduceres. Der opstår i dag hos emballagebrugere ("packers and fillers") et spild af emballager, fordi man i mange tilfælde er nødt til at indkøbe emballager i en større mængde, end der efterfølgende viser sig at være dækning for markedet. Emballage, der ikke bliver brugt og som ikke umiddelbart kan indgå i en fornyet produktionsproces, vil indgå i emballageaffaldsmængderne.

1.7.2 Baggrund

For stort set al emballageproduktion er seriestørrelsen et helt afgørende nøgletal for omkostningen til den enkelte emballageenhed. At dette forhold er særlig udtalt i emballagebranchen, skyldes at mange emballagetyper bliver fremstillet på endog meget store produktionsanlæg, som i mange tilfælde kræver lang tid at omstille og indkøre til den enkelte emballage. Til gengæld kører produktionsanlæggene med en hurtig takt, hvorfor det ikke tager ret lang tid at fremstille en emballage i et mindre antal. Hvis man som vareproducent ønsker en emballage i et beskedent oplag, bliver emballageproducenten nødt til indregne den faste omkostning til omstilling og indkøring i det beskedne antal styk emballage, som vareproducenten ønsker. I mange tilfælde betyder det reelt, at vareproducenten ikke kan få den emballage, som man helst vil have, fordi emballageprisen ikke står i forhold til, hvad produktet kan bære. Derved kan den enkelte vareproducent være nødt til at vælge en eksisterende emballage, men som ikke passer præcist til den konkrete emballageopgave – herved opstår der et spild af emballage. Eller også vælger man at bestille en større mængde emballage end der reelt er dækning for i markedet.

De enkelte emballageproducenter søger selvfølgelig hele tiden efter muligheder, hvorved spildtiden ved omstilling og indkøring af produktionsmaskinerne kan reduceres, da det er en oplagt måde at styrke den enkelte emballageproducents konkurrenceevne. Alle oplagte måder, hvorpå konkurrenceevnen kan styrkes gennem reduktion af tiden til omstilling og indkøring bliver derfor gennemført af emballageproducenterne, såfremt den nødvendige investering står i mål med den forbedrede konkurrenceevne. Men – som i alle situationer – findes der potentielle løsninger, hvor det er tvivlsomt om en investering kan tjene sig hjem igen, og som derfor ikke bliver afprøvet i praksis. Projektet her skal gennem støtte til sådanne teknologiprojekter hos emballageproducenterne tilskynde til at flere at "de mindre oplagte" teknologiprojekter afprøves i praksis.

1.7.3 Målgruppe

Målgruppen for projektet er alle danske virksomheder, der fremstiller emballage.

1.7.4 Projektindhold

Der vil mht. nye teknologier i stor udstrækning være tale om at søge efter anvendt teknologi i udlandet. Hvorimod der angående mere fleksible produktionsanlæg vil være tale om, at effektivisere de eksisterende produktionsanlæg.

Projektet skal gennemføres af eller i snævert samarbejde med emballageproducenter.

Det skal dreje sig om projekter, hvis idéer ikke tidligere er blevet afprøvet i emballagesammenhæng her i landet. Der skal således være en praktisk nyhedsværdi i projektet.

Den første fase i projektet vil bestå af en konkretiseret beskrivelse af den eller de måder, hvorpå man vil effektivisere emballageproduktionen på. Herefter skal arbejdet med at søge efter konkrete effektiviseringsmuligheder igangsættes, hvorefter der træffes et valg af hvilken eller hvilke muligheder, der skal arbejdes videre med.

Den valgte idé detailbeskrives og der gennemføres test i et praktisk produktions- eller demonstrationsanlæg. I forlængelse af testen gøres effektivitetsforbedringen praktisk anvendelig i et "fuld skala anlæg" – med andre ord skal der ske en produktionsmodning af teknologien.

1.7.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Projektet skal sikre at spildet af emballage kan reduceres ved, at det i højere udstrækning bliver muligt at indkøbe emballage i mindre seriestørrelser til en mindre omkostning end i dag. De emballageproducenter, der deltager i projektet, skal udarbejde en projektrapport, der beskriver den anvendte teknologi, ændrede arbejdsprocedurer etc. og de opnåede resultater. Formålet hermed skal være, at andre emballageproducenter kan hente inspiration herfra. Rapporten skal nøje beskrive, hvilke kriterier eller forudsætninger der skal være opfyldt, for at man kan få det fylde udbytte af den afprøvede teknologi- eller effektivitetsforbedring.

1.8 Differentiering af emballage med hensyn til marked og anvendelse

1.8.1 Formål

Projektet har til formål at få emballager, der er bedre tilpasset markedskravene. Ved at de anvendte emballager bliver tilpasset præcis til individuelle markedskrav, reduceres spild af såvel emballager som produkter. Projektet skal fokusere meget på individuelle markedskrav, hvorved der arbejdes indgående med målgruppefastlæggelse og tilpasning af emballager til forskellige afsætningskanaler.

