| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Detailkortlægning af affaldssammensætningen i servicesektoren

Bilag A
Metode

I dette bilag er de anvendte metoder ved detailkortlægningen af affaldsproduktionen i udvalgte brancher i servicesektoren beskrevet. Kortlægningen er gennemført ved sorteringsundersøgelser, som er udført hos 4–9 virksomheder inden for hver af 10 delbrancher.

Indhold

1 Metode

Sorteringsundersøgelsen er hos alle de deltagende virksomheder gennemført over en 3-ugers periode fra maj til december 2001.

Undersøgelsen er baseret på virksomhedernes frivillige og aktive deltagelse, og sorteringerne er således gennemført af personalet i virksomhederne i den daglige arbejdsgang. Nødvendigt ekstra opsamlingsudstyr er opstillet i sorteringsperioden, og den sorterede mængde affald er registreret.

1.1 Planlægning og sortering

De deltagende virksomheder er udvalgt i samarbejde med de relevante brancheorganisationer, hvorefter de udvalgte virksomheder er spurgt, om de ønskede at deltage.

Der var oprindeligt planlagt at gennemføre sorteringer hos 6 virksomheder pr. delbranche. Men i flere tilfælde har det været vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal virksomheder, der var villige til at deltage.

Det var således fx ikke muligt at finde 6 hoteller og konferencecentre samt 6 restaurationer, som det oprindeligt var planlagt. Der er i stedet foretaget sortering hos 5 hoteller og konferencecentre samt 3 andre typer af hotelvirksomhed.

Der er gennemført følgende sorteringer:

  
Valg af affaldsfraktioner til undersøgelsen er sket ud fra en vurdering af, hvilke fraktioner der er mest betydende inden for hver branche. Vurderingen er foretaget i samarbejde med virksomhederne og brancheorganisationerne.

Inden igangsætningen af sorteringsundersøgelsen er hver virksomhed besøgt, og forholdene i forbindelse med sortering, opsamling og vejning af affaldet er aftalt. Ved besøget har den person i virksomheden, der er ansvarlig for affaldsbortskaffelse været til stede. Denne person har videreformidlet aftaler om sortering m.m. til personalet.

Virksomhederne har fået udleveret sorteringsinstrukser og nødvendigt ekstra opsamlingsudstyr og skilte efter behov. De enkelte virksomheder er kontaktet og besøgt undervejs i det omfang, det er vurderet nødvendigt, enten for at veje affaldet eller for at kontrollere og vejlede med hensyn til sorteringen.

1.2 Opsamling og vejning

Det sorterede affald er - så vidt muligt - opsamlet i eksisterende materiel og vejet af den renovatør, der normalt henter affald. Affaldsfraktioner, der normalt ikke frasorteres, er opsamlet i udleverede sække eller opstillede containere eller bure og vejet særskilt. I de tilfælde, hvor renovatøren ikke havde udstyr til vejning, har Carl Bro foretaget vejning med en transportabel vægt.

Mængden af enkelte affaldsfraktioner er af renovatøren skønnet på baggrund af gennemsnitsvægte for beholdere. Det gælder madaffald samt glas og flasker fra hoteller og restaurationer, hvor det ikke var muligt at veje affaldet. Det samme gælder for pap fra forretninger i City 2, hvor der ikke var udstyr til at veje pap i papbure. Vægten af en række affaldsfraktioner ved autoværksteder er ligeledes beregnet på baggrund af optælling og gennemsnitsvægt pr. enhed.

1.3 Interview

Der er gennemført interview med den ansvarlige for virksomhedens affaldsbortskaffelse ved påbegyndelsen af sorteringen og ved afslutningen.

Ved påbegyndelsen er der samlet oplysninger om relevante nøgletal for virksomhedernes størrelse samt de praktiske forhold ved affaldsbortskaffelse og –sortering i virksomhederne. Der er søgt indhentet oplysninger om affaldsbortskaffelsen i år 2000, hvilket dog kun har kunnet lade sig gøre i meget begrænset omfang. Ingen virksomheder har haft en fuldstændig opgørelse over affaldsmængderne, og i mange tilfælde er affaldsmængderne slet ikke registreret – enten fordi affaldet opsamles i containere, der er fælles med andre virksomheder, eller fordi der ikke er vejet ved indsamlingen.

Ved afslutningen er selve sorteringen blevet vurderet, og der er indhentet oplysninger om periodens aktivitetsniveau, hvilket har betydning for beregningen af den årlige affaldsproduktion.

1.4 Opstilling af enhedstal

På baggrund af de registrerede affaldsmængder for sorteringsperioden er mængderne omregnet til årsmængder under hensyntagen til aktivitetsniveauet i sorteringsperioden.

