Behandlingen i dewasteren deler det organiske affald i 60% råvare til bioforgasning og
40% rejekt, som bortskaffes til forbrænding. Udnyttelsesgraden kan muligvis forbedres ved
videreudvikling af selve dewasteren og/eller forbehandling af affaldet.
Dewasteren frasorterer effektivt alle partikler over to millimeter herunder alle
synlige fejlsorteringer og affaldsposer.
Maskinen frasorterer ikke tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der er ikke nogen
betydelig mængde tungmetal i affaldet. Tilgengæld er indholdet af DEHP og NPE så højt,
at kilderne bør opsøges.
Råvaren, der forlader dewasteren er stort set fri for plast og andre større
fremmedelementer. Den indeholder mest uorganisk materiale, der i væsentlig grad kan
genfindes som sand og grus ved centrifugering. VS udgør således 80-85% af tørstoffet.
Plast og andre organiske materialer, der ikke kan nedbrydes skønnes at udgøre en meget
begrænset del af det organiske stof.
Partiklerne, der forlader dewasteren er små idet der kun findes meget små mængder
der fanges på en sigte med maskevidde 2 mm eller større.
Det rå affald indeholder mest papir (affaldssække) og en uidentificerbar masse,
affaldsposerne udgør ca. 4% og fejlsorteringer i form af metal og plast udgør under 1%.
Affaldsposer og fejlsorteringer opkoncentreres i rejektet.
Mængden af fejlsorteringer er så lille, at det kun har mening at vurdere de enkelte
fraktioner kvalitativt. I de fleste prøver er der blomsterpotter, kulørt plastemballage
(slikpapir o.lign.), glas og klude. Desuden er der en del prøver med flamingo og
lysestumper (muligvis fra juledekorationer).
Blomsterpotter og kulørt plastemballage er potentielle kilder til hhv. cadmium og DEHP
i råvaren. Det er dog ikke undersøgt, om de fundne fraktioner faktisk indeholder DEHP
eller cadmium.
Der blev ikke fundet Ni/Cd-batterier eller større emner, der ikke kunne passere
dewasteren.
Prøverne viser, at 50-70% af affaldet presses ud som råvare. Omkring halvdelen af
næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer ender i råvaren. Der er muligvis
en sammenhæng mellem, hvor stor en andel, der presses ud og koncentrationen af
miljøfremmede stoffer.
Energiforbruget til forbehandlingen er på prototypen under ca. 30 kWh pr. ton affald.
Ved færdigudvikling af anlægget vil ske en energioptimering.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|