At arbejde med differentierede emballager til forskellige markeder vil ikke umiddelbart reducere emballageanvendelsen – selvom der i nogle tilfælde vil kunne peges på en reduktion, vil der sikkert i lige så mange tilfælde kunne ske en forøgelse af emballageanvendelsen ved, at der f.eks. skal arbejdes med mindre kollistørrelser. Men ved at emballagen er mere præcist tilpasset markedet, vil spildet af emballage og produkt klart kunne reduceres – med en følgelig effekt på miljøet. Dog vil det indebære, at man kan komme tættere på det reelle påkrævede emballeringsniveau til de enkelte markeder og ikke blot dimensionere emballagen ud fra den værst tænkelige situation. Herigennem vil emballageaffaldsmængden totalt set kunne reduceres.

1.8.2 Baggrund

Emballager tilpasses sjældent præcis til de enkelte markeder og kundegrupper. I dag anvendes der ofte ud fra emballagelogistiske forhold kun 1 eller højst 2 forskellige emballager til ét produkt – f.eks. typisk en forbrugervariant og en cateringvariant. Og samme emballage anvendes måske endda også til flere forskellige eksportmarkeder. For at kunne tilfredsstille alle vælges der en emballage eller emballagesystem, som er baseret på, hvad alle markeder og kunder "kan leve" med. Emballagen er således ikke tilpasset præcis til nogle markeder. Projektet skal i første omgang kortlægge de forskellige krav, der stilles fra væsentlige afsætningskanaler og kunder. For at arbejdet hermed ikke bliver al for omfangsrigt og uoverskueligt, skal der udvælges en række af de emballagetunge brancher, hvorfra krav og ønsker til de "idéelle" emballage fastlægges. I denne sammenhæng kan der i et vist omfang trækkes på allerede eksisterede materiale – f.eks. findes der undersøgelser fra MAPP Centeret i Århus (Handelshøjskolen) om krav til fødevareemballager samt DagSam's Emballageguide. I tilknytning hertil skal den anvendte dataindsamlingsmetode beskrives så nøje, at virksomheder inden for andre brancher vil kunne benytte proceduren til egne produkter.

1.8.3 Målgruppe

Målgruppen for projektets resultater er alle virksomheder, som bruger emballage til de producerede produkter eller virksomheder, der foretager en ompakning af indkøbte produkter med videresalg for øje. Med andre ord er det et projekt, der henvender sig til "packers and fillers".

1.8.4 Projektindhold

I forlængelse af kravfastlæggelsen skal der udarbejdes et værktøj, der gør det muligt for "packers and fillers" at arbejde med at fastlægge den "idéelle" emballage og emballagesystem til de valgte markedssegmenter. Heri skal også indgå et kalkulationsværktøj, der opgør omkostningerne ved at benytte forskellige emballager til samme produkt.

Som udgangspunkt udvælges der et antal "emballagetunge" brancher, hvor problemstillingen er aktuel. Dog skal det anføres, at problemstillingen er væsentligst inden for dagligvarebranchen, idet det er her, at der benyttes mest emballage fordelt ud på de enkelte emballageniveauer. I relation til de valgte markeder, skal også krav og segmenteringsmuligheder fra de væsentligste eksportmarkeder indgå i arbejdet. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at hele afsætnings- og forbrugssituationen for et produkt sagtens kan være endog meget forskel fra markeder, som selv geografisk ligger meget tæt på hinanden. Derved bør der også i de fleste tilfælde skulle arbejdes med forskellige emballagetyper.

Herefter skal der arbejdes indgående med fastlæggelse af de relevante segmenteringskriterier, der er aktuelle med fastlæggelse af emballage på alle emballageniveauer. I denne sammenhæng skal det pointeres, at de traditionelle segmenteringskriterier, der arbejdes med f.eks. i afsætnings- og reklamesammenhæng, kun i nogen udstrækning kan anvendes her i projektet. Dette er selvfølgelig mest relevant i forhold til salgsemballager. Der skal opbygges en segmenteringsmodel for de kriterier, der skal fastlægge kravene til de anvendte emballager. Fasen skal ende op med en listning af, hvilke segmenteringskriterier der er afgørende ved valg af emballage på de enkelte emballageniveauer. Disse segmenteringskriterier skal anvendes, som arbejdsgrundlag for hele det videre projektarbejde. Listen over segmenteringskriterier skal være så omfangsrig og detaljeret som muligt. Når virksomheder efterfølgende skal benytte modellen, skal det således være muligt at til- og fravælge de kriterier, der er relevante for det aktuelle produktområde.

Undersøgelsen af, hvilke segmenteringskriterier der er relevante, må søges gennem litteraturstudier, af tidligere gennemførte undersøgelser (jvf. f.eks. de tidligere nævnte referencer) samt om nødvendigt er række i projektet gennemførte undersøgelser.