I de fleste tilfælde er denne vurdering baseret på omsætningstal i sorteringsperioden sat i relation til årsomsætningen for det forrige år. Vurderingen er dog for en række virksomheder baseret på generelle oplysninger, enten fordi omsætningen ikke har kunnet oplyses, eller fordi omsætningstallet ikke har relation til den aktuelle affaldsproduktion i perioden.

De beregnede årsmængder er derefter sat i forhold til udvalgte nøgletal for virksomhedernes størrelse. Disse nøgletal er forskellige fra branche til branche, men der er taget udgangspunkt i oplysninger, som det er muligt at indhente fra statistiske registreringer. I de fleste tilfælde er antallet af ansatte¹ vurderet som det bedste nøgletal. For skoler og institutioner er dog anvendt antal elever og børn.

For en række brancher er der foretaget beregninger ud fra flere nøgletal. Ud fra en vurdering af, hvor variationerne i de beregnede enhedstal er mindst, er det mest anvendelige nøgletal anbefalet.

1.5 Datakvalitet

De registrerede affaldsmængder varierer meget inden for de udvalgte delbrancher. Det skyldes primært, at affaldsproduktionen er meget forskellig blandt de enkelte virksomheder på grund af forskelligheder i de konkrete serviceydelser og varesortiment.

Samtidig er undersøgelserne baseret på sortering over en 3-ugers periode. De beregnede enhedstal repræsenterer et årsgennemsnit baseret på en konkret vurdering af virksomhedens aktivitetsniveau i sorteringsperioden. Men tallene kan være påvirket af tilfældige forhold i den korte periode. Det har ikke været muligt at vurdere og sammenligne mængderne i forhold til tal for virksomhedernes affaldsbortskaffelse sidste år, da det kun i begrænset omfang har været muligt at fremskaffe sådanne oplysninger.

Endelig er sorteringen gennemført af virksomhedernes personale, hvilket betyder, at der kan være blevet fejlsorteret i visse tilfælde. Der er løbende ført kontrol med sorteringen, og de fleste virksomheder har efter sorteringen vurderet, at den er forløbet fint. Hvor der har været problemer, er der taget højde herfor i vurderingen af enhedstallene.

Vurdering af sorteringens gennemførelse samt anbefalinger til eventuelle fremtidige sorteringsundersøgelser er beskrevet i afsnit 7.

2 Detailhandel

Der er foretaget sorteringsundersøgelser ved 4 delbrancher inden for detailhandel.

Tabel 2.1
Deltagende forretninger i sorteringsundersøgelsen.

   
De deltagende tøj-, radio/TV- og isenkramforretninger er placeret i City 2 i Høje-Tåstrup, Lyngby Storcenter og Aalborg Storcenter, mens møbelforretningerne ligger for sig selv – 4 i Københavnsområdet og 1 en Aalborg.

De deltagende radio/TV- og isenkramforretninger er forholdsvis ens i størrelse, mens der er større forskel inden for tøj- og møbelforretningerne. Blandt tøjforretningerne findes 6 mindre (3–16 ansatte) og 3 større (42–45 ansatte). Møbelforretningerne er fordelt på alle størrelser (3, 10, 11, 22 og 54 ansatte).

Tabel 2.2
Data for brancherne på landsplan – Kilde: Projektets fase 1-rapport.

  
2.1 Sortering og vejning

Under sorteringen er papir, plast, EPS, vareskrot og restaffald fra forretningerne opsamlet i opstillede containere, som er vejet ved tømning. Pap er opsamlet i eksisterende storcontainere (møbelforretninger) eller i papbure (butikscentre). Batterier og elektronikaffald blev i alle tilfælde opsamlet i forretningens baglokale eller lagerrum over sorteringsperioden og vejet ved afslutning af sorteringen.

Inventar er sorteret, hvor det var muligt, og ellers er mængden vurderet gennem interview med den ansvarlige i forretningen.

Carl Bro førte tilsyn med sorteringen og kontaktede forretninger, der ikke havde sorteret korrekt.

I City 2 opsamles restaffald normalt i containere tæt på forretningen, mens andre affaldstyper opsamles i storcontainere opstillet i centrets kælder. Til sorteringen blev opstillet containere, så der var 4 containere til rådighed til hver forretning. I nogle tilfælde kunne containerne stå tæt på forretningen, mens de i andre tilfælde pga. begrænsede pladsforhold måtte placeres i kælderen – længere væk end forretningerne var vant til for restaffald. Containerne blev vejet i forbindelse med tømning. Tømning skete ved fast renovatør 3 gange om ugen i centret.

