Forsortering af organisk affald til biogas med dewaster

Bilag A
Metode til sortering af råaffald og rejekt

Sorteringen sigter mod at give et repræsentativt indtryk af forskellige typer fejlsorteringers tilstedeværelse i affaldet og i dewasterens evne til at fraseparere uønskede fraktioner. Da projektet fokuserer på problemstofferne cadmium, DEHP og nonylfenol, skal sorteringen i første række koncentreres om fraktioner, der kan indeholde større mængder af disse stoffer.

Med henblik på kortlægning af Cadmium og DEHP er sorteringsforslaget baseres på gennemgangen af kilder til problemstoffer i husholdningsaffaldet som de er beskrevet i miljøprojekt nr. 385 1998 "Cadmium og DEHP i kompost og bioafgasset materiale". For nonylfenol findes ikke tilsvarende opgørelser og der skønnes ikke at kunne identificeres fraktioner med forhøjet nonylfenol-indhold, der kan frasorteres.

Som udgangspunkt sker en sortering i 6 hoved fraktioner, disse fraktioner tørres og vejes separat:
Metal
Kulørte metalfolier
Plast
Mælke og juicekartoner
Andre større emner, der ikke vil kunne passere dewasteren f.eks. træ og tøj
Alt andet

Metal og plastfraktionen videresorteres i en række underkategorier idet det dog forventes at nogle fraktioner ikke vil forekomme. Opdelingen tager udgangspunkt i hvilke delfraktioner, der kan tænkes at have en cadmium eller DEHP-koncentration væsentligt over det gennemsnitlige som beskrevet nedenfor:

Underfraktioner for Metal med henblik på at identificere evt. Ni/Cd batterier
Metaller
Batterier (Ni/Cd batterier identificeres evt. senere)

Underfraktioner for Plast

Plastfraktion med potentielt højt cadmiumindhold:
Plaststrimler, der er brugt til at markere kabler i jorden (cadmium er meget anvendt til sikkerhedsfarven gult)
Blomsterpotter

Plastfraktion med potentielt højt cadmium og DEHP-indhold
Rester af legetøj og køkkenudstyr
Rester af gamle bygningsmaterialer, såsom plastvinduer, plasttage og vinyl til gulv og vægbeklædning
Rester/smulder af PVC-bagbeklædning på gamle gulvtæpper
Rester af presenninger, regnfrakker, isolering om gamle elledninger o.l.
Gamle PVC-belagte trådhegn og bindesnore til havebrug (typisk grønne)

Plastfraktion med potentielt højt DEHP-indhold
Klisterbånd
Rester af PVC-flasker og drikkebægre
Engangsbleer
Plastindkøbsposer
Kulørt plastamballage

Resten af plasten

Hver af underfraktionerne vejes separat.

Nedenfor gennemgås begrundelsen for den valgte fraktionsopdeling.

1.1 Fraktioner med højt cadmium indhold

For Cadmium skønnes de direkte relevante kilder i ovennævnte miljøprojekt at kunne opdeles i:
Genopladelige batterier
Stabilisatorer i PVC
Pigmenter
Overfladebehandling på jern og stål
Legeringer
Zink (indeholder cadmium som følgestof)
Forurenet jord o.lign.

I rapporten kan der kun peges på visse typer batterier (Ni/ Cd) som sandsynlige kilder fra private husholdninger. De anses generelt ikke for at udgøre et stort kontamineringsproblem; men skal selvfølgelig identificeres, hvis de forekommer. Listen kan opdeles i tre fraktioner:
Metaller
Stabilisatorer
Pigmenter

1.1.1 Metaller

Metaller frasorteres i en særlig fraktion. Derudover skal alle batterier fratages separat, herefter må det afgøres om det er muligt at identificere Ni/Cd batterier, således at følgende to metal fraktioner er relevante:
Metaller
Batterier

1.1.2 Stabilisatorer

Stabilisatorer i PVC er en mulig kilde; men da cadmium som stabilisator i PVC stort set ophørte ved udgangen af 80'erne skal fraktioner belastet hermed søges i PVC-produkter med lang levetid. I rapporten peges på en række produkter som evt. kan identificeres ved en sortering som den foreliggende.