Den afgørende hindring for, at virksomheder ikke allerede i dag arbejder mere indgående med diffentierende emballager i relation til markedskrav, skal i væsentlig udtrækning søges i økonomiske og praktiske forhold. Ud fra virksomheds logistiske forhold vil man helst kun benytte et emballagesystem til et produkt og allerhelst vil man gerne benytte samme emballage eller i hvert tilfælde emballagekomponenter til flere forskellige produkter. Dette hænger i stor udstrækning sammen med, at indkøbspriser for emballager er meget afhængige af, hvilke indkøbskvantiteter man skal indkøbe af de enkelte emballagekomponenter i. Prisen på emballage er generelt utrolig afhængig af den indkøbte mængde, da det meste emballage er kunde-/produktspecifik. Som en yderligere hindring mod at arbejde med markedsdifferentierede emballager er der hos virksomhederne også et generelt ønske om – ud fra styringsmæssige forhold – at arbejde med så få emballagekomponenter som muligt og dermed også så få færdigvarenumre som muligt. Dette skyldes, at ekstra emballage- og færdigvarenumre beslaglægger mere lagerplads end fælles varenumre. Eftersom økonomiske forhold har en afgørende indflydelse på, i hvilken udstrækning der kan arbejdes med differentierede emballager – og bliver brugt som undskyldning for ikke at arbejde med muligheden - skal der i projektet udarbejdes et beregningsværktøj, der gør det muligt for virksomheder at opgøre de samlede omkostninger ved at benytte markedsdifferentierede emballager. I modellen skal alle de relevante (væsentligste) omkostningselementer indgå. Beregningsmodellen skal ligge i et interaktivt format, der gør det muligt at indtaste de relevante data og få beregnet de økonomiske konsekvenser. Eftersom emballageindkøbspriser, vil være et afgørende punkt, skal modellen omfatte en emballageprismodel, som gør det muligt at cirka kalkulere omkostningen på en emballage – uden at der skal tages kontakt med en emballageproducent. For hver enkelt af de typisk anvendte emballagetyper og emballagematerialer skal det udarbejdes en prismodel, hvorved man ud fra, nogle kriterier om emballagestørrelse, kvalitet mv., der kan beregne prisen på den pågældende emballage ved forskellige indkøbsmængder. Prismodellen skal være en funktion af den indkøbte kvantitet. At opbygge en sådan model kræver et indgående samarbejde med enten enkelte brancheproducenter eller måske især med brancheforeninger, da det er på dette punkt at de enkelte emballageproducenter konkurrerer med hinanden. Inspiration til modelopbygningen samt nogle af de komponenter, der skal indgå i den kan hentes fra Dansk Dagligvareleverandør Forenings DPC model (Direct Product Cost).

I forlængelse af fastlæggelse af segmenteringskriterier og den økonomiske kalkulationsmodel skal der udarbejdes en samlet arbejdsmodel for, hvorledes man gennemføre en sådan arbejdsproces og kommer frem til et beslutningsgrundlag for, om man bør arbejde med mere differentierede emballager.

For at dokumentere resultaterne fra et sådant projekt skal modellen i samarbejde med en virksomhed efterprøves.

1.8.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Resultatet fra projektet vil være flere modeller der kan hjælpe "packers and fillers" med at beslutte, om det vil være fordelagtigt at benytte forskellige emballager og emballagesystemer, der er direkte tilpasset de enkelte markeder og målgrupper. I tilknytning til de udviklede arbejdsmodelværktøjer skal der være en projektrapport, der nøje beskriver hvorledes man anvender projektets resultater i praksis.

2 Genbrugsemballagesystemer og refill-systemer

2.1 Kortlægning af eksisterende genbrugsemballage- og refill-systemer

2.1.1 Formål

For at vurdere mulighederne for anvendelsen af genbrugsemballage- og refill-systemer skal der udarbejdes et katalog over allerede eksisterende systemer inden for business-to-business-sektoren. Der skal søges efter systemer world wide. Kataloget kan fungere som inspirationskilde til virksomheder, som vil vurdere sådanne systemer. Gennem kortlægningen får man også information om, hvilke systemer der fungerer på nærmarkederne, som danske virksomheder måske umiddelbart kan koble sig på. En øget anvendelse af genbrugsemballager vil reducere de samlede emballageaffaldsmængder.

2.1.2 Baggrund

Rundt om i verden findes og fungerer der en lang række genbrugsemballage- og refill-systemer. Det drejer sig om systemer, hvor emballagen afleveres retur igen til genpåfyldning eller der anvendes en simpel refill-emballage, hvorved produktet kan overføres til en anden bestående emballageenhed. Projektet skal udelukkende beskæftige sig med systemer, som fungerer i erhvervslivet. Der er en begrænset viden om, hvilke systemer der i det hele taget findes. Selv inden for landets grænser findes der systemer, som kun er kendte af en meget begrænset kreds – der kan være tale om systemer, som blot kører mellem 2 virksomheder. I denne sammenhæng skal man huske på, at over halvdelen af de samlede emballageaffaldsmængder i Danmark stammer fra emballager, der bruges inden for business-to-business-sektoren.

2.1.3 Målgruppe

Målgruppen for anvendelsen af projektets resultater er alle virksomheder, der bruger emballage og som vil være potentielle brugere af genbrugs eller refill-emballagesystemer.