Efter kort tid blev papcontainerne erstattet af papbure, da der viste sig at være alt for lidt plads i containerne. Papburene blev af forretningens personale talt og tømt over i den centrale container, idet der ikke var plads til at opbevare papbure over natten. 7 papcontainere blev vejet, og på den baggrund blev der fastlagt en gennemsnitsvægt, der blev anvendt ved beregning af vægten af det frasorterede pap i perioden.

Carl Bro besøgte centret en gang om ugen for opsyn og vejledning, og det viste sig at være for lidt, da nogle forretninger ikke sorterede godt nok. Der blev derfor afsat mere tid til opsyn i de 2 øvrige butikscentre.

I Lyngby Storcenter opsamles alt affald normalt i kælderen – i individuelle containere til restaffald og fælles containere til øvrigt affald. Til sorteringen blev der samme sted opstillet 2 yderligere containere til hver forretning samt et aflukket papbur. Forretningerne skal alligevel i kælderen med alt affald i Lyngby Storcenter, hvorfor det ikke betød større transportafstand for personalet.

Centrets personale vejede affaldet dagligt og tømte det i de centrale containere. Den faste renovatør stillede containere og vægt til rådighed. Carl Bro besøgte centret 2 gange om ugen for tilsyn med sorteringen og bistand til vejningen.

I Aalborg Storcenter bortskaffes alt affald normalt i storcontainere ved vareindleveringen, hvor der var begrænset plads. Samme sted blev opstillet en container til restaffald og et papbur til hver deltagende forretning. De deltagende forretninger fik desuden udleveret plastposer og papirsække med forretningens navn til plast, papir og EPS. Disse sække blev opsamlet i fælles bure og vejet og registreret for hver forretning.

Den faste renovatør stillede containere og bure til rådighed og deltog i vejningen sammen med Carl Bro 3 gange om ugen. Derudover blev Carl Bro i enkelte tilfælde tilkaldt for at veje bure med pap eller plast, hvor de var fyldte. Plast blev efter vejning transporteret til genanvendelse. De øvrige fraktioner blev placeret i de sædvanlige containere efter vejning.

Hos møbelhandlere er der normalt opstillet containere til pap og restaffald. Disse blev så vidt muligt brugt i sorteringsperioden. Den faste renovatør vejede, hvor det kunne lade sig gøre, ved tømning, hvorfor sorteringsperioden blev fastlagt efter renovatørens tømmetidspunkter. Papir, EPS og i nogle tilfælde pap blev opsamlet på en særskilt plads og vejet af Carl Bro – normalt ved afslutningen af sorteringsperioden og i enkelte tilfælde undervejs efter behov.

2.2 Sorteringens kvalitet

2.3 Datakvalitet

De opstillede enhedstal er baseret på forretningernes oplysninger om aktivitetsniveauet i sorteringsperioden. I forretninger kan periodens omsætning ikke anvendes som regulering, idet affaldet stammer fra hjemtagning af varer, der sker forskudt i forhold til omsætningen. Fx blev der sorteret i Aalborg Storcenter i perioden op til efterårsferien, hvor der i nogle forretninger var en stor affaldsproduktion pga. modtagelse af varer. Selve omsætningen skete først i efterårsferien, der ligger uden for sorteringsperioden.

Det har ikke været muligt at relatere tallene til de faktiske årsmængder sidste år, idet affaldet ikke normalt registreres for hver enkelt forretning – og sjældent vejes.

De store variationer mellem de enkelte forretninger inden for samme delbranche har i stort omfang kunnet forklares ved forskelligt varesortiment. Men da undersøgelsen er gennemført ved tilfældigt udvalgte forretningstyper, er der ingen sikkerhed for, at denne sammensætning svarer til den gennemsnitlige sammensætning af forretningstyper.

Ovenstående, sammenholdt med det begrænsede antal sorteringer er en væsentlig årsag til, at de opstillede enhedstal ikke nødvendigvis er repræsentative for alle skoler, forretninger m.m. af disse typer. Tallene kan dog anvendes til at give et overordnet indtryk af affaldsproduktionen for de gennemgåede områder.

3 Hotel og restauration

Der er foretaget sorteringsundersøgelser ved 8 hoteller og restaurationer beliggende spredt over landet. Det er forsøgt at sortere affaldet fra restaurationsdel og hoteldel hver for sig, hvilket kun delvist har været muligt.

De udvalgte virksomheder omfatter flere forskellige typer.

Tabel 3.1
Deltagende hoteller og restaurationer.

  
De største virksomheder findes blandt de 3 kursus- og konferencecentre samt de 2 hoteller med restauration. Disse virksomheder har en årlig omsætning på mellem 10 og 32 mio. kr. De 3 øvrige virksomheder er mindre med færre ansatte og med en årlig omsætning på mellem 4 og 10 mio. kr.

