10. Sammenfatning over kilder, Miljøstyrelsen

Kilder til jordforurening med tjære, herunder benzo(a)pyren i Danmark

10. Sammenfatning over kilder

10.1	Atmosfæriske bidrag
10.2	Bidrag fra veje og trafik
10.3	Bidrag fra byerne

I dette kapitel sammenfattes en liste over potentielle kilder samt deres bidrag til jordforurening med PAH.

Hovedkilderne til jordforurening med PAH, herunder benzo(a)pyren, kan opdeles i tre grupper.

Punktkilder, hvor der kan opstå høje koncentrationer af PAH i jorden (hotspots), herunder:

Tidligere gasværker

Asfaltfabrikker

Tagpapfabrikker

Stejlepladser

Olieraffinerier

Oliedepoter

Affaldsdepoter

Diffus belastning af jord i forbindelse med processer, hvor der anvendes PAH-holdige produkter, og hvorved der kan ske spild, deponering, spredning og opblanding af PAH i jordmiljøet, herunder:

Tjære og tjæreholdige produkter

Trætjære

Råolie og kul, raffinerede mineralolieprodukter, især de tungere oliefraktioner som gasolie og fuelolie

Bitumen

Diffus belastning af jord via diffuse atmosfæriske kilder, herunder:

Emissioner ved forbrænding af fossilt brændsel (kraftværker og fjernvarmeanlæg, trafik, biler og lastbiler, fly og tog, boligopvarmning)

Emissioner ved forbrænding af organisk materiale (affaldsforbrænding, brændeovne og pejse, markafbrændinger og skovbrande)

I de følgende afsnit vurderes de diffuse belastninger.

10.1 Atmosfæriske bidrag

Der kan beregnes, hvilken PAH-mængde, der på basis af den totale PAH-emission er tilført jorden, jf. tabel 6.9. Ved beregning antages, at 54% af emissionen tilføres jorden som nedfald (figur 6.4), samt at nedfaldet er jævnt fordelt over hele Danmarks areal, inklusive havområder (105.000 km²).

Tabel 10.1
Overslag over jordbelastning, hvis 54% af landets PAH-emission afsættes inden for Danmarks areal.
Estimate of soil loads, if 54% of the national PAH emission is deposited within Denmark.

Mængde PAH / år ( 1986, /52/)	Beregnet nedfald mg PAH/ m²/år	Beregnet PAH-mængde tilført jorden* mg/kg /år	Beregnet indhold tilført jorden efter 60 år mg/kg
Forbrænding af fossilt brændsel, rumopvarmning og industri. 30,2 tons PAH/år 54% nedfald på Danmarks areal på 105.000km².	0,16	0,00029	0,017
Forbrænding af organisk materiale, affald 7,5 tons PAH/ år fordelt på 20 punktkilder med nedfaldsareal på 15 km² (i alt 300 km²)	25	0,046	2,8
Forbrænding af fossilt brændsel, trafik 21,9 tons PAH/år 70.000 km veje Rabatjord + vejbredden (2 x 30 m)	5,2	0,01	0,6

*: til 30 cm dybde (540 kg jord )

Tabel 10.1 illustrerer, at emissionen af PAH til atmosfæren ikke medfører særlig signifikante bidrag til jord- og havmiljøet i Danmark. Derimod kan der forventes en større belastning tæt på punktkilder, så som forbrændingsanlæg og industri, opført før Miljøbeskyttelseslovens krav til skorstenshøjder. Ligeledes kan der optræde en høj belastning af topjord i boligområder, hvor der tidligere har været opvarmning med oliefyr, pejse eller kakkelovne, samt ved boliger, hvor der i dag opvarmes med brændeovne og pejse. I 1990 blev PAH-belastningen fra pejse og brændeovne opgjort til 17,6 tons/år for total (18) PAH-sum, heraf 1,6 tons af de tunge PAH (4-6-ringede), jf. tabel 6.11 /121/. Belastningen af bebyggede arealer (byerne) fra emissioner fra brændeovne og pejse er beregnet i tabel 10.2.

Tabel 10.2
Overslag over jordbelastning, iht. emissioner fra pejse og brændeovne i byområder.
Estimate of soil loads due to fireplaces and closed stoves in towns.

Mængde PAH / år ( 1990, /121/)	Beregnet nedfald mg PAH /m²/år	Beregnet PAH-mængde, der er tilført jorden* mg/kg /år	Beregnet indhold tilført jorden efter 60 år mg/kg
Forbrænding af fossilt brændsel i pejse og brændeovne /121/ 17,6 tons PAH/år Danmarks bebyggede areal på ca. 4.000 km².	4,4	0,008	0,5

* til 30 cm dybde (540 kg jord )

Desuden skal det bemærkes, at det beregnede nedfald (deposition) på 0,15 – 24 mg PAH/m²/år i tabel 10.1 og 10.2 er væsentligt højere end målinger af nedfald i andre lande, hvor der typisk er målt fra 0,01 mg/m²/år i landområder til 0,35 mg/m²/år i byområder /102/. I UK er der dog i større byer målt nedfald på 1,5-2,5 mg/m²/år, jf. tabel 6.21 /120/.

Et overslag over PAH-tilførsel til jorden udfra en serie nedfaldsværdier, der modsvarer målte, offentliggjorte nedfaldsværdier, er vist i tabel 10.3.