2.1.4 Projektindhold

Det skal kortlægges, hvad der allerede findes af branche- og virksomhedsinterne genbrugsemballage- og refill-systemer. Der skal søges efter systemer worldwide. Det skal dreje sig om såvel virksomheds interne genbrugssystemer som emballagesystemer, der anvendes mellem virksomheder, inkl. detailhandlen.

Information om hvilke systemer der findes worldwide kan og skal tilvejebringes gennem alle mulige tænkelige informationskilder. Her kan f.eks. nævnes internettet, emballageproducenter, brancheforeninger, ambassader, handelsorganisationer samt miljømyndigheder i de enkelte lande.

Desuden skal det analyseres, hvilke genbrugstransportemballagesystemer der fungerer på nærmarkederne, og i forlængelse heraf hvilke muligheder/kriterier der er, for at danske virksomheder umiddelbart kan koble sig på disse systemer. For hele værdikæden skal vurderes både økonomiske, praktiske, tekniske, arbejdsmiljømæssige og miljømæssige forhold.

Projektet afsluttes med den endelige udarbejdelse af kataloget over de fremfundne genbrugsemballage- og refill-systemer. Kortlægningen skal beskrive fordele og ulemper ved systemerne. Beskrivelsen bør i videst mulige omfang understøttes af billedmateriale, der illustrerer de anvendte emballagetyper samt deres håndtering og eventuelle rengøring. Ved hvert system skal kardinalpunkter/forudsætningerne for systemets funktion angives (f.eks. triptal og beholdningsmængde). Økonomien bag anvendelsen bør også fremgå af beskrivelsen. I forbindelse med rapportering af projektet skal der udarbejdes en skabelon for, hvordan man nærmere beskriver og karakteriserer genbrugsemballage- og refill-systemer som en slags fakta-datablad, hvor man i projektkataloget skal sørge for at flest mulige at punkterne er beskrevet.

2.1.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Resultatet af projektet vil være et katalog over kortlægningen, som beskriver de enkelte fundne systemer. Kataloget bør offentliggøres både elektronisk og i trykt form.

2.2 Udarbejdelse af håndbog i etablering af genbrugsemballage- og refill-systemer

2.2.1 Formål

Formålet med projektet er at udvikle et håndbogsværktøj, som fortæller, hvordan man kommer igennem processen med at etablere genbrugsemballage- og refill-systemer. I tilknytning hertil skal der opstilles en interaktiv beregningsmodel, der kalkulerer omkostningerne i bred forstand ved etablering af genbrugsemballage- og refill-systemer.

2.2.2 Baggrund

At overgå til at benytte genbrugsemballage- eller refill-systemer er en stor beslutning for alle virksomheder – uanset størrelse og branche. Ved overgangen vil en del af omkostningerne til emballage og emballering overgå fra at være en variabel omkostning til at være en fast omkostning – hvilket indebærer dels en større kapitalbinding og dels en større risiko. Returemballagen kan dog også været ejet af tredjepart. Derudover skal der også ske nogle ikke uvæsentlige ændringer af pakkeri og logistiksystemer.

At foretage research og kalkulation af, om man som virksomhed/branche kan overgå til anvendelse af genbrugsemballage- eller refill-systemer, er ikke nogen nem opgave. Der indgår utrolig mange parametre i en sådan opgørelse. Derfor er det en stor hurdle for virksomheder blot at gå i gang med at undersøge mulighederne for og økonomien i etablering af sådanne systemer.

Endelig skal det nævnes, at der er knyttet en stor økonomisk risiko til etablering af sådanne systemer, hvorfor virksomheder vil være meget tilbageholdende med at etablere systemer ud fra en risikobetragtning om, at man måske i sin research og kalkulation har overset nogle afgørende punkter, som muligvis kan vælte hele projektet. Værktøjet skal således give virksomhederne en sandsynlighed for, at de får identificeret samtlige relevante punkter og indregnet alle relevante omkostninger inden de går videre med projektet.

2.2.3 Målgruppe

Målgruppen for anvendelsen af det værktøj, der udvikles i projektet, er alle virksomheder, der bruger emballage og som vil være potentielle brugere af genbrugsemballage- eller refill-systemer.

2.2.4 Projektindhold

Værktøjet skal også inkludere en redegørelse for, hvilke lovmæssige forhold virksomhederne skal være opmærksomme på ved etablering af genbrugsemballage- og refill-systemer.

I forlængelse af værktøjsopbygningen skal der indgå et eksempel på, hvordan selve beregningsværktøjet og håndbogen i sin helhed kan anvendes. I denne sammenhæng vil det være en stor fordel, hvis man i projektet kan tilknytte en virksomhed, som umiddelbart efter håndbogens færdiggørelse kan anvende værktøjet. Resultatet her fra kan så rapporteres i håndbogen som en case.

2.2.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Selve håndbogen og beregningsværktøjet og præsentation af metoden skal placeres på Miljøstyrelsens hjemmeside, således at alle interesserede interaktivt kan arbejde med værktøjet. Inden for projektets rammer afholdes der et seminar/temadag, hvor værktøjet og dens anvendelse nærmere præsenteres.