Alle virksomheder er med i Den Grønne Nøgle, hvor der er opstillet forholdsvis detaljerede krav til affaldssortering. Virksomhedernes personale er derfor vant til at sortere affaldet.

På landsplan er registeret følgende antal hoteller og restauranter:

Tabel 3.2
Data for brancherne på landsplan.

   
3.1 Sortering og vejning

Sorteringsforsøget omfattede kun affaldsfraktioner, som i forvejen sorteres, og som personalet derfor er vant til at sortere.

Sorteringen er i et vist omfang søgt opdelt mellem affald fra hoteldelen og affald fra restaurationsdelen. Det har dog i en række tilfælde ikke været praktisk muligt, fordi aktiviteterne ikke er opdelt mellem de to funktioner. Et forsøg på at opstille enhedstal for restaurationer på baggrund af denne opdeling blev opgivet, bl.a. fordi opdelingen ikke var konsekvent nok, og fordi de undersøgte restaurationer ikke vurderedes at være repræsentative for det brede udvalg af restaurationer, der findes.

Pap, papir og restaffald er i de fleste tilfælde vejet af den faste renovatør. I et tilfælde blev pap og papir opsamlet sammen, og fordelingen mellem de to affaldsfraktioner blev efterfølgende vurderet sammen med virksomheden.

Vægten af madaffaldet er i alle tilfælde vurderet af indsamlingsvirksomheden. Vægten er baseret på en gennemsnitsvægt på beholder og vurdering af fyldningsgraden. Den beregnede vægt anvendes generelt som grundlag for betaling for afhentning af madaffaldet.

Alle øvrige fraktioner er opsamlet særskilt og vejet efter sorteringsperioden og i enkelte tilfælde undervejs efter behov.

3.2 Sorteringens kvalitet

Generelt vurderes sorteringens kvalitet at være god, idet personalet i forvejen sorterer i alle fraktioner og er motiverede herfor pga. deltagelsen i Den Grønne Nøgle.

Der har ikke været ressourcer til at foretage løbende kontrol af sorteringen i perioden, men personalet har efterfølgende vurderet, at sorteringen forløb fint.

3.3 Datakvalitet

En række data er baseret på en skønnet vægt på baggrund af gennemsnitstal. Det betyder, at der er en usikkerhed i forhold til de vejede mængder.

For madaffald er anvendt en gennemsnitsvægt oplyst af de to indsamlingsvirksomheder, der har været involveret, og som begge opkræver betaling pr. afhentet tønde baseret på gennemsnitsvægt.

Gennemsnitsvægten er baseret på flere læs med tønder af madaffald. For den enkelte tønde skønner den ene virksomhed en usikkerhed på den estimerede vægt på 10%. I et køkken er madaffaldet forsøgsvist målt en dag med et væsentligt mindre resultat end den fastlagte gennemsnitsvægt pr. tønde (50% mindre). Den mindre vægt kan forklares ved, at der blev kasseret meget brød den dag i forhold til normalt. Det må dog vurderes, at der er en betydelig usikkerhed med hensyn til bestemmelsen af mængderne af madaffald.

Aktivitetsniveau i perioden er for 6 virksomheder baseret på oplysninger fra virksomhederne om omsætning i perioden i forhold til sidste års omsætning. For 2 virksomheder har det ikke været muligt at få sorteringsperiodens omsætning, og aktivitetsniveauet er derfor baseret på en vurdering foretaget af virksomhederne.

Antallet af ansatte er baseret på virksomhedernes egne oplysninger om antal fuldtidsansatte inkl. deltidsansatte omregnet til fuld tid.

4 Skoler og institutioner

Der er foretaget sorteringsundersøgelser ved 5 skoler og 5 børneinstitutioner.

Tabel 4.1
Deltagende institutioner.

  
De deltagende skoler er fordelt på 4 folkeskoler med mellem 395 og 550 elever og en privat skole med 141 elever. Børneinstitutionerne er fordelt på en børnehave samt 4 integrerede institutioner med 20-40% vuggestuebørn og 60-80% børnehavebørn.

Folkeskoler o.l. i nedenstående tabel omfatter også privatskoler. Alle skoler har tilknyttet en fritidsordning (SFO), der indgår i sorteringsforsøget.

Tabel 4.2
Data for brancherne på landsplan.

  
4.1 Sortering og vejning

Sorteringen på skoler er planlagt under et besøg på hver skole sammen med pedellerne og skolernes ledelse. En af kommunens 5 folkeskoler meldte fra til undersøgelsen, hvorfor en af kommunens 2 private skoler blev kontaktet og indvilgede i at deltage i sorteringen.

Sorteringen på børneinstitutioner blev planlagt sammen med institutionens leder under et besøg på hver institution

Alle deltagende skoler og institutioner samlede restaffald i container eller stativ, der blev tømt 1-3 gange om ugen. Da de lokale renovatører ikke var i stand til at foretage vejning af affaldet, vejede Carl Bro alt restaffald inden sædvanlig tømning.

