| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forsortering af organisk affald til biogas med dewaster

3. Resultater

3.1 Mængder

3.1.1 Samlet mængde

I tabellen er angivet, hvor meget rå affald der er vejet ind og hvor meget der er fjernet som rejekt. Forskellen er den producerede råvare.

Tabel 1.
Massen af affald og rejekt

Andelen af rejekt er mellem 29% og 50% af det rå affald. Der ses en væsentlig stigning i andelen af rejekt gennem perioden. Det kan måske hænge sammen med, at første læs pga. driftsproblemer blev lagret i 5 døgn inden behandlingen i dewaster, derved har det været mere omsat. Der kan evt. efterfølgende gøres forsøg med en kraftigere miksning af affaldet eller mellemlagring.

3.1.2 Sortering af rå affald og rejekt

Sorteringen sigter mod at give et repræsentativt indtryk af forskellige typer fejlsorteringer i affaldet og dewasterens evne til at frasortere disse emner. Materialet udsorteres i fraktioner, der udgør mulige kilder til cadmium og DEHP.

Figur 5
Sammensætning af rå affald (vægt%)
  

Figur 6
Sammensætning af rejekt (vægt%)

I bilag A er sorteringsmetoden beskrevet. Resultatet af de enkelte prøver fremgår af bilag B.

Der er taget prøver af fire læs. På et af de fire læs er udtaget en dobbeltprøve. Da dobbeltprøven har lige så spredte resultater som prøver fra forskellige læs, behandles prøverne som 5 ligeværdige stikprøver.

Langt den største del af både affald og rejekt er papir (affaldssække) og en uidentificerbar masse. Affaldsposerne syner af meget i rejekt, men vægtmæssigt udgør de kun en lille andel.

Da rejekt udgør 30-50% af det rå affald, skal andelen af fremmedlegemer gerne være 2-3 gange større end i det rå affald, hvis dewasteren fungerer tilfredsstillende. Det ser ud at passe fint for summen affaldsposer, metal og andet plast.

Forskellen mellem fraktionernes andel i to prøver fra samme læs varierer op til et par procentpoint, det er rimeligt for de store fraktioner (papir og affaldsposer). De øvrige fraktioner som udgør under 1% består kun af få enheder, derfor kan de alene bruges i en kvalitativ vurdering.

Der er fundet følgende fejlsorteringer:

Tabel 2.
Fejlsorteringer prioriteret efter antal prøver, hvor de er fundet.

I de fleste prøver er der blomsterpotter, kulørt plastemballage (slikpapir o.lign.), glas og klude. Desuden er der en del prøver med flamingo og lysestumper (muligvis fra juledekorationer).

Blomsterpotter og kulørt plastemballage er potentielle kilder til hhv. cadmium og DEHP i råvaren. Det er dog ikke vurderet, om de fundne fraktioner faktisk indeholder DEHP eller cadmium.

Der blev ikke fundet Ni/Cd-batterier eller større emner, der ikke kunne passere dewasteren.

3.1.3 Sortering af råvare

Sorteringen og resultaterne er beskrevet i bilag C.

Det forsorterede materiale, der forlader dewasteren er stort set fri for plast og andre større fremmedelementer. Det indeholder en del uorganisk materiale, der i væsentlig grad kan genfindes som sand og grus ved centrifugering. VS udgør således 80-85% af tørstoffet. Plast og andre organiske materialer, der ikke kan nedbrydes skønnes at udgøre en meget begrænset del af det organiske stof.

Partiklerne, der forlader dewasteren er små idet der kun findes meget små mængder der fanges på en sigte med maskevidde 2 mm eller større.

3.2 Analyseresultater

I bilag D er indholdet af organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer angivet for hver prøve.

Neden for er resultaterne angivet som interval for 4 målinger på hhv. rå affald, rejekt og råvare. Desuden er grænseværdien fra "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål nr. 49 af 20. januar 2000" angivet, som de gælder fra 1/7 2000.

Tabel 3.
Analyseresultater

Det er koncentrationen i råvaren, der er interessant i forhold til grænseværdierne. Grænseværdierne for cadmium og nikkel overholdes med en god margen. Af de seneste 5 prøver skal mindst 75% ligge under grænseværdien.

De angivne grænseværdier for DEHP og NPE er afskæringsværdier som hver enkelt analyseresultat skal overholde.

En af de 4 prøver overholder ikke afskæringsværdien for DEHP.

Resultaterne for NPE overholder afskæringsværdien, men fra 1/7 2002 nedsættes afskæringsværdien til 10, dvs. analyseresultaterne ligger på samme niveau som afskæringsværdien.

De største koncentrationer af tungmetaller, DEHP og NPE findes i den prøve, hvor den største andel af affaldet er presset ud som råvare. Der er ikke en tilsvarende sammenhæng i koncentrationen af næringsstoffer. Man skal dog være forsigtig med at uddrage en konklusion ud fra en enkelt prøve.

3.3 Driftsdata

Det samlede forbrug af el til dewasteren inkl. mikser og snegle er målt for hvert læs:

Tabel 4.
Elforbrug

Elforbruget til forbehandlingen ligger mellem 25 og 31 kWh pr. tons behandlet affald. Antages at der kan produceres 100 m³ biogas med et energiindhold på 650 kWh pr. ton affald, svarer det til, at elforbruget udgør ca. 5% af affaldets energiindhold.

3.4 Massestrømme

Figur 7
Massestrøm

I gennemsnit har dewasteren delt affaldet i 40% rejekt og 60% råvare. Neden for er angivet hvordan de enkelte stoffer i gennemsnit fordeler sig i de to fraktioner. Summen af råvare og rejekt skal teoretisk svare til mængden af rå affald. I tabellen er den målte sum angivet som balance.

Tabel 5
Gennemsnitlig massebalance

De ses at 2/3 af tørstof og glødetab forsvinder som rejekt. Næringsstoffer, tungmetaller, blødgøringsmiddel og nonylphenol fordeler sig nogenlunde med halvdelen i rejekt og halvdelen i råvare. Behandlingen i dewaster reducerer altså ikke indholdet af disse stoffer væsentligt.

I bilag B er balancen angivet for hver enkelt prøve, den viser at af stofferne i råaffald genfindes mellem halvdelen og godt halvanden gange mængden i rejekt og råvare. Dette bekræfter, at det er vanskeligt at udtage repræsentative prøver. Det fremgår af Tabel 1, at gennemsnitsbetragtninger for de 4 sæt prøver øger overensstemmelsen mellem resultaterne væsentligt, idet der genfindes 90-117%.