Ved eksistensen af værktøjet får virksomhederne en bedre og hurtigere adgang til at undersøge, om det vil være formålstjenligt at arbejde videre med et projekt om at etablere et genbrugs- eller refill- emballagesystemer.

2.3 Effektiv organisering af genbrugsemballagesystemer

2.3.1 Formål

Projektet har til formål at identificere forskellige former for organisering af genbrugsemballagesystemer samt forskellige former for teknologiske muligheder for at effektivisere såvel de fysiske som de administrative varestrømme, herunder fordele og ulemper ved systemerne.

2.3.2 Baggrund

En af de store barrierer mod etablering af genbrugsemballagesystemer på tværs af varekæder er, hvorledes man organiserer tilbagetagningen af genbrugsemballager og sikrer, at puljen af genbrugsemballager forbliver indtakt. En måde at sikre dette på, er selvfølgelig gennem etablering af en pantordning, men det kræver administration hos alle parter i varekæden. Ud over den rent bogholderimæssige administration af pantbeløb er der også den fysiske registrering og optælling af modtagne og afsendte genbrugsemballager. Dette er typisk en omkostningstung post.

En anden væsentlig barriere er, hvem der skal tage initiativ til at få etableret genbrugsemballagesystemer – dette er i særlig grad aktuelt, når det drejer sig om emballagesystemer, der skal omfatte flere aktører i varekæden. Dette hænger i stor udstrækning sammen med, at der skal investeres store beløb i etablering af en pulje af genbrugsemballager.

Blot selve omkostningen til den strukturelle opbygning af systemet kan det erfaringsmæssigt være svært at få fordelt mellem aktørerne.

2.3.3 Målgruppe

Målgruppen for anvendelsen af projektets resultater er alle virksomheder og især brancheforeninger, som overvejer at overgå til at benytte genbrugsemballagesystemer.

2.3.4 Projektindhold

Projektet foreslås gennemført i 3 faser.

Fase 1 omhandler forholdet om organiseringen af strukturen i genbrugsemballagesystemer og vedrører hovedsageligt en aktør-beskrivelse af de enkelte aktører i varekæden og deres rolle: "hvem gør hvad", juridisk ejerskab af genbrugsemballager etc. Inkluderet i organiseringen skal også være et modelforslag til, hvorledes man fordeler omkostninger ved returemballagesystemets etablering og løbende drift. Ved såvel etableringen som den løbende drift bliver der rokeret rundt på omkostningerne set i forhold til et engangsemballagesystem. Derfor skal der også forud for den egentlige etablering udarbejdes en endelig omkostningsfordeling af den nye samlede omkostningsstruktur. I den samlede nye omkostningsstruktur indgår der både omkostninger til de fysiske processer med at håndtere emballagerne, sørge for at de kommer retur, bliver rengjort samt til de administrative processer med at holde styr på genbrugsemballagerne, administration af pantordninger mv.

I fase 2 skal der peges på teknologiske muligheder for at holde de fysiske og administrative processer på et så omkostningsmæssigt lavt niveau som muligt. Det drejer sig bl.a. om, hvorledes man fysisk holder styr på, hvor mange enheder af en returemballage man har modtaget og afleveret samt hvor de enkelte enheder fysisk befinder sig. I forlængelse af de fysiske processer vil der også være nogle administrative processer med overføre data mellem de enkelte aktører og over til de anvendte computersystemer.

Som værktøjer til effektiv gennemførsel af de fysiske og administrative registreringer kan der bl.a. foreslås anvendelse af EDI, stregkoder og radiofrekvente tags mv.

Fase 3 skal indeholde samlede konceptbeskrivelser for en række forskellige fysiske og administrative måder at opbygge genbrugsemballagesystemer på. Ud fra denne samlede beskrivelse er det så meningen, at de aktører der vil overgå til at anvende genbrugsemballagesystemer, kan vælge et af de beskrevne koncepter og så "fylde" deres eget system ind i denne ramme.

Viden og erfaring til gennemførsel af projektet kan hentes fra en række forskellige kilder. Dels kan der indsamles information fra de allerede eksisterende genbrugsemballagesystemer i ind- og udland og dels fra tidligere gennemførte projekter inden for området. Angående beskrivelse af de administrative systemer skal der ikke mindst peges på de systemer, der er udviklet i brancheregi i Tyskland, Sverige og UK.

2.3.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Resultatet af projektarbejdet vil være udarbejdelsen af et katalog, der beskriver de forskellige identificerede muligheder for organisatorisk og administrativt at opbygge genbrugsemballagesystemer.

Med resultaterne fra projektet får potentielle brugere af genbrugsemballager et værktøj til vurdere, hvilke muligheder der er for at organisere hele varestrømmen af genbrugsemballager.