Alt papir på skoler blev opsamlet i de eksisterende containere til papir og pap. Den lokale renovatør foretog efter aftale vejning i sorteringsperioden. En af de deltagende skoler ønskede ikke at sortere papir i klasselokalerne, da pedellen mente, at det ville være for svært at få lærere og elever til at sortere. De øvrige skoler gennemførte alle som noget nyt sortering i klasselokalerne ved at opstille en papirsæk i hvert klasselokale. Sækkene blev tømt over i containeren til papir. Skolens ledelse formidlede sorteringsinstruks til lærerstaben.

Pap, batterier og elektronikaffald blev opsamlet særskilt på en plads og vejet ved sorteringsperiodens udløb af Carl Bro.

På institutioner blev der udleveret sække til papir. Batterier og elektronikaffald blev opsamlet særskilt. I praksis var der i perioden kun batterier på én institution og ingen elektronikaffald. Det opsamlede affald blev vejet efter sorteringsperioden.

En institution blev også brugt af lokale foreninger 3 aftener om ugen. Restaffaldet er derfor reduceret med 1/3, svarende til foreningernes skønnede andel af restaffald.

På 3 institutioner og en skole blev madaffald sorteret efter sædvanlig procedure. Pedellen eller køkkenlederen vejede dette affald, før det blev brugt som hønsefoder.

4.2 Sorteringens kvalitet

Restaffaldet blev vurderet løbende i forbindelse med vejning, og indholdet af fejlsorteret affald var begrænset. Det var dog ikke muligt at kontrollere grundigt, idet affaldet var opsamlet i sække, der pga. arbejdsmiljø ved vejning ikke kunne tømmes.

I enkelte tilfælde kunne der på skolerne konstateres fejlsorteret papir og glas fra bl.a. skolefester. Pedellerne har desuden på 3 af skolerne oplyst at de har eftersorteret papir og pap fra restaffaldet.

Ved et par tilfælde tømte renovatøren restaffald tidligere end sædvanligt, og før Carl Bro havde mulighed for at veje. I de tilfælde blev mængden i samarbejde med pedellen skønnet i forhold til mængden på de dage, hvor der blev vejet.

Ved den efterfølgende evaluering vurderede pedeller og institutionsledere, at sorteringen var forløbet fint. Dog vurderede lederen af en børneinstitution, at halvdelen af papirmængden fejlagtigt var bortskaffet med restaffald. Der er taget højde herfor i fastlæggelse af enhedstal.

4.3 Datakvalitet

De registrerede mængder for skoler og børneinstitutioner vurderes at have en acceptabel datakvalitet. Variationen i affaldsproduktionen mellem de enkelte skoler og børneinstitutioner vurderes at skyldes reelle forskelle i forbrug og affaldsproduktion – specielt i forhold til blebørn i børneinstitutionerne.

Det er ved beregning af årsmængder forudsat, at aktivitetsniveauet i sorteringsperioden svarer til årsgennemsnittet. Beregning af de årlige mængder er desuden på skolerne baseret på en årlig aktivitetsperiode på 45 uger, svarende til året ekskl. skoleferierne.

Der kan forekomme affald i skoleferien, men det vurderes dog at være meget små mængder i forhold til den samlede, årlige affaldsproduktion.

5 Kontorer

Der er indhentet oplysninger om affaldsproduktion fra 4 arbejdssteder i 3 større kontorvirksomheder og foretaget en egentlig sorteringsundersøgelse på 2 kontorvirksomheder.

Oplysninger for de virksomheder, hvor der ikke er foretaget egentlige sorteringsundersøgelser, er baseret på en kortlægning af affaldsmængderne i år 2000. Det drejer sig om større virksomheder, der har gennemført grundig affaldssortering i en årrække.

Tabel 5.1
Deltagende kontorvirksomheder.

  
De deltagende virksomheder er alle større kontorvirksomheder. Sorteringsundersøgelsen på de to virksomheder er foretaget i mindre afdelinger af virksomhederne.

På de undersøgte arbejdssteder foretages der ikke reparationsvirksomhed eller andre aktiviteter, der ikke kan defineres som kontorarbejde.

Tabel 5.2
Data for brancherne på landsplan.

  
5.1 Sortering og vejning

Sorteringen ved de to afdelinger blev planlagt i samarbejde med en ansvarlig i afdelingen – i det ene tilfælde med miljøkoordinatoren og i det andet tilfælde med viceværten.

Begge afdelinger deler containere til restaffald og papiraffald med andre virksomheder. Disse affaldstyper er derfor opsamlet af rengøringspersonalet i specielle sække i sorteringsperioden og vejet af Carl Bro, inden de blev bortskaffet på sædvanlig vis.

