Økologiske rygsække - ressourceeffektivitet, materialestrømme og globalisering

Bilag I
Ordliste og definitioner

Abiotiske materialer

Abiotiske materialer er et begreb hentet fra økologien, hvor det dækker over alle de materialer i et økosystem, som ikke er dannet ved én eller anden livsproces. I materialestrømsanalyser dækker begrebet lidt bredere, således også f.eks. "jord", som i strengt økologisk/videnskabeligt perspektiv kan opdeles i mineraljord og humus, hvor sidstnævnte pr. definition er biotisk. I MFA-sammenhænge bruges abiotiske materialer synonymt med ikke-fornyelige ressourcer som metaller, mineraler, fossile brændsler, sten, grus, jord etc.

Biotiske materialer

Biotiske materialer er dyre- og plantemasse (til forskel fra abiotiske materialer)

Dematerialisering

Er i nærværende rapport anvendt som udtryk for tilvejebringelse af samme serviceydelser ("velfærd") under anvendelse af færre materielle ressourcer.

DMC

Direct Material Consumption – DMI fratrukket vægten af eksporterede produkter og halvfabrikata m.v. – d.v.s. omfatter den mængde materialer, der forbruges i det enkelte land.

DMI

Direct Material Input – vægten af alle de materialer, der forekommer som direkte input i en økonomi. Omfatter således indenlandsk udvundne (og benyttede!) råstoffer samt importerede råstoffer, halvfabrikata og produkter.

Eco-efficiency

"Eco-efficiency" har ikke fundet nogen dansk oversættelse/anvendelse, men er i nærværende rapport undertiden refereret som "øko-effektivitet". Er vel i virkeligheden synonymt med ressourceeffektivitet, men kan også dække over f.eks. forandringer i omfanget af miljøskader eller f.eks. udledningen af N og P, sammenholdt med udviklingen i BNP.

Faktor 4

Faktor 4 er en målsætning om at "producere det dobbelte med det halve". Kan i princippet opnås alene gennem øget ressourceeffektivisering, og uden nedgang i levestandard.

Hidden flows

Se økologiske rygsække.

Indirect flows

"Indirect flows" omfatter udenlandske materialestrømme som er forbundet med import, men som ikke fysisk importeres. Indirect flows udgør en andel af de "økologiske rygsække" (se disse)

ISAG

Informations-System for Affald og Genanvendelse – det lovformelige danske affaldsstatistik-system, hvorefter alle affaldsbehandlere indberetter alle behandlede mængder.

MAIA

"Material-Intensitäts Analyse" – materialeintensitetsanalyse. Den analyse, som gennemføres for at beregne MIPS.

MFA

Material Flow Accounts – materialestrømsregnskaber. Kan dække hele økonomier (overall MFA) eller bestemte produker eller strømme af bestemte stoffer gennem økonomien. Benyttes i Wuppertal-sammenhænge typisk i førstnævnte sammenhæng (oMFA).

MI

Material Input – materialeinput (i f.eks. et produkt eller en økonomi). Kan opgøres per serviceenhed, MIPS -–se denne.

MIPS

Material Input Per unit of Service – materialeinputtet pr servicveenhed, d.v.s. den samlede mængde materialer, der er medgået til at fremstille og anvende et givent produkt, fordelt på det antal service-enheder, produktet kan yde i sin levetid.

oMFA

Overall Material Flow Accounts – se MFA

Ressourceeffektivitet

Ressourceeffektivitet er et udtryk for, hvor effektivt en økonomi er i stand til at udnytte de ressourcer, der pumpes igennem den. Kan udtrykkes f.eks. som TMR eller DMI pr. indbygger eller pr. BNP. Udtrykt i f.t. BNP fås således et udtryk for, hvor mange ton et givent samfund er nødt til at mobilisere for at generere f.eks. 1000 kr bruttonationalprodukt (eller omvendt: hvor stort et bruttonationalprodukt er samfundet i stand til at generere pr. ton mobiliseret materiale). Bæredygtig udvikling = stigende ressourceeffektivitet.

Ressourceintensitet

Ressourceintensitet er den reciprokke værdi af ressourceeffektiviteten og udtrykker, hvor store mængder ressourcer (MI), der er nødvendige for at fremstille et produkt eller drive en økonomi. Bæredygtig udvikling = faldende ressourceintensitet.

TMC

Total Material Consumption – omfatter TMI fratrukket eksporten.

TMI

Total Material Input – omfatter DMI + de indenlandske, ubrugte materialer, som er fremkommet ved udvinding af de brugte materialer, også kaldet "indenlandske økologiske rygsække" eller "hidden flows".

TMR

Total Material Requirement – omfatter TMI + de indirekte materialestrømme, der er forbundet med import af råstoffer samt halv- og helfabrikata, men som aldrig kommer ind over landegrænsen.

Økologiske rygsække

"Økologiske rygsække" er Wuppertal Instituttets betegnelse for de materialestrømme, som er mobiliseret for at fremstille f.eks. et produkt, men fratrukket produktets egenvægt (d.v.s. produktets MI minus egenvægt). Den økologiske rygsæk er altså med andre ord de materialestrømme, som brugeren af produktet aldrig ser, og som økonomer kalder "hidden flows". I Eurostats terminologi foreslås økologiske rygsække opdelt i hhv. "unused extraction" (omfattende materialer, der er udvundet indenlandsk eller på anden vis omplaceret, men som ikke er egnede for brug) og "indirect flows" (omfattende udenlandske materialestrømme som er forbundet med import, men som ikke fysisk importeres).