2.4 Gennemførsel af demonstrationsprojekt med genbrugsemballage- eller refill-systemer inden for business-to-business-sektoren

2.4.1 Formål

Der er mange barrierer, der skal overvindes, inden der bliver igangsat etablering af sådanne genbrugsemballage- og refill-systemer. Formålet er at gennemføre et eller flere demonstrationsprojekter om etablering af et genbrugs- eller refill-emballagesystem inden for business-to-business-sektoren. Systemet kan fungere mellem forskellige virksomheder eller virksomhedsfunktioner i varekæden – dog må det godt være inden for samme juridiske virksomhed - forstået på den måde, at et grossist- og et detailled går sammen. Kriteriet for projektet er, at der skal kunne påvises økonomiske, miljømæssige og praktiske fordele i forhold til eksisterende systemer.

2.4.2 Baggrund

At få opbygget og sat genbrugsemballage- og refill-systemer i drift inden for business-to-business-sektoren er mindre kompliceret, end når forbrugerne også skal inddrages i systemerne, men alligevel ligger der en række barrierer, der skal overvindes, før at genbrugsemballage- eller refill-systemer kan etableres. Ikke mindst er der en række organisatoriske barrierer mod at etablere sådanne systemer. Der findes dog i dag en række systemer. Karakteristisk for disse systemer er, at de fungerer mellem et begrænset antal virksomheder (leverandør og kunder) samt at der ofte er én virksomhed i relationen, der har en stor dominerende position.

Der er ofte en økonomisk diskussion af, hvorledes omkostningerne til såvel etablering som den løbende drift af systemerne skal fordeles mellem de enkelte aktører i varekæden.

Eftersom såvel teknologiske, afsætningsmæssige og organisatoriske problemer ofte har en dominerende position, skal demonstrationsprojekterne i særlig grad illustrere, hvorledes man i praksis kan håndtere disse forhold således, at de ikke kommer til at virke som en afgørende barrierer mod projektets gennemførsel og samtidig med at de miljømæssige forhold forbedres eller fastholdes.

Der har ikke været nogen særlig fokus på eksistensen af genbrugsemballage- eller refill-systemer inden for business-to-business-sektoren, så derfor er det ofte kun en begrænset kreds, der kender til deres eksistens. Gennem disse demonstrationsprojekter kan et større antal virksomheder blive opmærksomme på, hvilke muligheder er ligger i sådanne systemer.

2.4.3 Målgruppe

Målgruppen og initiativtagere til demonstrationsprojektet kan være såvel de virksomheder, der fremstiller og emballerer produkterne, eller de virksomheder der bruger de aktuelle produkter i deres videre produktion eller salg. Det er dog en afgørende forudsætning at der er flere aktører i varekæden, der ønsker at deltage aktivt i demonstrationsprojektet. Det kan godt være én virksomhed, som står som ansvarlig for projektets gennemførsel.

2.4.4 Projektindhold

Der skal gennemføres et eller flere demonstrationsprojekter om etablering af et genbrugsemballage- eller refill-system inden for en eller flere virksomheder, der fremstiller fysiske produkter. Systemet skal fungere mellem forskellige virksomheder eller virksomhedsfunktioner i varekæden –f.eks. mellem en eller flere underleverandører og den produktfremstillende virksomhed. Kriteriet for projektet er, at der skal kunne påvises økonomiske, praktiske og miljømæssige fordele.

Projektansøgningen skal indeholde en samlet konceptbeskrivelse med tilhørende kalkulationer. I direkte forlængelse heraf etableres der og gennemføres et demonstrationsprojekt, som skal demonstrere projektets drift.

Projektet gennemføres i 2 hovedfaser, hvoraf den første består af en dybtgående konceptbeskrivelse, økonomiberegninger, kalkulation af reduktion af affaldsmængder samt fastlæggelse af kardinalpunkter, herunder arbejdsmiljømæssige forhold og succeskriterier for projektet. Efter afslutningen på fase 1 afgøres det, om der endeligt skal gennemføres et demonstrationsprojekt, hvor systemet fysisk afprøves. Der kan være tale om fuldskala forsøg eller om begrænsede forsøg f.eks. i forhold til et mindre antal enheder i varekæden. Herefter igangsættes og gennemføres demonstrationsprojektet.

2.4.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Det væsentlige resultat af demonstrationsprojektet er at vise andre, om man kan få succes med genbrugsemballage- og refill-systemer. I forlængelse af projektet skal der udarbejdes en projektrapport, der beskriver projektet og dets gennemførsel. Ud over de rent tekniske forhold skal projektrapporten i særlig grad fokusere på, hvorledes de organisatoriske problemstillinger er håndteret. Endelig skal projektrapporten opregne de økonomiske og miljømæssige forhold ved systemet.

2.5 Gennemførsel af demonstrationsprojekt med genbrugsemballage- eller refill-systemer inden for business-to-consumer-sektoren

2.5.1 Formål

Der er mange barrierer, der skal overvindes inden der bliver igangsat etablering af sådanne systemer. Formålet er at gennemføre et eller flere demonstrationsprojekter om etablering af et genbrugsemballage- eller refill-system inden for business-to-consumer-sektoren. Systemet kan fungere mellem flere forskellige virksomheder i varekæden og slutte hos den private forbruger. Kriteriet for projektet er, at der skal kunne påvises økonomiske, praktiske og miljømæssige fordele. Der kan være tale om både salgs- og transportemballager.