Batterier og elektronikaffald er desuden opsamlet særskilt og vejet løbende, ligesom plastfolie er opsamlet i den ene afdeling og vejet særskilt. Plastfolie er den eneste fraktion, der ikke i forvejen sorteres ved virksomhederne.

De øvrige kontorvirksomheder er udvalgt i samarbejde med Aalborg Kommunes erhvervskonsulenter, der i alle tilfælde har været involveret i en gennemgang af virksomhedens affaldsproduktion. For 2 virksomheder er data indhentet for år 2000 og for den sidste (omfattende 2 kontoradresser) er data indhentet for en 11-måneders periode fra december 2000 til oktober 2001. Oplysningerne er baseret på virksomhedens egne opgørelser.

Der er ved alle virksomheder foretaget interview om eksisterende affaldsforhold og kvaliteten af affaldssorteringen.

5.2 Sorteringens kvalitet

Alle affaldstyper er ved sorteringen på de to afdelinger vurderet løbende i forbindelse med vejning, og sorteringen er bedømt som tilfredsstillende. I begge tilfælde vurderede de ansvarlige ved den efterfølgende evaluering, at sorteringen havde fungeret godt. Begge afdelinger sorterer i forvejen alle affaldstyper (bortset fra plast), hvilket betyder, at de ansatte er vant til at sortere og dermed må forventes at sortere rigtigt.

På de øvrige 4 kontorvirksomheder vurderede de miljøansvarlige, at der sorteredes rimeligt effektivt, dog viser tallene for et arbejdssted en væsentlige mindre mængde papir og større mængde restaffald end de øvrige virksomheder. Det vurderes på den baggrund, at der ikke sorteres fuldt ud i denne virksomhed, hvilket der er taget højde for i fastlæggelse af enhedstallene.

5.3 Datakvalitet

Enhedstallene er fastlagt ud fra en vurdering af, at de 4 virksomheders årstal vil omfatte en mindre fejlsortering. Det drejer sig om et skøn, der i praksis ikke kan eftervises, men tallene vurderes dog til at kunne anvendes som udgangspunkt for et groft skøn over affaldsproduktionen.

En af de større televirksomheder har ikke kunnet levere oplysninger om elektronikaffald på de to undersøgte kontoradresser ved denne virksomhed. Mængden af elektronikaffald er derfor baseret på det samlede tal for alle virksomhedens kontorer i Danmark fordelt på samtlige ansatte. Vurderingen er baseret på det elektronikaffald, der typisk forekommer fra kontorer, men affald fra reparationsaktiviteter kan være omfattet i et vist omfang. Der er i vurderingen af enhedstallene taget højde herfor.

Der er en vis variation i de registrerede mængder, hvilket kan skyldes forskellige arbejdsformer og politikker ved anvendelse af kontorpapir. Det kan ikke ud fra de 6 deltagende virksomheder vurderes, om enhedstallene er repræsentative for alle kontorvirksomheder.

For de to virksomheder, hvor der er foretaget sorteringsundersøgelse, er det vurderet, at aktivitetsniveauet i perioden svarede til årsgennemsnittet.

6 Autoværksteder

Der er foretaget sortering ved 6 autoværksteder. 3 værksteder reparerer og sælger personbiler, og 3 værksteder reparerer og sælger lastbiler. Sorteringsresultaterne er for farligt affald korrigeret i forhold til oplyste mængder for 2001, i det omfang, det har været muligt.

De største virksomheder findes blandt lastbilværkstederne. I tabel 6.1 er de 6 virksomheder præsenteret.

Tabel 6.1
Værksteder, der deltager i sorteringen.

  
Værksteder for biler er registreret under to branchekoder i Danmarks Statistik. Antallet af værksteder er vist i tabel 6.2.

Tabel 6.2
Data for autoværksteder på landsplan.

  
Alle værksteder, der indgår i sorteringen, er større værksteder, der også sælger biler og hører derfor til første kategori "Detailhandel med biler".

De lidt større værksteder blev valgt til sorteringen, fordi det vurderes, at de helt små værksteder er mindre vant til at sortere, og at det derfor vil være svært at sikre gode og repræsentative data ved sådanne værksteder.

6.1 Sortering og vejning

Sorteringen blev gennemført i samarbejde med ABAS, der i forvejen henter farligt affald fra de 6 værksteder, og som formidlede kontakt, leverede beholdere og foretog vejning i et vist omfang ved forsøget.

Sorteringen ved de 6 værksteder blev igangsat ved et besøg i ugen op til sorteringsperioden. Mandagen efter de 3 ugers sortering blev alle værksteder igen besøgt, og opsamlet affald blev vejet.