Tabel 10.3
Overslag over jordbelastning baseret på valgte nedfaldsværdier.
Estimate of soil loads due to different estimates of deposition rate.

	Forskellige skøn over nedfald af PAH mg/m²/år	Beregnet PAH-mængde, der er tilført jorden* mg/kg /år	Beregnet indhold tilført jorden efter 60 år mg/kg
Land- områder	0,005 0,02	0,000009 0,00004	0,0006 0,002
Byområder	0,35 1,0 1,5 3	0,0007 0,002 0,003 0,006	0,04 0,1 0,2 0,3

* til 30 cm dybde (540 kg jord )

Konklusionen er, at baggrundsniveauet for dansk jord uden belastning fra punktkilder eller trafik skønnes at være mindre end 0,05-0,1 mg total PAH/ kg, jf. tabel 7.3 og 6.6, hvilket er baseret på målinger fra landområder og arealer uden længerevarende belastning fra trafik. Dette er i overensstemmelse med såvel beregnede, akkumulerede værdier for fuld deposition af Danmarks PAH-emission (0,02 mg total PAH/kg TS), jf. tabel 10.1, som med de lavere nedfaldsmålingsbaserede scenarier (0,0006-0,002 mg total PAH/kg TS), jf. tabel 10.3.

I byerne og langs vejnet findes derimod typisk PAH-indhold på mere end 1,5 mg/kg, og niveauerne herfor er i overensstemmelse med de beregnede koncentrationer for lokalt belastede områder (op til 2,8 mg total PAH/kg TS). Relativt høje PAH-indhold, målt i København (tabel 7.1 og 7.2) og Århus (tabel 7.3), tyder dog på, at de højere indhold i jorden her stammer fra andre kilder end emissionen fra trafik og forbrænding af fossilt brændsel og organisk materiale.

10.2 Bidrag fra veje og trafik

I 1929 var vejnettet på ca. 50.000 km mod ca. 70.000 km i dag /139/. Indtil 1976 har stenkulstjære været anvendt i vejasfalt og ved vedligeholdelse af veje, hvor vejen blev oversprøjtet med varm asfalt/kreosotolie. Ved renovering af veje blev vejmaterialet ofte genanvendt, hvorved PAH-holdigt støv kan være spredt lokalt.

Hovedmængden af vejvand ledes i dag til rensningsanlæg, men tidligere blev det ofte udledt direkte i rabatten. Det er sandsynligt, at en del vejvand også i dag sprøjtes ud over rabatjorden.

Forskellige værdier for PAH-indhold i overfladestrømning og vejvand samt i støv er opgivet i afsnit 6.1.4. I tabel 10.4 er disse indhold omregnet til bidrag til rabatjord. Det antages, at den gennemsnitlige vejbredde er 6 m, og at jorden 5 m til hver side er belastet med PAH fra vejvand og støv. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde i Danmark er ca. 660 mm, svarende til 4 m³ vejvand over et vejareal på 6 m². Vejvandet fordeles jævnt over et areal på 5 m² på hver side af vejen, dvs. 2 m³ vejvand over et areal på 5 m² /54/.

Tabel 10.4
Overslag over jordbelastning baseret på overfladeafstrømning
Estimate of soil loads due to surface run-off.

PAH i vejvand	Beregnet nedfald mg PAH/m²/år	Beregnet PAH-mængde tilført jorden* mg/kg /år	Beregnet indhold tilført jorden efter 60 år mg/kg
Vejvand 4 m fra kreosotimprægnerede pæle, 23,3µg/l /73/.	46,6	0,085	5,1
Vejvand efter 2 min kontakt med asfalt, 27,8 µg/l /72/.	55	0,1	6,1
Vejvand, Bagsværd, 7µg/l /54/	14	0,03	1,5

*: til 30 cm dybde (540 kg jord )

Endvidere er der et bidrag fra vejstøv fra dækslid, asfaltslid og bremsebelægninger. I vejstøv er der målt 60 mg PAH/kg.

Konklusionen er, at jorden i nærheden af især ældre veje vil være belastet med PAH. I byer med et tættere vejnet, flere biler, langsom trafik og mere støv vil det kunne forventes, at jorden vil være mere belastet af PAH-bidrag fra veje og trafik. De målte niveauer (tabel 7.1 og 7.2) i København og (tabel 7.3) Århus er af samme størrelsesorden som de beregnede værdier (tabel 10.4).

10.3 Bidrag fra byerne

Som det fremgår af kapitel 6, er der altid dannet PAH i forbindelse med menneskeskabte aktiviteter som husbygning, svedjebrug, brand og opvarmning. Herudover har anvendelse af PAH-holdige produkter som trætjære, stenkulstjære og olie i mere end 100 år været almindelig i forbindelse med aktiviteter i boligområder.

Mange affaldsprodukter som slagge, koks og bygningsrester er gennem tiden blevet tilført jorden, idet deponering i baggårde og på lossepladser var almindeligt. Også husholdningsaffald har et vist indhold af PAH.

Spildevand og slam har også et PAH-indhold, som kan bidrage til en belastning af jordmiljøet.

Konklusionen er derfor, at byjord, på grund af direkte spild og deponering af PAH-holdige materialer, vil have et væsentligt højere indhold af PAH end jorden i landområder. Disse bidrag lader sig imidlertid ikke umiddelbart kvantificere.