2.5.2 Baggrund

I gennem tiderne har der været gjort en række forsøg med at opbygge genbrugsemballage- og refill-systemer, der når ud til de endelige forbrugere. Forbruger opfattes i denne sammenhæng som de private husholdninger. Når man ser bort fra det lovkrævede returflaskesystem til øl og læskedrikke, har de øvrige systemer, der har været på marked i gennem tiden kun haft en begrænset succes. I en række tilfælde kan man godt tillade sig at sige, at der har været tale om en fiasko. Den afgørende årsag til den manglende succes er hovedsageligt forbrugernes manglende accept i at anvende systemerne i tilstrækkeligt omfang. Samt at systemerne har været dyre og besværlige. Man kan selvfølgelig vende problemstillingen om og sige, at de opbyggede systemer ikke har været konstrueret på en sådan måde, at de har været tilstrækkelig attraktive for forbrugerne. Af eksempler kan nævnes "stål-koen" og salg af morgenmadsprodukter mv. Når forbrugerne også skal omfattes af systemet, er der væsentlig flere krav og forhold som man skal tænke på ved opbygningen af systemerne – f.eks. afvejning og prisstregkodemærkning, hygiejne mv.

Det er ikke nogen nem opgave at etablere genbrugsemballage- eller refill--systemer inden for business-to-consumer-sektoren. Ud over de rent teknologiske problemer, der skal løses, er der også en lang række organisatoriske problemer, der skal håndteres. Disse problemer er større desto flere aktører i varekæden, der skal deltage i systemet. Eftersom der ikke er så mange succeshistorier at henvise til, er det afgørende, at der kan henvises til systemer, der har fungeret i praksis og har fået fodfæste på markedet. At gennemføre et eller flere demonstrationsprojekter vil være en metode til at få afklaret fordele og ulemper ved systemerne

2.5.3 Målgruppe

Projektets primære målgruppe er virksomheder fremstiller og emballerer produkter, der sælges til de private husstande. Den sekundære målgruppe er salgsvirksomheder eller –organisationer, som fra forskellige vareproducenter indkøber varer, som derefter omemballeres eller anbringes i en ny engangsemballage. For begge målgrupper skal det gælde, at de i dag anvender engangsemballager til de pågældende formål. Men en hel afgørende forudsætning for, at projekter på dette område kan gennemføres, er, at en eller flere detailhandelsvirksomheder accepterer at deltage aktivt i demonstrationsprojektet og vil støtte det i deres markedsføringsaktiviteter. Uden et sådant tilsagn fra detailhandelen kan projektet ikke gennemføres. Detailhandelen skal i denne forbindelse opfattes som virksomheder, der sørger for, at der kommer produkter hjem til de private husholdninger – der kan f.eks. godt være tale om internethandelvirksomheder.

2.5.4 Projektindhold

Inden projektet igangsættes skal der sammen med projektansøgningen foreligge tilsagn fra såvel produktion, importør e.l. samt en detailhandelsorganisation om, at man vil deltage aktivt i demonstrationsprojektet og er indstillet på at deltage i testforsøg.

Projektet gennemføres i 3 hovedfaser, hvoraf den første består af en dybtgående konceptbeskrivelse, økonomiberegninger, kalkulation af reduktion af affaldsmængder og opgørelse af andre relevante forhold samt fastlæggelse af kardinalpunkter og succeskriterier for projektet. Ikke mindst skal der i fasen også udvikles eller fremfindes de emballager, der skal indgå i systemet – det gælder såvel salgs- som transportemballager. Anden fase består af en forbrugertest, hvor det skal afgøres, om de private forbrugere vil acceptere at bruge genbrugsemballage- eller refill-systemet. Efter afslutningen på faserne 1 og 2 afgøres det, om der endeligt skal gennemføres et demonstrationsprojekt, hvor systemet fysisk afprøves. Der kan være tale om begrænsede forsøg f.eks. i forhold til salg gennem et mindre antal butikker måske beliggende i et afgrænset geografisk område. Herefter igangsættes og gennemføres demonstrationsprojektet.

2.5.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Det væsentlige resultat af demonstrationsprojektet er at vise, om man kan få succes med genbrugsemballage- og refill-systemer. I forlængelse af projektet skal der udarbejdes en projektrapport, der beskriver projektet og dets gennemførsel. Ud over de rent tekniske forhold skal projektrapporten i særlig grad fokusere på, hvorledes de organisatoriske problemstillinger er håndteret.

2.6 Gennemførsel af demonstrationsprojekt med genbrugsemballage- eller refill-systemer inden for service- og/eller cateringsektoren.