En del affald blev opsamlet i det opsamlingsmateriel, der i forvejen var på værkstedet, og vejet eller vurderet af den normale renovatør. Det gælder typisk restaffald, metalaffald og papaffald samt farligt affald. Det har i de fleste tilfælde ikke været muligt at få vejet restaffald og pap, hvorfor mængdeoplysninger her er baseret på oplysninger fra renovatører om gennemsnitsvægt for de relevante containere.

Andre affaldsfraktioner blev opsamlet særskilt i opstillede beholdere eller på en aftalt indendørsplads ved værkstedet til vejning efter sorteringsperioden. Bilbatterier, autoruder, plastkofangere og dæk er talt, hvorefter vægten er beregnet ud fra en gennemsnitsvægt pr. enhed.

På lastbilværksteder var der generelt en forholdsvis stor administration, hvorfor der her efter aftale med den ansvarlige også blev frasorteret papir.

6.2 Sorteringens kvalitet

Carl Bro har løbende haft telefonisk kontakt til de ansvarlige i virksomhederne for at følge op på sorteringen, men har ikke fysisk ført tilsyn med sorteringen.

De ansvarlige i virksomhederne har generelt angivet, at sorteringen har fungeret fint – dog har der i et værksted været begynderproblemer med frasortering af papir, idet rengøringsfolkene var adviseret om at samle det frasorterede papir, men blot havde kasseret det sammen med andet restaffald. Enhedstallene er korrigeret herfor.

Ved kontrol efter sorteringsperioden kunne der generelt konstateres en god sortering og begrænsede mængder "forkert" affald i restaffaldet.

6.3 Datakvalitet

Ca. 1/3 af alle vægtoplysninger er baseret på volumen og gennemsnitsvægt, hvilket giver en vis usikkerhed i mængderegistreringen. Dette vurderes dog at have en relativ mindre betydning set i forhold til det faktum, at affaldsmængderne varierer meget fra værksted til værksted og fra uge til uge, alt efter hvilke typer reparationer der gennemføres på værkstedet.

Fx var der på et værksted i sorteringsperioden ikke frasorteret autoruder overhovedet, mens der i andre perioder produceredes mange autoruder. Det samme gælder plastkofangere, dæk, bilbatterier o.l.

Der er foretaget en justering af mængdetallene ud fra omsætningstallet i perioden set i forhold til årsomsætningen, og for en enkelt affaldsfraktion er der justeret for års-udsving (bilbatterier, der mest udskiftes om vinteren).

7 Gennemførelse af sorteringsforsøg

7.1 Antal sorteringer

Sorteringsundersøgelserne har vist, at affaldsmængderne varierer meget fra virksomhed til virksomhed inden for alle udvalgte brancher. Især ses store forskelle inden for forretninger, hotel- og restauration og autoværksteder, hvilket delvist kan forklares i store forskelle i de enkelte virksomheders serviceydelser og varesortiment.

En egentlig repræsentativ undersøgelse ville kræve sorteringsundersøgelser ved langt flere virksomheder for hver delbranche end de 4–9, der er udvalgt i denne undersøgelse. Det ville samtidig være nødvendigt at foretage en mere detaljeret vurdering af de enkelte virksomheders egenart og af antallet af de forskellige grupper af virksomheder inden for branchen.

En sådan undersøgelse vil kunne producere mere repræsentative data, men vil til gengæld være meget ressourcekrævende.

I en række tilfælde har det ved det genneførte sorteringsforsøg været vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal virksomheder, der var villige til at deltage. Det problem må ligeledes forventes ved gennemførelse af en sådan repræsentativ undersøgelse.

Da det koster ressourcer at planlægge og gennemføre sortering, og det er vanskeligt at finde deltagende virksomheder, anbefales det for fremtidige sorteringsprojekter derfor at fastholde et begrænset antal virksomheder og dermed acceptere den store usikkerhed, der er forbundet med undersøgelsens resultater.

Set i forhold til det nuværende vidensniveau vedrørende affaldsproduktion i servicesektoren vil en sådan begrænset undersøgelse på trods af dens manglende repræsentativitet alligevel kunne anvendes til at skabe en vis overordnet viden om affaldsproduktionen inden for forskellige brancher.

7.2 Sorteringsperiode

Den valgte sorteringsperiode på 3 uger gør resultaterne meget afhængige af vurderingen af periodens aktivitetsniveau set i forhold til gennemsnittet over året. I en række tilfælde er periodens omsætning valgt som grundlag for beregning af periodens aktivitetsniveau.