1.1.2.1 Plast fraktion med potentielt højt cadmium-indhold fra stabilisatorer

Rester af gamle bygningsmaterialer, såsom plastvinduer, plasttage og vinyl til gulv og vægbeklædning

Rester/smulder af PVC-bagbeklædning på gamle gulvtæpper

Rester af presenninger, regnfrakker, isolering om gamle elledninger o.l. Gamle PVC-belagte trådhegn og bindesnore til havebrug (typisk grønne)

1.1.3 Pigmenter

Pigmenter var tidligere meget anvendt i plast. Brugen her er dog som anvendelsen til stabilisatorer stort set ophørt med udgangen af 80'erne og fraktioner belastet hermed skal søges i produkter med lang levetid. I rapporten peges på en række fraktioner som evt. kan identificeres ved en sortering som den foreliggende i en del fraktioner. En del er allerede medtaget ovenfor, således at nedenstående fraktioner kommer til.

1.1.3.1 Plast fraktion med potentielt højt cadmium-indhold fra pigmenter
Rester af legetøj og køkkenudstyr
Plaststrimler, der er brugt til at markere kabler i jorden (cadmium er meget anvendt til sikkerhedsfarven gult)
Blomsterpotter

1.2 Fraktioner med højt DEHPindhold:

I ovennævnte miljøprojekt peges på følgende kilder til forhøjet indhold af DEHP:
Blødgjort PVC
Trykfarver
Plastmaling/lak på træ
Vandopløselig lim
Andre materialer kontamineret med DEHP fra PVC o.a. i affaldsposen og under affaldsbehandlingsprocessen

De fleste af disse materialer burde ikke forkomme i kildesorteret husholdningsaffald; men gør det ofte i praksis. Det skønnes dog kun muligt at frasortere produkter med blødgjort PVC og trykfarver.

1.2.1 Plastfraktion indeholdende blødgjort PVC med forhøjet DEHP koncentration
Rester af duge, bruseforhæng, gardiner, svømmevinger, legetøj
Rester af gulv- og vægfolier, tætningslister samt haveslanger
Rester/smulder af PVC-bagbeklædning på gamle gulvtæpper
Rester af presenninger, regnfrakker, isolering om gamle elledninger o.l.
Gamle PVC-belagte trådhegn og bindesnore til havebrug (typisk grønne)
Klisterbånd
Rester af PVC-flasker og drikkebægre
Engangsbleer

1.2.2 Fraktion indeholdende trykfarver med forhøjet DEHP koncentration

I rapporten er foretaget en analyse af 17 forskellige materiale kategorier, hvoraf hovedparten har et lavt DEHP-indhold. På baggrund af listen og ovennævnte gennemgang er 4 fraktioner interessante pga. et potentielt forhøjet DEHP indhold:
Plastindkøbsposer
Kulørte metalfolier
Mælke og juicekartoner
Kulørt plastamballage

De relevante kilder, der skønnes at kunne forekomme i organisk dagrenovation er i flere tilfælde sammenfaldende med produkter, hvor der kunne forventes et højt cadmium-indhold således at der samlet foreslås følgende underfraktioner:

1.2.3 Fraktioner med cadmium

To fraktioner metaller
Metaller
Batterier

En plastfraktion
Plaststrimler, der er brugt til at markere kabler i jorden (cadmium er meget anvendt til sikkerhedsfarven gult)
Blomsterpotter

1.2.4 Fraktioner med cadmium og DEHP

En plastfraktion
Rester af legetøj og køkkenudstyr
Rester af gamle bygningsmaterialer, såsom plastvinduer, plasttage og vinyl til gulv og vægbeklædning
Rester/smulder af PVC-bagbeklædning på gamle gulvtæpper
Rester af presenninger, regnfrakker, isolering om gamle elledninger o.l.
Gamle PVC-belagte trådhegn og bindesnore til havebrug (typisk grønne)

1.2.5 Fraktioner med DEHP

En plastfraktion
Klisterbånd
Rester af PVC-flasker og drikkebægre
Engangsbleer
Plastindkøbsposer
Kulørt plastamballage

Kulørte metalfolier
Mælke og juicekartoner