2.6.1 Formål

Der er mange barrierer, der skal overvindes inden der bliver igangsat etablering af sådanne systemer. Formålet er at gennemføre et eller flere demonstrationsprojekter om etablering af et genbrugsemballage- eller refill-system inden for service- og/eller cateringsektoren. Systemet skal fungere mellem forskellige virksomheder eller virksomhedsfunktioner i varekæden – dog må det godt være inden for samme juridiske virksomhed – forstået på den måde, at et grossist- og et detailled går sammen. Der kan også foreslås projekter som i væsentlig udstrækning inddrager de endelige brugere af de ydelser som service- og/eller cateringsektoren udbyder. Kriteriet for projektet er, at der skal kunne påvises en besparelse i mængden af emballageaffald samt andre fordele. Projektansøgningen skal indeholde en samlet konceptbeskrivelse med tilhørende kalkulationer.

2.6.2 Baggrund

At få opbygget og sat genbrugsemballage- og refill-systemer i drift inden for service- og/eller cateringsektoren er mindre kompliceret, end når forbrugerne også skal inddrages i systemerne, men alligevel ligger der en række barrierer, der skal overvindes, før at genbrugsemballage- og refill-systemer kan fungere. Ikke mindst er der en række organisatoriske barrierer mod at etablere sådanne systemer. Til trods herfor fungerer der en række systemer i dag, hvor det har været rent økonomiske kalkulationer, der har afstedkommet deres etablering. Karakteristisk for disse systemer er, at de fungerer mellem et begrænset antal virksomheder (leverandør og kunder) samt at der ofte er én virksomhed i relationen, der har en stor dominerende position. Men det er givet at jo flere virksomheder (kunder), der er omfattet af systemet, desto større vil fordelene kunne være.

Der er ofte en økonomisk diskussion af, hvorledes omkostningerne til såvel etablering som den løbende drift af systemerne skal fordeles mellem de enkelte aktører i varekæden.

Eftersom såvel teknologiske som organisatoriske problemer ofte får en dominerende position, skal demonstrationsprojekterne i særlig grad illustrere, hvorledes man i praksis kan håndtere disse forhold således, at de ikke kommer til at virke som en afgørende barrierer mod projektets gennemførelse.

Der har ikke været nogen særlig fokus på eksistensen af genbrugsemballage- og refill-systemer inden for service- og/eller cateringsektoren, så derfor er det ofte kun en begrænset kreds, der kender til deres eksistens. Gennem disse demonstrationsprojekter skal et større antal virksomheder blive opmærksomme på, hvilke fordele og ulemper der ligger i sådanne systemer og ikke mindst skal det illustreres, hvorledes man overkommer de problemer, der naturligt er, når man overgår til et nyt emballagesystem, som også kræver et ændret logistik-lay out. At gennemføre et eller flere demonstrationsprojekter vil være den bedste måde belyse fordele og ulemper ved systemerne.

2.6.3 Målgruppe

Målgruppen og initiativtagere til demonstrationsprojektet kan være såvel de virksomheder, der fremstiller og emballerer produkterne, eller de virksomheder der bruger de aktuelle produkter i deres videre produktion eller salg. Det er dog en afgørende forudsætning, at der er flere aktører i varekæden, der har givet tilsagn om at deltage aktivt i demonstrationsprojektet. Det kan godt være én virksomhed, som står som ansvarlig for projektets gennemførelse.

2.6.4 Projektindhold

Der skal gennemføres et eller flere demonstrationsprojekter om etablering af et genbrugsemballage- eller refill-system inden for service- og/eller catering-ektoren. Systemet skal fungere mellem forskellige virksomheder eller virksomhedsfunktioner i varekæden. Kriteriet for projektet er, at der skal kunne påvises en besparelse i mængden af emballageaffald samt økonomiske og andre gevinster.

Projektansøgningen skal indeholde en samlet konceptbeskrivelse med tilhørende kalkulationer. I direkte forlængelse heraf etableres der og gennemføres et demonstrationsprojekt, som skal demonstrere projektets drift.

Projektet gennemføres i 2 hovedfaser, hvoraf den første består af en dybtgående konceptbeskrivelse, økonomiberegninger, kalkulation af reduktion af affaldsmængder og andre forhold samt fastlæggelse af kardinalpunkter og succeskriterier for projektet. Efter afslutningen på fase 1 afgøres det, om der endeligt skal gennemføres et demonstrationsprojekt, hvor systemet fysisk afprøves. Der kan være tale om fuldskala forsøg eller om begrænsede forsøg f.eks. i forhold til et mindre antal enheder i varekæden. Herefter igangsættes og gennemføres demonstrationsprojektet.

2.6.5 Forventede resultater og deres form (formidling)

Det væsentlige resultat af demonstrationsprojektet er at vise, om man kan få succes med genbrugsemballage- og refill-systemer. I forlængelse af projektet skal der udarbejdes en projektrapport, der beskriver projektet og dets gennemførelse. Ud over de rent tekniske forhold skal projektrapporten i særlig grad fokusere på, hvorledes de organisatoriske problemstillinger er håndteret samt hvilke fordele og ulemper, der har vist sig.

Budget-overslag over for projekterne i kataloget:

Bilag C.1

PROJEKTPLANLÆGNINGSMATRICER (PPM's) FOR PROJEKTKATALOGET