Men i andre tilfælde kan omsætningstal ikke anvendes som grundlag, fordi affaldsproduktionen ikke hænger tidsmæssigt sammen med omsætningen. Det gælder alle de virksomheder, hvor affaldsproduktionen primært består af emballage fra hjemtagne varer, og hvor varehjemtagning ofte sker forskudt i forhold til omsætningen.

Samtidig er den korte sorteringsperiode følsom over for tilfældige udsving i aktiviteter og affaldsproduktion på virksomheden. Det kan være oprydninger, større arrangementer, tilfældigheder i efterspørgsel på virksomhedens ydelser o.l.

Det store arbejde ved en sorteringsundersøgelse er i de fleste tilfælde forbundet med planlægning, igangsætning af sorteringen og afsluttende vejning og evaluering. For personalet er det ligeledes påbegyndelsen af sorteringen, der er mest arbejdskrævende. En længere sorteringsperiode vil derfor kunne gennemføres uden anvendelse af væsentlig flere ressourcer

Det anbefales derfor ved fremtidige sorteringsundersøgelser at gennemføre sorteringen over en længere periode.

7.3 Sorteringens kvalitet

Sorteringsundersøgelserne har været baseret på, at virksomhedernes personale selv har foretaget sorteringerne over perioden. Carl Bro har i forskelligt omfang vurderet sorteringernes kvalitet løbende i perioden. Det er primært sket ved forretninger i butikscentre samt skoler og institutioner og i begrænset omfang ved hoteller og restaurationer samt autoværksteder. Når dårlig sortering blev konstateret, blev der rettet henvendelse til virksomhederne for at få rettet op på forholdet.

Graden af "kontrol" har været afhængig af det vurderede behov, men også de praktiske muligheder – fx transportafstande.

Sorteringen er aftalt med den ansvarlige leder, der har formidlet opgaven til personalet. I langt de fleste tilfælde har lederne være meget positive og lagt en stor indsats i at få sorteringen til at fungere. Men de deltagende servicevirksomheder er alle kendetegnet ved, at affald har en meget lille prioritet i det daglige arbejde. De deltagende hoteller og restaurationer og autoværksteder har en lang tradition for at sortere, hvilket vurderes at sikre relativt gode sorteringsresultater. Men for de øvrige deltagende virksomheder er der en forholdsvis stor usikkerhed forbundet med personalets sortering i praksis.

Fejlsorteringer er i disse tilfælde konstateret i begrænset omfang, især i begyndelsen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at undlade at anvende data fra en indkøringsperiode – fx en eller to uger. Pga. den korte sorteringsperiode har dette ikke været muligt i dette projekt.

Derudover kan flere ressourcer til vejledning og kontrol have en vis betydning.

En alternativ løsning kunne være at samle alt affaldet og foretage en eftersortering med vejning af de korrekt sorterede mængder. Det afhjælper den usikkerhed, der er forbundet med personalets sortering, men samtidig fordyres undersøgelsen væsentligt, idet en sådan eftersortering kræver både flere ressourcer og mere udstyr.

7.4 Vejning og vurdering af mængder

Det har været en væsentlig del af projektet at gennemføre vejning af det sorterede affald, så vidt muligt i samarbejde med de normalt anvendte renovatører. Der har ikke været sat ressourcer af til leje af ekstra opsamlingsmateriel og køb af ydelser til vejning.

I praksis har projektet nydt godt af en række private virksomheders direkte bistand både hvad angår udstyr og vejning. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med den enkelte chaufførs eller medarbejders vejning og registrering af affald. I mange tilfælde har det været en ny opgave, fordi affaldet normalt ikke vejes. Carl Bro har leveret registreringsskemaer og vejledt løbende.

I andre tilfælde er der foretaget skøn af mængderne, hvilket skyldes, at det enten har været svært at veje det pågældende affald med den transportable vægt (flasker og i nogle tilfælde pap), eller fordi der skulle tømmes så ofte, at det ville være for dyrt at foretage vejning hver gang (madaffald).

Bedre data kunne have været sikret ved at bede de deltagende virksomheder om selv at veje affaldet hver dag. Det ville dog have betydet en ekstraopgave, der kunne have gjort det vanskeligere at få deltagere i et sorteringsforsøg.

En anden mulighed er at anvende en fast renovatør til opstilling af udstyr og vejning af containere. Det vil betyde mindre usikkerhed, fordi vejning foretages af det samme personale, samtidig med at alt affald i så fald kan vejes efter behov. Denne metode vil være dyrere, men vil samtidig kunne reducere ressourcebehovet til planlægning og kontakt med de mange forskellige renovatører, der er involveret i affaldsbortskaffelsen hos de deltagende virksomheder.

Det vurderes, at den usikkerhed, der er forbundet med mængdeskønnene, er relativt små i forhold til den usikkerhed, der er forbundet med variationer i affaldsproduktionen på de enkelte virksomheder.